Legislator Case Law & Legislation
E19697MA0022 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1969 0255 MN. REGISTREREDE VIRKSOMHEDERS BYGGERI PÅ EGNE GRUNDE

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1969

0255 Mn. Registrerede virksomheders byggeri på egne grunde

Registrerede virksomheder, der opfører huse på egne grunde med henblik på salg eller udlejning, skal kun opkræve afgift efter lovens § 3, hvis virksomheden selv udfører arbejdsydelser (håndværksarbejde) ved bygningens opførelse eller udfører projekteringsarbejde ved opførelsen (arkitekt- eller ingeniørarbejde).

Afgift skal svares af de pågældende ydelser indbefattet de til arbejdet anvendte materialer og beregnes efter reglerne i lovens § 8, stk 3, dvs på grundlag af virksomhedens almindelige salgspris for et tilsvarende arbejde ved levering til en privat bygherre. Såfremt en sådan salgspris ikke findes, beregnes afgiften på grundlag af en kalkuleret salgspris. Til den indgående afgift medregnes afgiften på de materialer, som anvendes ved de af virksomheden selv udførte arbejder ved byggeriet.

Virksomheden (bygherren) kan ikke til den indgående afgift medregne afgiften af håndværksarbejde mv (entrepriser), som udføres af andre virksomheder, og ej heller afgiften af materialer, som bygherren indkøber til brug for andre håndværksvirksomheders arbejder ved byggeriet. Der skal på den anden side ikke svares afgift af sådanne entrepriser og materialeindkøb ud over den af håndværkeren (entreprenøren) eller leverandøren opkrævede.

Disse regler gælder også i tilfælde, hvor en registreret virksomhed opfører huse til bolig for virksomhedens indehaver eller til andre af de i § 16, stk 3, nævnte formål.

Se også Mn.267 og Mn.287.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →