Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet

Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

Kommunerne er efter § 10 i retssikkerhedsloven ansvarlige for, at sager på beskæftigelsesområdet er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse i sagen, herunder at der er den nødvendige helbredsmæssige dokumentation.

Kommunerne har derfor i en række sager behov for at rekvirere helbredsoplysninger i form af lægeattester fra praktiserende læger, speciallæger og fra sygehuse.

Derudover har kommunerne i en række sager behov for sundhedsfaglig rådgivning f.eks. til afklaring af betydningen af helbredsoplysningerne i sagerne.

Af hensyn til retssikkerheden er det vigtigt, at personens sag er velbelyst i forhold til den helbredsmæssige situation.

Kommunen skal derfor rekvirere nødvendig og tilstrækkelig helbredsmæssig dokumentation, herunder speciallægeattester.

Det er imidlertid vigtigt, at kommunen, inden der rekvireres yderligere dokumentation, altid vurderer, om sagen allerede er tilstrækkelig helbredsmæssigt dokumenteret.

Hvis det er tilfældet, bør der ikke indhentes yderligere dokumentation.

Eksempelvis vil der som udgangspunkt ikke være grundlag for at indhente speciallægeattester, hvis personens helbredsmæssige forhold er velbelyste, herunder at vurderingen af konsekvenserne for arbejdsevnen er i overensstemmelse med sagens øvrige oplysninger.

Det kan omvendt være relevant at indhente speciallægeattester, hvis vurderingen af personens helbredsmæssige tilstand og konsekvenserne for arbejdsevnen ikke er i overensstemmelse med sagens øvrige oplysninger.

1.1 Vejledningens lovgrundlag

Det er fastsat i § 15, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (organiseringsloven) og §§ 19 og 26 c i lov om social pension, at kommunen i sager om jobafklaringsforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspension og seniorpension alene kan rekvirere sundhedsfaglig vurdering i form af lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra klinisk funktion.

Kommunen kan endvidere i disse sager alene benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion.

Det er endvidere fastsat i § 15, stk. 2, i organiseringsloven, at kommunen skal anmode om sundhedsfaglig rådgivning, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller om førtidspension efter lov om social pension.

Det følger af § 15 a, stk. 1, at sundhedskoordinator skal yde sundhedsfaglig rådgivning, når kommunen anmoder herom til brug for kommunens afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller til brug for kommunens afgørelse om førtidspension efter lov om social pension.

Den sundhedsfaglige rådgivning skal ydes efter inddragelse af personen.

I øvrige sager på beskæftigelsesområdet – herunder sager om sygedagpenge og kontanthjælp – kan kommunen rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og fra det øvrige sundhedsvæsen, herunder sygehuse og privatpraktiserende speciallæger.

Kommunen kan endvidere benytte sundhedsfaglig rådgivning eksempelvis fra sundhedspersoner ansat i kommunen.

Kommunen kan også benytte sundhedsfaglig rådgivning og indhente speciallægeattester fra regionens kliniske funktion efter aftale med regionen.

Bekendtgørelse nr. 327 af 24. februar 2026 om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om fleksjob, førtidspension m.v. erstatter bekendtgørelse nr. 2236 af 29. december 2020 om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v. Se nærmere i vejledningens pkt. 2.

I vejledningen vil der ved henvisninger til bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om fleksjob, førtidspension m.v. blive henvist til ”bekendtgørelsen”.

Bekendtgørelse nr. 326 af 24. februar 2026 om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp m.v. erstatter bekendtgørelse nr. 1556 af 23. december 2014 om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp m.v. Se nærmere i vejledningens pkt. 3.

Denne vejledning giver en nærmere beskrivelse af regelgrundlaget om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til brug for kommunernes sagsbehandling i sager på beskæftigelsesområdet.

Vejledningen træder i kraft den 1. juli 2026 og erstatter vejledning nr. 9003 af 20. december 2024 om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet.

1.2.

Begrebsdefinitioner

Ved sundhedsfaglig rådgivning forstås den rådgivning om helbredets betydning for personens muligheder for arbejde eller uddannelse, som en sundhedsperson yder på baggrund af de oplysninger, der allerede foreligger i sagen, jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelsen og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp m.v.

Ved sundhedsfaglig vurdering forstås den vurdering af helbredets betydning for personens muligheder for arbejde eller uddannelse, som klinisk funktion yder i form af en speciallægeattest på baggrund af en konsultation med personen, jf. § 1, stk. 4, i bekendtgørelsen.

En sundhedsfaglig vurdering i form af en speciallægeattest fra klinisk funktion – LÆ 275 - kan opfylde kravet om sundhedsfaglig rådgivning efter § 15, stk. 2, i organiseringsloven, hvis vurderingen indeholder en aktuel vurdering af personens helbredsforhold i forhold til mulighederne for arbejde eller uddannelse.

Ved sager om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension forstås sager, hvor kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension, og påbegynder udarbejdelse af beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Herudover forstås sager, hvor personen er visiteret til fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller er tilkendt førtidspension, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt. i bekendtgørelsen.

I denne vejledning bruges betegnelsen løbende sager om sager, hvor personen er i jobafklaringsforløb eller i fleksjobordningen, modtager tilskud som selvstændigt erhvervsdrivende eller er tilkendt førtidspension.

2.

Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om fleksjob, førtidspension m.v.

Kommunen kan i sager om jobafklaringsforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, seniorpension og førtidspension alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion, jf. § 15, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og §§ 19 og 26 c i lov om social pension.

Det betyder bl.a., at helbredsoplysninger, der ikke kan rekvireres fra den praktiserende læge, skal rekvireres fra klinisk funktion.

Det betyder endvidere, at sundhedsfaglig rådgivning fra andre sundhedspersoner end sundhedspersoner fra klinisk funktion, f.eks. kommunalt ansatte sundhedspersoner, ikke må tillægges betydning i behandlingen af de typer af sager, der er nævnt i § 15, stk. 1 i organiseringsloven.

Det gælder også sundhedsfaglig rådgivning fra andre sundhedspersoner, der er indhentet på et tidspunkt, hvor sagen ikke hørte til de typer af sager.

