DK
Vejledning om forsyning med teknisk vand
Table of Provisions (105)
Statutory Text (105 Articles)
Vejledning om forsyning med teknisk vand
Indhold
1.
Introduktion og baggrund
1.1.
Baggrund
1.2.
Opbygning af vejledningen
2.
Overordnet om reglerne i loven
2.1.
Forholdet til øvrige regler
2.2.
Overordnede procesdiagrammer over lovens regler
3.
Formål og definitioner (lovens kapitel 1)
3.1.
Lovens formål
3.2.
Anvendelsesområde
3.3.
Definitioner
3.3.1.
Vandselskaber
3.3.2.
Drikkevand
3.3.3.
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand
3.3.4.
Teknisk vand-selskab
3.3.5.
Kommunalt teknisk vand-selskab
3.3.6.
Leverandører (af teknisk vand)
3.3.7.
Aftagere (af teknisk vand)
3.3.8.
Forsyning med teknisk vand
3.3.9.
Kommunen, kommunalt selskab
3.3.10.
Salg af teknisk vand
3.3.11.
Serviceselskab
4.
Forsyningsvilkår (lovens kapitel 2)
4.1.
Leveringsvilkår
4.1.1.
Aftaler med de enkelte aftagere
4.1.2.
Krav vedr.
anvendelse til andre formål end drikkevandsformål
5.
Vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber (lovens kapitel 3)
5.1.
Kategorier af vandselskaber
5.2.
Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1
5.2.1.
Hovedvirksomhed, herunder udnyttelse og salg af egne ressourcer
5.2.2.
Forsyning med teknisk vand som tilknyttet virksomhed
5.3.
Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5
6.
Organisering og finansiering af kommunale teknisk vand-selskaber (lovens kapitel 4 og 5)
6.1.
Forsyning med teknisk vand i egen og andre kommuner
6.1.1.
Forsyning i egen kommune: Model 1
6.1.2.
Forsyning i andre kommuner: Model 2
6.1.3.
Forsyning i andre kommuner: Model 3
6.1.4.
Overordnet procesdiagram: Kommuners geografiske forsyning med teknisk vand
6.2.
Kommuners udøvelse af forsyning med teknisk vand
6.2.1.
Kommercielle vilkår
6.2.2.
Kapitalselskaber
6.2.3.
Udelukkende forsyningsaktiviteter med teknisk vand
6.2.4.
Meddelelse om ejerskab af teknisk vand-selskab
6.2.5.
Serviceselskaber
6.3.
Kommunal finansiering af forsyning med teknisk vand
6.3.1.
Kommunalt tilskud og lånegaranti
6.3.2.
Kommunalt indskud i teknisk vand-selskab
6.3.3.
Kommunalbestyrelsesbeslutning
6.3.4.
Eksisterende kommunale lånegarantier
7.
Kommunal modregning (lovens kapitel 6)
7.1.
Krav til kommuners registrering af uddelinger og vederlag
7.1.1.
Kommuner omfattet af krav om registrering af uddelinger og vederlag
7.1.2.
Uddelinger og vederlag omfattet af krav om registrering og indberetning
7.2.
Kommuners indberetning af registreringer
7.3.
Vandsektortilsynets myndighedsopgave ift.
indberetning
7.3.1 Vandsektortilsynets afgørelse ift.
indberetning
7.3.2.
Vandsektortilsynets meddelelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
7.4.
Modregning ift.
teknisk vand-selskaber og vandselskaber
8.
Tilsyn mm.
(lovens kapitel 7, 8 og 9)
8.1.
Ankestyrelsens tilsyn
8.2.
Vandsektortilsynets indhentning af oplysninger
8.2.1.
Proces for påbud
8.3.
Behandling af oplysninger
8.4.
Gebyr
8.4.1.
Vandsektortilsynets opgaver omfattet af gebyrfinansiering
8.4.2.
Fastsættelse og opkrævning af gebyrer
8.5.
Straf
9.
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser (lovens kapitel 10)
9.1.
Eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand
9.2.
Eksisterende kommunale lånegarantier
9.3.
Meddelelse om kommunale teknisk vand-selskaber
10.
Ændringer i anden lovgivning (lovens kapitel 11)
10.1.
Præcisering af definitionen af vandforsyningsaktiviteter
10.2.
Kommuners behandling af spildevand som af affald egnet til nyttiggørelse
10.3.
Definition af drikkevand
Oversigt over tabeller og diagrammer i vejledningen
Tabel 1.1: Overblik over vejledningens opbygning i afsnit efter lovens kapitler
Tabel 2.1: Overordnet procesdiagram over selskabstyper ift.
loven
Tabel 2.2: Overordnet inddeling af lovens kapitler ift.
forskellige selskabstyper
Tabel 3.1: Oversigt over definitioner og begreber anvendt i vejledningen
Tabel 3.2: Overordnet inddeling af vandselskaber som det er relevant ift.
forsyning med teknisk vand
Tabel 3.3: Skitseret flowdiagram til at identificere forsyningsaktiviteter med teknisk vand
Tabel 3.4: Overordnet inddeling i hhv.
teknisk vand-selskaber og leverandører af teknisk vand
Tabel 5.1: Overordnet inddeling af selskaber ift.
udøvelse af forsyning med teknisk vand og selskabstype
Tabel 6.1: Skitseret flowdiagram over kommuners geografiske udøvelse af forsyning med teknisk vand
Tabel 6.2: Eksempler på modeller for kommunalt ejerskab af teknisk vand-selskab
1.
Introduktion og baggrund
Denne vejledning uddyber reglerne i følgende regelsæt, som vedrører forsyning med teknisk vand
Desuden henviser vejledningen til følgende øvrige regler på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område
Herudover henviser vejledningen til følgende regler på Miljø- og Ligestillingsministeriets område fsva.
definitionen af drikkevand
Endelig henviser vejledningen til følgende øvrige regler
Vejledningen er udtryk for Energistyrelsens fortolkning af de pågældende bestemmelser i lovgivningen.
Indholdet er alene vejledende.
I tilfælde af uenighed om forståelsen af reglerne træffes den endelige afgørelse af domstolene.
1.1.
Baggrund
Teknisk vand er en fælles betegnelse for vand, som ikke skal anvendes som drikkevand.
Teknisk vand kan bruges i sammenhænge, hvor der ikke er krav om, at der skal anvendes drikkevand, og hvor vandet kan have forskellige kvaliteter afhængigt af de specifikke behov i de enkelte industrier.
Teknisk vand kan produceres fra en lang række vandkilder, herunder renset spildevand, overfladevand, havvand og forurenet eller terrænnært grundvand.
Kvaliteten af teknisk vand kan desuden spænde fra ultrarent vand over vand af drikkevandskvalitet til vand med en lavere kvalitet end drikkevand.
Flere industrier, herunder Power-to-X (PtX) og life science, efterspørger store mængder vand.
Den hidtidige regulering af vandsektoren gjorde det lettest at anvende drikkevand, bl.a. pga.
uklare regler omkring vandselskabers forsyning med andet vand end drikkevand.
Industriens forbrug kan dog i mange tilfælde blive dækket af teknisk vand, som kan være baseret på f.eks. renset spildevand, højtstående grundvand eller havvand.
Loven sikrer, at teknisk vand kan produceres og handles på markedsvilkår i modsætning til drikke- og spildevand.
Teknisk vand-selskaber vil derfor ikke have tilslutnings- og forsyningspligt eller være underlagt monopolregulering.
1.2.
Opbygning af vejledningen
Nærværende vejlednings opbygning i afsnit følger lovens inddeling i 11 kapitler
Tabel 1.1: Overblik over vejledningens opbygning i afsnit efter lovens kapitler.
•
Lov nr. 700 af 20. juni 2025 om forsyning med teknisk vand (i denne vejledning herefter omtalt som ”loven”).
•
Bekendtgørelse nr. 881 af 24. juni 2025 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed fsva.
forsyningsaktiviteter med teknisk vand som udøves af vandselskaber som tilknyttet virksomhed.
•
Bekendtgørelse nr. 880 af 24. juni 2025 om kommuners indberetninger efter lov om forsyning med teknisk vand.
•
Bekendtgørelse nr. 823 af 24. juni 2025 om gebyr for Vandsektortilsynets sagsbehandling efter lov om forsyning med teknisk vand.
•
Spildevandsbetalingsloven: Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (lovbekendtgørelse nr. 1243 af 27. oktober 2025).
•
Vandsektorloven: Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven) (lovbekendtgørelse nr. 265 af 6. marts 2025).
•
Lov om kommuners afståelse af vandselskaber (lov nr. 1242 af 27. oktober 2025) (herefter omtalt som ”stoploven”).
•
Vandforsyningsloven: Lov om vandforsyning m.v. (lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024) med efterfølgende ændringer.
•
Drikkevandsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (bekendtgørelse nr. 1272 af 31. oktober 2025).
•
Selskabsloven: Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) (lov nr. 331 af 20. marts 2025).
Introduktion og baggrund
Afsnit 1 i nærværende vejledning.
Heri beskrives lovens baggrund og vejledningens indhold.
Overordnet om reglerne i loven
Afsnit 2 i nærværende vejledning.
Heri introduceres det overordnede indhold af reglerne.
Kapitel 1: Formål og definitioner
Afsnit 3 i nærværende vejledning.
Heri defineres bl.a. det centrale begreb forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Kapitel 2: Forsyningsvilkår
Afsnit 4 i nærværende vejledning.
Heri uddybes de regler, der knytter sig til teknisk vand-selskaber generelt, herunder redegøres for konsekvensen af fravær af monopolregulering etc.
Kapitel 3: Vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber
Afsnit 5 i nærværende vejledning.
Heri uddybes de regler, der knytter sig til vandselskabernes forhold til forsyningsaktivitet med teknisk vand og teknisk vand-selskaber.
Kapitel 4: Organisering af kommunale forsyningsaktiviteter med teknisk vand og
Kapitel 5: Kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk vand
Afsnit 6 i nærværende vejledning.
Heri uddybes de regler, der knytter sig til kommuners deltagelse i og udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Kapitel 6: Kommunal modregning
Afsnit 7 i nærværende vejledning.
Heri uddybes de regler, der knytter sig til modregning for kommuner, der ejer teknisk vand-selskaber.
Kapitel 7: Tilsyn, oplysningspligt og behandling af oplysninger,
Kapitel 8: Gebyrer for Vandsektortilsynets opgavevaretagelse og
Kapitel 9: Straf
Afsnit 8 i nærværende vejledning.
Heri uddybes de regler, der knytter sig til særligt Vandsektortilsynets tilsyn med modregning, herunder gebyrbetaling for tilsynet, foruden strafbestemmelser.
Kapitel 10: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Afsnit 9 i nærværende vejledning.
Heri uddybes de regler, der knytter sig til reglernes ikrafttrædelse, herunder overgang til reglerne.
Kapitel 11: Ændringer i anden lovgivning
Afsnit 10 i nærværende vejledning.
Heri beskrives de øvrige regelændringer, der knytter sig til reglernes ikrafttrædelse.
2.
Overordnet om reglerne i loven
Reglerne i lov om forsyning med teknisk vand vedrører de organisatoriske og økonomiske regler for udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Loven indeholder overordnet set følgende hovedelementer
De enkelte elementer beskrives i de efterfølgende afsnit.
Mange af lovens elementerne er kun relevante for kommunalt ejede teknisk vand-selskaber og vandselskaber omfattet af vandsektorloven, mens kun en begrænset del af reglerne omfatter øvrige selskaber, virksomheder og aktører, som uddybet i tabel 2.2.
2.1.
Forholdet til øvrige regler
Det skal bemærkes, at loven ikke ændrer ved øvrige regelsæt, ud over hvad der specifikt er nævnt i lovens §§ 16-23, uddybet i afsnit 10.
Eksisterende regler, der fortsat er gældende for forsyning med teknisk vand, er f.eks. regler vedrørende
Listen er ikke udtømmende, og forsyning med teknisk vand kan blive omfattet af andre regelsæt i fremtiden.
Dette betyder bl.a., at et teknisk vand-selskab (og øvrige selskaber og aktører), der udleder spildevand som et resultat af produktion, brug og/eller levering af teknisk vand, skal følge gældende regler for udledning af spildevand til naturen eller tilslutning af spildevand til kloak.
2.2.
Overordnede procesdiagrammer over lovens regler
Loven regulerer forsyningsaktiviteter med teknisk vand ud fra følgende overordnede inddeling efter aktivitet og selskabstype
Tabel 2.1: Overordnet procesdiagram over selskabstyper ift.
loven.
Loven regulerer alene forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Salg af teknisk vand jf. definitionen i afsnit 3.3.10 (såsom renset spildevand eller forurenet grundvand) uden et egentligt forsyningsled er ikke omfattet af loven og dermed heller ikke af forbuddet i lovens kapitel 3.
Dette er yderligere uddybet i afsnit 3.3.3 om definition af forsyningsaktiviteter med teknisk vand og afsnit 5 om vandselskaber.
De forskellige dele af loven regulerer overordnet set forskellige selskabstyper således
Tabel 2.2: Overordnet inddeling af lovens kapitler ift.
forskellige selskabstyper.
Se desuden afsnit 3.3.1 for en uddybning af vandselskaber efter vandsektorlovens § 2, stk. 1 hhv.
5.
•
Ny forsyningsart: Forsyning med teknisk vand defineres som ny forsyningsart og adskilles fra forsyningsarterne vandforsyning hhv.
spildevandsforsyning.
Uddybes i afsnit 3 om formål og definitioner.
•
Markedsvilkår: Forsyningsaktiviteter med teknisk vand er i sig selv ikke omfattet af den økonomiske regulering, herunder hvile i sig selv-princippet, regler om takstfastsættelse m.v. eller miljøregler, herunder forsyningspligt, krav til kvaliteten af det leverede teknisk vand m.v. Uddybes i afsnit 4 om forsyningsvilkår (bemærk dog reglerne for vandselskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand).
•
Vandselskaber: Som udgangspunkt må vandselskaber ikke udøve forsyning med teknisk vand.
