Vejledning om opfølgning m.v. i sygedagpengesager

Vejledning om opfølgning m.v. i sygedagpengesager

1.

Indledning

2.

Individuel og fleksibel sygedagpengeopfølgning

2.1.

Formål med og principper for sygedagpengeopfølgning

2.2.

Opfølgning i løbende sager i samarbejde med den sygemeldte

2.3.

Sammenhængende og helhedsorienteret opfølgningsindsats

2.4.

Elementer i opfølgningen

3.

Relevante aktører skal inddrages i opfølgningen

3.1.

Samarbejde med de praktiserende læger

3.2.

Samarbejde med virksomheder og information til arbejdsgiver

3.3.

Samarbejde med andre

4.

Løbende vurdering af retten til sygedagpenge samt nærmere regler om opfølgningen

5.

Opfølgning uden oplysningsskema i sager med livstruende, alvorlig sygdom

6.

Oplysningsskema

7.

Lægeattest til brug for første opfølgningssamtale

7.1.

Lægeattest indhentes efter en konkret vurdering af, om sagen er tilstrækkeligt oplyst

7.2.

Den sygemeldtes pligt til at medvirke til udfærdigelse af lægeattesten

7.3.

Den sygemeldtes ret til at få indhentet lægeattesten

7.4.

Lægens pligt til at medvirke til udfærdigelse af lægeattesten

7.5.

Anvendelsen af lægeattesten senere i forløbet

8.

Opfølgning for sygemeldte

8.1.

Opfølgningens hyppighed

8.2.

Opfølgningens form

8.3.

Registrering af cv-oplysninger

8.4.

Selvbooking af opfølgningssamtaler

8.5.

Sygemeldte i et ansættelsesforhold, der forventes at blive raskmeldte senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag

8.6.

Standby-ordning

8.6.1.

Livstruende og alvorlig sygdom (diagnoselisten)

8.6.2.

Opfølgningen i standby-sager

9.

Indsats for sygemeldte

9.1.

Aftale om jobmål og beskæftigelsesindsats

10.

Den første og efterfølgende opfølgningssamtaler

10.1.

Samlet vurdering af behov for indsats m.v.

10.2.

Dialog med arbejdspladsen

10.3.

Behov for anden indsats, herunder hjælp til familien

10.4.

Kommunens særlige pligt til at fremme arbejdspladsfastholdelse

10.5.

Pligt til vejledning om hjælp til repatriering ved hver opfølgning

11.

Tidlig opfølgning (fast track)

11.1.

Når en arbejdsgiver anmoder om tidlig opfølgning

11.1.1.

Hvad skal arbejdsgiver gøre?

11.1.2.

Hvad skal lønmodtageren gøre?

11.1.3.

Hvad skal kommunen gøre?

11.2.

Når den sygemeldte anmoder om tidlig opfølgning

11.2.1.

Hvad skal den sygemeldte gøre?

11.2.2.

Hvad skal kommunen gøre?

12.

Arbejdsgivers opfølgning

12.1.

Arbejdsgivers pligt til at indkalde den sygemeldte medarbejder til sygefraværssamtale

12.2.

Fastholdelsesplan

12.3.

Lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver

12.4.

Mulighedserklæring

13.

Kan sygemeldte søge job uden at miste sygedagpengene

14.

Bortfald af sygedagpenge ved manglende medvirken i opfølgningen

1.

Indledning

Formålet med denne vejledning er at give en beskrivelse af reglerne i sygedagpengelovens kapitel 5 a om arbejdsgivers opfølgning, kapitel 5 b om anmodning om tidlig opfølgning, kapitel 6 om kommunens opfølgning og kapitel 12 om lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver.

Vejledningen er gældende fra den 1. juli 2026 og erstatter vejledning nr. 9002 af 20. december 2024 om opfølgning m.v. i sygedagpengesager, samt kapitel 6 og visse punkter i kapitel 12 i vejledning nr. 9300 af 25. juni 2008 om sygedagpenge, CIR1H nr. 9014 af 13/01/2010 og CIR1Æ nr. 9766 af 29/09/2009.

I vejledningen vil der ved henvisninger til lov om sygedagpenge blive henvist til ”loven”.

Endvidere vil der ved henvisninger til bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager blive henvist til ”bekendtgørelsen”.

2.

Individuel og fleksibel sygedagpengeopfølgning

2.1.

Formål med og principper for sygedagpengeopfølgning

Efter lovens § 1 er formålet med sygedagpengeopfølgningen at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Det er endvidere et formål at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefraværet og dermed øge mulighederne for, at sygemeldte fastholdes på arbejdspladsen/arbejdsmarkedet.

2.2.

Opfølgning i løbende sager i samarbejde med den sygemeldte

Kommunen skal efter lovens § 8, stk. 1, foretage opfølgning i løbende sager, dvs. sager, hvor der ikke er en raskmelding.

Der skal følges op såvel i sager, hvor sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, som i sager, hvor sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig.

For så vidt angår sygemeldte i ansættelsesforhold, der forventes at blive raskmeldte senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag, henvises til vejledningens pkt. 8.5.

Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen, og opfølgningen skal tilrettelægges under hensyn til sygdommens karakter og den sygemeldtes behov og forudsætninger.

Kommunen kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, beslutte at foretage opfølgning i afsluttede sager.

Det kan f.eks. være i sager med gentagne korterevarende sygeforløb.

Er der tvivl om retten til ydelsen i en afsluttet kortvarig sag, kan kommunen som led i belysningen af sagen indkalde den sygemeldte til en samtale.

Kommunen foretager også opfølgning over for sygemeldte selvstændige erhvervsdrivende, der er medlem af sygedagpengeforsikringen.

Det betyder, at lovens § 8 og de efterfølgende bestemmelser i kapitlet tillige omfatter opfølgning overfor selvstændige erhvervsdrivende, der er medlem af sygedagpengeforsikringen.

Med lovgivningen fastsættes minimumskravene til kommunernes opfølgning.

Kommunerne kan således altid foretage en mere intensiv opfølgning, jf. dog vejledningens pkt. 8.5.

Kommunen kan eksempelvis påbegynde opfølgning og eventuel indsats inden udgangen af den 8. fraværsuge regnet fra første fraværsdag, som er det seneste tidspunkt for den første opfølgningssamtale.

Ankestyrelsen har i principafgørelse D-8-07 bl.a. fundet, at det kunne lægges til grund, at kommunen ud fra planlægningshensyn kunne planlægge og indkalde den sygemeldte til et opfølgningsmøde, inden der var truffet afgørelse om berettigelsen til sygedagpenge, således at 8 ugers fristen kunne overholdes.

Udeblivelse fra opfølgningsmødet kunne imidlertid først få retsvirkning, når kommunen havde truffet afgørelse om, at ansøger var berettiget til sygedagpenge.

2.3.

Sammenhængende og helhedsorienteret opfølgningsindsats

Efter lovens § 8, stk. 2, skal den kommunale opfølgningsindsats være sammenhængende og helhedsorienteret.

Sygemeldte vil ofte opleve at skulle være i kontakt med forskellige instanser under et sygeforløb.

Kommunen skal derfor koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre relevante aktører, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger, se endvidere pkt. 3 om inddragelse af relevante aktører.

2.4.

Elementer i opfølgningen

Følgende elementer indgår i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding

– Oplysningsskema (lovens § 11)

– Vurdering af behov for indsats m.v. og iværksættelse af den relevante indsats

– Opfølgning ved sygefravær over 8 uger (lovens § 13 b)

- Opfølgning for sygemeldte i et ansættelsesforhold, der forventes at blive raskmeldte senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag (lovens § 13 f)

– Indsats til sygemeldte (lovens § 13 c)

– Første opfølgningssamtale og efterfølgende opfølgningssamtaler (lovens § 15), herunder dialog med arbejdsgiver (lovens § 15, stk. 5)

– Fokus på gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen (lovens § 17).

Herudover indhenter kommunen lægeattest til brug for den første samtale ud fra en konkret vurdering af behovet herfor, eller hvis den sygemeldte anmoder om dette (lovens § 11 a og § 11 b).

Desuden skal kommunen løbende vurdere, om der er behov for at indhente yderligere helbredsoplysninger for at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

3.

Relevante aktører skal inddrages i opfølgningen

Kommunen skal efter lovens § 9, stk. 1, efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder bl.a. arbejdspladsen, den praktiserende læge, arbejdsløshedskasse og faglig organisation.

Kommunen skal i særlig grad have fokus på at samarbejde med arbejdspladserne og med de praktiserende læger.

3.1.

Samarbejde med de praktiserende læger

Et godt samarbejde med de praktiserende læger vil bl.a. kunne give kommunerne større generel viden om sygdomme og disses konsekvenser i forhold til arbejdsfastholdelse m.v. Videre vil der i den enkelte sag kunne ske en bedre koordination af den beskæftigelsesrettede indsats og den lægelige indsats, således at indsatsen bliver mere helhedsorienteret for den enkelte sygemeldte.

Samarbejdet med de praktiserende læger kan bl.a. udvikles ved, at der etableres kontaktudvalg og ved, at der i disse udvalg fastsættes retningslinjer for samarbejde mellem kommunen og de praktiserende læger.

3.2.

Samarbejde med virksomheder og information til arbejdsgiver

Målet med opfølgningen i sygedagpengesager vil altid være at understøtte en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Opfølgningen skal således ikke kun have fokus på, hvordan den sygemeldte kan blive raskmeldt, men også på, hvordan man kan hjælpe den sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet.

For at dette kan ske, er det vigtigt at have et tidligt og godt samarbejde med virksomheder og at inddrage en eventuel arbejdsgiver i opfølgningen i det omfang, det giver mening i forhold til den sygemeldte.

Samarbejdet med virksomhederne kan bl.a. udvikles ved, at kommunen etablerer en udvidet virksomhedsservice med én indgang, hvor virksomheder i kommunen kan henvende sig, uanset om den sygemeldte medarbejder bor i kommunen eller i en anden kommune.

Kommunens service, når der er tale om en sygemeldt medarbejder bosat i en anden kommune, kan bestå i

– generel vejledning og rådgivning til virksomhederne og

– etablering af kontakt mellem hjemkommunens sagsbehandler og virksomheden, f.eks. når der skal iværksættes virksomhedspraktik eller gradvis tilbagevenden til jobbet.

Hvis den sygemeldte giver samtykke, skal kommunen efter lovens § 9, stk. 2, informere arbejdspladsen, hvis der iværksættes f.eks. virksomhedspraktik, fleksjob eller førtidspension, der har betydning for virksomheden.

Samtykkeblanket DP 240 kan anvendes.

Den sygemeldte har ikke pligt til at give samtykke.

Den sygemeldte har dog selv pligt til efter lovens § 71, stk. 1, at underrette arbejdsgiveren om forandringer, omstændigheder og lignende, der kan medføre ændring/bortfald af sygedagpenge, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne modtage refusion.

3.3.

Samarbejde med andre

Er den sygemeldte ikke i et ansættelsesforhold og forsikret ledig, er det vigtigt med kontakt og samarbejde mellem kommunen og den sygemeldtes arbejdsløshedskasse.

Er der tale om sygdom i forbindelse med en arbejdsskade er det vigtigt at samarbejde med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), hvis det er relevant i den konkrete sag.

4.

Løbende vurdering af retten til sygedagpenge samt nærmere regler om opfølgningen

Kommunen skal løbende og ved hver opfølgning tage stilling til, om betingelserne for sygedagpenge er til stede, herunder om den sygemeldte er hel eller delvis uarbejdsdygtig.

I forbindelse med delvis uarbejdsdygtighed skal kommunen vurdere, om den sygemeldte har mulighed for at genoptage arbejdet helt eller delvist.

Kommunen skal standse udbetalingen af sygedagpenge, hvis den vurderer, at betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt, herunder f.eks. at betingelserne om uarbejdsdygtighed efter lovens § 7 ikke er opfyldt.

Kommunen skal træffe afgørelse om nedsatte sygedagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, hvis det vurderes, at der ud fra den sygemeldtes helbred burde være mulighed for en gradvis tilbagevenden til jobbet, jf. lovens § 7.

Kommunen skal gøre dette uagtet, om der kan opnås enighed mellem kommunen og den sygemeldte om, hvorvidt det er muligt med en gradvis tilbagevenden til jobbet.

