Vejledning om særlig støtte

Vejledning om særlig støtte

1.

Særlig støtte

Reglerne om særlig støtte blev med lov nr. 1750 af 29. december 2025 ophævet med virkning fra den 1. juli 2026.

Personer, der er berettiget til særlig støtte den 30. juni 2026, kan fortsat modtage støtten i en udfasningsperiode på tre år.

For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 87 i lov om aktiv socialpolitik anvendelse.

Endvidere blev kapitel 6 c om revalideringsydelse og kapitel 6 a om ressourceforløbsydelse ophævet fra 1. februar 2026.

Når der i vejledningen henvises til bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik er det derfor til de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025.

For nærmere gennemgang af overgangsreglen for særlig støtte henvises til vejledningens afsnit 7.1.

1.1.

Betingelser

Betingelserne for udbetaling af den særlige støtte efter § 87 i lov om aktiv socialpolitik fremgår af bekendtgørelse om særlig støtte efter § 87 i lov om aktiv socialpolitik.

Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter.

De nærmere betingelser for at få særlig støtte er beskrevet nedenfor.

1.2.

Personkredsen

Den særlige støtte er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter.

Dette følger af bekendtgørelsens § 1.

Kontanthjælpsmodtagere kan ikke modtage særlig støtte, jf. bekendtgørelsens § 2.

Personkredsen for at modtage særlig støtte er videreført for personkredsen uden for kontanthjælpssystemet, dvs. modtagere af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalideringsydelse, samt modtagere af ledighedsydelse.

Endvidere vil personer, der opfylder betingelserne for at modtage særlig støtte, men som ikke modtager en af de nævnte ydelser, kunne modtage særlig støtte særskilt.

Det betyder, at personer, der har mistet retten til ressourceforløbsydelse, fordi personen gentagende gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud eller på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet/jobafklaringsforløbet eller har mistet retten til ledighedsydelse, fordi personen uden rimelig grund afviser at tage imod et tilbud om fleksjob eller ophører i et fleksjob, som modtager kontanthjælp efter §§ 16-20 i lov om aktiv socialpolitik, ikke vil have ret til særlig støtte.

Det er fortsat en betingelse, at modtageren af særlig støtte har været udsat for en social begivenhed efter lovens § 11, stk. 2, dvs. at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Det betyder, at personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 2, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter kapitel 6 a-7 kan få en særlig støtte.

En generel forudsætning for at kunne få særlig støtte efter § 87 er, at betingelserne i § 11, stk. 2, er opfyldte.

Dvs., at man er berettiget til at modtage hjælp til forsørgelse efter § 16.

Det er ikke en forudsætning, at der rent faktisk ydes hjælp til forsørgelse efter kapitel 6 a-7 i lov om aktiv socialpolitik.

Fx vil dagpengemodtagere, der på grund af dagpengenes størrelse ikke har behov for hjælp til forsørgelse efter § 16, kunne være berettigede til at få særlig støtte efter § 87.

Dette følger af bekendtgørelsens § 1.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, at særlig støtte ikke kan ydes til personer, der modtager kontanthjælp efter § 16 i lov om aktiv socialpolitik, eller til personer, som har valgt ikke at modtage kontanthjælp efter lovens § 16.

En person vil således ikke kunne modtage særlig støtte, hvis personen har valgt ikke at modtage kontanthjælp efter lovens § 16, uanset at personen opfylder de øvrige betingelser for at modtage hjælpen.

Dette gælder dog ikke for personer, som modtager supplerende kontanthjælp samtidig med en anden offentlig forsørgelsesydelse f.eks. arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge m.v. Her vil det være styrende, at kontanthjælpen alene supplerer en anden primær ydelse som f.eks. dagpenge eller sygedagpenge.

Betingelsen om en social begivenhed skal dog også være opfyldt i disse situationer.

Personer, der modtager brøkpension og får supplerende hjælp efter § 27 a er dog ikke berettiget til særlig støtte.

Personer, der får hjælp efter § 27 a, stk. 1, kan få suppleret hjælpen efter § 27 a, stk. 2, hvor det fremgår, at kommunen kan udmåle yderligere supplerende økonomisk hjælp, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold, vurderer at personen har behov for det.

1.3.

Rimelig billigere bolig

Efter § 87, stk. 2, 1. pkt., skal kommunen, inden den udbetaler særlig støtte undersøge, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Efter § 87, stk. 2, 2. pkt., vil det være et krav, at kommunen har fundet en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, som personen kan flytte ind i, inden den særlige støtte kan nedsættes eller ophøre.

Det betyder, at hvis der kan skaffes en rimelig, billigere bolig, og ansøgeren vælger ikke at flytte til denne bolig, vil den særlige støtte blive beregnet på grundlag af nettoboligudgiften til den rimelige, billigere bolig fra det tidspunkt, hvor ansøgeren kunne være flyttet ind i denne.

Hvis en modtager af særlig støtte, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter f.eks. ved at flytte til en anden bolig, vil den forøgede boligudgift ikke kunne medtages ved beregningen af den særlige støtte.

Det medfører, at kommunen, før den yder særlig støtte, skal undersøge, om der kan skaffes en rimelig og billigere bolig, og hvis der kan skaffes en rimelig og billigere bolig, så er det nettoboligudgiften til denne, der lægges til grund ved beregningen af den særlige støtte.

Det er op til personen selv at afgøre, om pågældende ønsker at flytte til den rimelige og billigere bolig.

Konsekvensen af at afslå flytning vil imidlertid være, at den særlige støtte vil blive beregnet ud fra udgiften til den afviste rimelige og billigere bolig.

Hvis kommunen har fundet en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, kan den særlige støtte tidligst ophøre eller nedsættes fra det tidspunkt, hvor en rimelig og billigere bolig kan skaffes.

Det er således et krav, at kommunen har peget på en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, inden den særlige støtte ophører eller nedsættes, så borgeren har reel mulighed for at flytte til boligen.

Kommunen kan derfor tidligst beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgifterne til den konkret ledige, rimelige og billigere bolig fra den 1. i den efterfølgende måned efter, at kommunen har truffet afgørelse om en konkret ledig, rimelig og billigere bolig.

Dette følger af Ankestyrelsens principmeddelelser 48-16 og 16-19.

Hvis den rimelige og billigere bolig først er ledig til indflytning på et senere tidspunkt, vil den særlige støtte først kunne nedsættes eller ophøre fra dette senere tidspunkt.

Hvis kommunen i forbindelse med sin genvurdering af sagen finder en anden rimelig og billigere bolig, vil der være tale om en ny afgørelse fra kommunen, og den særlige støtte vil derfor tidligst kunne ophøre eller nedsættes fra den 1. i den efterfølgende måned efter genvurderingen.

Nettoudgiften skal løbende være et udtryk for den nettoboligudgift, som personen ville have haft, såfremt den pågældende var tilflyttet den rimelige, billigere bolig eller ikke var fraflyttet den tidligere rimelige og billigere bolig.

Dette følger af Ankestyrelsens principmeddelelse 91-17, hvor følgende fremgår

"En borger, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter aktivloven få særlig støtte.

Særlig støtte beregnes som udgangspunkt på grundlag af ansøgerens faktiske nettoboligudgift.

Hvis der kan skaffes en rimelig, billigere bolig, og ansøgeren vælger ikke at flytte til denne bolig, beregnes den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til den rimelige, billigere bolig fra det tidspunkt, ansøgeren kunne have tilflyttet den.

Hvis en støtteberettiget, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter, f.eks. ved at flytte til en anden bolig, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af støtten

Nettoboligudgiften skal løbende være et udtryk for den nettoboligudgift, som personen ville have, såfremt den pågældende var tilflyttet den rimelige, billigere bolig eller ikke var fraflyttet den tidligere rimelige og billigere bolig.

På samme måde, som nettoboligudgiften til en ansøgers faktiske bolig reguleres efter den faktiske udgift, skal der tilsvarende ske en udgiftsregulering, hvis den særlige støtte beregnes på grundlag af en anslået nettoboligudgift til en ikke tilflyttet rimelig, billigere bolig/ fraflyttet rimelig, billigere bolig.

Udgiftsreguleringen af nettoboligudgiften forudsætter ikke, at det på tidspunktet for kommunens afgørelse er dokumenteret, at der løbende vil ske en udgiftsstigning.

”

Kommunen kan for eksempel indhente oplysninger om det nuværende lejeudgiftsniveau hos udlejeren af boligen samt indhente oplysninger om forbrugsudgiftsniveauet for en sammenlignelig husstand hos udbydere af el, varme, gas eller lignede.

1.4.

Grænsebeløb

For at en person, der er berettiget til hjælp efter lovens § 11, stk. 2, kan være berettiget til den særlige støtte, skal dennes nettoboligudgifter overstige det grænsebeløb, der for den pågældende kan fastsættes efter bekendtgørelsens § 3.

Grænsebeløbet angiver de udgifter, som pågældende selv antages at kunne afholde til bolig.