Der er dog to undtagelser til dette, som uddybes i afsnit 5 om vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber
◦
Større vandselskaber (vandsektorlovens § 2, stk. 1) må udøve forsyning med teknisk vand som tilknyttet virksomhed, og de må herudover fortsat sælge overskuds- og restprodukter (såsom renset spildevand) til, og være i samme koncern som, et teknisk vand-selskab.
◦
Mindre vandselskaber (vandsektorlovens § 2, stk. 5) er ikke omfattet af forbuddet og må udøve forsyning med teknisk vand inden for lovens regler og reglerne for vandforsyning.
•
Kommuner: Kommuner må udøve forsyning med teknisk vand på en række betingelser uddybet i afsnit 6 om organisering og finansiering af kommunale teknisk vand-selskaber, bl.a.
◦
Kommunen må forsyne med teknisk vand til aftagere inden for egen kommunegrænse og på en række betingelser til aftagere uden for egen kommunegrænse.
◦
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand skal som udgangspunkt ske i et kapitalselskab, der ikke må udøve andet end forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
◦
Kommunen må stille indskud, men må ikke efterfølgende yde tilskud eller stille lånegaranti.
•
Modregning: Kommunen modregnes ved evt.
uddelinger og vederlag fra teknisk vand-selskaber til kommunen.
Uddybes i afsnit 7 og 8 om modregning.
•
Overgangsordning: For eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand er der en overgangsperiode frem til 31. december 2026.
Uddybes i afsnit 9 om ikrafttræden og overgangsbestemmelser.
•
Udstedelse og overholdelse af tilslutningstilladelser, udledningstilladelser, indvindingstilladelser og miljøgodkendelser til f.eks. affaldshåndtering.
•
Vandselskabers forsyningspligt og tilslutningspligt til vandselskabers forsyning, f.eks. ift.
håndtering af spildevand fra produktion af teknisk vand.
•
Krav om drikkevand (dvs. ikke teknisk vand) i fødevarevirksomheder og lægemiddelfremstilling.
•
Planlovsregler og miljøvurderingsregler.
Forsyner anlægget udelukkende til anden anvendelse end drikkevand, og kommer vandet ikke fra drikkevand (bl.a. uddybet i tabel 3.3)?
Nej
→
Ikke forsyningsaktivitet med teknisk vand og derfor ikke omfattet af loven – hører under reglerne for vandforsyning
Ja: ↓
Forsyningsaktiviteten med teknisk vand er omfattet af loven
↓
Er selskabet et vandselskab efter vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5?
Nej
→
Selskabet er et teknisk vand-selskab jf. afsnit 3.3.4, dvs. ikke omfattet af økonomiske regulering m.v.
Ja: ↓
Er selskabet et vandselskab efter vandsektorlovens § 2, stk. 1?
Nej
→
Vandselskaber efter vandsektorlovens § 2, stk. 5, må udøve forsyningsaktivitet efter reglerne for vandforsyning jf. afsnit 5.3
Ja: ↓
Vandselskaber efter vandsektorlovens § 2, stk. 1, må kun udøve forsyningsaktivitet efter reglerne for tilknyttet virksomhed, ellers skal det ophøre eller udskilles i separat teknisk vand-selskab jf. afsnit 5.2 (bemærk dog overgangsordningen jf. afsnit 9.1)
Bemærk, at flowdiagrammet ikke indeholder alle detaljer, der er beskrevet nærmere i de relevante afsnit.
Selskab
Ejerskab
Omfattet af lovens
Kap.
1 og 2: Definitioner og forsyningsvilkår
Kap.
3: Vandselskaber
Kap.
4 og 5: Kommuners udøvelse af forsyning med teknisk vand
Kap.
6: Modregning
Vandselskab efter vandsektorlovens § 2, stk. 1, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand
Kommunalt
X
X
X
*
Ikke-kommunalt
X
X
*
Vandselskab efter vandsektorlovens § 2, stk. 5, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand
Kommunalt
X
X
*
Ikke-kommunalt
X
*
Teknisk vand-selskab
Kommunalt
X
X
X
Ikke-kommunalt
X
Selskab eller virksomhed, der ikke udøver forsyning med teknisk vand (f.eks. kun til eget forbrug eller salg uden levering)
Uanset ejerskab
Ikke omfattet af loven
*: Vandselskaber, der ikke er omfattet af lovens kapitel 6 om modregning, er fortsat er omfattet af stoplovens regler for modregning.
3.
Formål og definitioner (lovens kapitel 1)
I dette afsnit gennemgås lovens anvendelsesområde.
I afsnittet gennemgås også en række definitioner af udtryk og elementer, der anvendes i loven og vejledningen, herunder definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
3.1.
Lovens formål
Lovens formål fremgår af § 1, hvor følgende hensyn fremgår
Formålsbestemmelserne sikrer blandt andet, at kommuner og teknisk vand-selskaber m.v., som er omfattet af loven, skal anvende loven på en måde, der tager hensyn til, at den økonomiske risiko for vandforbrugerne begrænses.
Loven har ikke til formål at regulere miljøkrav for teknisk vand-selskaber.
Disse er fortsat reguleret igennem miljølovgivningen.
3.2.
Anvendelsesområde
Loven har et anvendelsesområde, som omfatter følgende parter (se også tabel 2.2 om elementer i reglerne)
Loven fastsætter ikke regler om tilsyn med reglerne i loven ud over Vandsektortilsynets tilsyn med modregning.
Loven fastsætter ikke regler for øvrige aktiviteter, der ikke udgør forsyningsaktiviteter med teknisk vand, eksempelvis
Loven fastsætter heller ikke øvrige regler omkring forsyning med teknisk vand inden for områder, der er reguleret af anden lovgivning, eksempelvis
Loven fastsætter desuden ikke kvalitetskrav til teknisk vand, da det vil afhænge af den konkrete anvendelse.
3.3.
Definitioner
I dette afsnit gennemgås dels lovens definitioner, dels en række øvrige definitioner af begreber, der anvendes i denne vejledning
Tabel 3.1: Oversigt over definitioner og begreber anvendt i vejledningen.
Definitionerne og begreberne uddybes i de følgende afsnit.
3.3.1.
Vandselskaber
I loven henvises til vandselskaber som defineret i vandsektorloven.
Overordnet set omfatter det følgende definitioner
1) Vandselskaber, som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune.
2) Vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1, og som i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 800.000 m 3 .
3) Vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og som i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 200.000 m 3 .
Grænserne i vandsektorlovens § 2, stk. 1, skal ses både for det pågældende vandselskab og samlet for alle vandselskaber af samme forsyningsart med helt eller delvist fælles ejerkreds, jf. vandsektorloven § 2, stk. 2
I loven om forsyning med teknisk vand skelnes mellem vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde under eller over 200.000 m 3 , men ikke særskilt mellem vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde under eller over 800.000 m 3 .
Derimod har det betydning, om vandselskabet er kommunalt ejet eller ej, da der er særskilte regler for kommuners udøvelse af forsyning med teknisk vand.
Overordnet set kan vandselskaber således i reglerne om forsyning med teknisk vand inddeles i følgende kategorier
Tabel 3.2: Overordnet inddeling af vandselskaber som det er relevant ift.
forsyning med teknisk vand.
Se desuden tabel 2.2 om, hvilke dele af loven, der gælder for de forskellige selskabstyper.
3.3.2 Drikkevand
Med loven blev drikkevand defineret direkte i vandforsyningslovens § 3, nr. 3, (i stedet for som tidligere i drikkevandsbekendtgørelsen) som følgende
Drikkevand er således defineret ud fra anvendelsen af vandet.
Drikkevandsbekendtgørelsen fastsætter krav til kvalitet og kontrol af drikkevand afhængig af den distribuerede/producerede vandmængde samt om vandet anvendes som led i kommerciel eller offentlig aktivitet, men disse varierende krav ændrer ikke ved den grundlæggende definition.
F.eks. rummer drikkevandsbekendtgørelsen undtagelser fra kravene til kvalitet og kontrol i §§ 5, 6 og 7 vedr.
bl.a. ”rent vand” til fødevarevirksomhed og anvendelse af vand fra tage til WC-skyl og tøjvask.
Disse anvendelser er dog fortsat definitionsmæssigt drikkevand, uanset at der ikke er krav til kvalitet og kontrol.
Lovens ændringer af vandforsyningslovens § 3 (i lovens § 18) består alene i at flytte definitionen af bl.a. drikkevand fra drikkevandsbekendtgørelsen til vandforsyningsloven – der er ikke ændret ved definitionen i den forbindelse.
Uddybet i afsnit 10.3.
3.3.3.
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand defineres i lovens § 2, nr. 1, som indvinding, behandling, transport og levering af vand, der udelukkende foretages med henblik på anden anvendelse end drikkevand, og som sker med henblik på levering af vandet til en eller flere aftagere efter aftale.
Det fremgår af lovens bemærkninger, at det er hele forsyningskæden , der skal tages i betragtning, når det skal vurderes, om der er tale om forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Dette vil således kunne omfatte bl.a. indvinding og evt.
forbehandling af råvand, transport af råvand, rensning/behandling af råvand eller anden produktion af behandlet vand, transport af behandlet vand og levering af behandlet vand til en eller flere aftagere, herunder via rørledninger, tankbiler eller på anden vis.
Det er ligeledes hele forsyningskæden i aktiviteten, der skal tages i betragtning, uanset om dele af aktiviteten udøves af forskellige aktører, f.eks. hvis indvindingen af vandet foretages af en anden aktør end den, der leverer vandet, eller hvis f.eks. en indvinding tillige anvendes til drikkevandsproduktion.
Den konkrete forsyningskæde vil afhænge af de konkrete forhold, herunder hvornår der er tale om indvinding eller tilsvarende, dvs. hvornår forsyningskæden kan anses for at begynde.
Eksempler på indvinding af forskellige former for råvand kan således være
Anvendelsen som andet end drikkevand medfører, at der skelnes mellem forsyning med teknisk vand og forsyning med drikkevand , jf. definitionen af drikkevand beskrevet oven for i afsnit 3.3.2.
Det er således ikke evt.
krav til kvalitet og kontrol, der definerer, om der er tale om forsyning med drikkevand, men anvendelsen af det leverede vand.
Hensigten om at levere vand, der ikke skal anvendes som drikkevand, skal være til stede i alle dele af produktionskæden for teknisk vand og for hele den mængde vand, der leveres, for at der er tale om forsyning med teknisk vand.
Forsyning med vand af drikkevandskvalitet, hvor en eller flere aftagere i forsyningskæden anvender vandet til drikkevand, vil således ikke være ikke omfattet af definitionen af forsyning med teknisk vand – uanset om en eller flere aftagere ikke anvender vandet til drikkevand.
Forsyning med teknisk vand vil således skulle foregå fra et særskilt anlæg, der alene indvinder, behandler, transporterer og leverer vand, der ikke vil skulle anvendes som drikkevand.
Kravet om, at alle dele af produktionskæden for teknisk vand skal være med henblik på at levere vand, der ikke skal anvendes som drikkevand, udelukker derfor eksempelvis fælles anlæg, der producerer vand til både drikkevandsformål og vand til aftagere, der ikke anvender vandet til drikkevand, fra definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Det fremgår af lovens bemærkninger, at det vil være den tiltænkte anvendelse , når vandet forlader leverandøren af teknisk vand, som vil være afgørende for, om der er tale om levering med henblik på anvendelse som drikkevand.
Det er derfor i ikke den faktiske anvendelse hos den enkelte aftager, som er afgørende.
Aftagere af teknisk vand må dog ikke anvende teknisk vand som drikkevand, da anvendelse af vandet vil være i strid med reglerne i drikkevandsbekendtgørelsen.
Såfremt leverandøren af vandet bliver opmærksom på, at en eller flere aftagere anvender vandet til drikkevandsformål, og leverandøren alligevel fortsætter leveringen af vandet, vil der ikke længere være tale om forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Aktiviteten (og selskabet) vil i sådanne tilfælde blive omfattet af regler for levering af drikkevand, f.eks. den økonomiske regulering af vandforsyninger.
Se mere i afsnit 4.1.2 om leveringsvilkår.
Det fremgår af lovens bemærkninger, at det producerede vand skal leveres til en eller flere aftagere .
Det indebærer bl.a., at indvinding, behandling og transport af vand, der udelukkende sker til eget brug og ikke leveres til andre, ikke udgør forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Salg af f.eks. produceret vand, herunder råvand, uden en egentlig levering (typisk inden for egen matrikel eller anlæg) udgør ligeledes ikke forsyningsaktivitet med teknisk vand.
Det er ikke et krav, at der sker en form for behandling, rensning eller forædling, for at der er tale om levering, hvorfor forsyning med ubehandlet råvand fra en boring til en eller flere aftagere således også kan opfylde betingelserne for at udgøre forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Det fremgår desuden af lovens bemærkninger, at leveringen skal foregå efter aftale , men det er ikke en betingelse, at der sker betaling for vandet.
Se mere i afsnit 4.1 om leveringsvilkår.
Definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand kan anskues via nedenstående overordnede procesdiagram.
Tabel 3.3: Skitseret flowdiagram til at identificere forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Lovens § 2 indeholder ikke en definition eller afgrænsning af teknisk vand i sig selv, eftersom det ikke er kvaliteten af vandet, men den tiltænkte anvendelse, som er afgørende for, om der er tale om forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Ud over lovens specifikke regler sidestilles forsyningsaktiviteter med teknisk vand overordnet set med vandforsyningsaktivitet.
Det understøttes bl.a. af Konkurrenceankenævnets kendelse af 23. april 2013 i sag nr. 2010-0023391.
Vandselskaber kan derfor, på visse betingelser som uddybet i afsnit 5.3, udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter vandforsyningslovens regler.
Derimod kan forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke sidestilles med spildevandsforsyningsaktivitet, hvilket bl.a. er uddybet i lovens bemærkninger.
Et vandselskab kan således ikke udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter spildevandsbetalingslovens regler.
3.3.4 Teknisk vand-selskab
Et teknisk vand-selskab er defineret som en fysisk eller juridisk person, der udøver eller har til formål at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og som ikke er et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, jf. lovens § 2, nr. 2.
