Legislator Case Law & Legislation
E19677MA0072 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1967 0136 DEP. FRIVILLIG REGISTRERING AF BORTFORPAGTERE AF LANDBRUGSEJEND

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1967

0136 Dep. Frivillig registrering af bortforpagtere af landbrugsejend

mv.

Bortforpagtere af landbrugsejendomme mv. vil i henhold til lovens § 6 kunne frivilligt registreres i det særlige register for landbrug og fiskeri mv. Den frivillige registrering skal omfatte hele forpagtningsforholdet.

Den frivillige registrering medfører, at virksomheden skal svare afgift af omsætningen af ydelser, der er omfattet af den frivillige registrering efter tilsvarende regler, som gælder ved levering af varer og ydelser, der er omfattet af afgiftspligten efter lovens § 2.

For en frivilligt registreret bortforpagter af en landbrugsejendom mv. indebærer dette, at der skal opkræves og til toldvæsenet afregnes merværdiafgift af hele det vederlag, som bortforpagteren modtager af forpagteren.

Den frivillige registrering medfører endvidere, at bortforpagteren opnår fradragsret for indgående afgift af indkøb mv., der vedrører den bortforpagtede ejendom, dog således at afgift af indkøb mv. vedrørende bygninger eller lokaler, der anvendes til beboelse o lign, ikke kan medregnes til den indgående afgift, jf. bekendtgørelsen om delvis fradragsret for merværdiafgift.

Forpagteren af ejendommen kan til sin indgående afgift medregne hele den af bortforpagteren opkrævede afgift.

En frivillig registrering kan tidligst ophæves 2 år efter registreringen. Såfremt den frivillige registrering efter udløbet af 2-års perioden ønskes ophævet, vil der blive stillet krav om afgiftsberigtigelse af lagre, maskiner og andre driftsmidler, hvoraf afgiften har kunnet medregnes til den indgående afgift.

Der kan i henhold til bekendtgørelse nr. 358 af 23. juli 1985 ikke gives tilladelse til frivillig registrering til boligformål.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →