Cirkulære om Protokollat 3 for kommunikations- og rekrutteringsrådgivere til aftale om nyt lønsystem af 2. juni 2026 mellem Personelkommandoen og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Statutory Text (4 Articles)
Cirkulære om Protokollat 3 for kommunikations- og rekrutteringsrådgivere til aftale om nyt lønsystem af 2. juni 2026 mellem Personelkommandoen og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Generelle bemærkninger
1.
Personelkommandoen og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark har den 2. juni 2026 underskrevet Protokollat 3 for kommunikations- og rekrutteringsrådgivere til aftale om nyt lønsystem af 2. juni 2026 mellem Personelkommandoen og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark.
2.
Der er i forbindelse med forhandlingerne foretaget redaktionelle ændringer.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2026, medmindre andet fremgår.
Samtidig ophæves cirkulæreskrivelse nr. 9482 af 15/05/2025.
Bilag
Protokollat 3 for kommunikations- og rekrutteringsrådgivere til aftale om nyt lønsystem af 2. juni 2026 mellem Personelkommandoen og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
§ 1.
Dækningsområde
Dette protokollat omfatter alle tjenestemands-, tjenestemandslignende og overenskomstansatte kommunikations- og rekrutteringsrådgivere i Hjemmeværnet.
Stk. 2.
Alle beløb i protokollatet er angivet i årligt grundbeløb, niveau 31. marts 2012.
§ 2.
Basisløn
Basislønnen for kommunikations- og rekrutteringsrådgivere med mindre end 2 års anciennitetsgivende beskæftigelse som kommunikations- og rekrutteringsrådgivere udgør på årsbasis kr. 344.310.
Stk. 2.
Basislønnen for kommunikations- og rekrutteringsrådgivere med mere end 2 års anciennitetsgivende beskæftigelse som kommunikations- og rekrutteringsrådgivere udgør på årsbasis kr. 384.023.
Stk. 3.
Den anciennitetsgivende beskæftigelse som kommunikations- og rekrutteringsrådgiver regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden, og altid i hele måneder.
§ 3.
Fleksibilitets- og rådighedstillæg
Til kommunikations- og rekrutteringsrådgivere ydes et pensionsgivende fleksibilitets- og rådighedstillæg.
Tillægget udgør følgende årlige grundbeløb
Anciennitet år
kr. pr. år
1 – 4
21.400
5 – 8
34.100
9 – 13
44.600
14 (+)
55.000
Stk. 2.
Fleksibilitets- og rådighedstillægget dækker forpligtelsen til, uden for daglig arbejdstid, via tjenstlige elektroniske medier, at stå til rådighed for arbejdsgiver, medlemmer af Hjemmeværnet eller pressen i forbindelse med ikke-planlagte opkald/opgaver.
Denne forpligtelse omfatter ikke godkendte ferieperioder.
Stk. 3.
Tillægget dækker endvidere varierende beredskabsmæssige ændringer ved enheden, hvor der ikke sker indgreb eller indskrænkninger i den ansattes bevægelses- og handlefrihed, herunder et skærpet krav om fremmøde ved tilkald.
§ 4.
Arbejdstid
Arbejdstiden opgøres ved kalenderårets udløb.
Et evt.
merarbejde afspadseres i det efterfølgende kvartal i forholdet 1:1.
Hvis der ved dette kvartals afslutning henstår ikke-afviklet merarbejde, følges reglerne for honorering af merarbejde samt reglerne om konvertering til opsparingsdage i Statens arbejdstidsaftale, eller evt.
reglerne i Aftale om opsparing af frihed (Fridøgnsbank).
Stk. 2 .
Arbejdstiden opgøres endvidere ved stillingsskifte.
INTOPS betragtes i denne sammenhæng som stillingsskifte.
Et evt.
merarbejde ved stillingsskifte godtgøres i henhold til stk. 1.
§ 5.
Pension
Til overenskomstansatte kommunikations- og rekrutteringsrådgivere indbetaler ansættelsesmyndigheden et samlet pensionsbidrag på 17,77 %, hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag, af følgende løndele
-
Basisløn.
-
Fleksibilitets- og rådighedstillæg.
-
Funktions- og kvalifikationstillæg, såfremt de er aftalt pensionsgivende, jf. § 3 i aftale af 2. juni 2026 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om nyt lønsystem.
-
Udligningstillæg, jf. § 10 i aftale af 2. juni 2026 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om nyt lønsystem.
Stk. 2.
Den ansatte har ret til at få indbetalt et ekstraordinært bidrag til sin pensionsordning, mod at lønnen samtidig reduceret tilsvarende.
Den ansatte skal skriftligt oplyse ansættelsesmyndigheden om
1.
Størrelsen af den forhøjede indbetaling enten i form af et fast kronebeløb eller med en procent af den pensionsgivende løn.
2.
I hvilken periode forhøjelsen skal indbetales.
§ 5a.
Valgfrihed mellem pensionsbidrag og løn
Den ansatte kan vælge, at den del af pensionsbidraget, der overstiger 15,0 pct., jf. § 5, i stedet for indbetaling til pensionsordningen udbetales helt eller delvist som løn eller indbetales helt eller delvist af ansættelsesmyndigheden til en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordningen.
Stk. 2.
Hvis den ansatte vælger at få pensionsbidrag udbetalt som løn eller indbetalt til en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordningen, jf. stk. 1, sker det på følgende vilkår
1.
Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet.
2.
Beløbet er ikke pensionsgivende.
3.
Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling.
4.
Indbetaling til en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordningen sker af beløbet efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.
5.
Ansættelsesmyndigheden kan alene indbetale den valgfrie del af pensionsbidraget, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidraget ud over 15,0 pct. fremover ønskes udbetalt som løn eller indbetalt til en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordningen.
Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget ud over 15,0 pct. udbetalt som løn eller indbetalt til en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordningen, retter den ansatte på ny henvendelse til ansættelsesmyndigheden.
§ 6.
Opsigelse af andre aftaler
Dette protokollat erstatter Protokollat 4 af 15. maj 2025 til aftale af 15. maj 2025 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte officerer på det militære lederniveau med flere.
§ 7.
Ikrafttræden
Protokollatet træder i kraft pr. 1. april 2026 og kan af begge parter opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst 31. marts 2029.
Ballerup, den 2. juni 2026
For
Hovedorganisationen af
Officerer i Danmark
For
Personelkommandoen
E.b.
Niels Tønning
Formand
Nicolai Christoffersen
Kontorchef