Loven indeholder ikke et overordnet krav om, at forsyning med teknisk vand skal ske i et særskilt teknisk vand-selskab, der ikke udøver andre aktiviteter (se dog neden for om vandselskaber og kommuner).
Forsyning med teknisk vand kan således ske i et selskab, der også udøver andre aktiviteter, eller foregå uden at være organiseret i et særskilt selskab, f.eks. som privatperson.
Et sådant selskab, herunder en person, vil være et teknisk vand-selskab, med mindre der er tale om et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5.
Det er således ikke et krav, at et teknisk vand-selskab skal være selskabsretlig organiseret som et kapitalselskab efter selskabsloven, f.eks. som et aktieselskab eller anpartsselskab.
Bemærk dog særlige regler for vandselskaber og kommuner
Vandselskaber , både efter vandsektorlovens § 2, stk. 1 og stk. 5, er defineret som selskaber, der udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling, jf. afsnit 3.3.1 om vandselskaber.
Vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 og stk. 5, er således ikke teknisk vand-selskaber, hvis vandselskaberne udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand inden for reglernes muligheder.
Sådanne vandselskabers konkrete forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil dog fortsat være omfattet af lovens regler for sådanne aktiviteter.
Øvrige selskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, er teknisk vand-selskaber, uanset hvad der i øvrigt udøves af aktiviteter i selskabet, herunder om der udøves andre forsyningsarter i det omfang, de pågældende regler tillader det.
Det fremgår af vandforsyningslovens § 3, stk. 2 (jf. lovens § 18), at teknisk vand-selskaber ikke anses for almene vandforsyninger i vandforsyningsloven, uanset om der forsynes til 10 eller flere ejendomme.
Se tabel 5.1 i afsnit 5.1 om forskellige selskabstyper.
Tabel 3.4: Overordnet inddeling i hhv.
teknisk vand-selskaber og leverandører af teknisk vand.
Et serviceselskab, der alene udøver servicefunktioner, er ikke et teknisk vand-selskab, uanset om servicefunktionerne helt eller delvist vedrører forsyningsaktiviteter med teknisk vand (uddybet i afsnit 6.2.5 om serviceselskaber).
3.3.5.
Kommunalt teknisk vand-selskab
Et kommunalt teknisk vand-selskab er defineret som et teknisk vand-selskab, som helt eller delvist og direkte eller indirekte er ejet af en eller flere kommuner, jf. lovens § 2, nr. 3.
Et teknisk vand-selskab, der er delvist ejet af en kommune, er således et kommunalt teknisk vand-selskab, uanset om den øvrige del af ejerskabet ligger hos f.eks. en privat aktør.
Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, er ikke teknisk vand-selskaber, uanset om de måtte udøve forsyning med teknisk vand, og de er dermed heller ikke defineret som kommunale teknisk vand-selskaber, uanset om de måtte være kommunalt ejede, jf. afsnit 3.3.4 oven for.
3.3.6.
Leverandører (af teknisk vand)
En leverandør forstås i denne vejledning som en aktør, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, uanset om der er tale om et teknisk vand-selskab eller et vandselskab, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand (se afsnit 3.3.4 om definitionen af teknisk vand-selskab).
En leverandør omfatter derimod ikke en aktør, der sælger ressourcer, anvender egne ressourcer selv eller på anden vis ikke foretager en egentlig levering.
3.3.7.
Aftagere (af teknisk vand)
Med aftager (af teknisk vand) forstås i denne vejledning en ejendom, der er modtager for forsyningsaktiviteter med teknisk vand, dvs. får leveret teknisk vand fra en leverandør.
3.3.8 Forsyning med teknisk vand
Begrebet forsyning med teknisk vand bruges synonymt i denne vejledning med definitionen fra loven jf. afsnit 3.3.3.
3.3.9.
Kommunen, kommunalt selskab
Begrebet kommunen kan i denne vejledning omfatte både kommunen, kommunalbestyrelsen og et kommunalt ejet selskab, f.eks. et holdingselskab.
Ligeledes omfatter et kommunalt selskab både kommunen selv og selskaber helt eller delvist ejet (f.eks. fælles ejerskab med en anden kommune eller en privat aktør) direkte eller indirekte af kommunen (f.eks. et selskab ejet helt eller delvist af et kommunalt holdingselskab).
Bemærk dog, at kommunens beslutning om at indskyde kapital i teknisk vand-selskab ikke kan uddelegeres til f.eks. et kommunalt selskab, men altid skal besluttes af kommunalbestyrelsen (uddybet i afsnit 6.3.3).
3.3.10.
Salg af teknisk vand
Salg af teknisk vand, uden en egentlig levering ud til aftagere, anses ikke for forsyningsaktiviteter med teknisk vand jf. afsnit 3.3.3 om definition af forsyningsaktiviteter med teknisk vand og er derfor ikke reguleret i loven.
Med teknisk vand forstås i denne sammenhæng vand, der ikke udgør, anvendes som eller på anden vis indgår i drikkevandsforsyning.
Et sådant salg af teknisk vand, f.eks. et spildevandsselskabs rensede spildevand eller forurenet grundvand fra en regions afværgeprojekt, kan være omfattet af andre regler (f.eks. regler for vandselskabers udnyttelse af egne ressourcer som uddybet i afsnit 5.2.1).
3.3.11.
Serviceselskab
Serviceselskaber varetager servicefunktioner for forsyningsaktiviteter.
Ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de administrationsbygninger, som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter.
Forholdet mellem teknisk vand-selskaber og serviceselskaber er uddybet i afsnit 6.2.5.
•
Beskytte vandforbrugerne økonomisk igennem fastsættelsen af organisatoriske og økonomiske regler for forsyning med teknisk vand.
•
Sikre kommuners mulighed for deltagelse i forsyning med teknisk vand på økonomisk hensigtsmæssig vis igennem fastsættelsen af regler om organiseringen og finansieringen af kommunal forsyning med teknisk vand.
•
Fremme anvendelsen af alternative vandkilder, herunder genbrug af renset spildevand, og derigennem aflastning af drikkevandsressourcerne.
•
Alle aktører, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand , jf. afsnit 3.3.3 neden for, fsva.
hvorledes der aftales vilkår for leveringen af teknisk vand med de enkelte aftagere.
Aktørerne omtales undertiden som leverandører i loven og vejledningen.
Uddybet i afsnit 4 om forsyningsvilkår.
•
Alle vandselskaber, såfremt de udøver eller må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, fsva.
hvilke betingelser, som selskaberne må udøve aktiviteten på.
Uddybet i afsnit 5 om vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber.
•
Alle kommuner, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, fsva.
hvorledes kommunerne må og skal organisere og finansiere aktiviteten.
Uddybet i afsnit 6 om organisering og finansiering af kommunale teknisk vand-selskaber.
•
Alle kommuner, der modtager vederlag etc. fra teknisk vand-selskaber, fsva.
modregning og Vandsektortilsynets tilsyn med modregning.
Uddybet i afsnittene 7 og 8 om modregning og tilsyn.
•
Salg af ressourcer, f.eks. vandselskabers salg af restprodukter (uddybet i afsnit 3.3.10 om definitioner og afsnit 5.2.1 om vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber).
•
Produktion af teknisk vand til eget forbrug (uddybet i afsnit 3.3.3).
•
Krav til forskellige anvendelser af vand.
•
Miljøkrav omkring indvinding, anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af rest- og affaldsprodukter.
•
Miljøregler omkring håndtering af f.eks. renset spildevand (der kan anses for affald), kemikalier, affaldsprodukter etc.
•
Miljø- og planregler omkring etablering af anlæg.
•
Statsafgift for ledningsført vand (Skatteministeriets område).
Begreb
Anvendelse/kilde
•
Vandselskaber
•
Drikkevand
Begreber defineret i anden lovgivning (vandsektorloven og vandforsyningsloven), men gengives her i uddrag relateret til forsyning med teknisk vand, da de er centrale for forståelsen af lovens definitioner.
Ved uklarheder henvises til de oprindelige definitioner.
•
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand
•
Teknisk vand-selskab
•
Kommunalt teknisk vand-selskab
Defineret i lovens § 2.
•
Leverandører (af teknisk vand)
•
Aftagere (af teknisk vand)
•
Forsyning med teknisk vand
•
Kommunen, kommunalt selskab
•
Salg af teknisk vand
•
Serviceselskab
Begreber, der anvendes i denne vejledning.
•
Vandsektorlovens § 2, stk. 8: Et vandselskab er defineret som et selskab, en selvejende institution, en forening el.lign., der udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling.
Ydermere er vandforsyningsaktivitet defineret som indvinding, behandling, transport eller levering af drikkevand mod betaling.
•
Vandsektorlovens § 2, stk. 1: Vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme, og som falder ind under en af følgende kategorier
•
Vandsektorlovens § 2, stk. 5: Andre vandselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.
Vandsektorloven
Kategorier i lov om forsyning med teknisk vand
Kommunalt ejede
Ikke-kommunalt ejede
§ 2, stk. 1
Vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, uanset årlig debiteret vandmængde.
Vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, med en årlig debiteret vandmængde på mindst 200.000 m 3 .
§ 2, stk. 5
Vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne færre end 10 ejendomme, uanset årlig debiteret vandmængde.
Vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, med en årlig debiteret vandmængde på under 200.000 m 3 .
Vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne færre end 10 ejendomme, uanset årlig debiteret vandmængde.
Ikke vandselskab
Selskab, der ikke udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling
Grænserne på hhv.
10 ejendomme og 200.000 m 3 skal ses både for det pågældende vandselskab og samlet for alle vandselskaber af samme forsyningsart med helt eller delvist fælles ejerkreds, jf. vandsektorloven § 2, stk. 2.
a)
Alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet eller leveres fra tankvogn eller tankskib.
b)
Alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum.
c)
Alle former for vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.
•
Indvinding af havvand eller indvinding af overfladevand fra søer og vandløb.
•
Indvinding af grundvand, herunder forurenet grundvand f.eks. fra afværgeprojekter, der ikke er egnet til drikkevand.
•
Indvinding af renset spildevand eller tag- og overfladevand fra spildevandsforsyningsselskabers eller privates anlæg.
•
Indvinding af vand fra dræn, terrænnært grundvand og lignende.
Det konkrete anlæg
Indvindes og produceres vandet udelukkende til eget forbrug?
Ja
→
Ikke forsyningsaktivitet med teknisk vand, da der ikke leveres til aftagere
Nej: ↓
Modtager anlægget vand fra et andet (forsynings)anlæg, der herudover leverer til en eller flere aftagere, hvor anvendelsen af vandet opfylder definitionen af drikkevand (husholdningsbrug, fødevareproduktion eller lægemiddelproduktion og lign.)?
Ja
→
Ikke forsyningsaktivitet med teknisk vand, da der i forsyningskæden leveres til anvendelse som drikkevand
Nej: ↓
Leverer anlægget vand til en eller flere aftagere, hvor anvendelsen opfylder definitionen af drikkevand (husholdningsbrug, fødevareproduktion eller lægemiddelproduktion og lign.)?
Ja: →
Ikke forsyningsaktivitet med teknisk vand, uanset om en eller flere aftagere anvender vandet til andet end drikkevand
Nej: ↓
Leverer anlægget vand til en aftager, der videreleverer til en eller flere aftagere, hvor anvendelsen opfylder definitionen af drikkevand (husholdningsbrug, fødevareproduktion eller lægemiddelproduktion og lign.)?
Ja
→
Ikke forsyningsaktivitet med teknisk vand, da der i forsyningskæden leveres til anvendelse som drikkevand
Nej: ↓
Forsyningsaktivitet med teknisk vand såfremt det er indvinding, behandling, transport og levering af vand, der udelukkende foretages med henblik på anden anvendelse end drikkevand, og som sker med henblik på levering af vandet til en eller flere aftagere efter aftale
Bemærk, at flowdiagrammet ikke indeholder alle detaljer, der er beskrevet nærmere i afsnittet oven for.
•
Vandselskaber under vandsektorlovens § 2, stk. 1, må kun udøve forsyning med teknisk vand efter reglerne for tilknyttet virksomhed, uddybet i afsnit 5.2.2.
•
Kommuner må kun deltage i forsyning med teknisk vand som ejer af et kapitalselskab (uddybet i afsnit 6 om kommunal forsyning med teknisk vand).
Selskab
Er et teknisk vand-selskab?
Er leverandør af teknisk vand?
Vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 og 5, der ikke udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Nej
Nej
Vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 og 5, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Nej
Ja
Ikke-vandselskab, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Ja
Ja
Øvrigt selskab, der ikke udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Nej
Nej
4.
Forsyningsvilkår (lovens kapitel 2)
I dette afsnit gennemgås de regler, der overordnet gælder for forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Herudover er der særlige regler for dels vandselskaber og dels kommuner, som gennemgås i de efterfølgende afsnit 5 og 6.
For alle aktører fastsætter loven, at
Loven fastsætter således ikke regler for leverandører af teknisk vand om følgende (se dog særlige regler for vandselskaber og kommuner i de efterfølgende afsnit)
Bemærk dog, at der kan være regler i anden lovgivning, der f.eks. regulerer organisering af selskaber, regnskabspraksis osv.
4.1.
Leveringsvilkår
Loven indeholder jf. § 3, stk. 1, 2 og 3, krav om, at
4.1.1.
Aftaler med de enkelte aftagere
Teknisk vand-selskaber er ikke omfattet af reglerne for almene vandforsyninger i vandforsyningsloven, og er derfor ikke omfattet af f.eks. reglerne i vandforsyningslovens kapitel 8 om forsyningspligt og kapitel 9 om fastsættelse af og kommunal godkendelse af takster og regulativer og afgrænsning af, hvad der må indregnes i vandprisen.
Teknisk vand-selskabet kan således f.eks. aftale betalingsstrukturer, der passer til selskabets økonomiske risikoprofil.
Alle leverandører af teknisk vand skal aftale, inden for rammerne af øvrig lovgivning, betingelser for forsyning med de enkelte aftagere.