Det er muligt at læse mere om vurdering af uarbejdsdygtighed i vejledning nr. 10005 af 20. september 2022 om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb.

Efter lovens § 10, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om opfølgningen, herunder om frister og sagsgange for tilvejebringelse af lægeattester til brug for første opfølgning og om udsendelse af oplysningsskema.

Disse regler er fastsat i bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager.

5.

Opfølgning uden oplysningsskema i sager med livstruende, alvorlig sygdom

I sager, hvor sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom har ret til sygedagpenge efter lovens § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, tilrettelægger kommunen opfølgningen således, at kommunen ikke skal indhente et oplysningsskema efter lovens § 11, hvis sagen allerede er tilstrækkeligt belyst i forhold til kommunens opfølgning.

Det er den enkelte kommune, der ud fra den enkelte sag vurderer, om der skal indhentes oplysningsskema.

I vurderingen indgår behovet for oplysning af sagen.

Kommunen følger i øvrigt op i sygedagpengesagen efter de gældende regler i kapitel 6 i lov om sygedagpenge.

Opfølgningen tilrettelægges også i disse sager under hensyntagen til den enkelte sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredsforhold samt under hensyntagen til, om den sygemeldte eventuelt er omfattet af ordningen med opfølgning uden kontakt (standby), jf. pkt. 8.6.

6.

Oplysningsskema

Kommunen er ansvarlig for, at en sag er tilstrækkelig oplyst, inden der træffes afgørelse i sagen.

Oplysningsskemaet skal bidrage til et tilstrækkeligt grundlag til at foretage opfølgning samt til at vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge.

Herudover skal oplysningsskemaet i de sager, hvor der forventes et sygefravær ud over 8 uger, bidrage til et tilstrækkeligt informationsgrundlag til at vurdere, om der skal indhentes lægeattest, jf. lovens § 11 a, til at forberede den første opfølgningssamtale.

Den sygemeldte modtager som hidtil oplysningsskemaet i forbindelse med arbejdsgiverens/arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet.

Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.

Hvis kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at den sygemeldte ikke findes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at oplysningsskemaet kan indgives på anden måde.

Den sygemeldte har otte dage regnet fra datoen for afsendelsen af oplysningsskemaet til at udfylde og returnere oplysningsskemaet til kommunen.

Kommunen skal sikre, at den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og tilsvarende oplysninger, som en arbejdsgiver eventuelt måtte have afgivet, videregives i anmodningen til den praktiserende læge i de sager, hvor der indhentes lægeattest til brug for den første opfølgningssamtale.

I de sager, hvor det fremgår af oplysningsskemaet, at sygefraværet forventes at vare ud over 8 uger, skal kommunen vurdere, om der er behov for at indhente lægeattest til brug for den første samtale jf. lovens § 11 a.

Hvis dette er tilfældet, skal kommunen anmode den praktiserende læge om at udfylde lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1.

Fristen på otte dage for returnering af oplysningsskemaet gælder, medmindre den sygemeldte aftaler en anden frist med kommunen.

Det er et grundlæggende princip i sygedagpengeloven, at retten til sygedagpenge bortfalder, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning.

Dette princip gælder også, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at udfylde og indsende oplysningsskemaet til kommunen inden for fristen.

Der henvises i denne forbindelse til Ankestyrelsens principafgørelse 100-16, hvoraf det fremgår, at anvendelsen af Mit Sygefravær er obligatorisk, når sygefraværet er anmeldt via NemRefusion.

Fritagelse for modtagelse af digital post undtager ikke borgeren fra at anvende Mit Sygefravær.

At borgeren ikke kan anvende Mit Sygefravær eller har misforstået vejledningen til Mit Sygefravær er ikke en rimelig grund til at undlade at indsende oplysningsskemaet, hvis borgeren ikke kontakter kommunen inden for den fastsatte frist.

Der henvises i øvrigt til pkt. 14, hvor flere af Ankestyrelsens principafgørelser er omtalt.

7.

Lægeattest til brug for første opfølgningssamtale

7.1.

Lægeattest indhentes efter en konkret vurdering af, om sagen er tilstrækkeligt oplyst

Kommunen skal til brug for den første opfølgningssamtale inden udgangen af 8. fraværsuge, regnet fra første fraværsdag, i den enkelte sag vurdere, om der er behov for at indhente en lægeattest med den praktiserende læges vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle skånehensyn (LÆ 285).

Det betyder, at hvis kommunen ud fra oplysningsskemaet og sagens andre oplysninger vurderer, at det ikke er nødvendigt at indhente denne lægeattest, skal kommunen ikke indhente den.

Det er den enkelte kommunes ansvar at sikre, at sagen er tilstrækkelig belyst.

Om der i den konkrete sag foreligger tilstrækkelige helbredsoplysninger, vil bero på en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder de oplysninger den sygemeldte har afgivet i oplysningsskemaet.

Hvis kommunen efter at have modtaget oplysningsskemaet vurderer, at der for at oplyse sagen tilstrækkeligt skal indhentes en lægeattest, anmoder kommunen straks den praktiserende læge om en lægeattest til brug for den første opfølgningssamtale, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1.

Det følger endvidere af lovens § 11 a, stk. 2, at kommunen skal sikre, at den sygemeldtes oplysninger fra oplysningsskemaet om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og tilsvarende oplysninger, som en arbejdsgiver eventuelt måtte have afgivet ved anmeldelsen af sygefraværet, videregives i anmodningen til den praktiserende læge.

Efter bekendtgørelsens § 11, stk. 2, skal kommunen i anmodningen om lægeattesten fastsætte en frist for den praktiserende læges udstedelse og levering af lægeattesten, som senest skal foreligge samtidig med opfølgningssamtalen.

Fristen skal så vidt muligt være på 14 dage fra afsendelsen af anmodningen.

Fristen kan dog fastsættes til minimum 8 dage fra afsendelsen af anmodningen, hvis kommunen ellers ikke kan nå at få lægeattesten til den første opfølgningssamtale.

Samtidig med, at kommunen anmoder den praktiserende læge om en lægeattest, skal kommunen anmode den sygemeldte om straks at bestille tid til konsultation hos lægen og om at medvirke i den konsultation, hvor lægeattesten udfærdiges, jf. lovens § 11 b, og bekendtgørelsens § 12.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 12, stk. 2, at kommunen fastsætter en frist for, hvornår konsultationen senest skal finde sted.

Lægeattesten skal udfyldes under en konsultation sammen med den sygemeldte, og den praktiserende læge sender herefter straks lægeattesten til kommunen, jf. bekendtgørelsens § 13.

I sager, hvor den sygemeldte benytter standby-ordningen, jf. lovens § 13 b, stk. 5, indhenter kommunen så vidt muligt de lægelige oplysninger i form af journaloplysninger eller en lægeattest uden konsultation, jf. bekendtgørelsens § 15.

Det er kommunen, der afholder udgiften til lægeattesten.

I henhold til lovens § 11 a, stk. 3, er der i samarbejde mellem KL, Lægeforeningens Attestudvalg og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejdet følgende landsdækkende blanketter til brug for indhentelse af lægeattesten

– LÆ 285 Attest til sygedagpengeopfølgning.

– LÆ 281 Anmodning om attest til sygedagpengeopfølgning, som kommunen sender til den praktiserende læge.

– LÆ 282 Anmodning om at bestille tid hos den sygemeldtes egen læge, som kommunen sender til den sygemeldte.

Der henvises til § 16 i bekendtgørelsen vedrørende regler for indhold i lægeattesten.

Modtager kommunen ikke lægeattesten inden opfølgningssamtalen, skal kommunen stadig gennemføre opfølgningssamtalen med den sygemeldte.

7.2.

Den sygemeldtes pligt til at medvirke til udfærdigelse af lægeattesten

Den sygemeldte har efter lovens § 11 b pligt til at medvirke til, at lægen kan udarbejde lægeattesten til brug for den første opfølgning i kommunen.

Dette sker på baggrund af en anmodning fra kommunen til den sygemeldte, som dels bliver bedt om at bestille tid til konsultation hos sin praktiserende læge og dels om at medvirke til udfærdigelse af lægeattesten.

Den sygemeldte kan ikke sanktioneres i medfør af lovens § 21 ved forsinkelser med lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale (LÆ 285).

Det samme gør sig gældende, hvis den sygemeldte undlader at medvirke ved udarbejdelsen af denne lægeattest.

Der henvises også til principafgørelse 25-16, hvoraf det fremgår, at der ikke er hjemmel i loven til at træffe afgørelse om bortfald af sygedagpenge ved forsinkelser med attest til sygedagpengeopfølgning (LÆ 285) i forhold til den fastsatte frist, eller hvis den sygemeldte undlader at medvirke ved udarbejdelsen af attesten.

7.3.

Den sygemeldtes ret til at få indhentet lægeattesten

En sygemeldt kan anmode om, at der indhentes en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge i tilknytning til den første opfølgningssamtale.

En sygemeldt har dermed, jf. lovens § 11 c, krav på at få indhentet en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge med vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og behov for skånehensyn (LÆ 285), når kommunen ikke tidligere har indhentet en.

Det kan f.eks. være i tilfælde som nævnt i vejledningens afsnit 7.1., hvor kommunen har vurderet, at indhentelse af lægeattesten ikke er nødvendigt for, at opfølgningen kunne finde sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

7.4.

Lægens pligt til at medvirke til udfærdigelse af lægeattesten

Den praktiserende læges vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde sker på baggrund af en konsultation med den sygemeldte, jf. lovens § 11 a, stk. 2.

Lægens vurdering skal, jf. bekendtgørelsens § 16, indeholde følgende

1) Diagnose eller årsag til sygefraværet.

2) Vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde, herunder om sygdomsbilledet vurderes at være klart eller uklart, og om der er en behandlingsplan, behov for yderligere behandling, eller om der ikke er yderligere behandlingsmuligheder.

3) Vurdering af skånebehov, der kan fremme, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet eller påtage sig et nyt arbejde.

4) Vurdering af den sygemeldtes muligheder for at genoptage arbejdet eller påbegynde et nyt arbejde, herunder hvornår dette kan være, og om det kan ske helt eller delvist.

5) Lægens eventuelle øvrige oplysninger om den sygemeldtes muligheder for at arbejde.

Når lægeattesten er udfyldt under konsultationen sammen med den sygemeldte, sender den praktiserende læge straks herefter lægeattesten til kommunen.

Det er kommunen, der afholder udgiften til lægeattesten.

Det forudsættes, at den praktiserende læge i ferieperioder har en stedfortræder, som vil kunne udarbejde lægeattesten, medmindre der lokalt eller i den enkelte sag laves andre aftaler.

7.5.

Anvendelsen af lægeattesten senere i forløbet

Lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale kan anvendes i det senere opfølgningsforløb, herunder ved revurderingen ved 22. fraværsuge.

Der skal dog indhentes en ny lægeattest, hvis der er tale om væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer af betydning for arbejdsevnen.

8.

Opfølgning for sygemeldte

8.1.

Opfølgningens hyppighed

Kommunen skal følge op mindst én gang inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag.

Det gælder dog ikke, hvis der er tale om en sag, hvor sygemeldte er i et ansættelsesforhold, og forventes at blive raskmeldt senest inden udgangen af 26. uge, og kommunen ikke skal følge op med henblik på at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet, jf. lovens § 13 f.

Se vejledningens pkt. 8.5.

Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, medmindre der er tale om en sag, hvor arbejdsgiver eller den sygemeldte har anmodet om tidlig opfølgning, jf. lovens § 7 c eller § 7 e.

Se mere om tidlig opfølgning i vejledningens pkt. 11.

Fristen for første opfølgningssamtale regnes fra den sygemeldtes første fraværsdag.

For sygemeldte, der kommer fra ledighed, betyder det, at uanset om der er udbetalt sygedagpenge fra kommunen eller arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom fra arbejdsløshedskassen, regnes fristen fra første fraværsdag.

Opfølgningen sker i samarbejde med den sygemeldte og under hensyntagen til den sygemeldtes helbredstilstand.

Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

Opfølgningen tilrettelægges individuelt i dialog med den sygemeldte, hvilket giver kommunen mulighed for at tilrettelægge et meningsfuldt forløb for den enkelte.

Kommunen skal afholde opfølgningssamtaler, når kommunen vurderer, at den sygemeldte har behov herfor.

8.2.

Opfølgningens form

Kommunen beslutter, om den første opfølgning skal ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.

Efter lovens § 13 b, stk. 4, skal den første opfølgningssamtale dog ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, hvis den sygemeldte ønsker det.

Herudover kan opfølgningen efter lovens § 13 b, stk. 5, ske uden kontakt til den sygemeldte, hvis den sygemeldte har en alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby-ordningen).

Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Se vejledningens pkt. 8.6.

Efter den første opfølgning kan den sygemeldte vælge, om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.

Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra kommunen taler direkte med personen.

En telefonisk samtale kan således ikke foregå ved sms eller e-mail over telefonen.

Personligt digitalt fremmøde betyder, at der er krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse under opfølgningssamtalen (video).

Kommunen kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, hvis kommunen vurderer, at der er behov for det.

Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at man i dialog kan drøfte og planlægge den videre opfølgning.

Det kan også være i tilfælde, hvor der er tale om en sygemeldt med komplekse problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personens uarbejdsdygtighed.

8.3.

Registrering af cv-oplysninger

Det er alene sygemeldte, der ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, der skal registrere cv-oplysninger.

Registrering af cv-oplysninger skal ske som et led i at understøtte kommunens hjælp til sygemeldte med at finde et job i takt med, at de bliver i stand til igen at arbejde.

Efter lovens § 13 b, stk. 6, er disse sygemeldte omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 23, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, begynder arbejdet med cv-oplysninger i forbindelse med sygedagpengeopfølgningen, og registrering af oplysninger sker så hurtigt som muligt.

Det betyder, at kommunen foretager en konkret vurdering af, hvornår i opfølgningsforløbet, der i den enkelte sag skal registreres cv-oplysninger.

Sygemeldte skal løbende opdatere cv-oplysningerne.

Hvis den sygemeldte anmoder om det, skal kommunen yde bistand med registreringen af cv-oplysninger.

Der er ikke ydelsesmæssige konsekvenser forbundet med ikke at registrere cv-oplysninger.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 36, hvoraf det fremgår, at for sygedagpengemodtagere, der ikke er i ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, aftaler kommunen med den sygemeldte, hvilke cv-oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold, den sygemeldte skal registrere.

Herudover henvises til bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 37, hvoraf det fremgår, at en person, der registrerer cv-oplysninger, skal følge anvisningen på Jobnet.

Disse bestemmelser gælder, jf. lovens § 13 b, stk. 6, også for sygemeldte.

8.4.

Selvbooking af opfølgningssamtaler

Efter lovens § 13 b, stk. 7, skal sygemeldte efter den første opfølgningssamtale selv digitalt booke opfølgningssamtaler.

Sygemeldtes pligt til at selvbooke omfatter ikke den første opfølgningssamtale i sygedagpengeforløbet ud fra hensynet til at sikre kommunerne tilstrækkelig tid til at indhente helbredsoplysninger m.v. Det er dermed alene samtaler efter den første opfølgningssamtale, den sygemeldte har pligt til at booke selv.

Efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1, skal den sygemeldte selv booke samtaler inden for en rimelig frist fastsat af kommunen.

Der er ikke fastsat minimumsfrister for kommunens fastsættelse af frister i forhold til sygedagpengemodtagere.

Den af kommunen fastsatte frist vises på Jobnet.

Sygemeldte har, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2, mulighed for at ombooke en samtale inden for den af kommunen fastsatte frist, hvis der er ledige tider.

Kommunen kan af hensyn til planlægningen af samtaler beslutte, at ombooking af en samtale senest skal ske i rimelig tid forud for, at samtalen skal holdes.

Kommunen vurderer, hvad der må anses for at være rimeligt i den konkrete situation.

Kommunen yder inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse hjælp til sygemeldte, der kan have svært ved at finde ud af at selvbooke.

I tilfælde af, at den sygemeldte undlader at selvbooke en samtale, indkalder kommunen den sygemeldte til samtale.

Undladelsen af selv at booke har ingen ydelsesmæssige konsekvenser for den sygemeldte.

Det kan derimod få ydelsesmæssige konsekvenser i form af bortfald af sygedagpengene, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 3, hvis den sygemeldte, efter at være indkaldt til samtale af kommunen, ikke møder til samtalen, eller hvis den sygemeldte selv har booket en samtale, og ikke møder til denne.

Det beror altid på en konkret vurdering, om den sygemeldte uden rimelig grund har undladt at deltage i samtalen.

Se Ankestyrelsens principmeddelelse 26-24, hvor det fremgår, at der ikke kan træffes afgørelse om bortfald af retten til sygedagpenge, alene fordi den sygemeldte undlader at selvbooke en opfølgningssamtale, eller fordi den sygemeldte booker for sent i forhold til den frist, som er fastsat af kommunen.

Kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer, at der konkret foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte ikke forventes at kunne booke samtalen, jf. lovens § 13 b, stk. 8.

Kommunen kan endvidere i særlige tilfælde fratage den sygemeldte muligheden for selv at booke samtaler, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 3.

Det kan eksempelvis være, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke samtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis kommunen vurderer, at retten til selv at booke samtaler vil medføre, at samtalen ikke kan gennemføres efter hensigten.

Herudover kan kommunen efter anmodning fritage en sygemeldt fra pligten til selv at booke samtaler, jf. bekendtgørelsens § 18, hvis det vurderes at være uforholdsmæssigt svært eller umuligt for den sygemeldte selv at booke samtaler.

Det kan eksempelvis være på grund af den sygemeldtes helbredsforhold.

Det betyder, at kommunen ud fra en konkret vurdering vil have mulighed for at fravige eller fritage for kravet om, at den sygemeldte selv skal booke samtaler digitalt, f.eks. hvis helbredsforholdene bevirker, at den sygemeldte ikke selv vil være i stand til at booke samtaler, eller hvis den sygemeldte booker mange samtaler ud over det aftalte.

Det er endvidere muligt at blive fritaget for selvbooking, hvis sygemeldte f.eks. har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller en funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af samtalen er betinget af særlige lokaliteter, f.eks. på en eventuel arbejdsplads eller kræver deltagelse af en tolk.

Kommunen indkalder via digital post sygemeldte, som ikke selv skal booke opfølgningssamtaler.

8.5.

S ygemeldte i et ansættelsesforhold, der forventes at blive raskmeldte senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag

For så vidt angår sygemeldte i et ansættelsesforhold, der forventes at blive raskmeldte senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag, skal kommunen ikke følge op med henblik på at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet, jf. § 13 f, stk. 1, i loven.

I disse sager skal kommunen ikke holde opfølgningssamtaler med henblik på at tilrettelægge et opfølgningsforløb og iværksætte indsats for at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet.

Den sygemeldte kan angive forventet varighed af sygefraværet og ønske om opfølgning via oplysningsskemaet på Mit Sygefravær.

Har den sygemeldte tilkendegivet, at sygemeldte ikke ønsker opfølgning, følger det af bekendtgørelsens § 14, stk. 2, at kommunen skal sikre, at arbejdsgiver får mulighed for at tilkendegive ønske om opfølgning i forbindelse med sygemeldingen og løbende under sygefraværet.

Det kan f.eks. være pr. telefon eller via sikker post.

Arbejdsgiver og sygemeldte har derudover mulighed for løbende at meddele kommunen, at de ønsker opfølgningen afsluttet, hvis det undervejs i sygdomsforløbet vurderes, at sygefraværet forventes afsluttet inden for 26 uger, og at der ikke længere er behov for opfølgning.

Det vil i disse sager være op til kommunen at beslutte, om opfølgningen skal ophøre.

Efter lovens § 13 f, stk. 2, kan kommunen efter en konkret vurdering beslutte, at den sygemeldte skal deltage i opfølgning, uanset at den sygemeldte forventes at blive raskmeldt senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag.

Det betyder, at kommunen vil kunne beslutte at afholde opfølgningssamtaler, iværksætte indsatser m.v., hvis kommunen vurderer, at der er behov for opfølgning for at understøtte, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdet.

Det vil eksempelvis kunne være tilfældet i sager, hvor sygemeldingen har en karakter, der kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der er tale om et afgrænset forløb.

Den sygemeldte har endvidere ret til at få en samtale.

Hvis en sygemeldt, der er omfattet af lovens § 13 f, stk. 1, ikke er fuldt raskmeldt eller bliver ledig inden for de 26 uger regnet fra første fraværsdag, aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte, og kommunen følger herudover op, når der vurderes behov herfor.

Dette gælder også selvom der ikke er gået 6 måneder fra første fraværsdag.

Kommunen kan altid tage kontakt til den sygemeldte i forbindelse med kommunens løbende vurdering af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed efter lovens § 7 samt revurdering af den sygemeldtes ret til sygedagpenge efter lovens § 24.

8.6 .

Standby-ordning

Kommunens opfølgning kan i visse tilfælde ske uden kontakt til den sygemeldte, jf. lovens § 13 b, stk. 5.

Denne ordning kaldes standby-ordningen.

Ordningen er beregnet til situationer med alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation.

Ved vurdering af om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Sygemeldte med en alvorlig, livstruende sygdom fra diagnoselisten, jf. vejledningens pkt. 8.6.1, har ret til at vælge, om de vil deltage i kommunens opfølgning eller være omfattet af standby-ordningen.

Sygemeldte med en diagnose, der fremgår af diagnoselisten, kan meddele kommunen, at de ønsker at blive omfattet af standby-ordningen.

Kommunen sætter herefter sagen på standby.

I særlige tilfælde kan en sygemeldt på baggrund af kommunens konkrete vurdering blive omfattet af standby-ordningen, selvom den pågældendes diagnose ikke er på listen.

Når opfølgningen sættes på standby, skal opfølgningen ske uden samtaler og kontakt i øvrigt til den sygemeldte, medmindre den sygemeldte selv ønsker kontakt med kommunen.

Den sygemeldte skal derfor heller ikke have en beskæftigelsesrettet indsats.

Kommunen skal orientere den sygemeldte om, at vedkommende selv kan tage kontakt til kommunen efter behov, herunder hvis den sygemeldte ønsker kontakt eller en indsats.

Hvis en sygemeldt, der er omfattet af standby-ordningen, ønsker at have kontakt med kommunen, f.eks. for at få informationer om sagens forløb eller for at få vejledning om regler m.v., kan kommunen og den sygemeldte lave en aftale herom.

En standby-ordning kan vare så længe, den sygemeldtes sygdom berettiger til det.

8.6.1.

Livstruende og alvorlig sygdom (diagnoselisten)

Der er blandt andet i samarbejde med Lægeforeningen og større patientforeninger udarbejdet en diagnoseliste, der kan anvendes til standby-ordningen, og som omfatter livstruende, alvorlige sygdomme, hvor kontakt til den sygemeldte ikke altid er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation.

Følgende sygdomme er omfattet af diagnoselisten

– Kræft - eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft

– Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion

– Hjertestop med efterfølgende hjerneskade

– Sværere hjertesvigt

– Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, f.eks. hjerteindgreb

– Hjerneblødning eller blodprop i hjernen

– Amyotrofisk lateralsklerose

– AIDS i udbrud

– Større organtransplantationer

– Svære psykoser

– Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning

Formålet med listen er at sikre, at patientgrupper på diagnoselisten får ret til at bestemme, om de ønsker, at deres sag sættes på standby, eller de ønsker den hjælp og vejledning, som de kan få som led i kommunens opfølgning.

Diagnoselisten er ikke udtømmende for de diagnoser, der kan føre til standby.

Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand.

Det er kommunen, som tager stilling hertil, og det er den sygemeldtes samlede situation, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby.

Den sygemeldtes psykiske tilstand skal således også indgå i vurderingen.

8.6.2.

Opfølgningen i standby-sager

Den sygemeldte kan på oplysningsskemaet anmode om en standby-ordning.

Kommunen beslutter, om ordningen kan iværksættes.

Det kan bl.a. ske ud fra lægelige oplysninger, som indhentes uden, at den sygemeldte deltager i en konsultation.

Hvis den sygemeldte ikke har anmodet om en standby-ordning på oplysningsskemaet, og det fremgår af oplysningsskemaet, at den sygemeldte har en diagnose, som er medtaget på diagnoselisten, informerer kommunen om ordningen ved indkaldelsen til den første opfølgningssamtale.

Kommunen informerer også om ordningen under samtalen.

Endvidere informerer kommunen den sygemeldte om ordningen, hvis den sygemeldte senere i et sygeforløb bliver berettiget til en standby-ordning.