For personer med forsørgelsespligt over for et barn er det herudover en betingelse, at det tidligere indtægtsniveau berettiger til en særlig støtte.

For personer uden forsørgelsespligt over for et barn kan mangel på et tidligere indtægtsniveau alene betyde, at hjælpen bliver begrænset.

De grænsebeløb, der berettiger til særlig støtte, reguleres en gang årligt den 1. januar.

Ikke-forsørgere er berettiget til særlig støtte, hvis de månedlige nettoboligudgifter overstiger 3.650 kr. (2026-niveau)

For personer med forsørgelsespligt over for børn er grænsebeløbet afhængigt af antallet af børn, og af om der er tale om børn, der bor hos den pågældende forsørger.

En forsørger med et hjemmeboende barn er berettiget til særlig støtte, hvis de månedlige nettoboligudgifter overstiger 5.400 kr. (2026-niveau).

En forsørger med et udeboende barn er berettiget til særlig støtte, hvis de månedlige nettoboligudgifter overstiger 5.500 kr. (2026-niveau).

Har en person forsørgelsespligt over for mere end et barn, nedsættes grænsebeløbet med 1.000 kr. (2026-niveau) pr. måned pr. hjemmeboende barn og med 800 kr. pr. måned (2026-niveau) pr. udeboende barn ud over det første barn.

For familier med mange børn kan der således blive tale om et negativt grænsebeløb.

Konsekvensen heraf er, at der kan udbetales en særlig støtte, der er større end boligudgiften.

Der foretages kun nedsættelse af grænsebeløbet for et barn, som opholder sig i udlandet, hvis det kan dokumenteres, at den forsørgelsespligtige yder bidrag til barnets forsørgelse.

Et barn, der midlertidigt opholder sig uden for hjemmet, betragtes som hjemmeboende.

Har en forsørger både udeboende og hjemmeboende børn, tages udgangspunkt i grænsebeløbet på 5.400 kr. (2026-niveau) for et hjemmeboende barn, og der foretages en nedsættelse på 800 kr. (2026-niveau) pr. måned pr. udeboende barn og 1.000 kr. (2026-niveau) pr. måned pr. hjemmeboende barn ud over det første barn.

Grænsebeløbene opgøres pr. person.

Fradraget i grænsebeløbet pr. barn på henholdsvis 1.000 kr. og 800 kr. foretages således hos begge barnets forældre.

For et ægtepar skal nettohuslejen overstige summen af ægtefællernes grænsebeløb, før der kan bevilges særlig støtte.

Har ægtefællerne som følge af forskellig forsørgelsespligt forskellige grænsebeløb, skal der dog foretages en deling af nettoboligudgifterne og beregnes særlig støtte for hver af ægtefællerne for sig.

Den beregnede særlige støtte for hver af ægtefællerne lægges herefter sammen, og fradrag for indtægter samt grænsen for den særlige støtte, beregnes på grundlag af den samlede opgjorte særlige støtte til ægteparret.

Hvis ægteparret har store boligudgifter, og der er betydelige forskelle i de hidtidige indtægter, bliver princippet om ligedeling fraveget og i stedet beregnes nettoboligudgifterne efter bekendtgørelsens §§ 4 og 5 forholdsmæssigt efter de pågældendes indtægter, før behovet for hjælp er opstået.

Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, beregnes den særlige støtte efter § 87 på grundlag af pågældendes andel af nettoboligudgifterne.

Dette følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

For personer, der har fælles husførelse med andre, beregnes nettoboligudgifterne som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne.

Se bekendtgørelsens § 5, stk. 1-4.

Grænsebeløbene opgøres på grundlag af den pågældendes forsørgelsespligter på udbetalingstidspunktet.

Sker der en ændring af forsørgelsespligterne inden for den periode, udbetalingen dækker, får dette først virkning for beregning af den særlige støtte i den efterfølgende periode.

2.1.

Nettoboligudgift

Husleje og terminsudgifter

Opgørelse af nettoboligudgiften er beskrevet i bekendtgørelsens § 4.

For lejeboliger medregnes huslejeudgiften efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen.

For ejerboliger medregnes skatten af overskuddet af egen bolig samt udgiften i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget.

For andelsboliger medregnes boligafgiften samt udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget.

Udgifter til lån er afdrag, renter og bidrag.

Der vil normalt være tale om lån ydet med sikkerhed i ejendommen, og som er brugt til boligmæssige formål, men der kan også være tale om lån ydet på et andet grundlag, blot det kan dokumenteres, at det er brugt til boligmæssige formål.

2.2.

Værdi af skattefradrag

Der skal tages hensyn til værdien af skattefradraget, fordi personer med renteudgifter har den fordel, at de kan fradrage disse udgifter i deres skattepligtige indkomst og på den måde få nedbragt deres reelle boligudgifter.

Værdien af skattefradraget beregnes på grundlag af den pågældendes trækprocent.

I de fleste tilfælde vil den skattepligtige hjælp efter § 68, stk. 2, nr. 1, § 69 j, stk. 2, nr. 1, § 71, stk. 2, nr. 2 eller § 74 a, stk. 3, nr. 1, overstige skattekortsfradraget.

I så fald svarer værdien af skattefradraget til den fradragsberettigede terminsudgift ganget med trækprocenten.

I enkelte tilfælde kan skattekortsfradraget overstige den skattepligtige hjælp efter § 68, stk. 2, nr. 1, § 69 j, stk. 2, nr. 1, § 71, stk. 2, nr. 2 eller § 74 a, stk. 3, nr. 1.

I så fald må der ved beregning af nettoboligudgiften tages hensyn til, at skattefradragsretten ikke har nogen værdi for den del af den fradragsberettigede terminsudgift, der ikke kan fradrages i den skattepligtige hjælp.

Et uudnyttet skattekortsfradrag for en ydelsesmodtager, der ejer egen bolig, vil således bevirke, at værdien af skattefradraget bliver mindre med den konsekvens, at nettoboligudgifterne og en eventuel særlig støtte efter § 87 bliver større.

Er der tale om en ydelsesmodtager, som har indtægter ud over niveauet i § 68, stk. 2, nr. 1, § 69 j, stk. 2, nr. 1, § 71, stk. 2, nr. 2 eller § 74 a, stk. 3, nr. 1, er det fortsat værdien af det skattekortsfradrag, der kan udnyttes, hvis pågældende kun havde indtægter svarende til hjælpen efter § 68, stk. 2, nr. 1, § 69 j, stk. 2, nr. 1, § 71, stk. 2, nr. 2 eller § 74 a, stk. 3, nr. 1, der skal benyttes ved beregning af nettoboligudgiften.

Er der tale om et ægtepar, må der ved beregning af værdien af skattefradraget på ydelsesniveauet tages hensyn til, at et uudnyttet skattefradrag hos den ene ægtefælle vil kunne overføres til den anden ægtefælle.

2.3.

Andre boligudgifter

Til nettoboligudgiften medregnes endvidere udgifter til vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og lignende løbende udgifter, der har tilknytning til boligen.

Udgifter til fællesantenneanlæg m.v. medregnes dog kun i det omfang, der til boligen er knyttet en ufravigelig pligt til at afholde sådanne udgifter.

Dokumenterede udgifter til ejendomsskat, indvendig vedligeholdelse og -fællesudgifter- ved andels- og ejerlejligheder kan medtages ved opgørelse af nettoboligudgiften.

Derimod kan udgifter til en familie-/indboforsikring ikke medregnes i nettoboligudgiften, da denne form for forsikring ikke kan anses som en udgift, der er knyttet direkte til selve boligen.

Indtægter fra sælgerpantebreve, som kontanthjælpsmodtageren som led i et fast arrangement har brugt til at nedbringe sine boligudgifter med, samt fremleje- og lejeindtægter fradrages i nettoboligudgiften.

Fradraget opgøres som nettoindtægten efter, at en eventuel skat af indtægten er betalt.

2.4.

Deling af boligudgiften

For personer, der har fælles husførelse med andre, opgøres boligudgiften som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne.

Hvis ugifte samlevende i fællesskab ejer en fast ejendom, opgøres udgiften dog forholdsmæssigt efter de tinglyste andele.

Reglen om, at udgangspunktet ved opgørelsen af boligudgiften til personer, der har fælles husførelse med andre, er ligedeling af boligudgiften, er begrundet i administrative hensyn.

Når det angives, at ligedelingsreglen er udgangspunkt, ligger heri, at ligedeling af boligudgiften kan fraviges i de enkelte tilfælde, når kommunen skønner, at en ligedeling vil være urimelig.

Dette vil typisk være tilfældet, hvis parterne har store boligudgifter og betydelige forskelle i de hidtidige indtægter.

I dette tilfælde vil det være rimeligt at fravige ligedelingen og i stedet beregne nettoboligudgiften forholdsmæssigt efter de pågældendes indtægter, før behovet for hjælp er opstået.

For beboere i kollektive bofællesskaber beregnes boligudgiften som den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift.

