Vejledning om kontaktforløbet m.v.

Vejledning om kontaktforløbet m.v.

Indholdsfortegnelse

1

Indledning

2

Kontaktforløbet

2.1

Tilrettelæggelse af kontaktforløbet

3

Jobsamtaler

3.1

Jobsamtalernes indhold

3.2

Tidspunktet for første jobsamtale

3.3

Jobsamtaler i de første 6 måneder af kontaktforløbet

3.4

Retten til jobsamtaler ved behov

3.5

Jobsamtaler efter de første 6 måneder af kontaktforløbet

4

Jobsamtalers form

5

Indsats i forbindelse med kontrolaktioner

6

Mindre intensiv indsats

6.1

Personer omfattet af mindre intensiv indsats

6.2

Afgørelse om at personen ikke er omfattet af mindre intensiv indsats

7

Cv-oplysninger

8

Min Plan

8.1

Registrering af indhold i »Min Plan«

9

Tilbud og understøttende indsatser

10

Personer med igangværende kontaktforløb og tilbud

1.

Indledning

Denne vejledning omfatter kontaktforløbet for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og personer i jobafklaringsforløb.

Vejledningen er udarbejdet i forlængelse af vedtagelsen af reglerne om mere fleksible kontaktforløb, som trådte i kraft den 1. juli 2026 med lov nr. 1750 af 29. december 2025 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentret, frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.).

Vejledningens opbygning

Vejledningen beskriver opgaverne i kontaktforløbet i beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere samt for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb.

Sygedagpengemodtagere har et opfølgningsforløb efter lov om sygedagpenge.

Der kan læses herom i vejledning om opfølgning m.v. i sygedagpengesager.

Vejledningen tager udgangspunkt i en gennemgang af udvalgte regler i særligt lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og de ændringer, der bl.a. følger af L1750 samt bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB).

Derudover inkluderer den beskrivelser af bestemmelser fra andre dele af lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets område, herunder lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (LOB), lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (BOB), bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet (databekendtgørelsen), bekendtgørelse om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Vejledningen er struktureret omkring de opgaver, som kommunen har for dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, og a-kassen har for dagpengemodtagere i de første tre måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet.

Vejledningen vedrører endvidere de opgaver, som kommunen har for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb.

2.

Kontaktforløbet

2.1.

Tilrettelæggelse af kontaktforløbet

Kommunen skal tilrettelægge og gennemføre et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker, forudsætninger og arbejdsmarkedets behov, jf. LAB § 27, stk. 1, 1. pkt. Det gælder for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb.

Kommunen tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb under hensyn til et uddannelsesmål, når personen skal have et uddannelsespålæg efter reglerne i LAB § 30.

Dette følger af LAB § 27, stk. 1, 2. pkt.

Desuden skal kommunen inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en jobsamtale til kontanthjælpsmodtagere, som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.

Dette følger af LAB § 27, stk. 4.

Særligt for dagpengemodtagere

A-kassen har ansvaret for kontaktforløbet i henhold til kapitel 7 i LAB for deres egne medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed.

Dette følger af LOB § 18 b.

Ledighedsperioden opgøres som forbrug af dagpenge.

Det betyder, at det er a-kassen, der tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere i de første 3 måneder, jf. LAB § 27, stk. 2.

Herefter overgår ansvaret for den resterende del af kontaktforløbet til kommunen.

A-kassen varetager opgaver i beskæftigelsesindsatsen i det omfang, det fremgår af lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Dette følger af LOB § 18 b, stk. 2.

A-kassen skal derfor også varetage opgaver, der ligger ud over kontaktforløbet, herunder eksempelvis bistand til jobsøgende medlemmer og arbejdsgivere efter kapitel 4 i LAB.

A-kassen skal visitere dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg til kontaktforløb i kommunen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Visitering skal ske, hvis personen er under 25 år, ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Dette følger af LAB § 27, stk. 3.

A-kassen foretager således visiteringen på baggrund af objektive kriterier, og en visitering skal kun ske, hvis personen opfylder alle tre kriterier

A-kassen skal ikke vurdere, om personen vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, og om personen således vil skulle have et uddannelsespålæg efter LAB § 30.

A-kassen skal blot vurdere, om personen opfylder de objektive kriterier og derfor potentielt er omfattet af målgruppen for uddannelsespålæg.

Efter visiteringen til et kontaktforløb i kommunen, vil kommunen som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om personen vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Kommunen får via det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) besked om, at kontaktforløbet overgår til kommunen, fordi personen er i målgruppe for uddannelsespålæg.

A-kassen markerer medlemmet med ”årsagskode 45” – ’Borger er i målgruppe for uddannelsespålæg’ – i a-kassens eget registreringssystem.

Kommunen skal efter visiteringen tilrettelægge og gennemføre det fleksible kontaktforløb for personer, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg.

Kommunen er derfor ansvarlig for at holde jobsamtaler m.v. med personen.

Kommunen skal ikke efterfølgende visitere personen tilbage til et kontaktforløb i a-kassen, uanset kommunens efterfølgende vurdering af, om personen skal have et uddannelsespålæg.

3.

Jobsamtaler

3.1.

Jobsamtalernes indhold

De overordnede krav til indholdet i jobsamtaler er beskrevet i LAB § 29.

Indholdet i jobsamtalerne skal til enhver tid understøtte formålet med kontaktforløbet, herunder at en person får den indsats, der er behov for, jf. LAB § 29, stk. 1.

Formålet med kontaktforløbet fremgår af LAB § 28.

Det fremgår heraf, at formålet med kontaktforløbet for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere er at opnå ordinært job eller ansættelse i fleksjob hurtigst muligt.

Formålet med kontaktforløbet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse, uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år og uden uddannelse, som er i en jobrettet indsats, og personer i jobafklaringsforløb er at opnå ordinært job hurtigst muligt.

Hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, er formålet at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, evt.

i form af ordinære løntimer.

For uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år og uden uddannelse, med uddannelsespålæg er formålet med kontaktforløbet, at personen hurtigst muligt begynder på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.

Hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, er formålet, at personen bliver klar til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.