Sygemeldte, der vælger at benytte ordningen, skal informeres om, at de altid kan anmode kommunen om hjælp og vejledning eller om, at ordningen skal ophøre.

Når opfølgningen sættes på standby, sker opfølgningen uden samtaler og kontakt i øvrigt til den sygemeldte.

Den sygemeldte skal heller ikke have en beskæftigelsesrettet indsats.

Kommunen og den sygemeldte kan lave en aftale om kontakt, hvis den sygemeldte ønsker det, jf. pkt. 8.6.

Arbejdsfastholdelse skal altid understøttes.

Standby-ordningen er derfor ikke til hinder for, at den sygemeldte kan varetage sit arbejde på nedsat tid i det omfang, det er muligt på grund af sygdommen.

Opfølgningen sker uden kontakt til den sygemeldte på baggrund af sagens oplysninger, herunder eventuelt nye lægelige oplysninger, som indhentes efter behov og ikke ved hver opfølgning.

Kommunen indhenter så vidt muligt de lægelige oplysninger i form af journaloplysninger eller en lægeattest uden konsultation.

Revurderingen kan ske på baggrund af en konkret vurdering ud fra sagens oplysninger, herunder de lægelige oplysninger.

Standby-ordningen må ikke stå i vejen for den sygemeldtes fortsatte forsørgelse.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt den sygemeldte kan få forlænget sygedagpengene, anbefales en dialog med den sygemeldte for at sikre tilstrækkelig oplysning af sagen.

En standby-ordning kan vare så længe, den sygemeldtes sygdom er berettiget til det.

Der er ikke fastsat en grænse for længden af en standby-ordning.

Hvis den sygemeldte og kommunen ikke er enige om, at betingelserne for at stoppe standby-ordningen er til stede, kontakter kommunen den sygemeldtes egen læge eller sygehuslægen for at drøfte dette.

9.

Indsats for sygemeldte

Indsatsen for sygemeldte kan bestå af gradvis tilbagevenden samt tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11, tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 eller tilbud om mentorstøtte efter kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er op til kommunen at vurdere, hvilken arbejdspladsbaseret indsats det vil være mest relevant at iværksætte for den sygemeldte.

Sygemeldte, som har andre udfordringer end helbredsmæssige i forhold til at vende tilbage til arbejde, kan få en tværfaglig indsats, som også kan bestå af både beskæftigelsesrettede indsatser og mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning, f.eks. social- eller sundhedslovgivningen, jf. § 13 c, stk. 1.

I de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at sygemeldte har behov for en tværfaglig indsats, vil det være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder inddrages i tilrettelæggelsen af den tværfaglige indsats.

9.1.

Aftale om jobmål og beskæftigelsesindsats

Ved den første opfølgningssamtale indgår kommunen en aftale med den sygemeldte om den konkrete indsats, der skal iværksættes.

For sygemeldte uden ansættelsesforhold og selvstændige erhvervsdrivende skal aftalen indeholde den sygemeldtes konkrete jobmål.

Aftalen skal løbende justeres i tilknytning til den løbende opfølgning.

Aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Planen skal være så nem og overskuelig for den sygemeldte, at denne umiddelbart i oversigtsform kan danne sig et samlet overblik over egen situation, herunder de planer, aktiviteter og tilbud, som den sygemeldte har aftalt sammen med sagsbehandleren.

Der henvises endvidere til “Guide til Min Plan på Jobnet”.

For sygemeldte i et ansættelsesforhold er der alene krav til, at kommunen til første opfølgningssamtale indgår en aftale med den sygemeldte, og der er ikke fastsat nærmere krav til denne aftale.

Sygemeldte i et ansættelsesforhold skal dermed som udgangspunkt ikke have en »Min Plan«, jf. § 40, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen vil fortsat kunne udarbejde »Min Plan« for den sygemeldte i det omfang, det giver mening i den konkrete sag, eksempelvis hvis den sygemeldte skal have et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis kommunen udarbejder »Min Plan« for en sygemeldt i et ansættelsesforhold, er der ikke krav til indholdet af planen, jf. § 41, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er således kommunen, der vurderer, hvilke oplysninger der skal fremgå af planen.

10.

Den første og efterfølgende opfølgningssamtaler

10.1.

Samlet vurdering af behov for indsats m.v.

Efter lovens § 15, stk. 1 og 2, skal kommunen ved første og efterfølgende samtaler med den sygemeldte foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes situation og behov for indsats.

Kommunen skal således ved opfølgningen vurdere, om den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig og opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge, om den sygemeldte er helt eller delvist uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og om der er behov for en anden indsats end den indsats, der kan gives som led i sygedagpengeopfølgningen, herunder om sygemeldte er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension.

Vurderingen sker på baggrund af den sygemeldtes egne oplysninger om muligheder for at arbejde, de lægelige oplysninger og øvrige oplysninger i sagen.

Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. lovens § 7 b, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen, jf. lovens § 15, stk. 3.

Fastholdelsesplanen vil eksempelvis kunne indgå i dialogen med arbejdspladsen om fastholdelse af den sygemeldte.

Se nærmere om fastholdelsesplanen i vejledningens pkt. 12.2.

Efter lovens § 15, stk. 4, skal kommunen desuden ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejdet.

Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes det i den konkrete sag.

10.2.

Dialog med arbejdspladsen

Kommunen skal i forbindelse med første opfølgningssamtale tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog med arbejdspladsen om mulighederne for, at den sygemeldte kan vende tilbage i arbejde, jf. lovens § 15, stk. 5.

Sigtet med dialogen med den sygemeldtes arbejdsgiver er, at kommunen får afklaret, hvornår og hvordan den sygemeldte kan vende tilbage, herunder om det kan ske som fuld tilbagevenden, som gradvis tilbagevenden eller i virksomhedspraktik i en opstartsperiode.

Hvis tilbagevenden ikke kan ske på fuld tid, afklares det, hvornår der kan ske en fuld tilbagevenden til arbejdet.

Kommunen kan dog undlade at tage kontakt til arbejdspladsen, hvis kommunen og den sygemeldte aftaler, at den sygemeldte selv varetager kontakten til arbejdspladsen, eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i indsats efter kapitel 11, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med lovgivningen fastsættes minimumskravene til kommunernes opfølgning.

Kommunerne kan således altid foretage en mere intensiv opfølgning, jf. dog lovens § 13 f.

Kommunerne kan desuden i den enkelte sag vælge at overdrage opfølgningen til den kommune, hvor sygemeldtes arbejdsplads er beliggende, for at drage fordel af det eksisterende kendskab til virksomheden.

Det kan ske som led i en aftale mellem kommunerne om, at virksomhedskommunen varetager opfølgningen som anden aktør.

10.3.

Behov for anden indsats, herunder hjælp til familien

Kommunen skal efter lovens § 15, stk. 6, ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie.

10.4.

Kommunens særlige pligt til at fremme arbejdspladsfastholdelse

For sygemeldte i et ansættelsesforhold har kommunen en særlig pligt i lovens § 17 til at fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under et sygeforløb.

Formålet er at støtte sygemeldte i at bevare deres arbejde og tilknytning til arbejdsmarkedet - ikke at presse sygemeldte tilbage i funktioner, som de ikke kan klare.

Kommunen skal derfor løbende under opfølgningen have særligt fokus på mulighederne for at støtte den sygemeldte i en så stor tilknytning til arbejdspladsen, som sygdommen og den sygemeldtes ressourcer giver mulighed for.

I vurdering af disse muligheder indgår sygdommens karakter og betydning for arbejdsevnen, sygemeldtes ressourcer og muligheder i øvrigt samt arbejdets karakter.

Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte.

Kommunen kan fremme en gradvis tilbagevenden ved efter aftale med den sygemeldte at drøfte mulighederne med virksomheden.

Det kan ske i tilknytning til første eller en af efterfølgende opfølgningssamtaler.

Kommunen kan endvidere i mere komplicerede sager medvirke til, at der afholdes rundbordssamtale med sygemeldte, virksomheden (leder og eventuel tillidsmand eller anden faglig repræsentant), kommunen og eventuelt den praktiserende læge.

10.5.

Pligt til vejledning om hjælp til repatriering ved hver opfølgning

Det er fastsat i § 19 i bekendtgørelsen, at kommunen som led i sygedagpengeopfølgningen under alle opfølgningssamtaler med sygemeldte udlændinge, som er omfattet af repatrieringsloven, og som har haft opholdstilladelse i Danmark i op til 5 år, skal vejlede om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven.

Der henvises til vejledning nr. 10190 af 28. november 2025 om repatrieringsloven, hvor den kommunale vejledningsforpligtelse bl.a. er nævnt i pkt. 5.1.

11.

Tidlig opfølgning (fast track)

I sammenhæng med ovenstående regelgrundlag for den tidlige opfølgning, er følgende bestemmelser også relevante at fremhæve

Både arbejdsgivere og sygemeldte medarbejdere kan have interesse i, at der er mulighed for at få kommunen til at iværksætte en tidlig indsats, der kan understøtte, at medarbejderen kan beholde sit arbejde.

I sager, hvor sygefraværet forventes at overstige 8 uger, har både arbejdsgivere og sygemeldte derfor mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning kaldet ”fast track”.

I tilfælde hvor arbejdsgiver anmoder om tidlig opfølgning, skal kommunen alene imødekomme anmodningen, hvis den sygemeldte også ønsker, at der iværksættes en tidlig opfølgning.

Arbejdsgivere eller sygemeldte, der ønsker at benytte muligheden for tidlig opfølgning, skal anmode kommunen om at igangsætte en tidlig opfølgning inden udgangen af 5. sygefraværsuge.

I den tidlige opfølgning gøres brug af både ”dage”

og ”bankdage”

, som defineret i § 2 i bekendtgørelsen for at tidsfrister kan nås.

Kommunen har herefter 14 dage til at afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte, jf. lovens § 13 b, stk. 2.

Muligheden for at anmode kommunen om tidlig opfølgning gælder også sygemeldte, der er ledige eller selvstændige erhvervsdrivende.

Kommunen kan opfordre sygemeldte til at benytte sig af fast track-ordningen for sygemeldte og kan vejlede om denne mulighed.

11.1.

Når en arbejdsgiver anmoder om tidlig opfølgning

I lovens § 7 c og kapitel 3 i bekendtgørelsen findes reglerne om sager, hvor en arbejdsgiver anmoder om tidlig opfølgning.

11.1.1.

Hvad skal arbejdsgiver gøre?

Når en arbejdsgiver anmoder om tidlig opfølgning, sker det via NemRefusion.

Arbejdsgiveren har en frist på 5 uger fra første fraværsdag til at foretage anmodningen.

Arbejdsgiveren kan vælge at anmelde sygefraværet samtidig eller senere inden for fristen for anmeldelse af sygefravær.

I forbindelse med anmodningen kan arbejdsgiveren i NemRefusion vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.

Dette sker ud fra tre spørgsmål

1.

Hvilke arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen?

2.

Hvor længe har sygdommen påvirket arbejdet?

3.

Er arbejdet forsøgt tilpasset den sygemeldtes tilstand?

Arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning bliver herefter sendt direkte til kommunen fra NemRefusion, og der bliver samtidig automatisk afsendt et underretningsbrev til lønmodtageren, som bl.a. orienterer lønmodtageren om, at arbejdsgiveren har anmodet om tidlig opfølgning.

11.1.2.

Hvad skal lønmodtageren gøre?

Lønmodtageren modtager underretningsbrevet om tidlig opfølgning i sin digitale postkasse med et vedlagt skema, der indeholder de svar, som arbejdsgiveren har afgivet ud fra de tre ovenstående spørgsmål.

I underretningsbrevet bliver lønmodtageren bedt om at udfylde det vedlagte skema, hvis lønmodtageren er indforstået med arbejdsgiverens anmodning om, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning.

Ønsker lønmodtageren ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning, f.eks. fordi lønmodtageren ikke forventer at være syg i mere end 8 uger, kan lønmodtageren afvise arbejdsgiverens anmodning ved at undlade at udfylde og returnere det vedlagte skema til underretningsbrevet.

Den sygemeldte skal i så fald deltage i kommunens almindelige opfølgning bl.a. med opfølgningssamtale senest inden udgangen af 8. fraværsuge.

Hvis lønmodtageren ønsker at deltage i den tidlige opfølgning, kan lønmodtageren enten printe skemaet, udfylde og sende med papirpost til kommunen, eller skrive en mail til kommunen med de nødvendige oplysninger (accept af tidlig opfølgning og svar på de tre spørgsmål).