Se bekendtgørelsens § 5, stk. 1-3.

3.1.

De månedlige boligudgifter

De årlige nettoboligudgifter omregnes til et månedligt beløb.

For ejer- og andelsboliger beregnes de månedlige udgifter og de skattemæssige virkninger på baggrund af den senest forudgående terminsbetaling.

De beregnede månedlige udgifter benyttes ved beregning af den særlige støtte for den resterende del af kalenderåret.

Ved begyndelsen af et nyt kalenderår foretages en ny beregning.

Hvis et lån bliver færdigbetalt i løbet af et kalenderår, foretages en ny beregning gældende fra måneden efter, at lånet er færdigbetalt.

I forbindelse med beregningen af det månedlige beløb til varmeudgifterne bør der tages udgangspunkt i fx den endelige opgørelse af det foregående års udgifter til varme.

Hvis der skal ydes hjælp til efterbetaling af varme eller elektricitet - eller der sker en tilbagebetaling - skal denne regulering indregnes i den nettoboligudgift, der ligger til grund for beregning af særlig støtte efter § 87, for den måned, hvor reguleringen forfalder til betaling/udbetales.

Såfremt der på grund af reglerne om indtægtsloft og dagpengeloft ikke kan ydes fuld hjælp til en efterbetaling, er det ikke udelukket, at kommunen efter en konkret vurdering kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter § 81.

3.2.

En rimelig boligudgift

Hvis boligudgiften efter en samlet bedømmelse af familiens størrelse og forhold skønnes at være for høj, og der kan fremskaffes en rimelig og billigere bolig, udgør nettoudgifterne til denne grundlaget for beregning af den særlige støtte efter lovens § 87, jf. § 5, stk. 4 og 5, i bekendtgørelsen.

Det afgørende må i denne forbindelse være, at der kan skaffes et sådant boligtilbud.

Det er op til den pågældende at afgøre, om han eller hun ønsker at flytte til den bolig, der kan fremskaffes.

Konsekvensen af at afslå flytning vil imidlertid være, at den særlige støtte beregnes ud fra udgiften til den afviste bolig.

Det forhold, at hjælpen til dækning af boligudgiften i de tilfælde, hvor der er ret til særlig støtte efter § 87, beregnes ud fra de faktiske udgifter og ikke ud fra et rimelighedskriterium, medfører, at der er behov for at sikre imod misbrug.

Der er derfor i bekendtgørelsens § 5, stk. 4 og 5, medtaget en bestemmelse om, at hvis en person, der er berettiget til særlig støtte, har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter, fx ved at flytte til en anden bolig, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af den særlige støtte.

4.1.

Tilbagebetalingspligt

I medfør af lovens § 92, stk. 4, er det i bekendtgørelsens § 10 fastsat, at særlig støtte til personer, som har ejer- eller andelsbolig, er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte modsvares af nettoudgifter i forbindelse med lån.

Hvis de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den særlige støtte, er denne fuldt ud tilbagebetalingspligtig.

Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån, er det kun et beløb svarende til de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån, der er tilbagebetalingspligtige.

Nettoudgifter i forbindelse med lån er afdrag, renter og bidrag med fradrag for værdien af skattefradraget.

5.1.

Beregning af den særlige støtte

Udmåling af den særlige støtte

Når betingelserne for at yde særlig støtte er opfyldte, udmåles der efter bekendtgørelsens § 5 en skattefri særlig støtte svarende til forskellen mellem den berettigedes nettoboligudgift og det grænsebeløb, som ifølge bekendtgørelsen gælder for den pågældende.

Den således udmålte særlige støtte nedsættes, hvis den berettigede har indtægter ud over ydelsesniveauet i § 68, stk. 2, nr. 1, § 69 j, stk. 2, nr. 1, § 71, stk. 2, nr. 2 eller § 74 a, stk. 3, nr. 1, eller hvis den berettigede støder mod et af de lofter for den samlede hjælp, som er fastsat i bekendtgørelsen.

5.2.

Fradrag for indtægter i den særlige støtte

Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 7, reduceres den beregnede særlige støtte med det beløb, hvormed den pågældendes nettoindtægter overstiger den nettoindtægt, som den pågældende uden andre indtægter ville kunne få efter lovens § 68, stk. 2, nr. 1, § 69 j, stk. 2, nr. 1, § 71, stk. 2, nr. 2 eller § 74 a, stk. 3, nr. 1 (nettoydelsesniveauet).

Ved opgørelsen af indtægter ses bort fra de indtægtstyper, der er omfattet af lovens § 33.

