MOMSVEJL., AFGØRELSER 1968 0213 MN. BETINGEDE RABATTER
Statutory Text (1 Articles)
0213 Mn. Betingede rabatter
En virksomhed yder en rabat på 10 pct af regningsbeløbet på betingelse af, at den pågældende kundes årlige indkøb hos virksomheden andrager mindst 10.000 kr, og at betalingen finder sted månedsvis og senest 1 måned efter modtagelsen af regningen.
Den omhandlede rabat fratrækkes straks ved levering til kunder, der sædvanligvis køber for mindst 10.000 kr årligt, men rabatten kræves tilbagebetalt, dersom indkøbet ikke når op på 10.000 kr. Et til rabatten svarende beløb bliver efterdebiteret i tilfælde, hvor regningen ikke betales senest 1 måned efter modtagelsen. En ny kunde får først indrømmet rabatten, når vedkommende har købt for 10.000 kr. Rabatten ydes i så fald med tilbagevirkende kraft.
Den omhandlede rabat anses som en af lovens § 7, stk 2e, omfattet rabat, der skal medregnes i den afgiftspligtige værdi.