Kommunen skal anmode om sundhedsfaglig rådgivning, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller om førtidspension efter lov om social pension, jf. § 15, stk. 2, i organiseringsloven.

Det betyder, at kommunen som udgangspunkt altid skal anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion, når kommunen vurderer, at en person er i målgruppen for fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

I sager, hvor kommunen har vurderet, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, eller hvis personen er terminalt syg, er der ikke krav om, at kommunen anmoder om sundhedsfaglig rådgivning fra den kliniske funktion, inden kommunen træffer afgørelse om førtidspension efter lov om social pension, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Disse sager er også omfattet af § 15, stk. 1, i organiseringsloven om, at kommunen alene kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den praktiserende læge og fra klinisk funktion.

Klinisk funktion skal ikke nødvendigvis udtale sig i disse sager, men kommunen kan anmode herom eksempelvis, hvis kommunen er i tvivl om, hvordan de sundhedsmæssige oplysninger skal fortolkes.

Der er fastsat nærmere regler om rammerne for levering af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionernes kliniske funktion i bekendtgørelsen.

2.1.

Rekvirering af attester

Kommunen kan i sager om jobafklaringsforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, seniorpension og førtidspension alene rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.

Efter § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen kan kommunen dog rekvirere journaloplysninger (LÆ 105/115) og statusattester (LÆ 125) fra sygehus eller speciallæge samt status fra psykolog (PSYK 115/125) i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at supplere de øvrige helbredsmæssige oplysninger som følge af, at personen er i aktuel behandling eller forløb.

Det kan f.eks. være i tilfælde af, at personen aktuelt er under behandling på sygehus eller hos speciallæge, og den praktiserende læge ikke er i besiddelse af alle relevante oplysninger om behandlingen af personen.

Der kan derfor være behov for at supplere den praktiserende læges oplysninger med journaloplysninger eller en statusattest fra enten sygehus eller speciallæge med henblik på at sikre, at sagen er tilstrækkeligt helbredsmæssigt belyst.

Herudover fremgår det af § 5 i bekendtgørelsen, at rekvirering af psykologvurderinger og psykologundersøgelser (PSYK 135/145) følger samme regler, som gælder for lægeattester i organiseringslovens § 15.

Seniorpensionsenheden og kommunen kan derved alene rekvirere en vurdering fra psykolog som en speciallægeattest fra regionens kliniske funktion.

2.2.

Sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager

Når der sker ændringer i en løbende sag, kan kommunen have behov for sundhedsfaglig rådgivning som led i sagsbehandlingen.

Efter § 6 i bekendtgørelsen yder klinisk funktion sundhedsfaglig rådgivning til kommunen i forhold til helbredets betydning for personens muligheder for arbejde eller uddannelse.

Klinisk funktion kan som led i sin sundhedsfaglige rådgivning i løbende sager eksempelvis

Den sundhedsfaglige rådgivning sker i form af en udtalelse til brug for sagen, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Der er ikke krav om, at udtalelsen skal være skriftlig.

Det anbefales, at kommunen ud fra sagens karakter konkret tager stilling til, om udtalelsen skal være skriftlig eller den dokumenteres ved sagsbehandlers notat i sagen.

Klinisk funktion yder som udgangspunkt sin rådgivning på baggrund af de oplysninger, der ligger i sagen.

Hvis der er behov for det – eksempelvis fordi de lægelige oplysninger i sagen er modstridende - kan klinisk funktion med personens skriftlige samtykke drøfte de sundhedsfaglige aspekter i sagen med personens praktiserende læge.

Herudover kan klinisk funktion efter aftale med kommunen drøfte de sundhedsfaglige aspekter i sagen med personen, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Som led i den sundhedsfaglige rådgivning kan klinisk funktion f.eks. anbefale kommunen, at sagens sundhedsfaglige aspekter belyses yderligere.

Anbefalingen skal være begrundet og indeholde konkrete forslag.

Det er kommunen, der beslutter, om anbefalingen skal følges.

Sundhedsfaglig rådgivning i sager vedrørende sygemeldte personer, som er i fleksjob, og som modtager sygedagpenge under et sygeforløb, følger reglerne for sygedagpengemodtagere.

Sygeopfølgningen for personer, der modtager ledighedsydelse, følger reglerne om sygeopfølgning for kontanthjælpsmodtagere.

Den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering i sygeopfølgningen for kontanthjælpsmodtagere er ikke omfattet af § 15 i organiseringsloven.

Det vil sige, at reglerne i bekendtgørelsen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v. ikke finder anvendelse i sager vedrørende sygeopfølgning for personer, der modtager ledighedsydelse.

2.3.

Sundhedsfaglig rådgivning i sager, hvor kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension

Inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller om førtidspension efter lov om social pension, skal kommunen anmode om sundhedsfaglig rådgivning, jf. § 15, stk. 2, i organiseringsloven.

Dette gælder dog ikke for sager omfattet af § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Se nærmere i vejledningens pkt. 2.

Efter § 7, stk. 2, yder klinisk funktion sundhedsfaglig rådgivning om helbredets betydning for personens muligheder for arbejde eller uddannelse på baggrund af den beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, som kommunen udarbejder jf. § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt øvrige relevante oplysninger, der foreligger hos kommunen.

Herudover indgår de eventuelt yderligere oplysninger, som personen fremkommer med som led i inddragelsen af personen, jf. § 15 a, stk. 2 i organiseringsloven.

Den sundhedsfaglige rådgivning skal klarlægge betydningen af de helbredsmæssige oplysninger og have fokus på helbredets betydning for personens mulighed for at arbejde, herunder for at udvikle arbejdsevnen og eventuelt behov for skånehensyn.

Den sundhedsfaglige rådgivning sker i form af en udtalelse til brug for sagen, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen.

Der er ikke krav om, at udtalelsen skal være skriftlig.

Det anbefales, at kommunen ud fra sagens karakter konkret tager stilling til, om udtalelsen skal være skriftlig eller den dokumenteres ved sagsbehandlers notat i sagen.

2.3.1.