For personer omfattet af arbejdspligt med uddannelsespålæg er formålet med kontaktforløbet også at opnå ordinært job hurtigst muligt.

Hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, er formålet at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, evt.

i form af ordinære løntimer.

Bestemmelserne om formål skal understøtte, at det er den ansvarlige aktør for jobsamtalen, der vurderer, hvilke emner der er relevante at drøfte under jobsamtalerne i kontaktforløbet i forhold til formålet med kontaktforløbet og det behov, den enkelte har.

Indholdet i jobsamtalerne skal have fokus på konkrete job og jobsøgning for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere.

Dette følger af LAB § 29, stk. 2.

Der er fastsat konkrete krav til indholdet i kontaktforløbet i BAB §§ 40-43.

Jobsamtalerne skal være målrettede den enkelte, understøtte formålet med kontaktforløbet og bl.a. løbende have fokus på at følge op på den aktive jobsøgning og fastlægge den videre jobsøgning.

Det gælder for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse, åbenlyst uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere.

Dette følger af BAB § 40.

For kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, som er helt eller delvist sygemeldte skal der også være fokus på behov for sygeopfølgning eller en særlig indsats i form af beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende foranstaltninger.

Dette følger af BAB § 41, stk. 1.

Kommunen skal følge op på det aktuelle trin i uddannelsespålægget for personer omfattet af uddannelsespålæg, jf. LAB § 30.

Dette følger af BAB § 41, stk. 2.

Kommunen og a-kassen skal vejlede dagpengemodtagere om jobsøgning og kan indgå aftaler med den ledige herom, jf. dog LAB § 14, der omhandler kommunen og a-kassens mulighed for at pålægge bl.a. dagpengemodtagere at søge konkrete job, hvor der ikke er aftalt med arbejdsgiveren, at der sker henvisning af jobsøgende.

Dette følger af BAB § 41, stk. 3.

Kommunen og a-kassen skal vejlede om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven under alle jobsamtaler i kontaktforløbet, såfremt personen er omfattet af repatrieringsloven og har haft opholdstilladelse i Danmark i op til 5 år.

Dette følger af BAB § 43.

Særligt om vejledningspligt ved første jobsamtale i kontaktforløbet

Kommunen har en vejledningspligt over for kontanthjælps-, ressourceforløbsydelses- og ledighedsydelsesmodtagere, der følger af lov om aktiv socialpolitik (LAS).

Der stilles alene krav om, at der skal ske en skriftlig vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner som betingelse for, at kommunen kan give ydelsesmodtageren en sanktion.

Reglerne fremgår af LAS § 35, stk. 1, § 69 l, stk. 1, og § 75 a, stk. 1 og følger i øvrigt af retssikkerhedslovens bestemmelser om kommunens forpligtelser.

Det er op til kommunen at afgøre, hvordan kommunen i praksis vil opfylde kravet om skriftlighed i sin vejledning, så længe kravet om skriftlighed bliver overholdt.

Der er således ikke særlige krav i beskæftigelseslovgivningen til, hvad kommunen skal vejlede om ved første jobsamtale i kontaktforløbet.

Særligt for dagpengemodtagere

For dagpengemodtagere skal a-kassen ved første jobsamtale i kontaktforløbet introducere og sammen med personen udarbejde personens »Min Plan«, herunder medvirke til at afklare personens kompetencer, jobmuligheder, eventuelle behov for karriereskift og bredere jobsøgning.

A-kassen skal endvidere ved første jobsamtale i kontaktforløbet gennemgå de ansøgninger, som personen har uploadet i joblog, med henblik på konkret vejledning om eller afklaring af personens fortsatte arbejdssøgning.

Vejledningen kan således både handle om, hvordan pågældende bedst muligt præsenterer sine kvalifikationer over for en kommende arbejdsgiver, og om, at det afhænger af fagområde og hvilken jobsøgningsmåde, der er bedst.

Der henvises til bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. §§ 11-14.

3.2.

Tidspunktet for første jobsamtale

Kommunen skal holde den første jobsamtale med kontanthjælpsmodtagere senest 2 uger fra personens første henvendelse til kommunen om hjælp.

For ledighedsydelsesmodtagere skal kommunen holde den første jobsamtale med personen senest 2 uger efter personens overgang til ledighedsydelse.

For personer i jobafklaringsforløb vil det være op til kommunen at vurdere, hvornår første jobsamtale skal afholdes inden for de første 6 måneder.

Reglerne om den første jobsamtale fremgår af § 31, stk. 4, 6 og 7, i LAB med de ændringer, der følger af § 1, nr. 31, 32 og 33, i L 1750.

Særligt for dagpengemodtagere

For dagpengemodtagere, som a-kassen varetager kontaktforløbet for i de første tre måneder af ledighedsperioden, skal a-kassen afholde den første jobsamtale senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, jf. LAB § 31, stk. 6.

3.3.

Jobsamtaler de første 6 måneder af kontaktforløbet

Kommunen og a-kassen er forpligtet til at afholde et bestemt antal jobsamtaler i den periode, hvor de hver især varetager kontaktforløbet for dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere samt for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb.

Der henvises til LAB § 31, stk. 1, 3, 4 og 5, med de ændringer, der følger af § 1, nr. 29, 30 og 31 i L 1750.

Jobsamtaler med a-kassen

A-kassen skal afholde mindst 2 individuelle jobsamtaler med dagpengemodtagere inden for de første 3 måneders ledighed.

Dette skal ske, før personen overgår til et kontaktforløb i kommunen, jf. LAB § 31, stk. 1.

A-kassen kan undtage op til 25 pct. af personerne fra jobsamtalerne, jf. § 31, stk. 5, i LAB.

A-kassen kan dermed ud fra en konkret vurdering undtage personer, som a-kassen vurderer selv kan komme i job, fra det fulde antal jobsamtaler.

A-kassen skal dog holde den første jobsamtale med alle personerne ved personligt fremmøde (fysisk fremmøde), jf. LAB § 33.

Kravet om en første jobsamtale med alle personerne vil bidrage til, at sagsbehandlere i a-kassen har et godt grundlag for at vurdere det fremadrettede behov for jobsamtaler og indsats.