Vedrørende arbejdsindtægter fradrages hele indtægten.

Dvs., at der ikke som ved fradrag i hjælpen efter fx § 68 a, stk. 2, ses bort fra en del af lønindtægterne.

Inden reduktion af den særlige støtte foretages fradrag for nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne.

Udgifter til transport bør i almindelighed tage udgangspunkt i udgifterne ved benyttelse af offentlige transportmidler.

Udgiften til transport i eget køretøj kan i det enkelte tilfælde være en nødvendig udgift i forbindelse med erhvervelse af indtægter, hvis offentlige transportmidler ikke med rimelighed kan forlanges benyttet.

Transportudgifter i forbindelse med kørsel i egen bil kan i mangel af anden dokumentation opgøres efter Finansministeriets regler om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejse.

Hvis skattekortsfradraget ikke overstiger pågældendes bruttokontanthjælpssats, vil fradraget i den særlige støtte kunne beregnes som forskellen mellem den pågældendes aktuelle bruttoindtægter og bruttoydelsessatsen fratrukket den skat, der kan beregnes på grundlag af skattekortets trækprocent.

Der skal dog ikke fratrækkes beregnet skat af skattefrie indtægter.

Overstiger skattekortsfradraget den pågældendes bruttoydelsessats, svarer nettoydelsesniveauet til bruttoydelsen, som skal fradrages i den aktuelle nettoindtægt.

For et ægtepar reduceres den særlige støtte med det beløb, hvormed ægteparrets samlede nettoindtægter overstiger den nettoindtægt, som ægteparret uden andre indtægter ville kunne få efter lovens § 68, stk. 2, nr. 1, § 69 j, stk. 2, nr. 1, § 71, stk. 2, nr. 2 eller § 74 a, stk. 3, nr. 1 (nettokontanthjælpsniveauet).

Ved opgørelse af et ægtepars nettoydelsesniveau kan der forekomme situationer, hvor der ved beregningen skal overføres skattekortsfradrag fra den ene ægtefælle til den anden for at sikre, at indtægtsfradraget foretages i forhold til en ydelsessituation, hvor ægteparret i størst muligt omfang får udnyttet deres samlede skattekortsfradrag.

For et ægtepar, hvor kun den ene ægtefælle er berettiget til særlig støtte efter § 87, ses bort fra halvdelen af den nettoindtægt, der ligger ud over, hvad ægteparret ville kunne opnå efter § 68, stk. 2, nr. 1, § 69 j, stk. 2, nr. 1, § 71, stk. 2, nr. 2 eller § 74 a, stk. 3, nr. 1.

5.3.

Indtægtsloftet

Den særlige støtte efter § 87 må sammenlagt med modtagerens øvrige nettoindtægter ikke overstige et loft på 90 pct. af modtagerens tidligere nettoindtægter.

Dette loft effektueres dog kun, hvis de samlede nettoindtægter overstiger en nettoindtægt, som niveaumæssigt svarer til 80 pct. af højeste dagpengebeløb.

Da hjælpen efter § 68, stk. 1, nr. 1, § 69 j, stk. 2, nr. 1, § 71, stk. 2, nr. 2 eller § 74 a, stk. 3, nr. 1, til forsørgere niveaumæssigt svarer til 80 pct. af højeste dagpengebeløb, kan der ikke til forsørgere udbetales særlig støtte, medmindre der er en tidligere indtægt, der berettiger hertil.

Hjælpen efter § 68, stk. 1, nr. 2, § 69 j, stk. 2, nr. 2, § 71, stk. 2, nr. 3 eller § 74 a, stk. 3, nr. 2, til ikke-forsørgere svarer niveaumæssigt til 60 pct. af højeste dagpengebeløb.

Det er derfor i bekendtgørelsens § 6, stk. 3, fastsat, at ikke-forsørgere uafhængig af tidligere indtægt er berettiget til at modtage en særlig støtte, i det omfang denne særlige støtte ikke sammen med modtagerens øvrige nettoindtægter overstiger en nettoindtægt, der svarer til det beløb, som en forsørger har efter lovens § 68, stk. 1, nr. 1, § 69 j, stk. 2, nr. 1, § 71, stk. 2, nr. 2 eller § 74 a, stk. 3, nr. 1, og som niveaumæssigt svarer til 80 pct. af højeste dagpengebeløb.

Når der ses bort fra den særlige regel i bekendtgørelsens § 6, stk. 3, kan den udmålte særlig støtte efter § 87 (nettoboligudgiften fratrukket grænsebeløbet) kun udbetales i det omfang, ansøgerens hidtidige indtægter giver grundlag herfor.