Kommunens forberedelse af sagen til klinisk funktion

Beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde skal indeholde oplysninger om personens helbredssituation, herunder alle relevante helbredsmæssige oplysninger i form af lægeattester m.v., som allerede foreligger hos kommunen.

Som led i udarbejdelsen af beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde, skal kommunen som udgangspunkt rekvirere den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde (LÆ 265), jf. § 44, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det gælder dog ikke, hvis kommunen vurderer, at de øvrige helbredsmæssige oplysninger i sagen kan danne et tilstrækkeligt grundlag for kommunens vurdering af sagen.

Formålet med LÆ 265 er at få den praktiserende læges vurdering af, hvilken betydning helbredsforholdene har i forhold til personens muligheder for at komme i job eller uddannelse.

Se § 4 i bekendtgørelse om beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde m.v. om indhold i LÆ 265.

Hvis kommunen tidligere til brug for behandlingen af personens sag har rekvireret speciallægeattest, psykolograpport, statusattest eller journalkopi, der vedrører helbredsforhold anført i LÆ 265, eller andre helbredsforhold, der anses for at have betydning for personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, vil det ofte være relevant at supplere LÆ 265 med disse relevante helbredsoplysninger.

Hvis LÆ 265, generel helbredsattest, statusattest eller speciallægeattest resumerer og vurderer tidligere undersøgelses- og behandlingsforløb, vil der ofte ikke være behov for at vedlægge dokumentation for disse, selv om den findes i personens sag.

Hvis der er udfærdiget LÆ 275 ”Lægeattest fra Klinisk Funktion”, medtages denne altid, fordi den rummer en aktuel, sammenfattende fremstilling af personens helbredsforhold med en vurdering af mulighederne for arbejde eller uddannelse.

Ved vurderingen af, hvilke helbredsoplysninger der skal indgå i sagen, skal der være opmærksomhed på, at værdien af helbredsoplysningerne typisk vil være aftagende jo ældre, de bliver.

Der skal derfor foretages en individuel og konkret vurdering af, om der opnås yderligere grundlag for at forstå de samlede helbredsforhold ved at medtage oplysninger, der er mere end to-tre år gamle.

Den relevante helbredsdokumentation vil således typisk bestå i

Sagsbehandleren kan vælge at anføre i beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde, at der foreligger yderligere helbredsdokumentation, som ikke er bilagt sagen, fordi oplysningerne vurderes at være resumeret i senere helbredsdokumentation.

Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt en sag er tilstrækkeligt helbredsmæssigt belyst, kan kommunen anmode om sundhedsfaglig rådgivning herom, jf. § 6 i bekendtgørelsen.

Som led i den sundhedsfaglige rådgivning kan klinisk funktion f.eks. anbefale kommunen, at sagens sundhedsfaglige aspekter belyses yderligere.

Klinisk funktion kan i denne forbindelse eksempelvis anbefale kommunen, at

1) der rekvireres journaloplysninger fra sygehus eller fra speciallægepraksis som supplement til LÆ 265,

2) kommunen anmoder borgeren om at gå til sin praktiserende læge for at få taget stilling til, om der skal iværksættes yderligere undersøgelse eller behandling, eller at

3) kommunen rekvirerer en speciallægeattest fra klinisk funktion.

Anbefalingen skal være begrundet og indeholde konkrete forslag.

Kommunen beslutter, om anbefalingen skal følges, eller om den sundhedsfaglige rådgivning skal ydes på baggrund af de helbredsoplysninger, der allerede foreligger i sagen.

2.3.2.

Personens inddragelse i den sundhedsfaglige rådgivning

Den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion i sager, hvor kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension skal ydes efter inddragelse af personen, jf. § 15 a, stk. 2, i organiseringsloven.

Det betyder bl.a., at der som led i inddragelsen af personen som udgangspunkt skal være kontakt mellem personen og den kliniske funktion.

Kontakten kan være telefonisk, digital eller samtale med personligt fremmøde.

Efter § 8, stk. 2, i bekendtgørelsen aftaler kommunen og regionen, hvordan inddragelsen af personen tilrettelægges.

Herudover følger det af bekendtgørelsens § 15, stk. 2, nr. 2, at samarbejdsaftalen mellem kommunen og regionen bl.a. skal indeholde en aftale om tilrettelæggelsen af den sundhedsfaglige rådgivning, herudover om inddragelse af personen.

I tilfælde hvor kommunen og regionen er enige om, at kontakt mellem klinisk funktion og personen ikke er nødvendig for, at klinisk funktion kan yde sundhedsfaglig rådgivning i den konkrete sag, kan kommunen og regionen efter bekendtgørelsens § 8, stk. 4, aftale, at den sundhedsfaglige rådgivning ydes uden kontakt mellem personen og den kliniske funktion.

Det kan f.eks. dreje sig om sager, hvor det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Er kommunen og regionen ikke enige om, at kontakt mellem klinisk funktion og personen ikke er nødvendig, skal der som led i inddragelsen af personen være kontakt mellem personen og den kliniske funktion.

2.4.

Behov for yderligere sundhedsfaglig rådgivning

Der kan være tilfælde, hvor klinisk funktion tidligere har ydet sundhedsfaglig rådgivning i en sag, og hvor den sundhedsfaglige rådgivning derfor ikke er ydet umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor kommunen påtænker at træffe afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

I disse tilfælde skal kommunen som udgangspunkt foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er behov for at anmode klinisk funktion om yderligere sundhedsfaglig rådgivning, inden kommunen træffer afgørelse i sagen.

2.4.1.

Iværksættelse af behandling eller indsats på baggrund af den sundhedsfaglige rådgivning i sager, hvor kommunen har vurderet, at personen er i målgruppen for fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension

Det følger af § 9 i bekendtgørelsen, at hvis der på baggrund af den sundhedsfaglige rådgivning efter bekendtgørelsens § 7 iværksættes behandling eller indsats, der kan have betydning for personens arbejdsevne, vurderer kommunen efterfølgende, om der er behov for yderligere sundhedsfaglig rådgivning til brug for kommunens eventuelle afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor kommunen har vurderet, at personen er i målgruppen fleksjob eller førtidspension, og hvor kommunen på baggrund af den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion har givet personen et tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis kommunen vurderer, at der skal træffes afgørelse om fleksjob eller førtidspension, efter at personen har deltaget i tilbud om virksomhedspraktik, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er behov for yderligere sundhedsfaglig rådgivning til brug for kommunens afgørelse.