Loven stiller ikke krav om, at aftalerne skal være ens for alle aftagere, og aftalerne kan derfor tilpasses den enkelte aftager.
Leverandøren og aftagerne kan aftale forskellige elementer i vilkårene, såsom bindingsperioder, variable betalinger, kvaliteten af det leverede teknisk vand, forsyningssikkerhed, bod mm.
Dette adskiller de skriftlige aftaler i loven fra vandforsyningslovens anlægs- og driftsbidrag og regulativer.
Leverandørernes aftaler skal overholde øvrige regler i f.eks. konkurrence-, forbruger- og aftaleretten.
Bemærk dog særlige regler for vandselskaber og kommuner
4.1.2.
Krav vedr.
anvendelse til andre formål end drikkevandsformål
Det fremgår af lovens § 3, stk. 2, at eneste krav til aftalernes indhold er, at de som minimum skal omfatte vilkår om, at det leverede vand udelukkende må anvendes til andre formål end drikkevandsformål, jf. definitionen af drikkevand i afsnit 3.3.2 og definitionen af forsyning med teknisk vand i afsnit 3.3.3.
Aftalen kan herudover indeholde vilkår om konsekvenserne for tilfælde, hvor det leverede vand fra et teknisk vand-selskab anvendes som drikkevand hos aftageren, f.eks. at aftageren skal indrette sig efter aftalen, eller at leverandøren af vandet kan stoppe leveringen af vand og opsige aftalen.
Det fremgår af lovens bemærkninger, at leverandøren af vandet som udgangspunkt vil være i god tro, indtil leverandøren bliver opmærksom på, at det leverede vand bliver anvendt til drikkevandsformål hos aftageren.
Reglerne indeholder således ikke en egentlig tilsynspligt for leverandøren.
Hvis leverandøren af teknisk vand bliver opmærksom på , at en aftager anvender vandet til drikkevandsformål, vil dette kunne udgøre en misligholdelse af aftalen og udløser misligholdelsesbeføjelser, herunder naturalopfyldelse, ophævelse, erstatning m.v., jf. de almindelige obligationsretlige principper.
Leverandøren vil således skulle sikre sig, at aftageren fremover vil overholde aftalen eller stoppe leveringen af vand og opsige aftalen.
Såfremt leverandøren af vandet bliver opmærksom på, at en eller flere aftagere anvender vandet til drikkevandsformål, og leverandøren alligevel fortsætter leveringen af vandet, vil der jf. bemærkningerne ikke længere være tale om forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Leverandøren vil i så fald blive omfattet af de almindelige regler for vandforsyninger i vandforsyningsloven og vandsektorloven – se desuden afsnit 3.3.3 om definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Der føres som udgangspunkt ikke tilsyn med aftaler efter lovens § 3 jf. afsnit 8 om tilsyn.
•
Alle leverandører af teknisk vand (dvs. teknisk vand-selskaber og vandselskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand ) aftaler vilkårene for forsyningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte aftagere.
•
Aftalerne skal være skriftlige.
•
Aftalerne skal som minimum omfatte vilkår om, at det leverede vand udelukkende må anvendes til andre formål end drikkevand.
•
Selskaber og organisering: Hvorledes aktiviteten organiseres ift.
selskaber, regnskaber, ejerskab etc.
•
Leveringsvilkår: Hvorledes priser, leveringsvilkår, vedtægter etc. fastsættes
•
Økonomiske regulering: Hvile i sig selv, indtægtsrammer, benchmarking, effektiviseringskrav etc.
•
Leverandører af teknisk vand (dvs. teknisk vand-selskaber og vandselskaber, der udøver forsyning med teknisk vand) skal aftale vilkårene for forsyningsaktiviteten med de enkelte aftagere, og
•
Aftalerne skal være skriftlige og som minimum skal omfatte vilkår om, at det leverede vand udelukkende aftages med henblik på anden anvendelse end drikkevand.
•
Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, skal indgå aftaler, herunder med aftagere, på markedsvilkår.
Uddybet i afsnit 5.2.
•
Kommuners udøvelse af forsyning med teknisk vand skal ske på kommercielle vilkår, herunder når der indgås aftaler med aftagere.
Uddybet i afsnit 6.2.1.
5.
Vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber (lovens kapitel 3)
I dette afsnit gennemgås de regler vedr.
forsyningsaktiviteter med teknisk vand, der alene gælder vandselskaber.
Herunder gennemgås kategorierne af vandselskaber baseret på ejerskab og debiteret vandmængde, og i hvilket omfang selskaber i hver kategori kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand som hhv.
hovedvirksomhed og tilknyttet virksomhed.
Desuden gennemgås vandselskabernes muligheder for aktiviteter med relation til forsyningsaktiviteter med teknisk vand, herunder salg af egne ressourcer.
Lovens § 4 fastsætter følgende fsva.
vandselskaber
Bemærk dog overgangsordningen uddybet i afsnit 9.
Som følge af afgrænsningen i lovens § 4, omfatter lovens forbud mod udøvelse og ejerskab af forsyningsaktiviteter med teknisk vand derimod ikke
Loven er heller ikke til hinder for, at vandselskaber interagerer på anden vis med teknisk vand-selskaber, f.eks. gennem salg af vandselskabets egne ressourcer, uddybet i afsnit 5.2.1 herunder, eller via et fælles serviceselskab, uddybet i afsnit 6.2.5.
Vandselskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, er for den pågældende forsyningsaktivitet omfattet af lovens øvrige regler, herunder om indgåelse af skriftlige aftaler med aftagere jf. afsnit 4 og, såfremt vandselskabet er kommunalt ejet, en række af begrænsningerne for kommunal udøvelse af forsyningsaktivitet jf. afsnit 6.
Vandselskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, er fortsat omfattet af vandsektorlovens, spildevandsbetalingsloven og vandforsyningslovens overordnede regler om bl.a. hvile i sig selv-princippet.
5.1.
Kategorier af vandselskaber
Vandselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, må ikke udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og de må ikke helt eller delvist eje et selskab, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. lovens § 4, stk. 1.
Sådanne vandselskaber må dog godt udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i overensstemmelse med reglerne for tilknyttet virksomhed, jf. lovens § 4, stk. 2.
Forbuddet omfatter derimod ikke vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5.
Overordnet set medfører det, at udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand i vandselskaber må udøves således (se desuden afsnit 3.3.1 med definitioner af vandselskaber og afsnit 3.3.4 med definitioner af teknisk vand-selskaber)
Tabel 5.1: Overordnet inddeling af selskaber ift.
udøvelse af forsyning med teknisk vand og selskabstype.
Vandselskaber må derudover fortsat udøve andre aktiviteter, der er relateret til teknisk vand, inden for de gældende regler for hovedvirksomhed og tilknyttet virksomhed, se eksemplerne i afsnit 5.2.1 og 5.2.2 herunder.
Ligeledes må vandselskaberne være i samme koncern som selskaber, der udøver forsyning med teknisk vand, og vandselskaberne må benytte samme serviceselskab som et selskab, der udøver forsyning med teknisk vand, jf. afsnit 6.2.5 om serviceselskaber.
Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, skal i alle tilfælde indgå aftaler skriftligt og på markedsvilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4 og 5.
Dette er ikke nødvendigvis et krav for andre leverandører, såsom vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5, og teknisk vand-selskaber.
Bemærk dog, at et kommunalt ejet teknisk vand-selskab også vil være omfattet af et krav om at agere på kommercielle vilkår, jf. § 6, stk. 1.
Uddybet i afsnit 6.2.1.
Et vandselskab, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, uanset om det er som hovedvirksomhed eller tilknyttet virksomhed, er ikke et teknisk vand-selskab jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2 og definitionen i afsnit 3.3.4.
Selve forsyningsaktiviteten med teknisk vand vil dog være underlagt lovens øvrige regler herfor, og hvis vandselskabet er kommunalt ejet, vil det være underlagt visse krav for kommunal udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand som uddybet i afsnit 6.
5.2.
Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1
Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, må ikke udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand og må ikke helt eller delvist direkte eller indirekte eje selskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand (jf. dog overgangsordningen).
Sådanne vandselskaber må dog
5.2.1.
Hovedvirksomhed, herunder udnyttelse og salg af egne ressourcer
Det fremgår af lovens § 4, stk. 1, at vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand som hovedvirksomhed (jf. dog overgangsperioden).
Dette er dog ikke til hinder for, at sådanne vandselskaber fortsat kan udøve anden hovedvirksomhed , der kan være relateret til andre aktørers forsyning med teknisk vand, efter de øvrige regler i vandsektorloven og bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.
Det omfatter f.eks.
Ift.
førstnævnte eksempel er det en forudsætning, at rest-, overskuds- eller biproduktet opstår som led i udøvelse af hovedaktiviteten, som uddybet i vejledning nr. 9038 af 26. januar 2017 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.
F.eks. vil rensning af spildevand og håndtering af separat regnvand normalt rimelig entydigt være en del af hovedaktiviteten for spildevandsforsyningsselskaber.
Et eksempel på dette kan, ud fra en konkret vurdering, være et spildevandsselskab, der sælger selskabets rensede spildevand ved renseanlægget til entreprenører eller et fjernvarmeselskab, eller sælger selskabets separate regnvand fra bassinet til kommunen til vanding af vejtræer etc.
Indvinding af grundvand, der ikke anvendes til drikkevandsforsyning, vil derimod kun kunne anses for en del af hovedaktiviteten for vandforsyninger, hvis det kan anses for nødvendigt for selskabets øvrige hovedaktivitet (herunder at det er en omkostningseffektiv løsning på selskabets opgave eller udfordring).
Eksempler herpå kan ud fra en konkret vurdering f.eks. være
Drift af en indvinding alene med den hensigt at sælge vandet til anden anvendelse end drikkevand vil derimod som udgangspunkt ikke kunne anses for en del af hovedaktiviteten.
Det vil dog altid bero på en konkret vurdering.
Det fremgår af bl.a. af vejledningen om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed afsnit 8.1.1, at vandselskabet må foretage en vis bearbejdning af rest-, overskuds- eller biproduktet, hvis det er hensigtsmæssigt for vandselskabet for bedre at kunne komme af med produkterne – men det er på den anden side begrænset, hvor stor en bearbejdning der må ske af restprodukterne, uden at det mister sin karakter af hovedvirksomhed.
Det fremgår af lovens bemærkninger, at en vis bearbejdning ikke omfatter f.eks. egentlig levering via rørledninger eller foretagelse af (yderligere) avanceret rensning.
Rensning til ultrarent teknisk vand ville være et eksempel på avanceret rensning.
Kravet om, at vandselskabers aftaler skal indgås på markedsvilkår, medfører bl.a., at et salg af ressourcer skal ske til markedspris , uanset om aftalen er koncernintern eller med en ekstern aktør.
Markedsprisen for en konkret ressource, såsom renset spildevand, vil afhænge af konkrete forhold, såsom udbud, efterspørgsel etc. De ressourcer, vandselskaber råder over f.eks. i form af renset spildevand, vil som udgangspunkt ofte kunne anses for at have en høj markedsværdi for teknisk vand-selskaber, da der kan være få alternative vandkilder af samme størrelse, stabilitet etc. Omvendt vil markedsværdien ofte kunne anses for lav for vandselskabet, da der i praksis er ganske få alternativer til bortskaffelse (der enten har ingen værdi eller ligefrem er forbundet med udgifter for vandselskabet i form af f.eks. afgifter for udledning).
Markedsprisen vil i alle tilfælde skulle aftales ud fra de konkrete forhold.
Aftalen kan således både medføre en betaling fra teknisk vand-selskabet til vandselskabet, ingen betaling, eller en betaling fra vandselskabet til teknisk vand-selskabet (f.eks. hvis et salg til en anden aktør sparer vandselskabet for udgifter).
Markedsværdien af ressourcen kan desuden ændres over tid, f.eks. hvis efterspørgslen stiger.
Eventuelle indtægter fra et salg af rest-, overskuds- eller biprodukter indgår i vandselskabets samlede indtægter efter de gældende regler.
Bemærk desuden, at vandselskabers egne, interne anvendelse af f.eks. renset spildevand ikke falder ind under definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand og derfor ikke er omfattet af forbuddet (jf. definitionen uddybet i afsnit 3.3.3).
5.2.2.
Forsyning med teknisk vand som tilknyttet virksomhed
Lovens § 4, stk. 2, giver mulighed for, at vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, må udøve forsyning med teknisk vand som tilknyttet virksomhed efter de almindelige regler herfor jf. vandsektorloven og bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.
Følgende blev pr. 1. juli 2025 tilføjet som aktivitet på positivlisten i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed § 2, stk. 2, som ny nr. 9
Det er således alene vandselskaber, der udøver vandforsyningsaktiviteter (og evt.
spildevandsforsyningsaktivitet i samme selskab), der må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand som tilknyttet virksomhed.
Vandselskaber, der ikke udøver vandforsyningsaktivitet (dvs. alene udøver spildevandsforsyningsaktivitet), må ikke udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand som tilknyttet virksomhed.
Hensigten med dette krav i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 9, er bl.a. at sikre, at den tilknyttede virksomhed har en naturlig og snæver sammenhæng til hovedvirksomheden, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1, (se også afsnit 3.3.3 om definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, hvoraf det fremgår, at det overordnet sidestilles med vandforsyning).
Det er herudover en forudsætning, at de øvrige, eksisterende regler i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed er overholdt, herunder betingelsen i § 2, stk. 1, om at
Særligt den eksisterende betingelse i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1, vil naturligt have en væsentlig vægt i den konkrete vurdering af, om et givet projekt med forsyning af teknisk vand kan udøves som tilknyttet virksomhed, f.eks.
Der henvises herudover til de gældende regler og eksisterende vejledning for vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed, herunder
Det fremgår af lovens bemærkninger, at for et vandselskab, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand som tilknyttet virksomhed, skal selve forsyningsaktiviteten med teknisk vand overholde begge regelsæt i både bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed og de bestemmelser i denne lov, som vedrører udøvelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Dette betyder, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand som tilknyttet virksomhed bl.a. skal overholde reglerne i lovens kapitel 2 om forsyningsvilkår (skriftlige aftaler med aftagere), kapitel 5 om kommunal finansiering (ingen tilskud eller lånegaranti) osv.