Lønmodtageren har en frist på to bankdage efter afsendelsen af underretningsbrevet til at udfylde og returnere skemaet med oplysninger til brug for den tidlige opfølgning til kommunen.

Lønmodtageren vil endvidere blive bedt om at bestille tid hos lægen, hvis kommunen har vurderet, at der er behov for en lægeattest med helbredsoplysninger for at kunne oplyse sagen tilstrækkeligt.

Hvis lønmodtageren skal bestille tid til konsultation hos sin praktiserende læge, skal konsultationen finde sted tidligst 6 bankdage og senest 8 bankdage efter afsendelsen af underretningsbrevet for at få en lægeattest til brug for den første opfølgningssamtale.

Baggrunden for den fastsatte periode på 6-8 bankdage skyldes, at kommunen først kan anmode den praktiserende læge om en lægeattest, når kommunen har modtaget lønmodtagerens accept af arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning.

Når kommunen har modtaget skemaet retur i udfyldt stand, får lønmodtageren en indkaldelse til første opfølgningssamtale.

Det bemærkes, at skemaet med oplysninger til brug for den tidlige opfølgning ikke er det samme som oplysningsskemaet, der følger af lovens § 11.

Se nærmere om oplysningsskemaet i vejledningens pkt. 6.

Når den tidlige opfølgning iværksættes på baggrund af arbejdsgiverens anmodning (og med lønmodtagerens accept), omfattes lønmodtageren af de almindelige regler, der gælder for kommunens opfølgning.

Det betyder, at hvis lønmodtageren uden rimelig grund udebliver fra samtalen, vil det have konsekvenser for lønmodtagerens ret til sygedagpenge.

11.1.3.

Hvad skal kommunen gøre?

Når arbejdsgiveren har anmodet om tidlig opfølgning, bliver kommunen samtidig orienteret om anmodningen i en besked fra NemRefusion.

Kommunen skal herefter registrere i deres system, at der er tale om en sag om tidlig opfølgning.

Oplysningsskemaet udsendes som hidtil i forbindelse med arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær.

Er lønmodtageren indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning, modtager kommunen et udfyldt skema med lønmodtagerens oplysninger til brug for den tidlige opfølgning.

Skemaet modtages senest 2 bankdage efter, at underretningsbrevet er afsendt til lønmodtagerens digitale postkasse.

Herefter skal kommunen indkalde lønmodtageren til første opfølgningssamtale.

Den skal afholdes med lønmodtageren senest 14 dage efter, at arbejdsgiveren har anmodet om tidlig opfølgning.

Hvis kommunen vurderer, at der er behov for oplysning af sagen i form af en lægeattest, skal kommunen anmode lønmodtagerens praktiserende læge om en lægeattest til brug for den første opfølgningssamtale, jf. vejledningens pkt. 7.1.

I anmodning om lægeattesten skal kommunen videregive lønmodtagerens oplysninger samt de eventuelle oplysninger, som arbejdsgiveren måtte have afgivet ud fra de tre spørgsmål jf. vejledningens pkt. 11.1.1, om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.

Når lønmodtageren har været til konsultation hos sin praktiserende læge, modtager kommunen herefter lægeattesten i udfyldt stand fra lægen.

Modtager kommunen ikke en eventuel lægeattest inden opfølgningssamtalen, skal kommunen stadig gennemføre opfølgningssamtalen med lønmodtageren.

Oplysningsskemaet udsendes som hidtil.

Derfor kan lønmodtageren, hvis arbejdsgiverens anmeldelse af lønmodtagerens sygefravær kommer forskudt i forhold til arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning, risikere at modtage oplysningsskemaet så sent i forløbet, at kommunen ikke når at få det udfyldte oplysningsskema fra lønmodtageren, inden den første opfølgningssamtale skal afholdes.

I disse tilfælde skal sagsbehandleren sørge for, at lønmodtageren udfylder oplysningsskemaet under første opfølgningssamtale.

Kommunen afholder den første opfølgningssamtale til den aftalte tid uanset, at der mangler oplysninger i sagen.

Oplysningerne om den sygemeldte fra opfølgningssamtalen, oplysningsskemaet og en eventuel lægeattest indgår i kommunens samlede vurdering af, hvilken beskæftigelsesrettet indsats kommunen skal iværksætte for lønmodtageren.

Kommunen tager så hurtigt som muligt stilling til, om den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge.

Er lønmodtageren ikke berettiget til sygedagpenge, er kommunen ikke forpligtet til, men kan dog vælge at fortsætte opfølgningen.

Returnerer lønmodtageren fast track-skemaet efter fristen, kan kommunen vælge at fortsætte den tidlige opfølgning.

11.2.

Når den sygemeldte anmoder om tidlig opfølgning

I lovens § 7 e og kapitel 4 i bekendtgørelsen findes reglerne om sager, hvor en sygemeldt anmoder om tidlig opfølgning.

11.2.1.

Hvad skal den sygemeldte gøre?

Sygemeldte, både beskæftigede og ledige, kan anmode om tidlig opfølgning ved at kontakte kommunen.

Dette kan ske pr. e-mail, telefonisk eller ved personlig henvendelse i kommunen.

I forbindelse med anmodningen skal den sygemeldte oplyse om sygdommens betydning for mulighederne for at arbejde.

Dette sker ud fra tre spørgsmål

1.

Hvilke jobfunktioner påvirker sygdommen?

2.

Hvor længe har sygdommen påvirket jobbet?

3.

Har man forsøgt at tilpasse jobbet til din tilstand?

Den sygemeldte bliver herefter indkaldt til første opfølgningssamtale.

Hvis kommunen vurderer, at der er behov for yderligere helbredsoplysninger for at oplyse sagen tilstrækkeligt, anmodes den sygemeldte i forbindelse med indkaldelsen, om at bestille en tid hos sin praktiserende læge for at få en lægeattest til brug for den første opfølgningssamtale, jf. vejledningens pkt. 7.1.

Er ovenstående tilfældet, skal den sygemeldte have været hos lægen inden den første opfølgningssamtale i kommunen, og konsultationen hos lægen skal ske senest 8 bankdage efter, at den sygemeldte har anmodet om tidlig opfølgning.

Hvis den sygemeldte ikke modtager oplysningsskemaet inden første opfølgningssamtale, f.eks. fordi arbejdsgiveren endnu ikke har anmeldt sygefraværet, udfyldes den i fællesskab med sagsbehandleren under den første opfølgningssamtale.

Når den tidlige opfølgning iværksættes på baggrund af den sygemeldtes anmodning, omfattes den sygemeldte af de almindelige regler, der gælder for kommunens opfølgning.

Det betyder, at hvis den sygemeldte uden rimelig grund udebliver fra samtalen, kan det have konsekvenser for den sygemeldtes ret til sygedagpenge efter lovens § 21.

11.2.2.

Hvad skal kommunen gøre?

På samme tidspunkt, som den sygemeldte anmoder om tidlig opfølgning, skal kommunen få den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde, der skal bruges i forbindelse med første opfølgningssamtale.

Dette sker ud fra samme tre spørgsmål som nævnt ovenfor under vejledningens pkt. 11.1.1.

Når kommunen modtager anmodningen om tidlig opfølgning fra den sygemeldte, skal kommunen i deres system registrere, at der er tale om en sag om tidlig opfølgning.

Oplysningsskemaet udsendes som hidtil fra det kommunale sygedagpengesystem i forbindelse med arbejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefravær.

Kommunen skal herefter indkalde den sygemeldte til første opfølgningssamtale, som holdes senest 14 dage efter, at den sygemeldte har anmodet om tidlig opfølgning.

Hvis kommunen vurderer, at der er behov for yderligere helbredsoplysninger for at oplyse sagen tilstrækkeligt, anmodes den sygemeldte i forbindelse med indkaldelsen om at bestille tid til konsultation hos lægen samt om at medvirke i den konsultation, hvor lægeattesten udfærdiges.

Er ovenstående tilfældet skal kommunen anmode den sygemeldtes praktiserende læge om en lægeattest til brug for den første opfølgningssamtale, jf. vejledningens pkt. 7.1.

I anmodning om lægeattesten skal kommunen videregive den sygemeldtes oplysninger samt de eventuelle oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet, ud fra de tre ovenstående spørgsmål om sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde.

Når den sygemeldte har været til konsultation hos sin praktiserende læge, modtager kommunen herefter lægeattesten i udfyldt stand fra lægen.

Kommunen får dermed de relevante lægefaglige oplysninger til brug for første opfølgningssamtale med den sygemeldte.

Modtager kommunen ikke en eventuel lægeattest inden opfølgningssamtalen, skal kommunen stadig gennemføre opfølgningssamtalen med den sygemeldte.

Da oplysningsskemaet udsendes som hidtil, kan den sygemeldte risikere at modtage oplysningsskemaet så sent i forløbet, at kommunen ikke når at få det udfyldte oplysningsskema fra den sygemeldte, inden den første opfølgningssamtale skal afholdes.

I disse tilfælde er det nødvendigt, at sagsbehandleren sikrer, at den sygemeldte udfylder oplysningsskemaet under første opfølgningssamtale.

Selvom den sygemeldte ikke er berettiget til sygedagpenge, kan kommunen vælge at fortsætte den tidlige opfølgning.

Kommunen afholder den første opfølgningssamtale uanset, at der eventuelt mangler oplysninger i sagen, herunder en eventuel lægeattest ikke er nået frem.

Oplysningerne om den sygemeldte fra opfølgningssamtalen, oplysningsskemaet og en eventuel lægeattest indgår i kommunens samlede vurdering af, hvilken beskæftigelsesrettet indsats kommunen skal iværksætte for den sygemeldte.

Kommunen tager så hurtigt som muligt stilling til, om den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge.

Selvom den sygemeldte ikke er berettiget til sygedagpenge, kan kommunen vælge at fortsætte opfølgningen.

12.

Arbejdsgivers opfølgning

12.1.

Arbejdsgivers pligt til at indkalde den sygemeldte medarbejder til sygefraværssamtale

Når en medarbejder bliver syg, er det vigtigt, at kontakten med virksomheden fortsætter.

Det kan være svært, når medarbejderen ikke længere dagligt er på arbejdspladsen.

For at styrke dialogen mellem arbejdsgiver og en syg medarbejder skal arbejdsgiveren senest i fjerde sygeuge holde en samtale med en medarbejder, der er sygemeldt.

Der skal også holdes samtale med lønmodtagere, der er ansat på deltid, og lønmodtagere, der har flere arbejdsgivere.

I så fald skal hver enkelt arbejdsgiver indkalde til en samtale.

Dog skal arbejdsgiveren ikke indkalde til sygefraværssamtale, hvis lønmodtageren er i opsagt stilling, og fratræden sker inden otte uger efter første fraværsdag.

Da samtalen drejer sig om lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdet og fremtidige arbejdsmuligheder på arbejdspladsen, er der ikke grund til at holde samtale, hvis lønmodtagerens ansættelsesforhold ophører inden otte uger fra 1. sygedag.

Der findes vejledning om bl.a. sygefraværssamtalen på www.star.dk - ’Hjælp - min medarbejder er længerevarende syg’ samt Beskæftigelsesministeriets vejledning nr. 9327 af 29. juni 2009 om arbejdsgiveres indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom.

Sygefraværssamtalen skal handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet.

Sygefraværssamtalen kan f.eks. dreje sig om, hvornår lønmodtageren kan vende gradvist tilbage, hvornår der skal trappes op i arbejdstid, om der er specielle skånehensyn, der skal tages i en periode, f.eks. ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder, hjemmearbejde m.v.

Sygefraværssamtalen skal holdes senest fire uger efter den første sygedag.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er indkaldt til sygefraværssamtalen senest 4 uger efter den 1. sygedag.

Der stilles ingen formkrav til indkaldelsen til sygefraværssamtale.

Det kan således ske på den mest hensigtsmæssige måde, f.eks. pr. telefon, brev eller e-mail.

Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel over for lønmodtageren, f.eks. nogle få dage.

Det vil ikke få betydning for arbejdsgiverens ret til sygedagpengerefusion, at arbejdsgiveren ikke afholder sygefraværssamtalen.

Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen, jf. § 7 a, stk. 2, så vidt muligt telefonisk.

