MOMSVEJL., AFGØRELSER 1969 0272 DEP. BESKADIGEDE MOTORKØRETØJER
Statutory Text (1 Articles)
0272 Dep. Beskadigede motorkøretøjer
Der er rejst spørgsmål om beregningen af merværdiafgift ved reparation af motorkøretøjer, der af automobilvirksomheder (automobilforhandlere og automobilreparatører) indkøbes i beskadiget stand fra skadelidte forsikringstagere.
Det er oplyst, at skadelidte i de omhandlede tilfælde samtidig med overdragelsen af det beskadigede køretøj transporterer sit erstatningskrav mod forsikringsselskabet til automobilvirksomheden.
De omhandlede reparationer anses som foretaget for skadelidte, således at omkostningerne herved skal medregnes til automobilvirksomhedens afgiftspligtige omsætning, når reparationen foretages.
Såfremt skadelidte er en registreret virksomhed, kan afgiften af reparationen medregnes til dennes indgående afgift efter lovens almindelige regler.
Når automobilvirksomheden efter foretagen reparation videresælger køretøjet og afgiftsberigtiger det efter reglen i lovens § 10, stk 1, vil "indkøbsprisen" for de omhandlede køretøjer være værdien i beskadiget stand tillagt reparationsomkostningerne indbefattet merværdiafgift.