Ved kommunens vurdering af, hvorvidt der er behov for yderligere sundhedsfaglig rådgivning til brug for kommunens afgørelse, skal det indgå, om der er sket væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold af betydning for arbejdsevnen i perioden efter, at klinisk funktion har ydet sundhedsfaglig rådgivning i sagen.

2.4.2.

Sundhedsfaglig rådgivning forud for kommunens vurdering af, at personen er i målgruppen for fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension

Det følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, at hvis klinisk funktion har ydet sundhedsfaglig rådgivning om helbredets betydning for personens muligheder for arbejde eller uddannelse forud for kommunens vurdering af, at personen er i målgruppen for fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension, vurderer kommunen, om der er behov for yderligere sundhedsfaglig rådgivning til brug for kommunens afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, skal klinisk funktion have ydet den sundhedsfaglige rådgivning inden for 12 måneder før kommunens afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension, for at § 15, stk. 2, i organiseringsloven er opfyldt.

Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor kommunen har haft behov for sundhedsfaglig rådgivning om helbredets betydning for personens muligheder for arbejde eller uddannelse i forbindelse med den årlige afklaring for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller revurderingstidspunktet for sygedagpengemodtagere, og hvor kommunen har valgt at bruge klinisk funktion til at yde sundhedsfaglig rådgivning.

I disse tilfælde vil den sundhedsfaglige rådgivning være ydet efter reglerne i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om kontanthjælp, sygedagpenge m.v.

Hvis kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension, efter at klinisk funktion har ydet sundhedsfaglig rådgivning i sagen, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er behov for yderligere sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion til brug for kommunens afgørelse.

Er den sundhedsfaglige rådgivning ældre end 12 måneder, skal kommunen anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion igen, før kommunen kan træffe afgørelse i sagen.

Ved kommunens vurdering af, hvorvidt der er behov for yderligere sundhedsfaglig rådgivning til brug for kommunens afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension, skal det indgå, om den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion, der allerede foreligger i sagen, er tilstrækkelig til at vurdere helbredets betydning for personens mulighed for arbejde eller uddannelse.

Herudover skal det indgå, om der er sket væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold af betydning for arbejdsevnen i perioden efter, at klinisk funktion har ydet sundhedsfaglig rådgivning i sagen.

Da den sundhedsfaglige rådgivning i disse tilfælde er ydet efter de regler, der gælder for sundhedsfaglig rådgivning i sager om kontanthjælp, sygedagpenge m.v., har klinisk funktion ikke ydet den sundhedsfaglige rådgivning på baggrund af den beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, som kommunen skal udarbejde efter § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det ændrer dog ikke på, at beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde skal udarbejdes i alle sager til brug for kommunens afgørelse om visitation til fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller tilkendelse af førtidspension.

Herudover vil der som udgangspunkt ikke have været kontakt mellem personen og den kliniske funktion, som led i inddragelsen af personen, i forbindelse med den sundhedsfaglige rådgivning.

Hvis kommunen i disse tilfælde vurderer, at der ikke er behov for yderligere sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion, inden kommunen træffer afgørelse, vil det være op til kommunen at sikre, at personen er tilstrækkeligt inddraget, eksempelvis ved at give personen mulighed for at komme med bemærkninger til den sundhedsfaglige rådgivning.

Se vejledningens pkt. 1.2 for så vidt angår de tilfælde, hvor kommunen har indhentet lægeattesten LÆ 275 fra klinisk funktion forud for kommunens vurdering af, at personen er i målgruppen for fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

2.5.

Klinisk funktions adgang til helbredsoplysninger i sundhedsvæsenet

Regionens kliniske funktion kan ikke behandle personen.

Den sundhedsfaglige behandling af personen sker som hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Rekvirering og videregivelse af personoplysninger og helbredsoplysninger skal ske under iagttagelse af de regler, der findes om udveksling af oplysninger i sundhedslovgivningen, forvaltningsloven, databeskyttelsesloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, herunder reglerne om samtykke fra personen, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

Klinisk funktion kan med personens samtykke indhente helbredsoplysninger m.v. ved opslag i elektroniske systemer som f.eks. en patientjournal, selvom oplysningerne ikke indhentes til behandlingsformål.

Det følger af sundhedslovens § 42 d, stk. 1.

Det er alene autoriserede sundhedspersoner, der kan indhente oplysninger f.eks. fra en patientjournal efter bestemmelsen i § 42 d, stk. 1.

Den autoriserede sundhedsperson kan derfor ikke delegere opgaven med at indhente oplysninger til andre, herunder ikke til administrativt personale.

Klinisk funktion har ikke adgang til personens journaloplysninger, medmindre betingelserne i § 42 d, stk. 1, i sundhedsloven er opfyldt.

Om personens samtykke

Personens samtykke skal være skriftligt, og det skal gives til den autoriserede sundhedsperson, der indhenter oplysningerne.

Samtykket skal føres ind i patientjournalen, og det bortfalder senest et år efter, at det er givet.

Derudover er der et krav om aktualitet, der indebærer, at samtykket skal være givet i forbindelse med det aktuelle behov for indhentning af oplysninger, jf. § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 359 af 4. april 2019 om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.

Vedrørende samtykke i sager, hvor det er kommunen, der rejser en sag om førtidspension, selvom borgeren ikke ønsker førtidspension, henvises til pkt. 2.1 i vejledning om tilkendelse af førtidspension m.v. efter lov om social pension.

2.6.

Øvrigt om den sundhedsfaglige rådgivning

Der kan ikke som led i den sundhedsfaglige rådgivning foretages undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen.

Der kan således ikke ændres eller stilles nye diagnoser, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelsen.

