MOMSVEJL., AFGØRELSER 1969 0253 DEP. VEDLIGEHOLDELSE AF GRAVSTEDER
Statutory Text (1 Articles)
0253 Dep. Vedligeholdelse af gravsteder
Der er rejst spørgsmål, om der skal beregnes merværdiafgift af beløb, der før den 3. juli 1967 er hensat til dækning af udgifter til vedligeholdelse af gravsteder.
Spørgsmålet vedrører sådanne aftaler om vedligeholdelse af gravsteder, der ofte er indgået med kirkegårdsinspektører, gartnere mm.
En bank eller sparekasse udregner, hvor stort et beløb der skal hensættes, for at renter og dele af kapitalen kan dække vedligeholdelsen i gravstedets normale fredningsperiode. Beløbet indsættes derefter i banken eller sparekassen og anvendes til dækning af udgifterne ved vedligeholdelsen i den aftalte periode, eller indtil beløbet er opbrugt. Ved vedligeholdelsesperiodens udløb tilfalder eventuelle restbeløb indskyderen.
Der skal svares afgift af beløb, der anvendes til vedligeholdelse af grave, uanset at beløbet er hensat før 3. juli 1967 til dette formål.
Se også Mn.22 og Mn.1012.