A-kassen har imidlertid ikke en sådan forpligtelse til at afholde den første jobsamtale inden for de første 2 uger for dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, jf. LAB § 30, da personen overgår til et kontaktforløb i kommunen, hvorefter kommunen tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet for personen.

A-kassen skal dog sikre, at personens CV-oplysninger er fyldestgørende senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, uanset at personen overgår til et kontaktforløb i kommunen.

Der henvises til afsnit 7 i vejledningen.

Der er ingen krav til, hvornår a-kassen skal afholde den anden jobsamtale i løbet af de første 3 måneder.

Reglerne om mere fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere i a-kassen fremgår af § 31 i LAB med de ændringer, der følger af § 1, nr. 29 og 30, i L 1750.

Jobsamtaler med kommunen

Kommunen skal afholde mindst 2 individuelle jobsamtaler med dagpengemodtagere efter de første 3 måneder og senest inden de 6 måneder.

Dette gælder for de personer, som overgår fra kontaktforløb i a-kassen til kommunen efter de første 3 måneder.

Dette følger af LAB § 31, stk. 3, nr. 1.

Dette omfatter ikke dagpengemodtagere, som er i målgruppen for uddannelsespålæg, da kommunen varetager kontaktforløbet for denne målgruppe.

Kommunen skal hverken afholde eller deltage i jobsamtaler for de personer, som a-kassen varetager kontaktforløbet for, i de første 3 måneder, jf. LAB § 27, stk. 2.

Kommunen må dog gerne deltage i samtaler i a-kassen, hvis alle parter, herunder personen, er enige om det.

Personen vil derfor have deltaget i mindst 4 jobsamtaler i løbet af de første 6 måneder af kontaktforløbet.

Endvidere skal kommunen holde mindst 4 jobsamtaler i de første 6 måneder med dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere.

Kommunen kan undtage op til 25 pct. af den samlede gruppe af dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere fra jobsamtaler.

Kommunen kan dermed ud fra en konkret vurdering undtage personer, som kommunen vurderer selv kan komme i job, fra det fulde antal jobsamtaler.

Derudover skal kommunen holde mindst én individuel jobsamtale med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb inden for de første 6 måneder.

Kommunen har dermed større frihed til at tilrettelægge samtalerne, når det giver mening og med fokus på den enkeltes behov.

For aktivitetsparate skal den første samtale holdes senest 2 uger fra første henvendelse om hjælp.

Der kan læses mere herom i afsnit 3.2. ovenfor.

Reglerne om mere fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere fremgår af § 31 i LAB med de ændringer, der følger af § 1, nr. 29-31, i L 1750.

Reglerne om mere fleksible kontaktforløb for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb fremgår af § 31 i LAB med de ændringer, der følger af § 1, nr. 31, i L 1750.

A-kassens deltagelse i den første jobsamtale med kommunen

For dagpengemodtagere vælger personen, om a-kassen skal deltage i den første individuelle jobsamtale med kommunen, efter kontaktforløbet er overgået fra a-kassen til kommunen.

Dette følger af LAB § 31, stk. 2.

Det omfatter derfor ikke første jobsamtale for personer, der er visiteret til kontaktforløb i kommunen, fordi de er i målgruppen for uddannelsespålæg efter § 27, stk. 3, i LAB.

A-kassen er forpligtet til at deltage i denne første jobsamtale med kommunen, når personen vælger, at a-kassen skal deltage.

A-kassen og kommunen kommunikerer via DFDG om personens ønske.

A-kassen kan vælge at deltage i den første jobsamtale med kommunen ved personligt digitalt fremmøde, medmindre personen anmoder om, at a-kassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen.

Dette følger af LAB § 33, stk. 4.

Jobsamtalen har fokus på at bygge videre på personens forløb i a-kassen med henblik på en målrettet jobrettet indsats, hvor personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse.

Kommunen og a-kassen skal håndholdt kommunikere om a-kassens ønske om deltagelse ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler.

I udgangspunktet forventes det, at kommunen og a-kassen individuelt aftaler deltagelsesform, f.eks. i tilknytning til eventuel indgåelse af aftale om timeslots for afholdelse af fælles jobsamtaler eller anden aftale om praktisk tilrettelæggelse af fælles jobsamtaler.

Undtagelser fra jobsamtaler

For dagpengemodtagere, som a-kassen varetager kontaktforløbet for i de første 3 måneder, kan a-kassen undtage personen fra én jobsamtale i de første 3 måneder, mens kommunen vil kunne undtage personen fra jobsamtaler efter de første 3 måneder og inden for de 6 måneder, da det alene er den første jobsamtale, der skal holdes med alle dagpengemodtagerne.

Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem, hvem a-kassen og kommunen undtager fra jobsamtalerne.

Det kan derfor også være forskelligt, hvilke personer der indgår i opgørelsen af de 25 pct. hos henholdsvis a-kassen og kommunen, jf. LAB § 31, stk. 5.

Muligheden for at undtage op til 25 pct. af personerne giver a-kassen og kommunen bedre mulighed for at benytte faglige og individuelle skøn til at prioritere jobsamtaler til de personer, som a-kassen og kommunen vurderer vil have mest gavn af indsatsen.

Reglerne om mere fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere fremgår af § 31 i LAB med de ændringer, der følger af § 1, nr. 29-31, i L 1750.

3.4.

Retten til jobsamtaler ved behov

Dagpengemodtagere har ret til jobsamtaler med a-kassen i de første 3 måneder.

Det omfatter ikke dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg.

Efter de første 3 måneder har personen ret til jobsamtaler med kommunen, jf. LAB § 32 a, stk. 1.

Dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ledighedsydelsesmodtagere, førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år, som er omfattet af LAB, har ret til jobsamtaler med kommunen i hele forløbet, jf. LAB § 32 a, stk. 2.

Det indebærer, at personen har ret til jobsamtaler i hele forløbet, når personen har behov for det og anmoder herom.

Det skal ses i sammenhæng med, at lovkravene til antallet af jobsamtaler med personen i de første 6 måneder er reduceret.

Dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere har ret til jobsamtaler, uanset at henholdsvis a-kassen og kommunen undtager personen fra det fulde antal jobsamtaler.

Reglerne om ret til jobsamtaler fremgår af § 32 a i LAB, der følger af § 1, nr. 25, 34 og 35, i L 1750.

3.5.

Jobsamtaler efter de første 6 måneder af kontaktforløbet

Efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet fortsat individuelt mellem personen og kommunen, jf. LAB § 32, stk. 1, 1. pkt. Kommunen skal derudover holde samtaler med personen, når kommunen vurderer, at der er behov herfor, jf. LAB § 32, stk. 1, 2. pkt.

For dagpengemodtagere skal kommunen endvidere holde en jobsamtale senest efter 16 måneder, hvor a-kassen som udgangspunkt også deltager, jf. LAB § 32, stk. 2.

Dette beskrives yderligere i

næste afsnit.

Den obligatoriske jobsamtale senest efter 16 måneder

Kommunen skal afholde en jobsamtale med dagpengemodtagere, senest når personen har været ledig i 16 måneder.

Dette følger af LAB § 32, stk. 2.

Kravet om en obligatorisk intensiveret indsats, herunder indholdet heri, er beskrevet i BAB § 47.

A-kassen deltager i jobsamtalen, som kommunen afholder, medmindre personen aktivt fravælger, at a-kassen deltager.

Dette følger af LAB § 32, stk. 2.

A-kassen kan vælge at deltage i jobsamtalen ved personligt digitalt fremmøde, medmindre personen anmoder om, at a-kassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen.

Dette følger af LAB § 33, stk. 4.

Kommunen skal registrere denne type af jobsamtaler som en fællessamtale i de administrative systemer, uanset om a-kassen deltager.

Denne jobsamtaletype skal anvendes ved indkaldelse til fælles jobsamtaler uanset, om a-kassen i praksis deltager eller ej.

4.

Jobsamtalers form

Den første jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde.

Dette følger af LAB § 33, stk. 1, 1. pkt. For dagpengemodtagere omfatter dette kun den første jobsamtale med a-kassen.

Ved personligt fremmøde forstås, at personen møder fysisk frem til en jobsamtale med en ansat fra kommunen eller a-kassen for dagpengemodtagere.

Efter den første jobsamtale vælger personen, om en jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.

Dette følger af LAB § 33, stk. 1, 2. pkt.

Personen skal derfor vælge, hvilken mødeform for jobsamtaler, personen ønsker.

Kommunens og a-kassens egne it-systemer skal understøtte, at personen også kan vælge samtaleform, når personen selvbooker samtaler.

Bestemmelsen beskriver 3 forskellige typer samtaleformer

Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra kommunen eller a-kassen.

Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra kommunen eller a-kassen taler direkte med personen.

En telefonisk samtale kan således ikke foregå ved sms eller e-mail sendt over telefonen.

Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).

Der henvises til vejledning om selvbooking af jobsamtaler for forskellige målgrupper for beskrivelse af regler om, hvem der booker jobsamtalen.

Ændring af jobsamtalens form

Kommunen og a-kassen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at personens jobsamtale skal afholdes ved personligt fremmøde, såfremt kommunen eller a-kassen vurderer, at der er behov for dette.

Dette følger af LAB § 33, stk. 2.

Kommunen eller a-kassen kan ændre personens ønske til jobsamtalens form i den periode, hvor de hver især varetager personens kontaktforløb.

Det gælder dog ikke den første jobsamtale, da der er krav om, at den skal ske ved personligt fremmøde, jf. LAB § 33, stk. 1, 1. pkt.

Kommunen eller a-kassen kan beslutte at ændre dagpengemodtagerens ønskede samtaleform fra telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (video) til personligt fremmøde, hvis kommunen eller a-kassen vurderer, at der er behov herfor.

Kommunen eller a-kassen kan udelukkende ændre samtalens form til personligt fremmøde og ikke til en af de øvrige former.

Det betyder eksempelvis, at kommunen eller a-kassen ikke kan ændre personens ønskede samtaleform fra personligt fremmøde til telefonisk samtale.

Det skal ske ud fra en konkret vurdering, når a-kassen eller kommunen beslutter at ændre en persons ønskede form for jobsamtale.

Kommunen eller a-kassen kan eksempelvis vurdere, at der er behov for, at jobsamtalen afholdes ved personligt fremmøde, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at personen kan vejledes på bedste vis, og man i dialog kan drøfte og planlægge den videre indsats, herunder hvis der skal igangsættes et længerevarende beskæftigelsesrettet tilbud.

Det kan også være i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt personen står til rådighed.

Kommunens eller a-kassens beslutning om at omgøre formen på jobsamtalen anses ikke for at være en forvaltningsafgørelse.

Det skyldes, at beslutningen træffes for at kunne lette den faktiske gennemførelse af opgaver efter lovgivningen, og beslutningen ikke i sig selv har en særlig indgribende karakter eller væsentlig personlig betydning.

Jobsamtaler for kontanthjælpsmodtagere på barsel efter LAB § 27, stk. 4, skal dog holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, hvis personen anmoder herom.

Standby-ordning

Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby-ordning).

Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Dette følger af LAB § 33, stk. 3.

Kontakten i sager, der er på standby, sker uden kontakt til personen.

Personen får heller ikke en beskæftigelsesrettet indsats.

Det beror på en konkret vurdering, om kontakten er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand.

Den sygemeldtes samlede situation, herunder den sygemeldtes psykiske tilstand, indgår i vurderingen.

Hvis personen er fritaget fra personlig kontakt, kan der i stedet ske en anden form for kontakt, f.eks. ved hjælp af kontakt til læge, sygehuslæge, andre kommunale forvaltninger m.v. for at skaffe oplysninger om personens helbred og behandlingsforløb.

En person, som bliver syg korterevarende, eller hvor der ikke er tale om livstruende sygdom, er som udgangspunkt ikke fritaget fra kontaktforløbet, men kan have en rimelig grund til ikke at deltage i en jobsamtale på grund af sygdom eller risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, jf. § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik.

5.