Det fremgår af lovens § 7 a, stk. 4, at arbejdsmarkedets parter ved kollektiv overenskomst eller aftale kan fastsætte nærmere retningslinjer for afholdelsen af samtalen efter lovens § 7 a, stk. 1, f.eks. om form og indhold.

Endvidere kan § 7 a, stk. 2 og 3 fraviges, men det kan ikke fraviges, at arbejdsgiveren skal indkalde til og afholde samtalen senest 4 uger efter den første sygedag.

Det er imidlertid muligt at aftale, at samtalen skal holdes tidligere end 4 uger efter 1. sygedag.

Med lovens § 7 a ændres der ikke ved gældende ansættelsesretlig regulering.

Eksempelvis vil overenskomstbestemmelser om sygemelding, arbejdsgivers adgang til at kræve lægeerklæring m.v. samt helbredsoplysningslovens bestemmelser om, hvad en arbejdsgiver kan anmode om af oplysninger om sygdom og symptomer herpå, således fortsat være gældende.

Den sygemeldte vil ligeledes under samtalen kunne lade sig bistå af tillidsrepræsentant eller anden bisidder.

12.2.

Fastholdelsesplan

Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden otte uger regnet fra første sygedag.

Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen.

Lønmodtageren kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan.

Det betyder, at der ikke er en frist for, hvornår lønmodtageren skal anmode om planen, og der er intet til hinder for, at planen udarbejdes, inden de 8 uger er gået.

Arbejdsgiveren og lønmodtageren kan således udarbejde fastholdelsesplanen allerede ved sygefraværssamtalen, der skal holdes senest fire uger efter den første sygedag, jf. lovens § 7 a.

Hvis det fra begyndelsen af sygeforløbet forventes, at lønmodtageren vil vende tilbage inden for otte uger, men det viser sig, at sygeforløbet kommer til at vare over otte uger, kan lønmodtageren også bede om en fastholdelsesplan efter, at de otte uger eller længere tid er gået.

Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke er behov for det.

Lønmodtageren kan således ikke forlange at få udarbejdet en fastholdelsesplan.

Fastholdelsesplanen kan f.eks. indeholde en beskrivelse af arbejdspladsindretning, ændrede arbejdsopgaver m.v. Fastholdelsesplanen skal være skriftlig, men herudover er der ingen formkrav.

Fordelene ved en fastholdelsesplan er bl.a., at både arbejdsgiver og lønmodtager tilkendegiver et ønske om, at lønmodtageren fastholdes på arbejdspladsen, og forventningerne til sygdomsforløbet afstemmes.

Arbejdsmarkedets parter kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsætte retningslinjer for udarbejdelse af fastholdelsesplanen, jf. lovens § 7 b, stk. 4.

Det kan bl.a. aftales, hvad der skal drøftes ved udarbejdelse af planen, og hvad planen som minimum skal indeholde.

Det kan også aftales, at lønmodtageren har ret til at få en fastholdelsesplan udarbejdet, eller at arbejdsgiveren alene kan afslå at udarbejde en plan af nærmere aftalte årsager.

Hvis den sygemeldte lønmodtager har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, skal lønmodtageren tage planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen, efter at planen er udarbejdet, jf. lovens § 7 b, stk. 3.

Medbringer den sygemeldte ikke en allerede udarbejdet fastholdelsesplan til samtale i kommunen, skal det indgå i kommunens samlede vurdering, om der er tale om manglende medvirken, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 1.

Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. § 7 b, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen, jf. lovens § 15, stk. 3, f.eks. vedrørende gradvis tilbagevenden, tilpasninger på arbejdspladsen osv.

12.3.

Lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver

Lønmodtageren skal inden for en rimelig frist dokumentere, at fraværet skyldes sygdom, hvis arbejdsgiveren stiller krav om at få en sådan dokumentation.

Arbejdsgiveren kan have et generelt krav om dokumentation formuleret i et personalecirkulære eller lignende eller fremsætte sit dokumentationskrav konkret i hvert enkelt sygdomstilfælde.

Lønmodtageren kan fremlægge dokumentation i form af en skriftlig sygemelding eller på anden måde.

Arbejdsgiveren kan forlange at få en skriftlig erklæring fra lønmodtageren om, at fraværet skyldes sygdom, jf. lovens § 36, stk. 2.

En sådan erklæring kan arbejdsgiveren tidligst kræve at få i hænde på den 2. fraværsdag.

Søn- og helligdage regnes ikke med, heller ikke selv om lønmodtageren sædvanligvis arbejder f.eks. om søndagen.

Ved at få erklæringen ”i hænde” forstås, at den skriftlige sygemelding skal være kommet frem til arbejdsgiveren senest ved arbejdstids ophør den dag, der er fastsat som fristen for afleveringen.

Hvis dokumentationen fra lønmodtageren kommer for sent frem, falder retten til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde og til og med den dag, hvor den modtages.

Arbejdsgiveren er igen forpligtet til at udbetale sygedagpenge fra og med den følgende fraværsdag efter, at vedkommende har modtaget dokumentationen.

Arbejdsgiverens fritagelse for at udbetale sygedagpenge forudsætter dog, at arbejdsgiveren hurtigst muligt, dvs. senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været modtaget, gør indsigelse mod den sene fremsendelse af dokumentationen eller dens form.

Ved arbejdsdag forstås mandag-fredag i en 5-dages-uge.

Dog tæller lørdage og søndage med, hvis arbejdsgiverens administrationspersonale arbejder disse dage.

I de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge mistes som følge af for sen aflevering af dokumentation, kan lønmodtageren ikke i stedet få udbetalt sygedagpenge fra kommunen.

Hvis lønmodtageren ikke overholder dokumentationsreglerne, må kommunen foretage en konkret vurdering af, om der foreligger en rimelig grund til, at dokumentationsreglerne ikke er overholdt.

Foreligger der en rimelig grund til den sene aflevering af dokumentationen, er arbejdsgiveren forpligtet til at udbetale sygedagpenge.

Det er kommunen, der træffer afgørelse herom, men afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen.

12.4.

Mulighedserklæring

Mulighedserklæringen er en lægeerklæring med fokus på de muligheder, som lønmodtageren har for at udføre arbejdsopgaver på trods af sygdommen.

Mulighedserklæringen består af to dele.

Den første del indeholder arbejdsgivers og lønmodtagers vurdering af sygdommens betydning for lønmodtagerens arbejde, og den anden del indeholder lægens vurdering.

Formålet med mulighedserklæringen er at forbedre muligheden for at arbejdsfastholde sygemeldte, herunder give mulighed for gradvis tilbagevenden.

Mulighedserklæringen kan f.eks. anvendes, hvis der i dialogen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren er usikkerhed om, hvilke arbejdsfunktioner lønmodtageren kan varetage.

Den første del af lægeerklæringen udfyldes af arbejdsgiver og lønmodtager i fællesskab på baggrund af en samtale.

I erklæringen beskrives arbejdsgivers og lønmodtagers vurdering af lønmodtagerens funktionsnedsættelser, og hvilke begrænsninger sygdommen medfører i de arbejdsfunktioner, som lønmodtageren normalt udfører.

Hvis arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt skåneinitiativer, beskrives disse også.

Det kan f.eks. være, at arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt, at arbejdet tilpasses, omplacering, ændrede arbejdsopgaver, hjemmearbejde, kollegahjælp, ledelsesstøtte, fysisk træning m.v. Udfyldelse af den første del af erklæringen er en forudsætning for, at lægen kan udfylde anden del af erklæringen.

Samtalen mellem arbejdsgiver og lønmodtager om udfyldelse af den første del af lægeerklæringen kan eventuelt finde sted samtidig med den sygefraværssamtale, som arbejdsgiveren skal holde med den sygemeldte inden udgangen af fjerde sygeuge, jf. § 7 a.

Lønmodtageren kan lade sig bistå af tillidsrepræsentanten eller anden bisidder.

Den anden del af lægeerklæringen udfyldes af lægen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og de oplysninger, som arbejdsgiveren og lønmodtageren allerede har udfyldt i den første del.

Lægen giver i den anden del sin vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, og giver eventuelt forslag til skåneinitiativer, samt anslår forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller fravær fra arbejdet anses for påkrævet.

Lægens vurdering er således en konkret vurdering af den pågældende lønmodtager, lønmodtagerens sygdom og sygdommens betydning for lønmodtagerens arbejde.

Lægen tager stilling til, om de arbejdsforhold, som arbejdsgiveren og lønmodtageren har beskrevet i den første del, er forsvarlige i forhold til helbredet, og om fravær på grund af sygdom fra arbejdet kan tilrådes.

Lægen kan anføre sine forslag til skåneinitiativer og kan også anføre, om der efter lægens vurdering er behov for, at arbejdet bliver tilpasset yderligere, eller at de skåneinitiativer, som arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt, ikke er nødvendige.

Endelig giver lægen et skøn over den periode, hvor arbejdet skal tilpasses, eller hvor helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet.

Arbejdsgiveren kan forlange mulighedserklæringen udarbejdet ved såvel kortvarigt, gentaget som langvarigt sygefravær.

Mulighedserklæringen kan udarbejdes på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet, hvor arbejdsgiveren finder det relevant at få en lægeerklæring.

Der er altså ikke noget krav om, at lønmodtageren skal have været syg et vist tidsrum, før lægeerklæringen kan udarbejdes.

Erklæringen kan også forlanges udarbejdet i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger.

Det betyder, at erklæringen også kan forlanges udarbejdet på et tidspunkt, hvor lønmodtageren ikke er sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig.

For at sikre kontinuitet i indsatsen i et sygeforløb kan den sygemeldte medbringe en kopi af mulighedserklæringen til den førstkommende opfølgningssamtale i kommunen.

Kommunen kan eventuelt ved opfølgningen anmode om at se mulighedserklæringen.

Lægeerklæringen, som udstedes på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, betales af arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen om mulighedserklæringen med et rimeligt varsel, f.eks. en uge.

Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen inden for normal arbejdstid, hvis sygdommen tillader det.

Det forudsættes, at samtalen holdes på lønmodtagerens normale arbejdssted.

Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, holdes samtalen telefonisk.

Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle være mødt til samtale, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres.

Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i samtalen.

En fyldestgørende grund kan være, at lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen.

Da det er sygedagpengene fra arbejdsgiver, der kan bortfalde ved udeblivelse, får bestemmelsen om bortfald af sygedagpenge kun betydning for samtaler, der finder sted i arbejdsgiverperioden.

Hvis samtalen finder sted efter arbejdsgiverperiodens udløb, kan sygedagpengene ikke bortfalde, hvis lønmodtageren udebliver fra samtalen, uden at sygdommen er årsag til udeblivelsen.

I disse situationer kan arbejdsgiveren benytte de almindelige arbejdsretlige sanktioner, som f.eks. en advarsel, hvis lønmodtageren ikke møder op til samtalen.

Arbejdsgiveren kan fastsætte en frist for, hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde.

Fristen skal være rimelig, f.eks. 14 dage, da der også skal indregnes tid til, at lønmodtageren kan få en aftale hos lægen.

Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen.

Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde inden for fristen.

13.

Kan sygemeldte søge job uden at miste sygedagpengene

Hensigten med sygedagpengeopfølgningen er bl.a. at bidrage til, at sygemeldte så hurtigt som muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Som led i opfølgningen kan den sygemeldte støttes i at søge et job med et starttidspunkt, der er tilpasset efter, hvornår den sygemeldte forventer at kunne vende tilbage i arbejde.

Der er heller ikke noget til hinder for, at en sygemeldt kan påbegynde et nyt job på færre timer end fuld tid som led i en gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Det er dog en grundlæggende betingelse for retten til sygedagpenge, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7, stk. 1.

Hvis en sygemeldt er jobsøgende, betyder det ikke i sig selv, at vedkommende ikke er uarbejdsdygtig.

F.eks. vil der fortsat kunne udbetales sygedagpenge, hvis den sygemeldte er jobsøgende med forventning om igen at være arbejdsdygtig efter udløbet af sygefraværsperioden.

Spørgsmålet om, hvorvidt den sygemeldte er uarbejdsdygtig, beror på en konkret og individuel vurdering.

Se principmeddelelse 161-10, hvor der ved vurderingen af uarbejdsdygtigheden blev lagt særlig vægt på borgerens egne oplysninger om, at pågældende oplevede positiv fremgang, var begyndt at søge nyt job og mente sig klar til at kunne varetage et job uden det samme ansvarsområde som hos den aktuelle arbejdsgiver.