I det omfang den udmålte særlige støtte overstiger grænsen på 90 pct., nedsættes den særlige støtte efter § 87 i overensstemmelse hermed.

Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, beregnes grænsen for den særlige støtte for ægtepar ved at sammenholde summen af de samlede nettoindtægter og den samlede udmålte særlige støtte til ægteparret med 90 pct. af ægteparrets hidtidige nettoindtægter.

Det gælder også, når kun den ene ægtefælle er berettiget til særlig støtte efter § 87.

Ved hidtidige indtægter forstås indtægten i den seneste kalendermåned, før den ændring i forholdene, der berettigede til hjælp efter §§ 68, 69 j, 71 eller 74 a, indtrådte.

Viser det sig undtagelsesvis, at indtægten i den seneste måned ikke kan anses for at være et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, dvs. at der ikke er tale om et beløb, som pågældende typisk har haft til disposition til at leve for, kan den gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder i stedet anvendes som individuel grænse for den samlede hjælp.

Med hensyn til, hvilke indtægtstyper der omfattes af indtægtsbegrebet, må der tages udgangspunkt i, at indtægterne skal være løn (herunder værdien af kost og logi) eller lønlignende ydelser samt andre kontante ydelser såsom legater, studielån, renter m.v.

Dette udelukker imidlertid ikke, at der efter omstændighederne kan tages hensyn til andre indtægter i form af naturalydelser og lignende.

I forbindelse med en skilsmisse, separation eller samlivsophævelse må hver af parterne betragtes som enlige, således at grænsen for den særlige støtte efter § 87 skal beregnes på grundlag af hver af parternes hidtidige indtægter.

Hvis kun den ene har haft indtægter, tages der udgangspunkt i halvdelen af indtægten.

5.4.

Dagpengeloftet

For at forhindre at kontanthjælpsmodtagere med høje hidtidige indtægter og store boligudgifter uden tidsbegrænsning kan få store månedlige ydelser efter §§ 68, 69 j, 71 eller 74 a og 87, er der indført en absolut grænse for den samlede hjælp efter §§ 68, 69 j, 71 eller 74 a og 87, der gælder, når der er udbetalt hjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Hjælpen kan i så fald sammenlagt med den pågældendes øvrige indtægter efter skat ikke overstige et beløb svarende til maksimale dagpenge efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter skat.

Denne regel fremgår af bekendtgørelsens § 7.

Denne grænse finder ikke anvendelse, hvis der udbetales revalideringsydelse efter lovens § 71, og det må anses for sandsynligt, at behovet for hjælp bortfalder, når revalideringen er gennemført.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor udbetalingen af revalideringsydelse midlertidigt er sat i bero på grund af sygdom eller mangel på uddannelsesplads.

Den sammenhængende periode på 3 måneder anses for afbrudt, hvis der i en måned ikke udbetales hjælp, og udbetalingen herefter genoptages som følge af, at der foreligger en ny ændring af ansøgerens forhold.

Genoptages udbetalingen af hjælp, uden at der foreligger en ny ændring af ansøgers forhold for eksempel efter orlov, anses den sammenhængende periode ikke for afbrudt, men den periode, hvori der ikke er udbetalt hjælp, medregnes ikke ved opgørelsen af 3 måneders-perioden.

6.1.

Tilbagebetaling af hjælp til renter og afdrag vedr.

ejerbolig og andelsboliger samt boligindskud

1 Jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 29. december 2025

Den, der modtager særlig støtte efter § 87 til dækning af renter og afdrag vedr.

ejerbolig og andelsboliger, skal efter § 92, stk. 1, tilbagebetale hjælpen.

Det samme gælder for personer, som modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.

Modtageren har altid pligt til at tilbagebetale hjælpen, og kommunen bør senest ved udbetaling af hjælpen orientere modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage.

6.4.

Andelsboliger

Tilbagebetalingspligten omfatter både hjælp til dækning af terminsudgifter i sædvanlige ejerboliger og hjælp til dækning af renter og afdrag på lån vedrørende andelsboliger, uanset om den enkelte andelshaver kan eller ikke kan medregne en del af andelsboligforeningens driftsresultat i sin egen skattepligtige indkomst.

Det afgørende er, at modtageren gennem hjælp til betaling af afdragene får en opsparing.

6.5.

Ægtefæller

Ægtefæller hæfter solidarisk - dvs. sammen og hver for sig - for krav om tilbagebetaling af hjælp til dækning af renter og afdrag vedr.

ejerbolig og andelsboliger, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller, jf. § 92, stk. 2.