Indsats i forbindelse med kontrolaktioner

Jobsamtaler og tilbud i forbindelse med kontrolaktioner

Kommunen skal straks indkalde dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere til en jobsamtale, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om personens generelle rådighed.

Det gælder dog ikke for uddannelses- og aktivitetsparate personer under 30 år uden uddannelse.

Jobsamtalen skal holdes, inden for 1 uge fra meddelelsen fra en anden myndighed er modtaget.

Dette følger af LAB § 38, stk. 1.

Kommunen skal inden for 2 uger efter jobsamtalen sørge for, at personen får et tilbud efter kapitel 11-14 om virksomhedspraktik, løntilskudsansættelse, nytteindsats og vejledning og opkvalificering, jf. LAB § 38, stk. 2

Det omfatter eksempelvis situationer, hvor en person bliver antruffet i arbejde ved en kontrolaktion, og hvor der derfor er tvivl om, hvorvidt personen er ledig.

Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal kommunen herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første jobsamtale, jf. LAB § 38, stk. 1, 3. pkt.

Særligt for dagpengemodtagere

For dagpengemodtagere skal a-kassen på tilsvarende vis afholde jobsamtalerne inden for de første 3 måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet, jf. LAB § 31, stk. 3.

Når personen overgår til et kontaktforløb i kommunen, fortsætter kommunen forløbet indtil 3 måneder efter første jobsamtale i a-kassen som led i forløbet.

A-kassen skal inden for de første 3 måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet, bede kommunen sørge for, at personen inden 2 uger efter den første jobsamtale med a-kassen som led i forløbet får et tilbud efter kapitel 11-14 om virksomhedspraktik, løntilskudsansættelse, nytteindsats og vejledning og opkvalificering.

Kommunen skal tilsvarende straks indkalde dagpengemodtagere til en jobsamtale efter de første 3 måneder, hvor kommunen varetager kontaktforløbet, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om personens generelle rådighed.

Jobsamtalen skal holdes inden for en uge fra det tidspunkt, hvor meddelelsen fra en anden offentlig myndighed er modtaget.

Dette følger af § 38, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal kommunen herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første jobsamtale.

Dette følger af LAB § 38, stk. 1, 3. pkt.

Kommunen eller a-kassen er således ansvarlig for at holde jobsamtaler i forbindelse med kontrolaktioner i den periode, hvor de hver især er ansvarlige for at varetage personens kontaktforløb.

6.

Mindre intensiv indsats

6.1.

Personer omfattet af mindre intensiv indsats

Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og personer i jobafklaringsforløb er i en række tilfælde fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik, samt til at deltage i samtaler efter kapitel 7 i LAB og tilbud efter kapitel 11-14 i LAB, hvis personen opfylder en af betingelserne i LAB § 106, stk. 1, nr. 1-4, jf. LAB § 106, stk. 1.

Der er særlige regler for en person omfattet af en arbejdsfordelingsordning, jf. LAB § 106, stk. 2.

En person er omfattet af mindre intensiv indsats, hvis personen opfylder en af betingelserne i LAB § 106, stk. 1, nr. 1-4.

Personen er således fritaget, hvis personen

For personer omfattet af arbejdsfordelingsordningen gælder fritagelsen for pligten til at være aktivt jobsøgende i de første 6 uger af arbejdsfordelingsordningen.

Dette følger af LAB § 106, stk. 2.

Det betyder, at for personer omfattet af arbejdsfordelingsordningen indtræder pligten til at være aktivt jobsøgende efter 6 uger.

Begrundelsen for dette er, at personer omfattet af arbejdsfordeling skal fritages for jobsøgning i en periode, der svarer til den, der gælder for personer, som skal i fuldtidsbeskæftigelse, på efterløn, barsel m.v. De 6 uger regnes fra det tidspunkt, hvor personen omfattes af arbejdsfordelingsordningen.

6.2.

Afgørelse om at personen ikke er omfattet af mindre intensiv indsats

Kommunen kan beslutte, at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, hvis kommunen vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for at blive fritaget for pligterne.

Dette følger af LAB § 106, stk. 3.

Hvis kommunen beslutter, at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, skal personen fortsat være aktivt jobsøgende, deltage i jobsamtalerne samt deltage i tilbud.

Særligt for dagpengemodtagere

A-kassen kan på tilsvarende vis inden for de første 3 måneder af ledighedsforløbet for dagpengemodtagere, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet, ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, hvis a-kassen vurderer, at det vil være til fordel for personen fortsat at være omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for at blive fritaget for pligterne.

Dette følger af LAB § 106, stk. 3.

7.

CV-oplysninger

CV-oplysninger skal bl.a. registreres for at understøtte a-kassens og kommunens bistand til jobsøgende med at finde job og virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidater til en stilling.

Kommunen skal løbende følge op på, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, jf. LAB § 23, stk. 7 og 8.

Ved fyldestgørende forstås, at cv-oplysninger indeholder alle relevante kompetencer m.v., at oplysningerne er korrekte, og at oplysningerne har den fornødne kvalitet samt at personen har oplyst kontaktoplysninger i form af e-mail eller telefonnummer.

CV-oplysninger kan registreres på Jobnet.

Kommuner og a-kasser kan endvidere vælge at tilbyde, at personerne også kan anvende kommuners og a-kassers eventuelle egne selvbetjeningsløsninger til obligatoriske registreringer af cv-oplysninger forudsat oplysningerne synkroniseres med DFDG.

Der henvises til punkt 17 i startvejledning til L 1750 af 29. december 2025, jf. vejledning nr. 9117 af 16. januar 2026.

Særligt for dagpengemodtagere

A-kassen skal for dagpengemodtagere senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Dette omfatter de personer, som skal registrere deres cv-oplysninger på Jobnet efter LAB § 23, stk. 1, nr. 1.

Det omfatter også dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, uanset at personen visiteres til et kontaktforløb i kommunen, jf. LAB § 27, stk. 3.

A-kassen skal for dagpengemodtagere i de første 3 måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet, også senest 2 uger efter personens gentilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Ved gentilmelding forstås, at personen har været tilmeldt som ledig, hvorefter den ledige kommer i ordinær beskæftigelse og herefter gentilmelder sig som ledig på ny, uden personen har genoptjent ret til en ny dagpengeperiode.

