MOMSVEJL., AFGØRELSER 1970 0285 MN. SELVBYGGERE
Statutory Text (1 Articles)
0285 Mn. Selvbyggere
Under Mn.180 er om selvbyggere anført, at en bygherre, der driver registreret virksomhed, skal svare afgift af værdien af eget bygningsarbejde ved opførelsen af et hus til egen beboelse o lign, for så vidt det drejer sig om arbejde inden for hans fag eller hertil nært knyttede fagområder. Snedkerarbejde og tømrerarbejde betragtes i denne henseende som hørende til samme fagområde.
Bygherren skal derimod ikke svare afgift af sit personlige arbejde af den omhandlede art, hvis det falder uden for hans fagområde.
Der er truffet afgørelse om, at en person, der driver selvstændig virksomhed som modelsnedker inden for jern- og metalindustriens fagområde, ikke skal svare afgift af det af ham udførte tømrer- og snedkerarbejde ved opførelse af hus til egen beboelse.
Se således Mn.180.