Se også principmeddelelse 106-10, hvor en oplysning fra borgerens egen læge om, at borgeren søgte arbejde med skånehensyn, og at vedkommende ikke var fuldt uarbejdsdygtig ikke i sig selv kunne medføre en standsning af sygedagpenge.

Ved vurderingen lagde Ankestyrelsen vægt på de øvrige oplysninger.

14.

Bortfald af sygedagpenge ved manglende medvirken i opfølgningen

Efter lovens § 21, stk. 1, er det et grundlæggende princip, at retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, herunder eksempelvis undlader at indsende oplysningsskema, deltage i opfølgningssamtaler, medvirke til udarbejdelse af beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats.

Den sygemeldte kan dog ikke sanktioneres i medfør af lovens § 21, stk. 1, nr. 1, ved manglende medvirken i forhold til lægeattesten til brug for den første opfølgning .

Se principmeddelelse 25-16, hvoraf det fremgår, at der ikke er hjemmel i loven til at træffe afgørelse om bortfald af sygedagpenge ved forsinkelser med attest til sygedagpengeopfølgning (LÆ 285) i forhold til den fastsatte frist, eller hvis den sygemeldte undlader at medvirke ved udarbejdelsen af attesten.

Manglende medvirken til udarbejdelse af øvrige lægeattester kan sanktioneres i henhold til lovens § 21, stk. 1, nr. 1.

Dette er også fastslået i principmeddelelse D-1-08, hvoraf det fremgår, at kommunen var berettiget til at standse sygedagpengene i en sag, hvor en sygedagpengemodtager efter råd fra sin behandlende psykiater nægtede at lade sig undersøge hos en psykiater, som kommunen havde udvalgt til at udfærdige en speciallægeerklæring.

For så vidt angår manglende medvirken vedr.

oplysningsskemaet henvises til Ankestyrelsens principmeddelelse 100-16, hvoraf det fremgår, at anvendelsen af Mit Sygefravær er obligatorisk, når sygefraværet er anmeldt via NemRefusion.

Fritagelse for modtagelse af digital post undtager ikke borgeren fra at anvende Mit Sygefravær.

At borgeren ikke kan anvende Mit Sygefravær eller har misforstået vejledningen til Mit Sygefravær, er ikke en rimelig grund til at undlade at indsende oplysningsskemaet, hvis borgeren ikke kontakter kommunen inden for den fastsatte frist.

Der var først ret til genoptagelse af udbetalingen af sygedagpenge efter kommunens modtagelse af oplysningsskemaet.

Se endvidere Ankestyrelsens principmeddelelse 13-11, hvoraf det fremgår, at en sygedagpengemodtager ikke havde indsendt oplysningsskema og derfor ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning.

Der var først ret til genoptagelse af udbetalingen af sygedagpenge ved kommunens modtagelse af oplysningsskemaet.

Konkrete omstændigheder ved kommunens vejledning i forbindelse med partshøringen gjorde dog, at borgeren fik genoptaget udbetalingen af sygedagpenge fra et tidligere tidspunkt.

Se herudover Ankestyrelsens principmeddelelse 187-09, hvoraf det fremgår, at sygedagpengene bortfaldt, da borgeren ikke havde afleveret oplysningsskemaet rettidigt til kommunen.

Det forhold, at borgeren troede, at det ikke var nødvendigt at aflevere oplysningsskemaet rettidigt til kommunen, når arbejdet delvist var genoptaget, var ikke en rimelig grund til ikke at medvirke ved kommunens opfølgning.

Borgeren var udførligt af kommunen blevet orienteret om de sygedagpengemæssige konsekvenser af ikke at aflevere oplysningsskemaet rettidigt til kommunen.

Der var ved de daværende lovbemærkninger til bestemmelsen om manglende medvirken udtrykkeligt taget stilling til, at retsfølgen skulle være, at sygedagpengene bortfaldt.

Se yderligere Ankestyrelsens principmeddelelse 111-09, hvoraf det fremgår, at der ikke var en rimelig grund til, at sygemeldte ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning, hvorfor retten til sygedagpenge bortfaldt.

Det kunne på baggrund af sygemeldtes svar på partshøring ikke med tilstrækkelig sikkerhed antages, at oplysningsskemaet ikke var kommet frem til sygemeldte.

Der var heller ikke ved kommunens henvendelse til Post Danmark oplyst om uregelmæssigheder i postgangen.

Brevet var heller ikke kommet retur til kommunen.

Sygemeldte var endvidere i oplysningsskemaet orienteret om de sygedagpengemæssige konsekvenser af manglende medvirken ved kommunens opfølgning.

Der var udførligt i lovbemærkningerne til bestemmelsen i lovens regel om standsning af sygedagpenge ved manglende medvirken til kommunens opfølgning uden rimelig grund udtrykkeligt taget stilling til, at retsfølgen skulle være, at sygedagpengene bortfaldt.

Der skulle således foreligge ganske særlige grunde for at tilsidesætte retsfølgen, selv om retsfølgen var byrdefuld.

Der forelå på baggrund af sygemeldtes svar på partshøring og oplysning fra Post Danmark ikke ganske særlige grunde.

Se også Ankestyrelsens principmeddelelse 11-07, hvorefter en kommune ikke kunne standse sygedagpengeudbetalingen til en psykisk syg lønmodtager eller refusionen til dennes arbejdsgiver med den begrundelse, at lønmodtageren ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning.

Begrundelsen var, at kommunen ikke fra lønmodtagerens læge og psykolog havde indhentet oplysninger til brug for en vurdering af, hvorvidt lønmodtagerens manglende medvirken havde en utvivlsom sammenhæng med dennes psykiske lidelse.

Hvis dette havde været tilfældet, ville det have været en rimelig grund til den manglende medvirken.

Se herudover Ankestyrelsens principmeddelelse 19-24, hvor af det fremgår, at det ikke skal have konsekvenser for den sygemeldte, alene fordi der ikke er ringet afbud til en opfølgningssamtale.

Hvis sygemeldte melder afbud, f.eks. til en opfølgningssamtale, vil afbuddet i sig selv heller ikke kunne betragtes som medvirken i sygedagpengelovens forstand.

Det afgørende er, om den sygemeldte har haft en rimelig grund til ikke at deltage i kommunens opfølgning, og det skal i den enkelte sag vurderes, om sygemeldte har haft en rimelig grund til ikke at medvirke.

Se tillige Ankestyrelsens principmeddelelse D-16-08, hvoraf det fremgår, at et udfyldt oplysningsskema blev anset for rettidig returneret ved aflevering inden for svarfristen til arbejdsgiver, som ikke var rette modtager, men som var en anden afdeling af kommunen end sygedagpengekontoret.

Retten til sygedagpenge/refusion bortfaldt derfor ikke.

Se desuden Ankestyrelsens principmeddelelse D-5-08, hvoraf det fremgår, at manglende opmærksomhed på fristen for at indsende oplysningsskemaet til kommunen ikke var en rimelig grund til at indsende oplysningsskemaet for sent.

Retten til dagpenge bortfaldt derfor.

Det er uden betydning for afgørelsen, om overskridelsen af fristen konkret havde haft betydning for kommunens opfølgning i sagen.

Se endelig Ankestyrelsens principmeddelelse D-7-07, hvoraf det fremgår, at en borger ikke var berettiget til sygedagpenge fra kommunen, idet borgeren uden rimelig grund havde undladt at medvirke til kommunens opfølgning ved ikke at returnere udfyldt oplysningsskema.

Det forhold, at borgeren efterfølgende anførte, at oplysningsskemaet ikke havde været vedlagt kommunens brev, hvori borgeren var blevet anmodet om at udfylde skemaet, ændrede ikke herpå.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at sygemeldte burde have reageret over for kommunen ved modtagelse af kommunens brev med hensyn til manglende oplysningsskema, når det klart og tydeligt fremgik af kommunens brev, at der var vedlagt et oplysningsskema, som skulle udfyldes og returneres inden for en bestemt frist.

Udeblivelse fra samtale , se principmeddelelse 3-20, der fastslår, at da retten til sygedagpenge ophører dagen efter, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt, sker der ikke bortfald af retten til sygedagpenge, hvis den sygemeldte medvirker samme dag.

Hvis den sygemeldte eksempelvis udebliver fra en opfølgningssamtale og senere samme dag tilkendegiver at ville medvirke ved kommunens opfølgning, vil der som udgangspunkt ikke ske et bortfald af retten til sygedagpenge.

Den sygemeldte vil i det tilfælde have medvirket i tilstrækkeligt omfang den samme dag, selvom den pågældende er udeblevet fra en opfølgningssamtale.

Den sygemeldte vil dermed samme dag opfylde betingelserne for at modtage sygedagpenge, før der når at ske et bortfald.

Det afgørende er, om den sygemeldte ved sin adfærd kan anses for at medvirke samme dag og derfor opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge.

Se også Ankestyrelsens principmeddelelse D-8-07, hvoraf det fremgår, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at en kommune ikke på forhånd kunne standse sygedagpengene efter udeblivelse fra et opfølgningsmøde, når der ikke var truffet en afgørelse om eventuel berettigelse til sygedagpenge.

Det kunne lægges til grund, at kommunen ud fra planlægningshensyn kunne planlægge og indkalde den sygemeldte til et opfølgningsmøde, inden der var truffet afgørelse om berettigelsen til dagpenge, således at 8 ugers fristen kunne overholdes.

Udeblivelse fra opfølgningsmødet kunne imidlertid først få retsvirkning, når kommunen havde truffet afgørelse om, at ansøger var berettiget til sygedagpenge.

Postforsendelse , se principmeddelelse 67-11, hvoraf det fremgår, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ikke fandt det godtgjort, at en sygedagpengemodtager uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning i sygedagpengesagen.

Beskæftigelsesudvalget fandt det ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at sygedagpengemodtageren havde modtaget kommunens brev med anmodning om indsendelse af skema.

Ifølge Beskæftigelsesudvalgets praksis antages et brev befordret med Post Danmark normalt for at være kommet frem til adressaten.

Sygedagpengemodtageren og vedkommendes arbejdsgiver havde imidlertid oplyst, at der var i alt fire brevet fra kommunen, som de ikke havde modtaget.

På den baggrund fandt Beskæftigelsesudvalget, at kommunens procedure for afsendelse af brevet skulle undersøges nærmere.

Udvalget hjemviste således sagen til Beskæftigelsesankenævnet.

Manglende medvirken vedr.

oplysningsskema og opfølgningssamtale.

Se Ankestyrelsens principmeddelelse 83-19, der fastslår, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning m.v. Retten til sygedagpenge bortfalder desuden, så længe den sygemeldte afviser at lade sig indlægge på sygehus, afviser at modtage nødvendig lægebehandling, eller afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bortfald af sygedagpenge er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Orienteringen om konsekvenserne ved manglende medvirken skal være utvetydig.

Det beror på en konkret vurdering af ordlyden, om orienteringen er utvetydig.

Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at kommunen har gengivet lovteksten, eksempelvis i indkaldelsen til en opfølgningssamtale.

Det er heller ikke tilstrækkeligt, at kommunen har orienteret om, at retten til sygedagpenge kan bortfalde, eller at manglende medvirken kan få betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpenge.

Kommunen skal derfor skriftligt orientere den sygemeldte om, at retten til sygedagpenge bortfalder ved manglende medvirken, medmindre den sygemeldte har en rimelig grund til ikke at medvirke.

Orienteringen om konsekvenserne skal som udgangspunkt gives hver gang inden en samtale eller en henvisning til et tilbud.

En orientering givet på et tidligere tidspunkt kan være tilstrækkelig.

Det kan eksempelvis være i en situation, hvor tidspunktet for en opfølgningssamtale ændres.

Det er en konkret vurdering, om det er tilstrækkeligt, at orienteringen er givet på et tidligere tidspunkt.

Følgende momenter kan eksempelvis indgå i vurderingen og tale for, at en orientering givet på et tidligere tidspunkt er tilstrækkelig

– at det kun er tidspunktet for samtalen, der ændres

– at det ændrede tidspunkt er aftalt inden den oprindelige samtale

– at det nye tidspunkt ligger kort tid efter aftalen om at ændre tidspunktet

– at det ændrede tidspunkt sker efter ønske fra den sygemeldte.

Lov om sygedagpenge

§ 8.

Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygemeldtes behov og forudsætninger, herunder den sygemeldtes helbredstilstand, jf. dog § 13 f.

Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.

Stk. 2.

Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. § 9.

Stk. 3.

Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. og iværksætte den relevante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til arbejde, jf. §§ 11-17.

Stk. 4.

For sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, anvendes reglerne i § 10 a.

Lov om sygedagpenge

§ 9.

Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger.

Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejdspladserne.

Stk. 2.

Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik, fleksjob eller førtidspension.

Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte.

Lov om sygedagpenge

§ 10.

Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen og ved hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen, herunder om frister og sagsgange for tilvejebringelse af lægeattester til brug for første opfølgning og om udsendelse af oplysningsskema i forbindelse med anmodning om iværksættelse af en tidlig opfølgning, jf. §§ 7c og 7 e.

Lov om sygedagpenge

§ 10 a.

For sygemeldte med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, tilrettelægges opfølgningen således, at kommunen ikke skal indhente et oplysningsskema efter § 11, hvis sagen er tilstrækkeligt belyst i forhold til kommunens opfølgning.

Lov om sygedagpenge

§ 11.

Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge.

Stk. 2 .

Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger, herunder om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og sygdommens karakter, til brug for kommunen.

Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.

Stk. 3 .

Kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager medmindre oplysningsskemaet i medfør af regler fastsat efter § 10, stk. 2, er sendt til den sygemeldte i forbindelse med anmodning om tidlig opfølgning efter §§ 7 c og 7 d. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen.

Lov om sygedagpenge

§ 11 a.

Kommunen skal til brug for den første opfølgning, jf. § 13 b, anmode om en lægeattest med den praktiserende læges vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt, for at opfølgningen kan finde sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Stk. 2.

Til brug for vurderingen efter stk. 1 skal lægen have den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde.

Hvis den sygemeldte er i arbejde, skal lægen også have arbejdsgiverens eventuelle oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde, jf. § 7 c, stk. 2 og § 40, stk. 4.

Stk. 3.

Den praktiserendes læges vurdering afgives på en attest godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Lægeattesten betales af kommunen.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunen digitalt skal anmode om en lægeattest og om, at kommunen skal modtage den udfyldte lægeattest digitalt.

§ 11 b.

Den sygemeldte skal efter anmodning fra kommunen medvirke til, at den sygemeldtes praktiserende læge kan udarbejde en lægeattest til brug for den første opfølgning i kommunen, jf. § 13 b.

§ 11 c.

Kommunen indhenter i tilknytning til den første opfølgning en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, jf. § 11 a, hvis den sygemeldte ønsker det, og kommunen ikke forud for opfølgningssamtalen har indhentet en.

Lov om sygedagpenge

§ 13 b.

Kommunen skal følge op mindst én gang inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag, jf. dog § 13 f.

Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2.

Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte.

Herudover følger kommunen op, når der vurderes at være behov herfor.

Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

Kommunen beslutter, om den første opfølgning skal ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog stk. 4 og 5.

Efter den første opfølgning kan den sygemeldte vælge, om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.

Kommunen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at der er behov for det, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

Har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 c eller 7 e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte senest 2 uger efter, at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. dog stk. 3.

Det samme gælder, hvis det inden samtalen ikke er muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge.

Stk. 3.

Ønsker den sygemeldte ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning herom, jf. § 7 c, afholder kommunen den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. stk. 1.

Stk. 4.

Den første opfølgningssamtale skal ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, hvis den sygemeldte ønsker det.

Stk. 5.

Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby).

Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Stk. 6.

Sygemeldte, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, er omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet, i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning.

Stk. 7.

Sygemeldte skal efter den første opfølgningssamtale selv booke samtaler digitalt.

Stk. 8.

Kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer, at der konkret foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte ikke forventes at kunne booke samtalen.

Lov om sygedagpenge

§ 13 f.

Hvad angår sygemeldte i et ansættelsesforhold, der forventes at blive raskmeldte senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag, skal kommunen uanset § 13 b, stk. 1, 1. pkt., ikke følge op med henblik på at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiver ønsker det, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 .

Kommunen kan efter en konkret vurdering beslutte, at den sygemeldte skal deltage i opfølgning efter § 13 b, stk. 1, 1. pkt., uanset at den sygemeldte forventes at blive raskmeldt senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag.

Endvidere har den sygemeldte ret til at få en samtale.

Stk. 3.

Hvad angår sygemeldte omfattet af stk. 1, som bliver ledige eller som ikke er raskmeldte inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag, skal der følges op efter reglerne i § 13 b, stk. 1, 3.-8. pkt.

Lov om sygedagpenge

§ 13 c.

Indsatsen for sygemeldte kan bestå af gradvis tilbagevenden samt tilbud og mentorstøtte efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For sygemeldte, som ud over de helbredsmæssige forhold har andre udfordringer i forhold til mulighederne for at vende tilbage til arbejde, og som har behov for en tværfaglig indsats, kan indsatsen også bestå af en indsats efter anden lovgivning.

Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand.

Stk. 2.

Kommunen skal ved første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om jobmål, beskæftigelsesindsats og eventuelt tværfaglig indsats, jf. dog § 13 e.

Aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For sygemeldte i et ansættelsesforhold er der ikke krav om, at aftalen indeholder jobmål og indgår i »Min Plan«.

Aftalen justeres løbende.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 40.

Personer omfattet af § 6, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en »Min Plan« for indsatsen.

1. pkt. gælder dog ikke for personer omfattet af § 6, nr. 6, som er i job.

Stk. 2 .

---

§ 41 .

»Min Plan« beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få personen i varigt job, herunder med få ugentlige timer, på det ordinære arbejdsmarked.

For personer, der har et uddannelsespålæg efter § 30, beskriver planen den uddannelsesrettede indsats.

For personer omfattet af § 6, nr. 6, som driver selvstændig virksomhed og § 6, nr. 7, som er i job eller driver selvstændig virksomhed, beskriver planen indsatsen for at fastholde personen i jobbet.

Stk. 2 .

»Min Plan« skal indeholde oplysninger om

1) Jobmål for personer omfattet af § 6, nr. 1-3, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10.

2) Job- og uddannelsesmål for personer omfattet af § 6, nr. 1, som har et uddannelsespålæg efter § 30, og personer omfattet af § 6, nr. 4-7 og 11-13.

3) Aftaler om og krav til jobsøgning.

4) Tilbud efter kapitel 11-14.

5) Aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov, for personer omfattet af § 6, nr. 3 og 5-7, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 11.

6) Øvrige aftalte indsatser.

Stk. 3 .

Jobmål skal så vidt muligt være rettet mod job inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

For personer omfattet af § 6, nr. 6, som driver selvstændig virksomhed og § 6, nr. 7, som er i job eller driver selvstændig virksomhed, skal jobmålet være rettet mod tilbagevenden til jobbet.

Stk. 4 .

---

Stk. 5 .

---

Lov om sygedagpenge

§ 15.

Ved den første samtale med den sygemeldte efter § 13 b, stk. 1, skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes situation og behov for indsats, herunder om den sygemeldte er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension.

Vurderingen sker på baggrund af den sygemeldtes egne oplysninger om muligheder for at arbejde, de lægelige oplysninger og øvrige oplysninger i sagen, jf. stk. 3-6, herunder arbejdsgiverens oplysninger.

Stk. 2.

På baggrund af hver efterfølgende samtale skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats.

Stk. 3.

Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. § 7 b, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen.

Stk. 4.

Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvist tilbage til arbejdet, jf. § 10, stk. 1, og § 17.

Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes det i den konkrete sag.

Stk. 5 .

I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den sygemeldte helt

eller gradvist kan vende tilbage til arbejdspladsen.

Kommunen kan dog undlade at kontakte arbejdspladsen, hvis

1) kommunen og den sygemeldte aftaler, at den sygemeldte selv varetager kontakten til arbejdspladsen, eller

2) sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel 11, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 6.

Kommunen skal ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie.

Lov om sygedagpenge

§ 17.

Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under sygdomsforløbet.

Stk. 2.

Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt.

Stk. 3.

Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte.

Lov om sygedagpenge

§ 7 c.

En arbejdsgiver, der ikke forventer, at lønmodtageren vil blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, kan inden for de første 5 uger af fraværet anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. § 13 b, stk. 2.

Stk. 2.

En arbejdsgivers anmodning efter stk. 1 om tidlig opfølgning skal ske via NemRefusion.

I forbindelse med anmodningen om tidlig opfølgning kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.

Stk. 3.

En arbejdsgiver, der fremsætter anmodning efter stk. 1 om, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning, skal fortsat anmelde fraværet efter reglerne i § 40.

Arbejdsgiveren har mulighed for at anmelde fraværet i forbindelse med, at arbejdsgiveren anmoder kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.

§ 7 d. Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra NemRefusion orienteres om arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning efter § 7 c, stk. 1, og om de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet i denne forbindelse.

Stk. 2.

Lønmodtageren kan modsætte sig, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning efter § 7 c.

Herefter sker opfølgningen senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. § 13 b, stk. 3.

Stk. 3.

Er den sygemeldte indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning, oplyser den sygemeldte kommunen om sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde, medmindre arbejdsgiveren allerede efter den sygemeldtes opfattelse har givet fyldestgørende oplysninger herom, jf. § 7 c, stk. 2.

§ 7 e.

En sygemeldt, der ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger efter første fraværsdag, kan anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.

Lov om sygedagpenge

§ 13 b.

[.

.

.

]

Stk. 2.

Har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 c eller 7 e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte senest 2 uger efter, at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. dog stk. 3.

Det samme gælder, hvis det inden samtalen ikke er muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge.

Stk. 3.

Ønsker den sygemeldte ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning herom, jf. § 7 c, afholder kommunen den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. stk. 1.

[.

.

.

]

§ 40.

[.

.

.

]

Stk. 3.

En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 14 dage efter første fraværsdag.

[.

.

.

]

1)

Kalenderdage

2)

Alle dage, undtagen lørdage, søn- og helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag, grundlovsdag og fredag efter Kristi himmelfartsdag

Lov om sygedagpenge

§ 7 a.

Arbejdsgiveren skal indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet.

Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag.

Stk. 2.

Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk.

Lønmodtagerens manglende medvirken i samtalen har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indkalde til samtale, hvis lønmodtageren er i opsagt stilling og fratræden sker inden 8 uger efter den første sygedag.

Stk. 4.

Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer for afholdelsen af de personlige samtaler, der er nævnt i stk. 1, herunder retningslinjer, der fraviger stk. 2, 1. pkt., og stk. 3.

Lov om sygedagpenge

§ 7 b.

Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra første sygedag.

Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen.

Planen beskriver, hvordan lønmodtageren hurtigst muligt kan vende helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen.

Lønmodtageren kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan.

Stk. 2.

Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke skal udarbejdes en fastholdelsesplan, kan arbejdsgiveren afslå det.

Stk. 3.

Hvis den syge lønmodtager har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, skal lønmodtageren tage planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen, efter at planen er udarbejdet.

Stk. 4.

Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer for udarbejdelse af en fastholdelsesplan som nævnt i stk. 1.

Lov om sygedagpenge

§ 36.

Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig sygemelding eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding i hænde på anden fraværsdag.

Søn- og helligdage medregnes ikke.

Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at lønmodtageren afleverer den skriftlige sygemelding den dag, hvor arbejdet genoptages.

Stk. 3.

Hvis den skriftlige sygemelding afleveres efter fristens udløb, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft sygemeldingen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget sygemeldingen.

Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren ikke senest anden arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller forsinkelse.

Lov om sygedagpenge

§ 36 a.

En arbejdsgiver kan forlange en lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring, af en lønmodtager ved kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær.

Lægeerklæringen har til formål at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde.

Lægeerklæringen består af to dele.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fællesskab første del af erklæringen på baggrund af en samtale.

I erklæringen beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Stk. 3.

Lægen udfylder anden del af erklæringen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og oplysningerne i den første del af erklæringen.

Denne del indeholder lægens vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i lønmodtagerens sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger.

Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Erklæringen betales af arbejdsgiveren.

Stk. 5.

Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen efter stk. 2 med et rimeligt varsel.

Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen.

Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det.

Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres.

Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i samtalen.

Stk. 6.

Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde.

Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen.

Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde inden for fristen.

Lov om sygedagpenge

§ 21.

Retten til sygedagpenge bortfalder,

1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6 med undtagelse af § 11 b, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde,

2) […]