Efter de første 3 måneder skal kommunen senest 2 uger fra personens gentilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

For dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, der overgår til et kontaktforløb i kommunen senest 2 uger fra personens tilmelding som jobsøgende, gælder dette fra det tidspunkt, hvor personen overgår til kontaktforløbet i kommunen.

A-kassen og kommunen skal dog ikke inden for 2 uger fra personens gentilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis det er forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste afmelding som jobsøgende.

Reglerne følger af LAB § 23, stk. 4 og 5.

A-kassen og kommunen påser løbende i de perioder, de er ansvarlige for kontaktforløbet, om cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Der henvises til § 23, stk. 6-8, i LAB.

8.

» Min Plan «

Personer omfattet af målgruppebestemmelsen i § 6 i LAB, som kan få en indsats efter LAB, skal have en »Min Plan« for indsatsen.

Det gælder dog ikke sygedagpengemodtagere, som er i job.

Dette følger af LAB § 40, stk. 1.

Personens »Min Plan« beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få personen i varigt job, herunder med få ugentlige timer på det ordinære arbejdsmarked, jf. LAB § 41, stk. 1.

For personer, der har et uddannelsespålæg, beskriver planen den uddannelsesrettede indsats.

Det gælder dog ikke personer omfattet af arbejdspligt, som har et uddannelsespålæg.

For disse personer skal »Min Plan« beskrive den indsats, personen får som led i arbejdspligten.

For sygedagpengemodtagere, som driver selvstændig virksomhed, og personer i jobafklaringsforløb, som er i job eller driver selvstændig virksomhed, beskriver planen indsatsen for at fastholde personen i jobbet.

Unge omfattet af reglerne om uddannelsespålæg og arbejdspligt skal have en uddannelsesplan med jobmål, dvs. en plan, hvor der registreres både uddannelsesmål og jobmål.

Kommunen har opgaver relateret til personens »Min Plan«, herunder bl.a. at udarbejde, løbende opdatere og tilgængeliggøre planen for personen.

Kommunen gør planen tilgængelig på Jobnet ved at indberette planen (inkl.

mål) til DFDG.

Kommunen er ansvarlig for den løbende opdatering af personens »Min Plan«.

Kommunen er tilsvarende forpligtet til at tilgængeliggøre personens »Min Plan« digitalt.

Dette følger af LAB § 41, stk. 4.

Kommunen sørger for, at der altid foreligger en opdateret og aktuel udgave af personens »Min Plan« tilgængelig på Jobnet.

Kommunen er ansvarlig for personens »Min Plan« for dagpengemodtagere, der er i målgruppen for uddannelsespålæg i hele ledighedsperioden.

Det omfatter at udarbejde, opdatere samt tilgængeligøre planen på Jobnet.

»Min Plan« skal ligeledes bl.a. tage højde for den enkeltes aktuelle situation samt arbejdsmarkedets behov.

Dette følger af LAB § 42, stk. 3.

Særligt for dagpengemodtagere

A-kassen skal i de første 3 måneder for dagpengemodtagere udarbejde personens »Min Plan« ved den første jobsamtale.

Dette gælder for de dagpengemodtagere, som a-kassen varetager kontaktforløbet for.

A-kassen skal i forbindelse med udarbejdelsen bl.a. tage højde for den enkeltes aktuelle situation samt arbejdsmarkedets behov.

Dette følger af LAB § 42, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen omhandler den første jobsamtale efter LAB § 31, stk. 6, som a-kassen afholder senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

A-kassen skal sørge for, at personens »Min Plan« opfylder visse af indholdskravene efter LAB § 41, stk. 2.

Foruden selve udarbejdelsen af personens »Min Plan«, har a-kassen også opgaver ift.

opdatering og tilgængeliggørelsen af »Min Plan« på Jobnet.

A-kassen gør planen tilgængelig på Jobnet ved at indberette planen (inkl.

jobmål) til DFDG.

Efter den første jobsamtale opdaterer a-kassen løbende »Min Plan«, inden for de første 3 måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet.

Dette følger af LAB § 42, stk. 1, 2. pkt. A-kassen skal yderligere gøre »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet i de første 3 måneder af kontaktforløbet.

Dette følger af LAB § 42, stk. 2, 1. pkt. I samme periode, skal a-kassen sørge for, at »Min Plan« bliver tilgængeliggjort på Jobnet.

A-kassens pligt til at udarbejde, opdatere og gøre »Min Plan« tilgængelig omfatter kun de personer, som a-kassen varetager kontaktforløbet for.

Derfor gælder reglerne i LAB § 42, stk. 1 og 2, ikke for personer, der er i målgruppen for et uddannelsespålæg.

Er personen omfattet af en mindre intensiv indsats, vil pligten til at deltage i jobsamtaler i kommunen eller a-kassen, ikke gælde.

Dette betyder, at der kan være tilfælde, hvor »Min Plan« ikke vil blive udarbejdet.

Når personen ikke længere er omfattet af mindre intensiv indsats, skal a-kassen holde en jobsamtale med personen med henblik på at udarbejde »Min Plan«, jf. § 15, stk. 2, i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. Hvis kommunen ønsker, at »Min Plan« udarbejdes i perioden, hvor personen er omfattet af mindre intensiv indsats med henblik på at registrere f.eks. tilbud i planen, kan kommunen henvende sig til a-kassen i den forbindelse.

Kommunen kan efter en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligterne i § 106, stk.1, herunder til at deltage i jobsamtaler, hvis det vurderes at være en fordel for personen at være omfattet af pligterne eller hvis der mistanke om misbrug elle spekulation i muligheden for at blive fritaget for pligterne.

Dette følger af LAB § 106, stk. 3, hvorefter a-kassen ligeledes har samme mulighed, som kommunen, i de første tre måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet.

8.1 Registrering af indhold i »Min Plan«

Efter reglerne i LAB er der en række indholdsmæssige krav til »Min Plan«.

Job- og uddannelsesmål

Kommunen er ansvarlig for at registrere jobmål i personens »Min Plan« for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse, og ledighedsydelsesmodtagere.