6.6.

Bemyndigelse

Beskæftigelsesministeren er efter § 92, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af den del af den særlige støtte, som ydes til dækning af renter og afdrag på lån vedrørende ejerboliger og andelsboliger.

Tilbagebetalingspligten fremgår af bekendtgørelsens § 10.

6.7.

Særlig oplysningspligt

Personer, der modtager hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter § 92, stk. 1, har en særlig oplysningspligt.

For at lette kommunens mulighed for at gennemføre tilbagebetalingskravet har modtageren efter § 92, stk. 5, pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

Kommunen orienterer den, der søger om hjælp, om den særlige oplysningspligt og konsekvenserne af, at den pågældende tilsidesætter oplysningspligten.

7.1.

Overgangsregler

Reglerne om særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde blev med lov nr. 1750 af 29. december 2025 ophævet med virkning fra den 1. juli 2026.

Personer, der er berettiget til særlig støtte den 30. juni 2026, kan fortsat modtage støtten i en udfasningsperiode på tre år.

For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 87 anvendelse.

Det er således alene personer, der allerede var berettiget til at modtage særlig støtte forud for denne dato, som kan fortsætte med at modtage særlig støtte i den treårige udfasningsperiode.

De personer, der kan modtage særlig støtte fra og med den 1. juli 2026, er modtagere af sygedagpenge, dagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalideringsydelse, samt modtagere af ledighedsydelse.

Endvidere kan personer, der opfylder betingelserne for at modtage særlig støtte, men som ikke modtager en af de nævnte ydelser, fortsat modtage særlig støtte særskilt.

Hvis personen i løbet af den treårige udfasningsperiode ophører i revalidering, ressourceforløb eller ophører med at modtage den ydelse, som personen modtog den 30. juni 2026, vil den særlige støtte bortfalde samtidig med ophøret af revalideringen eller ressourceforløbet eller ophøret af at modtage f.eks. ledighedsydelse eller dagpenge m.v.

Hvis personen efterfølgende igen begynder at modtage den ydelse, som personen var berettiget til at modtage den 30. juni 2026 i den treårige periode, vil personen ikke igen blive berettiget til at modtage særlig støtte.

Personen vil således ikke efter et ophør af revalidering eller ressourceforløb eller ophør af den ydelse, som personen var berettiget til at modtage den 30. juni 2026, igen kunne blive berettiget til at modtage særlig støtte.

Kapitel 6 c om revalideringsydelse og kapitel 6 a om ressourceforløbsydelse blev ophævet fra 1. februar 2026.

Fra og med den 1. juli 2026 kan nye personer ikke få særlig støtte.

Reglerne følger af § 4, nr. 31 (fremsat som § 4, nr. 29 i lovforslag nr. L 66), § 20, stk. 2 og § 21, stk. 10 og 11, i lov nr. 1750 af 29. december 2025.

For personer, der modtager særlig støtte efter § 87 i lov om aktiv socialpolitik, efter den 30. juni 2026, finder de hidtil gældende regler om tilbagebetaling i § 92, stk. 1, 2 og 4, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, anvendelse, så længe der består et tilbagebetalingskrav i forhold til særlig støtte.

§ 87.

Personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 2, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter kapitel 6 a-7 få særlig støtte.

Stk. 2.

Inden kommunen giver særlig støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig billigere bolig.

Det vil være et krav, at kommunen har fundet en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, som personen kan flytte ind i, inden den særlige støtte kan nedsættes eller ophøre.

Stk. 3.

Personer, der får nedsat hjælpen som følge af en sanktion efter denne lov, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

§ 92.

Den, der modtager særlig støtte efter § 87 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen.

Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.

Stk. 2.

Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Stk. 3.

Hjælp til boligindskud skal tilbagebetales, når en person bliver i stand til at tilbagebetale hele eller dele af kravet.

Kommunen kan fastsætte en ordning om afdragsvis betaling eller yde henstand med tilbagebetaling af hjælp til boligindskud efter reglerne fastsat i medfør af § 95, stk. 1.

Ved fraflytning af lejemålet skal personen dog senest 2 måneder efter udlejerens tilbagebetaling af boligindskuddet tilbagebetale hjælp til boligindskud med det beløb, som betales tilbage.

Eventuelt retskrav efter tilbagebetaling efter 3. pkt. vil fortsat være omfattet af tilbagebetalingspligten efter stk. 1.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.

Stk. 5.

En person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

1