Herudover kan vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, udøve anden tilknyttet virksomhed jf. bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed § 2, stk. 2, der kan være relateret til andre aktørers forsyning med teknisk vand, f.eks.
5.3.
Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5
Lovens § 4, stk. 1, afskærer ikke vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5, fra at udøve forsyning med teknisk vand.
Et sådant vandselskab må derfor udøve forsyning med teknisk vand inden for reglerne for vandforsyning.
Selskabet skal ligeledes overholde reglerne i denne lov, men kun de dele af loven, der er relevant for selskabet – typisk vil det være begrænset til, at selskabet skal overholde lovens kapitel 2 om forsyningsvilkår, dvs. der skal indgås skriftlige aftaler med hver enkelt aftager.
Selve forsyningsaktiviteten med teknisk vand er ikke undtaget for vandforsyningsloven, så et anlæg til indvinding af vand med henblik på forsyning med teknisk vand skal have indvindingstilladelse etc. lige som alle andre tilsvarende anlæg, men bl.a. bestemmelser knyttet til drikkevandsforsyning vil ikke være relevante for forsyningsaktiviteten med teknisk vand, lige som bestemmelserne vedrørende takstgodkendelse og regulativ ikke vil være relevante for forsyningsaktiviteten med teknisk vand jf. lovens kapitel 2 (se afsnit 4.1.1 om skriftlige aftaler).
•
Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, må ikke udøve forsyning med teknisk vand og må ikke eje selskaber, der udøver forsyning med teknisk vand, uddybet i afsnit 5.2 herunder.
•
Sådanne vandselskaber må dog udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter reglerne om tilknyttet virksomhed, uddybet i afsnit 5.2.2 herunder.
•
Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5.
Vand-sektor-loven
Selskab
Må udøve forsyning med teknisk vand?
Er et teknisk vand-selskab?
§ 2, stk. 1
Kommunalt ejede vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, uanset årlig debiteret vandmængde.
Ikke-kommunalt ejede vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, med en årlig debiteret vandmængde på mindst 200.000 m 3 .
Må alene udøve forsyning med teknisk vand efter reglerne for tilknyttet virksomhed
Nej
§ 2, stk. 5
Alle vandselskaber uanset ejere, der forsyner eller har til formål at forsyne færre end 10 ejendomme, uanset årlig debiteret vandmængde.
Ikke-kommunalt ejede vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, med en årlig debiteret vandmængde på under 200.000 m 3 .
Må udøve forsyning med teknisk vand efter almindelige regler for vandforsyninger
Nej
Ikke vand-selskab
Selskab, der ikke udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling
Må udøve forsyning med teknisk vand*
Ja
*: Inden for rammerne af evt.
øvrig regulering af den pågældende type selskab, f.eks. øvrige forsyningsarter.
•
Fortsat sælge vandselskabets rest-, overskuds- eller biprodukter, f.eks. renset spildevand, som hovedvirksomhed, uddybet i afsnit 5.2.1.
•
Udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter reglerne om tilknyttet virksomhed, uddybet i afsnit 5.2.2.
•
Salg af vandselskabets rest-, overskuds- eller biprodukter (f.eks. salg af selskabets rensede spildevand, separate regnvand, nødvendigt indvundet grundvand uegnet til drikkevandsforsyning eller hvad selskabet i øvrigt kan have i overskud fra nødvendige aktiviteter).
•
Udnyttelse af vandselskabets nødvendige anlægsmæssige kapacitet (bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt) ved udleje eller bortforpagtning.
•
Udnyttelse eller salg af energi, der hidrører fra vandselskabets hovedvirksomhed.
•
Køb af ressourcer, ekspertise etc. fra et teknisk vand-selskab.
•
Håndtering og rensning af spildevand fra et teknisk vand-selskab efter de almindelige regler i spildevandsbetalingsloven etc.
•
Selskabet pumper forurenet grundvand op for at holde andre af sine indvindinger fri for forurening.
•
Selskabet forventer at en forurenet indvinding bliver ren igen når forureningen er pumpet væk.
•
Selskabet anvender indvindingen som backup.
•
Selskabet forventer på sigt at etablere rensning af det forurenede grundvand, så det kan anvendes til drikkevandsforsyning.
•
Vandforsyningers udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. § 2, stk. 1, i lov om forsyning med teknisk vand.
1)
Der skal bestå en naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed og
2)
Vandselskabets samlede tilknyttede virksomhed skal arbejdsmæssigt og økonomisk have et væsentligt mindre omfang end hovedvirksomheden.
•
Ligger aftageren inden for vandselskabets naturlige forsyningsområde jf. vandforsyningsloven?
•
Ligger aftageren i umiddelbar nærhed af vandselskabets indvindingsanlæg?
•
Sker leveringen fra en indvinding, der kan eller tidligere har kunne anses for nødvendig for vandselskabet?
•
Regnskabsmæssig adskillelse.
•
Kommercielle vilkår.
•
Begrundet forventning om normalt afkast.
•
Omsætningsloftet for al tilknyttet virksomhed samlet set.
•
Evt.
krav om udskillelse i selskab.
•
Indsendelse af revisorerklæringer.
•
Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, f.eks. lejlighedsvis udlejning af materiel.
•
Udnyttelse af vandselskabets særlige viden fra vandselskabets hovedvirksomhed, f.eks. ved at bidrage til relevant teknologiudvikling eller undervisning.
6.
Organisering og finansiering af kommunale teknisk vand-selskaber (lovens kapitel 4 og 5)
I dette afsnit gennemgås de krav, der alene omfatter kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, herunder hvordan det skal organiseres, vilkår og økonomiske forhold.
Kommuner må alene eller sammen med andre aktører deltage i forsyning med teknisk vand på en række betingelser
Betingelserne er uddybet i de efterfølgende afsnit.
Herudover er kommunen omfattet af regler om modregning, se afsnit 7.
Ovennævnte krav for kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand omfatter også kommunalt ejede vandselskabers udøvelse, f.eks. som tilknyttet virksomhed.
Undtagelsen herfra er kravet i § 6, stk. 1, om, at aktiviteten skal ske på kommercielle vilkår i et kapitalselskab, der kun udøver forsyning med teknisk vand, som uddybet i afsnit 6.2.3.
Lovens hjemmel til at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand omfatter alene kommuner og f.eks. ikke regioner eller staten.
Lige som for vandselskaber og andre typer forsyningsselskaber er regioner og staten dog ikke afskåret fra f.eks. at sælge råvand til teknisk vand-selskaber i det omfang, det kan ske inden for øvrig gældende regulering.
6.1 Forsyning med teknisk vand i egen og andre kommuner
Kommuners mulighed for, alene eller sammen med andre aktører, at udøve forsyning med teknisk vand er geografiske afgrænset, som fastsat i lovens § 5, i denne vejledning kaldet model 1-3
Modellerne uddybes i de efterfølgende afsnit 6.1.1 – 6.1.3, og i afsnit 6.1.4 ses et skitseret flowdiagram over modellerne.
6.1.1.
Forsyning i egen kommune: Model 1
En kommune kan alene eller sammen med andre aktører udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere inden for egen kommunegrænse, jf. § 5, stk. 1.
Med levering til aftagere forstås som udgangspunkt selve leveringen af teknisk vand til konkrete ejendomme, dvs. hvor de aftagende ejendomme er beliggende.
Derimod rummer denne afgrænsning som udgangspunkt ikke øvrige processer og anlæg såsom indvinding af råvand, transport af råvand til produktion af teknisk vand, produktion af teknisk vand samt udledning eller øvrig bortskaffelse af restprodukter såsom spildevand fra produktionen af teknisk vand, der således godt kan ske eller være beliggende i en anden kommune uden at skulle overholde betingelserne forsyning til aftagere i andre kommuner gennemgået i afsnit 6.1.2 og 6.1.3 neden for.
Se uddybning af eksempler på processer og trin i forsyning med teknisk vand i afsnit 3.3.3 om definitioner.
Hvis en del af aftagerne er beliggende uden for egen kommunegrænse, skal kommunen overholde betingelserne for forsyning til aftagere i andre kommuner jf. afsnit 6.1.2 og 6.1.3 neden for om model 2 og 3.
Hvis forsyningen til aftagere inden for egen kommunegrænse sker i fællesskab med andre kommuner, skal de pågældende kommuner opfylde betingelserne for forsyning til aftagere i andre kommuner jf. afsnit 6.1.2 og 6.1.3 neden for.
6.1.2.
Forsyning i andre kommuner: Model 2
Grundbetingelsen i model 2 er, at de pågældende kommuner udøver forsyningsaktiviteten med teknisk vand i fællesskab, evt.
sammen med øvrige aktører herunder andre kommuner, jf. § 5, stk. 2.
Dette vil som udgangspunkt medføre, at de pågældende kommuner sammen, og evt.
sammen med andre aktører, ejer et fælles teknisk vand-selskab jf. afsnit 6.2.2 om kommunale kapitalselskaber, men omfatter også f.eks. evt.
udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand i et fælles vandselskab efter reglerne for tilknyttet virksomhed.
Der er ikke krav til fordelingen af ejerskab for aktiviteten.
Herudover skal mindst én af de to følgende underbetingelser være opfyldt
2.1 Kommunerne støder alle geografisk op til hinanden, dvs. er alle nabokommuner.
Hvis der er tale om mere end to kommuner, skal de alle støde op til hinanden.
Hvis blot én af kommunerne ikke støder op til én af de andre kommuner i fællesskabet, er betingelsen ikke opfyldt.
2.2 Kommunerne ejer i fællesskab helt eller delvist et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.
Der er ikke krav til fordelingen af ejerskab, og de pågældende kommuner kan f.eks. eje vandselskabet sammen med øvrige kommuner, der ikke deltager i forsyningsaktiviteten med teknisk vand.
Bemærk, at aktiviteten ikke behøver at foregå i det fælles vandselskab.
Den fælles forsyningsaktivitet med teknisk vand kan indgå i en evt.
fælles koncernstruktur, men det er ikke et krav.
Eksempler på model 2 kan være
Det er tilstrækkeligt, at én af underbetingelser er opfyldt.
Hvis ingen af underbetingelserne er opfyldt, er deltagelse i forsyning med teknisk vand til aftagere uden for egen kommunegrænse ikke mulig efter model 2.
6.1.3.
Forsyning i andre kommuner: Model 3
Kommuner kan, ud over model 2, alene eller sammen med andre aktører udøve forsyning med teknisk vand i andre kommuner, såfremt disse forsyningsaktiviteter er fysisk sammenhængende med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som er omfattet af model 1 eller 2, jf. § 5, stk. 3.
Det er således en betingelse for model 3, at kommunen også udøver forsyningsaktivitet enten til aftagere inden for egen kommunegrænse jf. model 1 eller til aftagere i en anden kommune i fællesskab med den pågældende kommune jf. model 2.
Det fremgår af lovens bemærkninger, at der med fysisk sammenhæng forstås sammenhængende infrastruktur og/eller anlæg, dvs. forbundet via transport- eller forsyningsledninger eller øvrige relevante anlæg, der er en del af den pågældende forsyningsaktivitet med teknisk vand.
Eksempler på model 3 (hvor det forudsættes at betingelserne i hhv.
model 1 og 2 ikke er opfyldt) kan være
Tabel 6.1: Skitseret flowdiagram over kommuners geografiske udøvelse af forsyning med teknisk vand.
6.2.
Kommuners udøvelse af forsyning med teknisk vand
Lovens § 6, stk. 1, fastsætter, at kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand skal ske
Undtaget fra disse krav er dog
6.2.1.
Kommercielle vilkår
Det fremgår af lovens § 6, stk. 1, at en kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand skal ske på kommercielle vilkår.
Loven fastsætter dermed ikke regler fsva.
takster, hvile i sig selv-økonomi, balancekrav etc. for en kommunes forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. afsnit 4 om generelt om teknisk vand-selskaber.
Det følger af kravet om kommercielle vilkår, at kommunen skal have en begrundet forventning om, at aktiviteten vil være en rentabel forretning, dvs. at aktiviteten kan generere et for sin størrelse passende afkast i samme størrelsesorden, som en privat investor ville forvente.
Kravet om kommercielle vilkår rummer derimod ikke et eksplicit krav om udbytte til kommunen, idet overskuddet, hvis der er et sådan, i stedet kan anvendes i selskabet eller indgå i koncernens økonomi inden for øvrige reglers begrænsninger.
Selskabslovens regler betyder bl.a., at der forudsættes oparbejdet et passende kapitalberedskab i selskabet, og at selskabets ledelse kun træffer beslutning om udbetaling af udbytte til ejerne, hvis det vurderes økonomisk ansvarligt.
Hvis der udbetales udbytte til kommunen vil der være registreringspligt efter lovens modregningsregler, mens koncerninterne udbetalinger ikke er omfattet af lovens modregningsregler, se afsnit 7.
Det følger ligeledes af kravet om kommercielle vilkår, at kommuners aftaler i forbindelse med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, lige som det kendes fra vandselskaber jf. vandsektorloven § 19, stk. 4, skal indgås på markedsvilkår.
Kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand skal ligeledes overholde øvrige regler i f.eks. konkurrence-, forbruger- og aftaleretten.
Herunder er kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand i denne sammenhæng omfattet af række bestemmelser og principper gældende for kommuner ift.
statsstøtte etc., såsom at selskabet ikke må agere konkurrenceforvridende eller diskriminerende og skal agere transparent.
6.2.2.
Kapitalselskaber
Det fremgår af lovens § 6, stk. 1, at kommuner kun må deltage i forsyningsaktiviteter med teknisk vand som kapitalejer i et kapitalselskab jf. selskabsloven, dvs. som udgangspunkt et aktie- eller anpartsselskab, men jf. lovens bemærkninger også evt.
andre former for kapitalselskaber, der måtte indføres i selskabsloven.
Dette skal bl.a. sikre kommunen som selskabsejer imod at hæfte for en evt.
gæld i tilfælde af, at kapitalselskabet går konkurs.