For dagpengemodtagere er a-kassen i de første 3 måneder af ledighedsforløbet ansvarlig for at registrere jobmål i personens »Min Plan«.

Der henvises til LAB § 41, stk. 2, nr. 1.

Kommunen er videre ansvarlig for at registrere job- og uddannelsesmål i »Min Plan« for dagpengemodtagere med uddannelsespålæg, uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år og uden uddannelse, personer i jobafklaringsforløb, førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år, som får en indsats efter LAB, jf. LAB § 41, stk. 2, nr. 2.

Aftaler om og krav til jobsøgning

Kommunen registrerer aftaler om og krav til jobsøgning under ledighedsperioden efter LAB § 41, stk. 2, nr. 3.

For dagpengemodtagere er det a-kassen, der registrerer aftaler om og krav til jobsøgning i »Min Plan« i hele ledighedsperioden.

A-kassen skal senest 2 uger efter personens tilmelding fastlægge krav til jobsøgning, jf. rådighedsbekendtgørelsens § 14, stk. 7.

I denne forbindelse skal a-kassen registrere og indberette kravene til DFDG, så de kan vises i »Min Plan«.

Dette følger af rådighedsbekendtgørelsens § 14, stk. 12.

A-kassen skal løbende registrere og indberette disse krav til DFDG, så det vises i personens »Min Plan«.

Dette skal ske på tidspunktet, hvor a-kassen fastlægger kravene til jobsøgningen.

Registrering af tilbud og øvrige aftalte indsatser m.v. i »Min Plan«

Der er krav om, at personens »Min Plan« skal indeholde oplysninger om tilbud efter kapitel 11-14 samt øvrige aftalte indsatser.

Dette følger af LAB § 41, stk. 2, nr. 4 og 6.

Øvrige aftalte indsatser er eventuelle indsatser, som kommunen eller a-kassen har aftalt med personen, og som ikke falder ind under LAB § 41, stk. 2, nr. 4, i »Min Plan«.

Det kan eksempelvis være jobrettet uddannelse eller understøttende indsatser efter afsnit VIII i LAB.

Understøttende indsatser og tilbud efter LAB er beskrevet yderligere i denne vejlednings afsnit 10.

Kommunen har kompetencen til at bevilge eventuelle tilbud eller understøttende indsatser under hele ledighedsperioden.

Det gælder således også for dagpengemodtagere i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet.

Kommunen er derfor også ansvarlig for at indsætte de afgivne tilbud i personens »Min Plan«, herunder en beskrivelse af hvilke tilbud personen skal deltage i, hvor og hvornår det afholdes, samt hvorfor personen skal deltage i tilbuddet.

Kommunen skal også indsætte tilbud og understøttende indsatser i dagpengemodtageres »Min Plan«, når bevilling sker på baggrund af fælles indstilling fra personen og a-kassen, og uagtet at a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet.

I praksis sker dette ved, at kommunen opretter de foreslåede tilbud i personens »Min Plan«, når de bevilges.

A-kassen vil automatisk modtage besked om de oprettede tilbud via DFDG.

Derudover skal kommunen indsætte understøttende indsatser, som aktiviteter i personens »Min Plan«, når disse indsatser bevilges på baggrund af a-kassens og personens fælles indstilling efter kapitel 26-28 i LAB, uanset om de gives i forbindelse med et tilbud eller uden for et tilbud.

A-kassen registrerer for dagpengemodtagere aktiviteter under ordningen »6 ugers jobrettet uddannelse« i hele ledighedsperioden.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ledighedsydelsesmodtagere og førtidspensionister skal planen endvidere indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter LAB.

Dette følger af LAB § 41, stk. 2, nr. 5.

9.

Tilbud og understøttende indsatser

Efter reglerne i LAB kan personer omfattet af loven bevilges en række tilbud og understøttende indsatser m.v., såfremt de opfylder betingelserne herfor, jf. LAB § 52, stk. 1, og § 53.

Dette bevilges med henblik på at hjælpe personen tættere på beskæftigelse og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, og for unge ledige uden uddannelse kan formålet være at hjælpe dem i uddannelse.

Det er kommunen, der har hjemmel til at bevillige tilbud efter kapitel 11-14 i LAB og til at bevillige understøttende indsatser efter afsnit VIII i LAB.

Kommunen skal løbende vurdere, om en person har behov for tilbud for at komme i job eller tættere på arbejdsmarkedet.

Alle dagpengemodtagere og alle kontanthjælpsmodtagere har endvidere pligt til at deltage i tilbud i hele deres ledighedsperiode, medmindre de er fritaget for pligten til at deltage i tilbud.

Personer, der er omfattet af arbejdspligt, skal deltage i en kontinuerlig indsats på op til 37 timer om ugen.

Særligt for dagpengemodtagere

A-kassen og personen kan sende en fælles indstilling til kommunen, hvis de sammen vurderer, at personen vil have gavn af et tilbud eller en understøttende indsats efter LAB, der påbegyndes i de første 3 måneder eller igangsættes i forlængelse heraf.

Det er en forudsætning for, at a-kassen kan sende en fælles indstilling, at a-kassen er enig med personen om indholdet af indstillingen.

I de tilfælde, hvor der er uenighed om indstillingen, skal a-kassen ikke sende en indstilling til kommunen.

A-kassen kan i dette tilfælde henvise personen til selv at rette henvendelse til kommunen.

Hvis a-kassen og personen er enige om indstilling af tilbud efter kapitel 11-14 i LAB eller understøttende indsatser efter kapitel 26-28 i samme lov sender a-kassen indstillingen til kommunen via Dialogmodulet ved brug af særskilt beskedtype om indstilling af tilbud.

Kommunen er ikke forpligtet til at følge en fælles indstilling fra personen og a-kassen og skal derfor tage stilling på samme måde, som ved almindelige anmodninger om tilbud og understøttende indsatser.

Kommunens bevilling eller afslag på tilbuddet til personen er en afgørelse og skal behandles efter de almindelige forvaltningsretlige regler og principper.