For at sikre, at den, der yder sundhedsfaglig rådgivning, ikke er inhabil i forhold til en konkret sag, er det i § 11, stk. 2, i bekendtgørelsen fastsat at den, der yder sundhedsfaglig rådgivning, ikke kan yde sundhedsfaglig rådgivning i en sag,

– hvis pågældende er eller tidligere har været personens praktiserende læge,

– hvis pågældende aktuelt behandler eller har behandlet personen i sundhedsvæsenet i øvrigt, eller

– hvis pågældende varetager andre behandlings- eller genoptræningsopgaver i sundhedsvæsenet i forhold til personen.

Anbefales det som led i den sundhedsfaglige rådgivning, at kommunen anmoder personen om at gå til sin praktiserende læge for at få taget stilling til, om der skal iværksættes yderligere undersøgelse eller behandling, og følger kommunen anbefalingen, skal den praktiserende læge orienteres om baggrunden for anbefalingen, jf. § 12 i bekendtgørelsen.

Kommunen og den kliniske funktion aftaler, hvem der orienterer den praktiserende læge.

3.

Sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp m.v.

Kommunerne har i forbindelse med sagsbehandling i en række sager behov for sundhedsfaglig rådgivning om personens muligheder for arbejde eller uddannelse.

For så vidt angår sager om sygedagpenge, kontanthjælp m.v. er reglerne fastsat i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp m.v.

Her er det i § 3 fastsat, at kommunen selv tilrettelægger, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning tilvejebringes.

Disse sager er således ikke omfattet af reglen i organiseringslovens § 15 om, at kommunerne alene må benytte sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion.

Kommunen kan derfor vælge at anvende sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedspersoner ansat i kommunen eller eksempelvis at købe sundhedsfaglig rådgivning hos en privat leverandør eller regionens kliniske funktion.

Det er vigtigt, at kommunen etablerer den sundhedsfaglige rådgivning inden for rammerne af den gældende lovgivning.

Det er bl.a. helt centralt, at kommunen er opmærksom på, at lægelig undersøgelse og behandling ikke må indgå i den sundhedsfaglige rådgivning, men skal foregå i sundhedssystemet, f.eks. hos personens egen læge.

I bekendtgørelsens § 4, stk. 1, er det fastsat, at den sundhedsfaglige rådgivning alene kan gives i forhold til personens mulighed for arbejde eller uddannelse.

Sundhedspersonen kan som led i sin sundhedsfaglige rådgivning eksempelvis

Det følger herudover af § 5, stk. 3, at kommunen ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag kan anmode den sundhedsperson, der yder sundhedsfaglig rådgivning, om at drøfte de sundhedsmæssige aspekter i en sag med personen.

Der kan eksempelvis være behov for at drøfte skånehensyn med personen i forbindelse med tilbud om virksomhedspraktik.

Kommunen kan desuden med personens skriftlige samtykke anmode sundhedspersonen om at informere personens praktiserende læge om den sundhedsfaglige rådgivning om personens muligheder for at arbejde.

Det er kommunen, der rekvirerer de nødvendige helbredsoplysninger og træffer afgørelse i den konkrete sag.

Den sundhedsperson, der yder sundhedsfaglig rådgivning,

– kan ikke selv rekvirere yderligere oplysninger i sagen, jf. § 5, stk. 1,

– må ikke foretage undersøgelse eller behandling og kan derfor ikke ændre eller stille nye diagnoser, jf. § 5, stk. 2,

– må ikke rådgive om, hvilken ydelse en person skal tilkendes, jf. § 4, stk. 2.

Det er endvidere i § 6 fastsat, at den sundhedsperson, der yder sundhedsfaglig rådgivning, ikke via en anden funktion må have kendskab til den person, som sagen vedrører.

Personen kan således eksempelvis ikke yde sundhedsfaglig rådgivning, hvis personen aktuelt er eller tidligere har været personens praktiserende læge, aktuelt behandler eller har behandlet personen i sundhedsvæsenet i øvrigt eller varetager andre behandlings- eller genoptræningsopgaver i forhold til personen.

Den sundhedsfaglige rådgivning sker i form af en udtalelse til sagen, jf. § 7.

Der er ikke krav om, at udtalelsen skal være skriftlig.

Det anbefales, at kommunen ud fra sagens karakter konkret tager stilling til, om udtalelsen skal være skriftlig, eller den dokumenteres ved sagsbehandlers notat i sagen.

Da sager om sygedagpenge, kontanthjælp m.v. som nævnt ikke er omfattet af organiseringslovens § 15, kan kommunen i disse sager rekvirere helbredsoplysninger, dels fra personens praktiserende læge, dels fra sygehus eller speciallæge afhængigt af den konkrete sag, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Se evt.

vejledningens pkt. 2.4.2 om sundhedsfaglig rådgivning forud for kommunens vurdering af, at personen er i målgruppen for fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

4.

Indhentning af lægeattester

I bilag 2 findes en oversigt over de mest anvendte lægeattester.

Statusattesten (LÆ 125), som udfærdiges uden undersøgelse af personen, er en ofte anvendt attest.

Statusattesten giver et kort resumé og en vurdering af de relevante helbredsforhold af betydning for kommunens sagsbehandling.

Inden kommunen indhenter en attest, anbefales det, at kommunen nøje vurderer behovet for at indhente en lægeattest, herunder hvilken attest der skal indhentes.

Er kommunen f.eks. i tvivl om behovet for at indhente en lægeattest eller hvilken type attest, der er behov for at indhente til brug for sagsbehandlingen, anbefales det, at kommunen anvender sundhedsfaglig rådgivning.

Af hensyn til den praktiserende læges mulighed for at levere en lægeattest med de informationer, der er relevante for kommunen i den enkelte sag, er det af stor betydning, at kommunen udarbejder en konkret og målrettet anmodning til lægen i forbindelse med, at kommunen rekvirerer en lægeattest.

Det anbefales derfor, at kommunen efter behov anvender sundhedsfaglig rådgivning for at sikre, at der udarbejdes en fyldestgørende anmodning.

Det er også vigtigt, at kommunen i anmodningen vedlægger relevante tidligere indhentede speciallægeattester, som den praktiserende læge ikke har adgang til.

