MOMSVEJL., AFGØRELSER 1968 0186 MN. INDKØB AF LÆREBØGER OG ANDET UNDERVISNINGSMATERIEL
Statutory Text (1 Articles)
0186 Mn. Indkøb af lærebøger og andet undervisningsmateriel
1. Afgiften på indkøb af lærebøger og andet undervisningsmateriel vil kunne medregnes til den indgående afgift, for så vidt udgiften vedrører uddannelse af lærlinge eller anden faglig uddannelse, der kræves af og fuldt ud betales af en registreret virksomhed.Afgiften på indkøb til anden uddannelse kan derimod ikke medregnes til den indgående afgift.
2. Et revisionsselskab har rejst spørgsmål om fradragsret for indgående moms ved køb af lærebøger mv. Lærebøgerne købes til brug for medarbejdernes videreuddannelse og indgår efter brug i selskabets bibliotek. De revisionsmedarbejdere, selskabet ansætter, har vidt forskellige uddannelsesforløb bag sig - og således også brug for forskellige former for videreuddannelse. Ud af de 185 ansatte revisionsmedarbejdere er 90 -100 i øjeblikket under videreuddannelse, mens de øvrige har nået et af de uddannelsesmæssige slutniveauer inden for branchen. Selskabet kræver ikke, at medarbejderne videreuddanner sig, men anser det dog for en almindelig forudsætning for ansættelse. Nævnet har nu truffet afgørelse om, at selskabet har fradragsret for momsen af udgifterne til lærebøger mv, idet de videreuddannelsesforløb, medarbejderne gennemfører, er anset for at vedrøre selskabets momspligtige omsætning.
Se også Mn.75 og Mn.607.