Bemærk dog, at kommunale vandselskabers udøvelse af forsyning med teknisk vand, f.eks. som tilknyttet virksomhed, ikke er omfattet af reglerne i § 6, stk. 1, jf. afsnit 6.2.
Kapitalselskabet kan være ejet direkte af kommunen, men det kan også være indirekte ejet af kommunen, f.eks. via et holdingselskab eller på anden vis i en kommunalt ejet koncernstruktur.
Selskabet anses for kommunalt ejet ift.
loven, uanset om det er ejet direkte eller indirekte af kommunen.
Bemærk i denne forbindelse, at kapitalselskabet ikke må være direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, som uddybet i afsnit 5.
Kommunen kan desuden dele ejerskabet af kapitalselskabet med andre aktører, herunder andre kommuner, private, fonde etc. Selskabet anses for kommunalt ejet ift.
loven, uanset om det er delvist ejet af andre aktører end kommuner.
Der henvises i øvrigt til selskabslovens regler, herunder minimumsindskuddet i forbindelse med stiftelse af et kapitalselskab.
Et kommunalt ejet kapitalselskab, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, vil være et teknisk vand-selskab, undtagen hvis det er et vandselskab efter vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, jf. afsnit 3.3.4 om definitioner.
◊
Eksempler på kommuners organisering af forsyning med teknisk vand i kapitalselskab, eksemplerne er ikke udtømmende
Tabel 6.2: Eksempler på modeller for kommunalt ejerskab af teknisk vand-selskab.
6.2.3.
Udelukkende forsyningsaktiviteter med teknisk vand
Kommunale kapitalselskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, må udelukkende udøve denne forsyningsaktivitet og altså ikke udøve andre aktiviteter, lovens jf. § 6, stk. 1.
Bemærk dog, at kommunale vandselskabers udøvelse af forsyning med teknisk vand, f.eks. som tilknyttet virksomhed, ikke er omfattet af reglerne i § 6, stk. 1, jf. afsnit 6.2.
Bemærk ligeledes, at serviceselskaber er undtaget fra dette krav, jf. § 6, stk. 3, som uddybet i afsnit 6.2.5.
Kommunale teknisk vand-selskaber må således udelukkende udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Jf. lovens bemærkninger udelukker det ikke, at
Kommunale teknisk vand-selskabers mulighed for at udnytte og sælge egne ressourcer vil således overordnet svare til vandselskabernes muligheder for udnyttelse og salg af egne ressourcer.
Aktiviteter, der ikke har en tæt og naturlig sammenhæng til forsyningsaktiviteten, kan ikke udøves af kommunale teknisk vand-selskaber.
Det udelukker ikke andre aktører fra at udøve den pågældende aktivitet, så længe det ikke medfører udgifter for det kommunale teknisk vand-selskab.
Ligeledes er andre aktører ikke afskåret fra at udøve aktiviteter, der rent fysisk finder sted på eller har en sammenhæng med teknisk vand-selskabets konkrete anlæg.
Eksempler på dette kunne være en anden aktør, der
Bemærk, at kommunale teknisk vand-selskabet også i disse tilfælde skal agere på kommercielle vilkår f.eks. ved at sikre, at denne form for udnyttelse eller salg af egne ressourcer sker til markedspris, jf. afsnit 6.2.1.
Bemærk, at kravet ikke omfatter kommunale vandselskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
6.2.4.
Meddelelse om ejerskab af teknisk vand-selskab
Kommuner er forpligtet til at give meddelelse til Vandsektortilsynet, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer eller helt eller delvist overtager et teknisk vand-selskab, jf. lovens § 6, stk. 2.
Kravet omfatter ikke kommunale vandselskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, da de ikke er teknisk vand-selskaber.
Loven specificerer ikke nærmere, hvorledes det skal ske i praksis, men det fremgår af bemærkningerne, at meddelelsen til Vandsektortilsynet vil skulle ske hurtigst muligt og inden rimelig tid efter etableringen eller overtagelsen af et teknisk vand-selskab.
Loven indeholder ligeledes ikke yderligere krav til indholdet i meddelelsen, dvs. kommunen er f.eks. ikke forpligtet til at oplyse indskudskapital.
Vandsektortilsynet vejleder nærmere på deres hjemmeside omkring, hvorledes meddelelsen skal ske i praksis.
Kommuner skal ligeledes give meddelelse til Vandsektortilsynet, hvis kommunen eller et kommunalt selskab helt eller delvist ejer et selskab, som ved lovens ikrafttræden 1. juli 2025 overgik til at være et teknisk vand-selskab, jf. § 15, stk. 4, som uddybet i afsnit 9.3 om ikrafttræden.
Kravene om meddelelse skal sikre, at Vandsektortilsynet har kendskab til de kommunalt ejede selskaber, der er omfattet af Vandsektortilsynets tilsynsforpligtelse med kommunal modregning, og som ligeledes er omfattet gebyrfinansieringen af Vandsektortilsynet tilsyn hermed, jf. lovens kapitel 6-8.
Læs mere i afsnit 7 og 8.
6.2.5.
Serviceselskaber
Lovens § 6, stk. 3, fastsætter, at kommunale serviceselskaber, der varetager servicefunktioner for forsyningsaktiviteter med teknisk vand, også må varetage servicefunktioner for andre forsyningsaktiviteter inden for det samme selskab inden for de regler, der måtte gælde for de pågældende forsyningsaktiviteter – herunder om der er krav om regnskabsmæssig adskillelse.
Det fremgår af lovens bemærkninger, at der ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de administrationsbygninger, som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter.
Et serviceselskab, der alene udøver servicefunktioner, er ikke et teknisk vand-selskab, uanset om servicefunktionerne helt eller delvist vedrører forsyningsaktiviteter med teknisk vand (se desuden afsnit 3.3.4 med definitionen af teknisk vand-selskab).
Det fremgår af bemærkningerne, at prissætningen i aftaler mellem kommunale serviceselskaber under vandsektorloven og teknisk vand-selskaber skal ske på kommercielle vilkår og således ikke vil være begrænset til kostpris (sådan som det ellers kendes fra aftaler mellem kommunale serviceselskaber under vandsektorloven og ikke-kommercielle forsyningsselskaber).
Dette følger af kravet om, at kommunale teknisk vand-selskaber skal agere på kommercielle vilkår.
6.3.
Kommunal finansiering af forsyning med teknisk vand
Det fremgår af lovens § 7, at kommuner og kommunale selskaber ift.
finansiering
Kravene er uddybet i de efterfølgende afsnit.
6.3.1.
Kommunalt tilskud og lånegaranti
Det fremgår af lovens § 7, stk. 1, at kommuner og kommunalt ejede selskaber ikke må yde tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand og ikke må stille lånegaranti til forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Forbuddet mod tilskud og lånegarantier gælder, uanset om den pågældende aktivitet udøves af en kommune, et kommunalt selskab eller øvrige aktører såsom private.
Indskud i forbindelse med etablering eller overtagelse er dog undtaget fra forbuddet jf. § 7, stk. 2, som uddybet i afsnit 6.3.2 neden for.
Forbuddet mod at yde tilskud og stille lånegaranti omfatter ud over kommunen selv også kommunale selskaber, dvs. selskaber, der helt eller delvist direkte eller indirekte er ejet af kommunen.
Det omfatter bl.a. øvrige selskaber i en kommunalt ejet koncernstruktur, inkl.
et holdingselskab og andre teknisk vand-selskaber i samme koncern.
Lovens forbud omfatter ikke tilskud til andre typer aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og afskærer heller ikke kommunalt ejede forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra at modtage tilskud eller få stillet lånegarantier fra andre aktører end kommuner eller kommunale selskaber.
Andre aktører end kommuner og kommunale selskaber, herunder private medejere, kunder, virksomheder og fonde etc., kan yde tilskud og stille lånegarantier til kommunal såvel som øvrige aktørers forsyningsaktiviteter med teknisk vand inden for øvrige gældende regler.
Det fremgår i øvrigt af lovens bemærkninger, at lån optaget til kommercielle aktiviteter ikke indgår i kommunens låneramme m.v.
6.3.2.
Kommunalt indskud i teknisk vand-selskab
Det fremgår af lovens § 7, stk. 2, at kommuner og kommunale selskaber i forbindelse med etablering eller hel eller delvis overtagelse af et teknisk vand-selskab kan indskyde kapital.
Det kommunale kapitalindskud skal på indskudstidspunktet som minimum modsvares af en tilsvarende kommunal ejerandel af teknisk vand-selskabet, jf. § 7, stk. 3.
Kommuner og kommunale selskaber kan ikke på andre tidspunkter indskyde kapital, og kan således ikke f.eks. lave en kapitalforhøjelse i et eksisterende teknisk vand-selskab helt eller delvist ejet af kommunen jf. forbuddet i § 7, stk. 1.
Indskuddet kan komme fra kommunen selv eller et kommunalt ejet selskab, f.eks. et holdingselskab eller et andet teknisk vand selskab.
Det kan ligeledes være andre selskaber i en kommunal koncern, herunder andre forsyningsselskaber, såfremt reglerne for det pågældende selskab tillader det – f.eks. tillader reglerne på vandområdet og lovens § 4, stk. 1, ikke , at midler fra et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, anvendes på denne måde.
Der er ikke i loven krav til størrelsen af indskuddet fra kommunen ved etablering eller overtagelse af et teknisk vand-selskab.
Der er krav om en samlet minimum selskabskapital afhængig af selskabstypen, jf. selskabslovens § 4, stk. 2, men hvis kommunen f.eks. deler ejerskabet med en anden aktør, kan indskuddet fordeles mellem parterne.
Der er således heller ikke et loft over, hvor stort det kommunale indskud må være.
Ligeledes er der ikke begrænsninger på, hvor mange teknisk vand-selskaber kommunen kan etablere eller overtage og dermed hvor mange indskud, kommunen kan foretage i selskaber enkeltvist.
Hvert indskud forudsætter dog en kommunalbestyrelsesbeslutning jf. lovens § 7, stk. 4, som uddybet i afsnit 6.3.3 neden for.
Det fremgår dog af lovens bemærkninger, at en kommune efter lovgivningen skal handle økonomisk forsvarligt.
Dette vil også gælde i forbindelse med en kommunes beslutning om at indskyde kapital i et teknisk vand-selskab, idet kommunens indskud skal ske på markedsvilkår for sikre mod begunstigelse af enkeltselskaber.
Andre aktører end kommuner, herunder private medejere, kunder, virksomheder og fonde etc., kan frit, ud over hvad der måtte følge af anden lovgivning, indskyde kapital ved etablering/overtagelse og efterfølgende foretage kapitalforhøjelse af eksisterende selskaber.
6.3.3.
Kommunalbestyrelsesbeslutning
Kommuner, eller kommunalt ejede selskaber (herunder et kommunalt ejet holdingselskab), må kun indskyde kapital (jf. § 7, stk. 2) efter en kommunalbestyrelsesbeslutning på et møde, jf. lovens § 7, stk. 4.
Denne beslutning kan ikke uddelegeres til andre dele af den kommunale forvaltning eller til et kommunalt ejet selskab, uanset hvor indskuddet kommer fra.
Jf. lovens bemærkninger må en kommune som udgangspunkt kun bære risici, som kommunalbestyrelsen eksplicit har påtaget sig.
Bestemmelsen skal sikre, at en sådan beslutning af en eventuelt større karakter, bl.a. pga.
fraværet af loft over indskud jf. afsnit 6.3.2 oven for, vil blive behandlet i kommunens øverste folkevalgte organ.
Det har i denne forbindelse ikke betydning, hvor indskuddet kommer fra, dvs. kravet skal overholdes, uanset om indskuddet kommer fra selve kommunen eller fra f.eks. et kommunalt ejet kommercielt selskab.
Kravet omfatter alene beslutningen om at stille et indskud og f.eks. ikke en beslutning om at udlodde fra et (andet) kommunalt kommercielt selskab.
Indskud fra andre aktører end kommuner, herunder private medejere, kunder, virksomheder og fonde etc., er ikke omfattet af kravet om kommunalbestyrelsesbeslutning.
6.3.4.
Eksisterende kommunale lånegarantier
Hvis forsyningsaktiviteter med teknisk vand udskilles fra et selskab eller fra et vandselskabs hovedvirksomhed, skal evt.
kommunale lånegarantier til disse aktiviteter afvikles i forbindelse med udskillelsen, jf. lovens § 7, stk. 5.
Det kan f.eks. være aktiviteter i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, der som følge af forbuddet i § 4, stk. 1, udskilles i et nyt teknisk vand-selskab, eller jf. § 4, stk. 2 udskilles fra hovedvirksomhed til tilknyttet virksomhed.
Såfremt der knytter sig kommunale lånegarantier til de forsyningsaktiviteter med teknisk vand, der udskilles, skal de afvikles senest ved udskillelsen.
Kravet gælder, uanset om forsyningsaktiviteten med teknisk vand foregår i et kommunalt ejet selskab eller i et selskab med andet ejerskab, f.eks. forbrugerejet.
Kravet gælder ligeledes, uanset om udskillelsen sker som følge af at loven trådte i kraft, eller på et senere tidspunkt, hvis selskabet f.eks. omlægger et eksisterende drikkevandsanlæg til forsyningsaktivitet med teknisk vand og derfor udskiller den pågældende aktivitet.
Bemærk, at for forsyningsaktiviteter med teknisk vand, der er eksisterende ved lovens ikrafttræden 1. juli 2025, er der en overgangsperiode frem til og med 31. december 2026 til at overholde bl.a. forbuddet i § 4 fsva.
de eksisterende aktiviteter.
I det tilfælde kan udskillelsen, og dermed kravet om at afvikle tilhørende kommunale lånegarantier, således ske på et senere tidspunkt end 1. juli 2025, dog ikke senere end overgangsperiodens udløb.
Se mere om dette i afsnit 9 om overgangsperiode.
Det fremgår af lovens § 7, stk. 5, 2. pkt., at reglen om afvikling af kommunale lånegarantier ligeledes omfatter selskaber, der overgår til at være teknisk vand-selskaber.
