MOMSVEJL., AFGØRELSER 1970 0536V UFR PRISANGIVELSER

0536V UfR Prisangivelser

Vestre Landsrets dom af 27. februar 1970

I foråret 1968 averterede sagsøgerne Bygge-Teknik v) Poul og Erik Wiberg Jørgensen forskellige brugte entreprenørmaskiner til salg. En af disse maskiner blev den 9. april 1968 solgt til sagsøgte Villy Nielsen, Vejen for 65.000 kr. efter at prisen oprindelig ved Villy Nielsens henvendelse at have været opgivet til ca. 90.000 kr.

Den 10. april sendte sagsøgeren en faktura til sagsøgte lydende på 65.000 kr. + moms 12 1/2% = 8.125 kr., ialt et beløb til betaling på 73.125 kr.

Samtidig blev handlen bogført i firmaets bogholderi på en konto med sagsøgte lydende på et debetbeløb på 73.125 kr.

Sagsøgte fremsendte den 22. maj 1968 en check på 65.000 kr.

Sagsøgerne indbragte herefter sagen for retten med påstand om at sagsøgte skulle betale momsbeløbet på 8.125 kr. med tillæg af renter.

Efter en omfattende vidneafhøring fandt Kolding herredsret, at det på forhånd måtte have formodningen for sig, at moms skal erlægges af den part, der har krav på at få afgiften refunderet af toldvæsenet. Under hensyn hertil og til, at sagsøgte efter sin forklaring havde været uvidende om, at han kunne få afgiften refunderet, da han aftalte købsprisen på 65.000 kr., fandt retten, at det måtte påhvile ham at godtgøre, at den endelige købspris ikke var 65.000 kr., men et betydeligt mindre beløb. Efter de afgivne forklaringer fandt retten, at kunne lægge til grund, at sagsøgerens repræsentant ved salgsforhandlingerne og ved udstedelsen af ordrebekræftelsen havde været af den opfattelse, at sagsøgte udover den aftalte pris skulle betale momsen. Sagsøgte havde ikke protesteret afgørende overfor ordrebekræftelsen, og havde iøvrigt afhentet maskinen.

Som følge heraf og da bestemmelsen i momslovens § 17, stk. 9 (nu § 17, stk. 12) ikke kunne finde anvendelse på en handel som den omtalte, blev sagsøgerens påstand taget til følge.

Sagen blev herefter af Villy Nielsen indbragt for Vestre Landsret, hvor et flertal udtalte

"Bestemmelsen i omsætningsafgifslovens § 17, stk. 9 (nu § 17, stk. 12), findes såvel efter en naturlig sproglig forståelse af udtrykket "prisangivelser" som efter forarbejderne til bestemmelsen, jf. herved navnlig Folketingstidende 1966/67, 2. samling, tillæg A, sp. 335-36, alene at tage sigte på forudgående henvendelser i form af annoncering eller lignende til eventuelle købere og vil allerede som følge heraf ikke kunne finde anvendelse i et tilfælde som det foreliggende.

Herefter og idet det af de i dommen anførte grunde tiltrædes, at det må påhvile appellanten at godtgøre, at de indstævnte er indgået på, at den aftalte købesum skulle indbefatte merværdiafgiften, og idet dette ikke kan anses godtgjort, vil dommen være at stadfæste."