MOMSVEJL., AFGØRELSER 1968 0150 MN. KONVENTIONALBOD FOR OVERSKRIDELSE AF LEVERINGSFRISTER.
Statutory Text (1 Articles)
0150 Mn. Konventionalbod for overskridelse af leveringsfrister.
Udsteder leverandøren faktura over en leverance, efter at det er konstateret, at forsinket levering har fundet sted, kan leverandøren fratrække boden i faktureringsprisen inden afgiftsberegningen.
Sker faktureringen af leverancen, inden det er konstateret, om levering finder sted før eller efter leveringsfristens udløb, kan boden ikke holdes uden for afgiftsberegningen.
Hvis modtageren er en registreret virksomhed, der kan medregne afgiften på leverancen ved opgørelse af sin indgående afgift, kan leverandøren dog, hvis han ønsker det, fradrage boden ved opgørelse af sin afgiftspligtige omsætning, jf bestemmelserne i lovens § 13, stk 7.
Fradraget er betinget af, at der udstedes kreditnota over boden med særskilt angivelse af afgiften.