MOMSVEJL., AFGØRELSER 1969 0266 MN. YDELSER TIL DÆKNING AF VANDVÆRKS ANLÆGSGÆLD
Statutory Text (1 Articles)
0266 Mn. Ydelser til dækning af vandværks anlægsgæld
Et vandværk har i sin tid til dækning af vandværkets anlægsudgifter optaget et sparekasselån, for hvilket interessenterne hæfter solidarisk. Det fremgår af gældsbrevet, at lånet er optaget af vandværket, men efter særlig aftale opkræver sparekassen hos hver enkelt interessent en forholdsmæssig andel af det samlede afdrags- og rentebeløb. Beløbene indbetales af interessenterne direkte til sparekassen og bogføres ikke i selskabets regnskab.
Det fremgår af vandværkets vedtægter, at vandværket er berettiget til at afbryde vandforsyningen til interessenter, der ikke har indbetalt de nævnte rente- og afdragsbeløb rettidigt.
Der skal svares afgift af de omhandlede rente- og afdragsbeløb, idet vandværket er låntager, og den af sparekassen foretagne opkrævning af beløbene hos de enkelte interessenter må anses som foretaget på vandværkets vegne.
Se også Mn.471, Mn.831, Højesterets dom af 1. december 1969 og Højesterets dom af 13. februar 1976.