Dette kan f.eks. være vandselskaber, der som følge af ændringer i kundesammensætningen overgår til udelukkende at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand (jf. afsnit 3.3.3 om definition af forsyningsaktiviteter med teknisk vand), og som derved overgår fra at være vandselskaber til teknisk vand-selskaber – uden at der er tale om at aktiviteter udskilles.
I disse tilfælde skal evt.
kommunale lånegarantier til forsyningsaktiviteter med teknisk vand afvikles samtidig med at selskabet overgår til at være et teknisk vand-selskab.
Undtagelsen herfra er selskaber, der var eksisterende ved lovens ikrafttræden 1. juli 2025, og som overgik til at være teknisk vand-selskaber som følge af lovens ikrafttræden.
I disse tilfælde er kravet om afvikling af kommunale lånegarantier omfattet af overgangsperioden frem til 31. december 2026, jf. § 15, stk. 3, som uddybet i afsnit 9.2 om overgangsperioden.
Det fremgår af lovens bemærkninger, at afviklingen af lånegarantien vil skulle ske i overensstemmelse med aftalen mellem låntager og långiver.
Lovens regler giver således ikke sig selv låntager, långiver eller garantistiller særlige muligheder for at opsige eller på anden måde ændre lånet eller garantien, da det skal ske inden for øvrige regler og den konkrete låne/garantiaftale.
Overholdelse af kravet om afvikling af kommunale lånegarantier vil typisk forudsætte, at det eksisterende lån indfries inden for rammerne af den konkrete låneaftale og evt.
erstattes af et nyt lån, der ikke er kommunalt garanteret.
Det fremgår ligeledes af lovens bemærkninger, at såfremt det ikke er muligt at afvikle kommunale lånegarantier, vil selskabet ikke kunne blive et teknisk vand-selskab og vil skulle sælge, omlægge eller afvikle forsyningsaktiviteterne med teknisk vand.
•
Kommunen må jf. § 5 forsyne til
◦
Aftagere inden for egen kommunegrænse.
◦
Aftagere uden for egen kommunegrænse på en række betingelser.
•
Kommunens udøvelse skal jf. § 6 ske
◦
På kommercielle vilkår.
◦
Som kapitalejer i et kapitalselskab.
◦
Så kapitalselskabet kun udøver forsyning med teknisk vand.
•
Ift.
finansiering må kommunen jf. § 7
◦
Ikke yde tilskud eller stille lånegaranti til forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
◦
Indskyde kapital men kun ved stiftelse/køb.
◦
Kun indskyde kapital efter en kommunalbestyrelsesbeslutning på et møde.
1.
Kommuner må alene, eller sammen med andre aktører, udøve forsyning med teknisk vand med henblik på levering til aftagere inden for egen kommunegrænse jf. § 5, stk. 1.
2.
Kommuner må sammen med andre kommuner, og evt.
andre aktører, udøve forsyning med teknisk vand med levering til aftagere i de pågældende kommuner jf. § 5, stk. 2, hvis
2.1.
Kommuner er geografisk tilstødende (nabokommuner) eller
2.2.
Kommuner i fællesskab ejer et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.
3.
Herudover må kommuner alene, eller sammen med øvrige aktører udøve forsyning med teknisk vand i andre kommuner end inden for model 1 og 2, hvis disse forsyningsaktiviteter er fysisk sammenhængende med forsyningsaktiviteter med teknisk vand inden for model 1 eller 2, jf. § 5, stk. 3.
•
Nabokommuner, der etablerer et fælles teknisk vand-selskab til forsyning af aftagere i én eller begge kommuner.
•
En række kommuner, der i fællesskab ejer et vandselskab, og som ønsker at etablere et fælles teknisk vand-selskab til forsyning af aftagere i én eller flere af kommunerne.
Teknisk vand-selskabet kan være ejet alene af de kommuner, hvor der forsynes med teknisk vand, men en eller flere af de øvrige kommuner, der ejer vandselskabet, kan ligeledes være medejere.
Således kan teknisk vand-selskabet f.eks. være ejet af den samme ejerkreds som vandselskabet, uanset om der sker forsyning med teknisk vand til aftagere inden for de enkelte, pågældende kommuner.
•
Forsyning med teknisk vand til aftagere i en nabokommune, hvor nabokommunen ikke er medejer af aktiviteten.
•
Fælles forsyning med teknisk vand til aftagere i to kommuner, der ikke støder op til hinanden, men som ligger så tæt, at de kan forsynes gennem et fysisk sammenhængende anlæg.
6.1.4.
Overordnet procesdiagram: Kommuners geografiske forsyning med teknisk vand
Er det alene forsyning til aftagere inden for egen kommunegrænse?
Ja
→
Model 1
Nej: ↓
Er ejerskabet af teknisk vand-selskabet, eller det vandselskab, der udøver forsyningsaktiviteten med teknisk vand, delt med den eller alle de pågældende kommuner, hvor der ligger aftagere?
Nej: ↓
Ja: ↓
Er der nogle af aftagerne, der ligger inden for egen kommunegrænse, eller
Er ejerskabet af teknisk vand-selskabet, eller det vandselskab, der udøver forsyningsaktiviteten med teknisk vand, delt med nogle af de pågældende kommuner, hvor der ligger aftagere?
Nej
←
Støder alle de pågældende kommuner op til hinanden, eller
Ejer de pågældende kommuner i fællesskab et vandselskab?
Ja: ↓
Model 2
Ja
→
Er forsyningsaktiviteten fysisk sammenhængende?
Nej: ↓
Kommunen kan ikke deltage i forsyningsaktiviteten med teknisk vand
Nej
←
Ja: ↓
Model 3
Bemærk, at flowdiagrammet ikke indeholder alle detaljer, der er beskrevet nærmere i afsnittene oven for.
•
På kommercielle vilkår
•
Som kapitalejer i et kapitalselskab
•
Så selskabet kun udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand
•
Kommunale serviceselskaber jf. § 6. stk. 3 (uddybet i afsnit 6.2.5 om serviceselskaber).
•
Kommunale vandselskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, f.eks. som tilknyttet virksomhed, jf. § 4.
Sådanne vandselskabers udøvelse er dog omfattet af visse andre krav som uddybet i afsnit 5.
Direkte ejerskab
Kommune
I
I
Teknisk vand-selskab
Vandselskab
Holdingselskab
Kommune
I
Holding-/Forsyningsselskab
I
I
Teknisk vand-selskab
Vandselskab
Fælleskommunalt
Kommune A
Kommune B
I
I
Fælles holding-/forsyningsselskab
I
I
Teknisk vand-selskab
Vandselskab
Med privat aktør
Kommune
Privat aktør
I
I
Teknisk vand-selskab
•
Der kan udøves andre aktiviteter, som er nødvendige for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, f.eks. administration.
•
Der ud fra en konkret vurdering kan udøves aktiviteter, der har en tæt og naturlig sammenhæng til forsyningsaktiviteter med teknisk vand, f.eks.
◦
Udnyttelse af egne ressourcer, såsom salg af rest-, overskuds- eller biprodukter opstået i forbindelse med selve forsyningsaktiviteten (f.eks. salg af ressourcer udvundet fra selskabets vand, evt.
efter en vis bearbejdning med henblik på at lette salget).
◦
Udlejning eller bortforpagtning af overskydende anlægskapacitet såsom bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt, som uundgåeligt opstår i forbindelse med selve forsyningsaktiviteten (f.eks. til antennemaster, elektronisk infrastruktur, parkering eller lager).
◦
Udnyttelse eller salg af energi opstået i forbindelse med forsyningsaktiviteten (f.eks. overskudsvarme eller solpaneler opstillet på anlæg, der er nødvendige for selve forsyningsaktiviteten).
•
Lokalt udnytter spildvarme fra produktionen af teknisk vand til at dyrke afgrøder.
•
Etablerer et anlæg til avanceret bearbejdning af et rest- eller biprodukt umiddelbart ved kilden.
•
Ikke må yde tilskud eller stille lånegaranti til forsyningsaktiviteter med teknisk vand jf. § 7, stk. 1.
•
Må indskyde kapital men kun ved stiftelse/køb jf. § 7, stk. 2.
•
Som minimum skal modsvare kapitalindskuddet af en tilsvarende ejerandel jf. § 7, stk. 3.
•
Kun må indskyde kapital efter en kommunalbestyrelsesbeslutning på et møde jf. § 7, stk. 4.
•
Skal afvikle evt.
lånegarantier hvis forsyningsaktiviteter med teknisk vand udskilles fra et vandselskabs hovedaktivitet eller overgår til at være et teknisk vand selskab jf. § 7, stk. 5.
7.
Kommunal modregning (lovens kapitel 6)
I dette afsnit gennemgås lovens regler om modregning for uddeling og vederlag fra kommunalt ejede teknisk vand-selskaber til kommunen.
Herunder gennemgås hvad det er, kommunerne skal registrere og indberette til Vandsektortilsynet.
Bemærk, at reglerne i lovens kapitel 6 ikke omfatter kommunale vandselskaber , der udøver af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, f.eks. som tilknyttet virksomhed (uddybet i afsnit 5.2).
Vandselskaber er fortsat omfattet af stoplovens regler for modregning, hvilket f.eks. er relevant, såfremt et vandselskab udskiller forsyningsaktiviteter med teknisk vand i et separat teknisk vand-selskab.
Dette er uddybet i afsnit 7.4 nedenfor.
Uddeling, vederlag etc. fra kommunalt ejede teknisk vand-selskaber til kommuner er omfattet af modregning, som det kendes fra andre forsyningsområder.
Reglerne er uddybet i de efterfølgende afsnit.
Reglerne om modregning omfatter alene kommuner.
Andre aktører, herunder private, fonde etc., der er medejere af teknisk vand-selskaber, er ikke omfattet af reglerne om indberetning eller modregning, uanset om de ejer teknisk vand-selskabet sammen med en kommune.
7.1.
Krav til kommuners registrering af uddelinger og vederlag
Lovens § 8, stk. 1-4 fastlægger reglerne for kommuners registrering af uddelinger og vederlag
Desuden fremgår følgende af bekendtgørelse om kommuners indberetninger efter lov om forsyning med teknisk vand
7.1.1 Kommuner omfattet af krav om registrering af uddelinger og vederlag
Det fremgår af lovens § 8, stk. 1, at alle kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte (f.eks. via et holdingselskab) ejer et teknisk vand-selskab, er omfattet af krav om at registrere uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i det kommunale teknisk vand-selskab.
Kravet omfatter ligeledes uddelinger og vederlag fra selskaber, der direkte eller indirekte ejer andele i et sådant kommunalt teknisk vand-selskab, f.eks. hvis kommunen modtager uddelinger fra et holdingselskab, hvor uddelingen eller vederlaget oprindeligt kommer fra et teknisk vand-selskab ejet af holdingselskabet.
Det er op til kommunen at vurdere, om uddelingen eller vederlaget oprindeligt kommer fra teknisk vand-selskabet eller fra et andet selskab.
Vurderingen har betydning for, hvilket regelsæt registreringen (og den efterfølgende indberetning) skal ske efter - f.eks. om det skal ske efter reglerne om forsyningsaktiviteter med teknisk vand og dermed til Vandsektortilsynet, eller det skal ske efter reglerne for varmeforsyning og dermed til Forsyningstilsynet.
Ved fælles ejerskab mellem flere kommuner er hver enkelt kommune forpligtet til at registrere egen modtaget uddeling og vederlag, da der kan være forskel på ejerkommunerne imellem (f.eks. ved forskellige ejerandele).
Kommuner, der ikke helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, er i sagens natur ikke omfattet af kravet og skal derfor ikke registrere eller indberette.
Lovens krav om registrering omfatter ligeledes kun uddeling og vederlag til kommunen selv.
Uddelinger og vederlag til et kommunalt ejet selskab, f.eks. internt i en koncern fra et teknisk vand-selskab til et holdingselskab, er ikke omfattet af lovens krav om registrering og indberetning.
Øvrige aktører, herunder private, fonde etc., der er ejere af teknisk vand-selskaber, er ligeledes ikke omfattet af lovens krav om registrering og indberetning, uanset om de ejer teknisk vand-selskabet sammen med en kommune.
7.1.2.
Uddelinger og vederlag omfattet af krav om registrering og indberetning
Kravet om registrering og indberetning omfatter selskabsmæssige omstruktureringer, med mindre alle betingelserne for undtagelsen for registrering i lovens § 8, stk. 2, er opfyldt
Det fremgår af bekendtgørelse om kommuners indberetninger efter lov om forsyning med teknisk vand § 1, stk. 2, at registreringspligtige uddelinger eller vederlag omfatter enhver form for økonomisk værdi, der tilfalder kommunen, herunder (men ikke begrænset til)
Kravet om registrering omfatter ligeledes f.eks. indskudskapital, som kommunen trækker ud igen af selskabet, men at kommunen kan trække dette fra ved indberetningen af registreringerne, se neden for i afsnit 7.2.
Hvis et kommunalt ejet teknisk vand-selskab, i strid med reglerne, har indgået handelsaftaler med en kommune om betalinger, der ikke sker til markedspris (evt.
kostpris), f.eks. ved at kommunen får kunstigt høj betaling for et produkt eller ydelse, udgør det også en uddeling og skal registreres og indberettes efter lovens § 8.
Det fremgår af bekendtgørelse om kommuners indberetninger efter lov om forsyning med teknisk vand § 1, stk. 3, at hvis uddelingen eller vederlaget ikke består af kontante beløb, skal der foreligge dokumentation for værdiansættelsen som en del af registreringen, og værdien skal ansættes til markedsværdien.
Følgende er derimod ikke omfattet af kravet om registrering og indberetning
Det fremgår af lovens § 8, stk. 3, at registrering skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse.
Det fremgår af lovens § 8, stk. 4, at ved afståelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdatoen, og der skal registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.
Der henvises til Vandsektortilsynets hjemmeside om indberetninger for yderligere information om dokumentationskrav, tidsfrister, indberetningen i praksis osv.
7.2.