A-kassen er ikke forpligtet til eksempelvis at finde en praktikplads, uddannelsesforløb, løntilskudsansættelse eller andet relateret til tilbud efter kapitel 11-14 i LAB.

Dette gælder også de tilfælde, hvor personen og a-kassen er enige om behovet for tilbuddet og derfor sender en fælles indstilling til kommunen.

A-kassen kan imidlertid indstille til eksempelvis en konkret praktik, som enten personen eller a-kassen har fundet, og er enige om skal med i fælles-indstillingen.

Personen kan også selv henvende sig til kommunen i de første 3 måneder med ønske om et konkret tilbud, uanset at a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet.

Kommunen skal herefter i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler træffe afgørelse om personens ønske til tilbud.

Orientering om afslag

Kommunen skal orientere a-kassen om begrundelsen for afslag om tilbud eller understøttende indsatser, når der er taget stilling på baggrund af en fælles indstilling fra a-kassen og personen.

Dette følger af LAB § 180 a.

Når kommunen træffer en afgørelse om afslag på et tilbud, som personen og a-kassen har anmodet om ved fælles indstilling, skal kommunen orientere a-kassen om begrundelsen for deres beslutning.

Kommunen kan med fordel sende kopi af den afgørelse til a-kassen, som kommunen har sendt til personen.

Kommunen skal ikke orientere a-kassen om begrundelsen for afslag på tilbud, når personen har henvendt sig på egen hånd, eller hvis personen ikke er i kontaktforløb i a-kassen.

Kommunen kan med fordel orientere a-kassen om kontakten med personen herom i de tilfælde, hvor personen er i et kontaktforløb i a-kassen.

Hvis kommunen giver afslag på indstillingen om tilbud, sendes afgørelsen til personen ved brug af Digital Post efter BAB § 132.

Kommunen skal samtidig orientere a-kassen om afslaget ved at svare på den besked om indstillingen, som kommunen har modtaget via Dialogmodulet.

Bemærk til BAB § 132, at der er særlige regler for personer, der er fritaget for Digital Post.

Tilbud og undtagelse fra tilbud for personer tæt på arbejdsmarkedet

Dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere har senest efter 6 måneder ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14 om virksomhedspraktik, løntilskudsansættelse, nytteindsats og vejledning og opkvalificering.

Det omfatter dog ikke personer omfattet af arbejdspligt.

Kommunen kan undtage op til 25 pct. af personerne fra tilbud.

Kommunen kan dermed ud fra en konkret vurdering undtage personer, som kommunen vurderer selv kan komme i job, fra tilbud.

Muligheden for at undtage op til 25 pct. af personerne giver kommunen bedre mulighed for at benytte faglige og individuelle skøn til at prioritere tilbud til de personer, som kommunen vurderer vil have mest gavn af indsatsen.

Den enkelte person kan henvende sig til kommunen om muligheden for at få bevilget et tilbud, herunder mulighed for et bestemt tilbud.

Det er ikke muligt at undtage kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligt.

Disse personer skal deltage i en kontinuerlig indsats på op til 37 timer om ugen.

Reglerne om ret og pligt til tilbud for personer tæt på arbejdsmarkedet fremgår af kapitel 15 i LAB med de ændringer, der følger af § 1, nr. 89-96, i L 1750.

Reglerne om arbejdspligt fremgår af kapitel 16 a i LAB.

Tilbud til personer længere fra arbejdsmarkedet

Kommunen skal give tilbud til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i det omfang, som personen har behov for det.

Kommunen kan dermed ud fra en konkret vurdering vurdere, hvilken intensitet i indsatsen, som beskæftigelsesfagligt giver bedst mening, og hvilke personer der skal have tilbud.

Kommunen skal endvidere som led i kontaktforløbet løbende vurdere, om en person har behov for tilbud for at komme i job eller tættere på arbejdsmarkedet.

Den enkelte person kan også henvende sig til kommunen om muligheden for at få bevilget et tilbud, herunder om muligheden for et bestemt tilbud.

Ovenstående gælder ikke for personer, der er omfattet af arbejdspligt.

Disse personer skal som udgangspunkt deltage i en kontinuerlig indsats på op til 37 timer om ugen.

Reglerne om ophævelse af krav om tilbud til personer længere fra arbejdsmarkedet og ophævelse af krav om kontinuerlige tilbud til unge fremgår af § 1, nr. 90, 93 og 96, i L 1750.

Reglerne om arbejdspligt fremgår af kapitel 16 a i LAB.

10.

Personer med igangværende kontaktforløb og tilbud

Personer, som er påbegyndt et kontaktforløb forud for den 1. juli 2026, fortsætter i kontaktforløbet.

Der gælder ikke særlige overgangsregler i forbindelse med de nye kontaktforløb.

Efter den 1. juli 2026 er det derfor de nye krav om kontaktforløbet, som følge af L 1750, der gør sig gældende.

Jobsamtaler holdt forud for den 1. juli 2026 indgår dermed i kravene til kontaktforløbet hos henholdsvis a-kassen og kommunen efter den 1. juli 2026.

Ligeledes kan tilbud, som personen har deltaget i før den 1. juli 2026, og som kunne være et ret- og pligttilbud efter disse regler, indgå i kravene om ret- og pligttilbud efter den 1. juli 2026.

Officielle noter

Kontanthjælpsmodtagere i vejledningen omfatter

-

Personen er under 25 år.

-

Personen har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse.

-

Personen har ikke forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

-

Personligt fremmøde

-

Telefonisk samtale

-

Personligt digitalt fremmøde

1)

kan dokumentere, at personen inden for de næste 6 uger skal påbegynde i ordinært arbejde på fuldtid eller fleksjob eller skal på barsel eller overgå til efterløn, fleksydelse, tidlig pension, seniorpension eller folkepension,

2)

kan dokumentere, at den pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel,

3)

er omfattet af en arbejdsfordelingsordning, eller

4)

kan dokumentere, at personen inden for de næste 6 uger på almindelige vilkår skal påbegynde et fuldtidsstudie i form af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller en anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.

-

jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven (jobparate kontanthjælpsmodtagere),

-

aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse),

-

uddannelsesparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven (uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere), og

-

aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år og uden uddannelse).