Kommunen skal indhente skriftligt samtykke fra personen, inden de relevante speciallægeattester videregives.

Både kommunen og den praktiserende læge kan have behov for at tage telefonisk kontakt til hinanden i forbindelse med konkrete sagsforløb eller skriftligt via fælles digitale platforme.

Telefonisk kontakt kan ikke erstatte lægens udfærdigelse af attester.

Derimod kan telefonisk kontakt være nyttig til at besvare opklarende spørgsmål i forbindelse med attestsamarbejdet.

Kommunen skal i denne forbindelse være opmærksom på at notere oplysningerne, jf. notatpligten.

Se mere under pkt. 5 om samarbejdet med den praktiserende læge.

Se eventuelt en oversigt over de mest anvendte lægeattester i bilag 2 eller se i vejledning om socialt-lægeligt samarbejde på www.kl.dk.

5.

Samarbejdet med den praktiserende læge

Den praktiserende læge er en central fagperson i forhold til personen.

Den praktiserende læge er ligeledes en vigtig samarbejdspart for kommunerne i forhold til at få den relevante lægelige vurdering til brug for kommunernes behandling af f.eks. længerevarende sygedagpengesager og sager om fleksjob og førtidspension m.v.

Det er derfor afgørende, at de praktiserende læger og kommunerne har et velfungerende samarbejde om lægeattester, herunder LÆ 265 og LÆ 285.

Lægeattesterne indgår som en del af det socialt-lægelige samarbejde mellem kommunerne og de praktiserende læger.

Der henvises til Lægeforeningens og KL’s vejledning om socialt-lægeligt samarbejde på www.kl.dk.

Vejledningen kan også være en hjælp til vurderingen af, hvilken type af lægeattest, det vil være relevant for kommunen at rekvirere i den konkrete sag.

Som et supplement til det socialt-lægelige attestsamarbejde mellem kommuner og læger kan både praktiserende læge og kommune foreslå rundbordssamtale med personen, den praktiserende læge, kommunen og eventuelt med deltagelse af klinisk funktion.

Rundbordssamtale kan være en god idé, hvis der er brug for at finde en hensigtsmæssig og koordineret fælles plan for udvikling af personens arbejdsevne.

Rundbordssamtale kan foregå hos den praktiserende læge eller i kommunen.

Lægen honoreres for deltagelse i rundbordssamtale ifølge overenskomst med almen praksis.

Det er også af væsentlig betydning for sagen, at den praktiserende læge altid informeres om baggrunden for anbefalingen, hvis klinisk funktion har anbefalet, at personen går til sin praktiserende læge med henblik på vurdering af undersøgelse eller anden behandling, jf. § 12 i bekendtgørelsen.

Dialogen mellem klinisk funktion og den praktiserende læge forudsætter personens skriftlige samtykke.

6.

Klageadgang

Personen kan klage over kommunens sagsbehandling til borgmesteren i kommunen.

Ankestyrelsen tager ved behandling af en klage over en afgørelse stilling til, om betingelserne for afgørelsen er opfyldt.

Det indebærer bl.a. en efterprøvelse af de faglige vurderinger, der ligger til grund for kommunens afgørelse og dermed også en vurdering af, om de lægefaglige vurderinger i sagen understøtter kommunens afgørelse.

Ankestyrelsen har adgang til lægefaglig bistand i behandlingen af klagesager.

Ankestyrelsen efterprøver ikke, om lægens vurdering er lægefagligt rigtig.

Ankestyrelsen tager desuden stilling til, om der er sket sagsbehandlingsfejl ved kommunens behandling af sagen.

6.1.

Klageadgang i relation til sundhedspersoner

Personen kan klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over den eller de autoriserede sundhedspersoner, som har udfærdiget den eller de erklæringer, der er blevet brugt i forbindelse med sagsbehandlingen.

Disciplinærnævnet tager ved sin behandling af klagen stilling til, om sundhedspersonen har handlet med omhu og uhildethed, jf. autorisationsloven § 20.

Dette indebærer bl.a. en stillingtagen til, om undersøgelsen forud for erklæringsudfærdigelsen var tilstrækkelig, og om erklæringens vurderinger og konklusioner var relevante i forhold til de foreliggende oplysninger.

Disciplinærnævnet kan også tage stilling til eventuelle øvrige undersøgelser, som bliver udført i samme forbindelse, men som ikke bliver foretaget med henblik på erklæringsudfærdigelsen.

Disciplinærnævnet kan herunder tage stilling til, om det materiale, der er indhentet til brug for erklæringsudfærdigelsen, er relevant og tilstrækkeligt, herunder om der var hjemmel for sundhedspersonen til at indhente oplysningerne.

Disciplinærnævnet kan desuden tage stilling til, om sundhedspersonen har overholdt sin tavshedspligt i forbindelse med erklæringsudfærdigelsen.

Klager, som alene relaterer sig til tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger efter sundhedsloven kapitel 9, kan både behandles af disciplinærnævnet og Styrelsen for Patientklager.

Disciplinærnævnet kan som udgangspunkt ikke behandle klager over erklæringer udfærdiget af sundhedspersoner, som er ansat i administrative stillinger.

Disciplinærnævnets kompetence til at behandle klagen beror på en konkret vurdering af, om der er etableret et behandler/patientforhold mellem sundhedspersonen og patienten.

Det betyder, at Disciplinærnævnet som udgangspunkt kan behandle en klage over en sundhedsfaglig vurdering fra klinisk funktion, men ikke har mulighed for at behandle en klage over en sundhedsfaglig rådgivning, da relationen mellem personen og den kliniske funktion i dette tilfælde ikke er et behandler/patientforhold.

Den klageberettigede vil som udgangspunkt være den person, som erklæringen omhandler.

Som undtagelse hertil, vil en tredjemand, som den erklæringsudstedende sundhedsperson foretager en vurdering af i erklæringen, også kunne være klageberettiget.

Endelig gælder der et almindeligt forvaltningsretligt princip om, at enhver, som i øvrigt har en væsentlig og individuel retlig interesse i sagen, efter en konkret vurdering kan være klageberettiget.

1

Indledning

1.1

Vejledningens lovgrundlag

1.2

Begrebsdefinitioner

2

Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om fleksjob, førtidspension m.v.

2.1

Rekvirering af attester

2.2

Sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager

2.3

Sundhedsfaglig rådgivning i sager, hvor kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension

2.3.1

Kommunens forberedelse af sagen til klinisk funktion

2.3.2

Personens inddragelse i den sundhedsfaglige rådgivning

2.4

Behov for yderligere sundhedsfaglig rådgivning

2.4.1

Iværksættelse af behandling eller indsats på baggrund af den sundhedsfaglige rådgivning i sager, hvor kommunen har vurderet, at personen er i målgruppen for fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension

2.4.2

Sundhedsfaglig rådgivning forud for kommunens vurdering af, at personen er i målgruppen for fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension

2.5

Klinisk funktions adgang til helbredsoplysninger i sundhedsvæsenet

2.6

Øvrigt om den sundhedsfaglige rådgivning

3

Sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp m.v.

4

Indhentning af lægeattester

5

Samarbejdet med den praktiserende læge

6

Klageadgang

6.1

Klageadgang i relation til sundhedspersoner

Bilag 1

Uddrag af relevante lovtekster

Bilag 2

Oversigt over de mest anvendte lægeattester

Bilag 3

Oversigt over de mest anvendte udtalelser fra psykolog

-

Klarlægge betydningen af indholdet i lægeattester, journaloplysninger eller andre sundhedsfaglige oplysninger i forhold til personens muligheder for arbejde eller uddannelse,

-

vurdere om et fleksjob eller et beskæftigelsesrettet tilbud kan etableres under tilstrækkelig hensyntagen til personens helbredsmæssige situation,

-

vurdere, om der eventuelt er andre relevante sundhedsfaglige aspekter, som vil kunne bidrage til at belyse sagen, f.eks. en speciallægeattest, eller om der er en behandlingsmulighed, som personen skal henvises til at drøfte med den praktiserende læge, eller

-

vurdere eventuelt skånebehov i forhold til personens muligheder for at arbejde.

-

LÆ 265 – Lægeattest i sager om førtidspension og fleksjob, hvor den findes.

-

Seneste generelle helbredsattest.

-

Seneste epikrise fra sygehus.

-

Seneste journalkopi – f.eks. kopi af seneste ambulante kontrol.

-

Seneste speciallægeattest(er).

-

Seneste psykolograpport.

-

LÆ 275 – Lægeattest fra Klinisk Funktion, hvor den findes.

-

klarlægge betydningen af indholdet i lægeattester, journaloplysninger eller andre sundhedsfaglige oplysninger i forhold til personens muligheder for arbejde eller uddannelse,

-

vurdere, om der i forhold til personens muligheder for arbejde eller uddannelse er sammenhæng mellem dokumentationen i lægeattester m.v. og sagens øvrige oplysninger om personens mulighed for arbejde eller uddannelse, herunder personens egne oplysninger og vurdering af egne muligheder,

-

vurdere, om der eventuelt er andre relevante sundhedsfaglige aspekter, som vil kunne bidrage til at belyse sagen, f.eks. en speciallægeattest, eller om der er en behandlingsmulighed, som personen skal henvises til at drøfte med den praktiserende læge, eller

-

vurdere eventuelt skånebehov i forhold til, at personen kan vende tilbage i arbejde.

Bilag 1

Uddrag af relevante lovtekster

Overskrift til formateret tekst

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

§ 13.

Kommunen og den region, hvor kommunen er beliggende, skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, som varetages af en klinisk funktion i regionen, jf. dog stk. 2.

I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal yde rådgivning og afgive vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet.

Stk. 2.

Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, jf. stk. 1, kan kommunen vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en anden region.

§ 15.

Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager om jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene

1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og

2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.

Stk. 2 .

Kommunen skal anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, jf. § 15 a, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller om førtidspension efter lov om social pension.

§ 15 a.

Sundhedskoordinator skal yde sundhedsfaglig rådgivning, når kommunen anmoder herom til brug for kommunens afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller til brug for kommunens afgørelse om førtidspension efter lov om social pension.

Stk. 2 .

Den sundhedsfaglige rådgivning ydes efter inddragelse af personen.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 43.

Vurderer kommunen, at en person er i målgruppen for enten fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20, eller førtidspension efter lov om social pension, udarbejder kommunen en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde.

§ 44.

Beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde skal indeholde oplysninger om

1) Personens job- og uddannelsesmål.

2) Personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder.

3) Den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som foretages på baggrund af en konsultation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 .

Vurderer kommunen, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er i sagen, kan danne tilstrækkeligt grundlag for kommunens vurdering af sagen, kan kommunen undlade at indhente lægeattesten fra den praktiserende læge.

Stk. 3.

Kommunen udarbejder beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde i samarbejde med personen.

§ 111.

Inden ophør af et jobafklaringsforløb skal kommunen foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om personen vurderes at

1) kunne vende tilbage i arbejde,

2) være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat være i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb eller

3) være i målgruppen for fleksjob eller førtidspension.

Stk. 2.

Vurderer kommunen, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 108 iværksættes en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen.

Stk. 3.

Inden kommunen træffer afgørelse om, at personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for regionens kliniske funktion til vurdering af personens muligheder for at arbejde.

Bilag 2

Oversigt over de mest anvendte lægeattester

Nedenstående attester er de mest anvendte i sager på beskæftigelsesområdet

– LÆ 105 - Journaloplysninger fra sygehus

Lægeattesten kan indeholde kopi af udskrivningsbrev eller et kort resumé af journalens indhold af relevant information om indlæggelse, undersøgelse og behandling.

Lægen foretager ikke en konkret vurdering i forhold til kommunens sagsbehandling.

Lægeattesten er således uddrag af sygehusafdelingens arbejdsredskab, der koncentrerer sig om diagnostik og behandling, og den rummer oftest ikke overvejelser om prognose eller funktionsevne.

Journalkopi er bedst egnet til at dokumentere, at diagnostik er udført, at et behandlingsforløb har fundet sted, og at der måske er aftalt fortsatte kontroller.

– LÆ 115 - Journaloplysninger fra speciallægepraksis

Lægeattesten indeholder kopi af relevante dele af journalen.

Speciallægen foretager ikke en konkret vurdering i forhold til kommunens sagsbehandling.

Lægeattesten er uddrag af speciallægepraksis arbejdsredskab, der koncentrerer sig om diagnostik og behandling, og den rummer oftest ikke overvejelser om prognose eller funktionsevne.

Journalkopi er således bedst egnet til at dokumentere, at diagnostik er udført, at et behandlingsforløb har fundet sted, og at der måske er aftalt fortsatte kontroller.

– LÆ 125 - Statusattest

Attesten udfærdiges uden undersøgelse af borgeren.

Statusattesten er et kort resumé og en vurdering af de relevante helbredsforhold af betydning for kommunens sagsbehandling.

– LÆ 135 - Specifik helbredsattest

Den specifikke helbredsattest er et relevant resumé af sygdomsforløb med tilhørende aktuel objektiv undersøgelse af et afgrænset helbredsproblem, samt en vurdering af helbredsforholdene i relation til kommunens sagsbehandling.

– LÆ 145 - Generel helbredsattest

Den generelle helbredsattest udfærdiges på baggrund af patientjournal og lægens kendskab til patienten i øvrigt samt en objektiv undersøgelse af patientens helbredsproblemer.

Lægen giver en begrundet vurdering af patientens funktionsevne så detaljeret som muligt i relation til helbredsproblemet.

Generel helbredsattest er således den praktiserende læges redegørelse for borgerens samlede helbredsforhold med oplysninger om behandling og prognose mere generelt.

– LÆ 155 - Speciallægeattest

Speciallægeattesten baserer sig på en aktuel undersøgelse.

Attesten skal indeholde relevant anamnese og objektiv undersøgelse samt konklusioner baseret herpå.

Speciallægeattesten er således speciallægens fremstilling af borgerens helbredsforhold inden for det pågældende speciale med detaljerede oplysninger om diagnose og behandlingsmuligheder samt en redegørelse for sygdommens skånehensyn og dens betydning for funktionsevnen.

– LÆ 265 - Lægeattest i sager om førtidspension og fleksjob

Lægeattesten udfærdiges på baggrund af patientjournal og lægens kendskab til patienten samt en objektiv undersøgelse af patientens helbredsproblemer.

Lægeattesten skal indeholde en opsummering af borgerens helbredsforhold med vægt på deres betydning for funktionsevnen og dermed give den praktiserende læges sammenfattende vurdering af borgerens funktionsevne.

Attesten skal som udgangspunkt altid rekvireres i forbindelse med sager om fleksjob og førtidspension.

– LÆ 275 - Lægeattest fra klinisk funktion

Lægeattesten er baseret på en aktuel undersøgelse af borgeren.

Lægeattesten udfærdiges på baggrund af de medsendte oplysninger om helbred og den sociale situation samt den kliniske funktions egne undersøgelser.

Attesten indeholder en vurdering af patientens helbredsproblemer og deres betydning for funktionsevnen.

– LÆ 285 - Attest til sygedagpengeopfølgning

Lægeattesten udfærdiges på baggrund af en konsultation, lægens kendskab til patienten i øvrigt og patientjournalen.

Lægen skal udtale sig om årsagen til sygefraværet, vurdere sygdomsbilledet og vurdere skånebehov.

Attesten skal rekvireres til brug for kommunens opfølgningssamtale senest 8 uger efter første sygefraværsdag.

Epikriser

Epikriser er et kort referat af et behandlingsforløb på sygehus og rummer sædvanligvis ikke oplysninger om arbejds- og funktionsevne.

Nærmere beskrivelse af såvel lægeattesterne som kommunens anmodning til lægen om attesten og til den sygemeldte om at deltage i en undersøgelse findes i Lægeforeningens og KL’s vejledning om Socialt-lægeligt samarbejde fra 2018.

Bilag 3

Oversigt over de mest anvendte udtalelser fra psykolog

Nedenstående attester/blanketter er de mest anvendte i sager på beskæftigelsesområdet

– PSYK 115 - ATTESTATION (Vedr.

påbegyndt behandling)

Attesten anvendes til formidling af korte faktuelle oplysninger, hvor psykologen har et aktuelt kendskab til borgeren.

Psykologen fremkommer således med relevante oplysninger til kommunen, hvor der er påbegyndt et behandlingsforløb.

Der kan være tale om oplysninger om årsagen til at gå til psykolog, antal samtaler, og om klienten synes at profitere af samtalerne.

– PSYK 125 - AKTUEL SITUATION fra psykolog

Attesten anvendes til, at psykologen giver et relevant resumé af forholdene i relation til kommunens problemstilling, og indeholder således faktuelle oplysninger og et skøn.

Formålet er således at give oplysninger, som kan indgå i afklaringen af, hvilken indsats det vil være relevant at iværksætte i forhold til sagens problemstilling.

– PSYK 135 - VURDERING fra psykolog

Psykologens vurdering skal altid foretages på grundlag af aktuel kontakt/samtaler med klienten i forbindelse med udarbejdelsen.

Psykologen beskriver i sin vurdering klientens funktionsmåde, relevante årsagssammenhænge, og hvilken indflydelse disse har på klientens evner til at håndtere problemer og krav.

Psykologen bestræber sig således på at beskrive funktionsmåder og funktionsevne, men nævner også diagnose, hvor dette er relevant.

– PSYK 141 - Anmodning om UNDERSØGELSE fra psykolog

Den psykologiske undersøgelse vedrører typisk personlighed og kognitive funktioner med vurdering af skånehensyn, psykologiske behandlingsmuligheder og tilstandens betydning for funktionsevnen.

Nærmere beskrivelse af såvel psykologudtalerne som kommunens anmodning om udtalelsen og anmodningen til den sygemeldte om at deltage i en konsultation findes i Dansk Psykolog Forening og KL’s vejledning vedr.

det socialt-psykologiske samarbejde fra 2011.