Kommuners indberetning af registreringer
Kommuner, der har foretaget registreringer efter lovens § 8, stk. 1, 3 og 4, jf. afsnit 7.1 oven for, skal senest 1. september indberette registreringerne for det forgangne kalenderår til Vandsektortilsynet, jf. lovens § 8, stk. 5.
Det fremgår af lovens § 8, stk. 6, at følgende skal indberettes
Desuden fremgår bl.a. følgende af bekendtgørelse om kommuners indberetninger efter lov om forsyning med teknisk vand
Der henvises til bekendtgørelse om kommuners indberetninger efter lov om forsyning med teknisk vand for de nærmere detaljer.
Det fremgår af lovens § 8, stk. 7, at kommuner i deres indberetning kan fratrække bl.a. følgende
Der henvises til Vandsektortilsynets hjemmeside for information om dokumentationskrav, tidsfrister, indberetningen i praksis osv.
Kommuner, der ikke har foretaget registreringer, fordi der ikke er modtaget uddelinger eller vederlag jf. § 8, stk. 1, 3 og 4, er ikke forpligtet til at indberette eller anmelde dette.
7.3.
Vandsektortilsynets myndighedsopgave ift.
indberetning
7.3.1.
Vandsektortilsynets afgørelse ift.
indberetning
Det fremgår af lovens § 8, stk. 8, at Vandsektortilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag jf. stk. 7, kan godkendes .
Vandsektortilsynets myndighedsopgave består som udgangspunkt i at tilse, at kommunen har indberettet den fornødne dokumentation ift.
uddelinger og vederlag, dvs. at alle dokumentationskrav er opfyldt.
Vandsektortilsynet kan indhente yderligere dokumentation fra bl.a. kommuner og teknisk vand-selskaber før Vandsektortilsynet træffer sin afgørelse, bl.a. jf. § 11 (uddybet i afsnit 8.2).
Vandsektortilsynet kan desuden få relevante oplysninger fra andre kilder, herunder borgerhenvendelser eller Vandsektortilsynets tilsyn med vandselskaber.
7.3.2.
Vandsektortilsynets meddelelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Det fremgår af lovens § 8, stk. 9, at Vandsektortilsynet meddeler resultatet af sin afgørelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har ansvaret for selve modregningen.
Vandsektortilsynets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, da Vandsektortilsynet efter vandsektorlovens § 9, stk. 2, er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
7.4.
Modregning ift.
teknisk vand-selskaber og vandselskaber
For vandselskaber henvises til eksisterende regler og vejledning i stoploven.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at såfremt et vandselskab udskiller en forsyningsaktivitet til et teknisk vand-selskab, vil dette ikke være omfattet af undtagelsen om selskabsmæssige omstruktureringer i stoplovens § 2, stk. 4.
Det skyldes, at betingelsen for undtagelsen i sidste punktum om, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af § 2, stk. 1-3, ikke er opfyldt, da stk. 1-3, jf. § 1, kun omfatter vandselskaber.
Undtagelsen i stoplovens § 2, stk. 4, omfatter således kun tilfælde, hvor et eller flere vandselskaber omstruktureres selskabsmæssigt til et eller flere vandselskaber.
Det fremgår derfor af lovens bemærkninger, at udskillelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra et vandselskab til et teknisk vand-selskab fortsat vil skulle registreres og indberettes efter stoploven, hvis takstmidler i den forbindelse forlader vandselskabet, f.eks. hvis aktiverne har en værdi, som vandselskabet ikke kompenseres for.
For vandselskaber, der i deres helhed overgår til at være teknisk vand-selskaber, vil vandselskabets aktiviteter frem til tidspunktet for overgangen fortsat være omfattet af bl.a. stoploven.
Det medfører bl.a., at helt frem til overgangen skal
Dette gælder uanset, at vandselskabet på tidspunktet for indberetningen, anmeldelsen, Vandsektortilsynets afgørelse etc. er overgået til at være et teknisk vand-selskab, da vandselskabet og kommunen fortsat er forpligtet til at overholde de på daværende tidspunkt gældende regler for selskabet, og det for visse dele af reglerne omfatter en proces, der strækker sig over flere kalenderår.
•
§ 8, stk. 1-4: Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, skal registrere evt.
uddelinger og vederlag, kommunen modtager herfra.
•
§ 8, stk. 5-7: Kommuner, der modtager sådanne uddelinger og vederlag, skal årligt indberette og vedlægge relevant dokumentation til Vandsektortilsynet, der er indberetningsmyndighed.
•
§ 8, stk. 8 og 9: Vandsektortilsynet træffer afgørelse om indberetningen og meddeler resultatet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
•
Stk. 1: Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, skal registrere evt.
uddelinger og vederlag, som kommunen modtager herfra.
•
Stk. 2: Kravet om registrering omfatter selskabsmæssige omstruktureringer, med mindre betingelserne for undtagelse er opfyldt.
•
Stk. 3: Registrering skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse.
•
Stk. 4: Ved afståelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdatoen, og der skal registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.
•
§ 1, stk. 1: Kommunen skal tilrettelægge sit bogholderi således, at registreringen af modtagne uddelinger og vederlag ved afståelser opføres på særskilte konti og sker i overensstemmelse med den regnskabsinstruks, der offentliggøres af Vandsektortilsynet.
•
§ 1, stk. 2: Registreringspligtige uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele i teknisk vand-selskaber omfatter enhver form for økonomisk værdi, der tilfalder kommunen.
•
§ 1, stk. 3: I det omfang, uddelinger og vederlag ikke består af kontante beløb, skal der som grundlag for registreringen foreligge dokumentation for værdiansættelsen.
Værdien af et vederlag eller en uddeling ansættes til markedsværdien.
•
De ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de selskaber, som berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, opnår ikke andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering.
•
Der er udelukkende tale om et eller flere teknisk vand-selskaber både før og efter omstruktureringen.
•
Kontante beløb.
•
Udbytte.
•
Udlodning ved kapitalnedsættelse.
•
Kapitalandele.
•
Aktier.
•
Fysiske aktiver.
•
Andre økonomiske fordele, fordringer, konvertible obligationer m.v.
•
Serviceydelser.
•
Garantiprovisioner (under overgangsperioden).
•
Støtte til kommunale aktiviteter eller til anden kommunal interessevaretagelse.
•
Samhandel på markedsvilkår, dvs. hvor kommunen køber eller sælger et produkt, ydelse eller lignende til markedsværdi.
•
Det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet).
•
Dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer.
•
En beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i det år, hvor Vandsektortilsynet giver meddelelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet jf. § 8, stk. 9.
Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i meddelelsesåret.
•
§ 2: Kommunens indberetning skal ske elektronisk i et format, som fastsættes og offentliggøres af Vandsektortilsynet.
•
§ 3: Kommunen sender sammen med indberetningen en erklæring fra kommunens revisor om rigtigheden og fuldstændigheden af kommunens indberetning.
•
§ 4: Hvis revisoren ikke kan afgive denne erklæring, skal kommunen i stedet vedlægge en redegørelse fra revisoren om baggrunden herfor, og om revisoren ud fra de foreliggende oplysninger skønner, at der er tilført kommunen indberetningspligtige midler.
•
§ 5: Kommune og selskab skal medvirke til, at revisor får de oplysninger, som må anses for at være af betydning for revisorens arbejde.
•
§ 6: Dokumentation for forhold omfattet af bekendtgørelsen skal opbevares i 5 år.
•
§ 7: Strafbestemmelser.
1)
Indskudskapital, som kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab.
2)
Nettoprovenu og indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat jf. gasforsyningsloven, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud.
3)
Beløb jf. stoploven, lov om CO 2 -fangstaktiviteter i forsyningssektoren, elforsyningsloven eller varmeforsyningsloven, som har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af stoploven, lov om CO 2 -fangstaktiviteter i forsyningssektoren, elforsyningsloven eller varmeforsyningsloven.
•
§ 8, stk. 8: Vandsektortilsynet træffer afgørelse om indberettede rådighedsbeløb etc.
•
§ 8, stk. 9: Vandsektortilsynet giver senest 1. marts meddelelse om de godkendte rådighedsbeløb til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
•
Hvis Vandsektortilsynet kan godkende det indberettede, træffer tilsynet afgørelse om, at det er godkendt.
•
Hvis Vandsektortilsynet ikke kan godkende det indberettede, fastsætter Vandsektortilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag jf. stk. 7.
•
Vandsektortilsynet fastsætter ligeledes rådighedsbeløb mv. i tilfælde, hvor kommunen har modtaget uddelinger eller vederlag efter § 8, stk. 1, men ikke har registreret eller indberettet rådighedsbeløb mm.
•
Kommunen registrerer uddelinger og vederlag fra vandselskabet jf. stoplovens §§ 2 og 3.
Disse skal efterfølgende indberettes til Vandsektortilsynet senest 1. februar det efterfølgende kalenderår jf. stoplovens § 4.
8.
Tilsyn mm.
(lovens kapitel 7, 8 og 9)
8.1.
Ankestyrelsens tilsyn
Det fremgår af lovens § 10, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommuners overholdelse af regler i loven eller regler udstedt i medfør af loven.
Som det fremgår af lovens bemærkninger, medfører det, at Ankestyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens behandling af sager omfattet af loven, f.eks. at kommunalbestyrelsens beslutning om en kommunes eller et kommunalt selskabs kapitalindskud jf. § 7, stk. 2 og 4, træffes af kommunalbestyrelsen på et møde.
Det fremgår ligeledes af lovens bemærkninger, at Ankestyrelsen herudover ikke fører tilsyn med kommunale aktie- eller anpartsselskaber, såsom kommunale teknisk vand-selskaber.
8.2.
Vandsektortilsynets indhentning af oplysninger
Det fremgår af lovens § 11, stk. 1, at Vandsektortilsynet kan påbyde teknisk vand-selskaber inden for en nærmere bestemt frist at indsende oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.
Påbuddet kan omfatte tilvejebringelse af nye, nødvendige oplysninger, jf. § 11, stk. 2.
Det fremgår af lovens bemærkninger, at det f.eks. kan være i situationer, hvor Vandsektortilsynet finder, at den indsendte dokumentation vedr.
registrering af uddeling og vederlag ikke er tilstrækkelig til, at tilsynet kan træffe afgørelse.
Desuden kan det f.eks. dreje sig om oplysninger, der er nødvendige for, at tilsynet kan vurdere, om der er sket uddeling, eller om et rådighedsbeløb er korrekt oplyst fra kommunen.
Påbudsmuligheden er ikke begrænset til oplysninger, som teknisk vand-selskabet i forvejen ligger inde med, jf. stk. 2, og et påbud kan således også omfatte oplysninger, som selskabet ikke i forvejen ligger inde med og derfor skal fremskaffe, såfremt de kan anses for nødvendige for tilsynets opgave.
Påbudsmuligheden omfatter alene teknisk vand-selskaber og ikke f.eks. kommuner.
Sidstnævnte er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler om bl.a. aktindsigt.
Oplysninger, der ikke kan anses for nødvendige for Vandsektortilsynets opgaver i medfør af loven, er ikke omfattet af påbudsmuligheden.
Det fremgår af lovens bemærkninger, at Vandsektortilsynets påbudsmulighed skal administreres i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige principper, herunder forvaltningsretlige principper om proportionalitet.
Vandsektortilsynet kan således ikke kræve oplysninger og dokumenter, hvis det må anses for ikke at være proportionalt for teknisk vand-selskabet at skulle fremskaffe eller afgive den pågældende dokumentation.
Påbudsmuligheden må således kun anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis anvendelsen af påbudsmuligheden står i et rimeligt forhold til formålet.
Vandsektortilsynet skal, i forbindelse med et påbud, iagttage forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10.
Hvis de indberettede eller indsendte oplysninger og dokumenter omfatter personoplysninger, skal Vandsektortilsynet ligeledes iagttage de almindelige persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, f.eks. regler om information til den registrerede.
8.2.1.
Proces for påbud
Det fremgår af lovens bemærkninger, at Vandsektortilsynets påbud har karakter af en forvaltningsretlig afgørelse.
Processen for et påbud vil derfor overordnet set som udgangspunkt være følgende
Hvis påbuddet ikke efterkommes inden fristen, har Vandsektortilsynet mulighed for
Det fremgår af lovens bemærkninger, at Vandsektortilsynets afgørelse om påbud ikke kan påklages, da Vandsektortilsynet efter vandsektorlovens § 9, stk. 2, er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
8.3.
Behandling af oplysninger
Det fremgår af lovens § 12, at myndigheder, som er tillagt opgaver efter loven, og myndigheder, som tillægges opgaver efter regler udstedt i medfør af loven, kan behandle, herunder indhente, opbevare og videregive, oplysninger til brug for deres opgaver og tilrettelæggelsen heraf.
Dette omfatter primært Vandsektortilsynets opgavevaretagelse i forbindelse med registrering og indberetning af kommuners uddelinger og vederlag og tilsynets videregivelse af oplysninger herom til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men omfatter f.eks. ligeledes Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgavevaretagelse i samme forbindelse.
Det er en forudsætning, at oplysningerne er til brug for myndighedens opgaver og tilrettelæggelse heraf.
Oplysninger, der ikke tjener dette formål, er ikke omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen omfatter ikke i sig selv personoplysninger, da behandling af personoplysninger reguleres i databeskyttelsesforordningen.
8.4.
Gebyr
Lovens § 13 fastsætter, at Vandsektortilsynets omkostninger forbundet med drift og opgavevaretagelse efter loven betales via gebyrer af de kommunale teknisk vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsynets opgavevaretagelse.
Vandsektortilsynets tilsyn, der er afgrænset til modregning jf. afsnit 7.3, finansieres således udelukkende via gebyr, og der indgår ikke finansiering fra f.eks. Vandsektortilsynets opgaver ift.
vandselskaber.
8.4.1.
Vandsektortilsynets opgaver omfattet af gebyrfinansiering
Det drejer sig om Vandsektortilsynets opgavevaretagelse omkring
8.4.2.
Fastsættelse og opkrævning af gebyrer
Gebyret omfatter de kommunale teknisk vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsynets opgavevaretagelse, og er jf. § 13, stk. 2, nærmere fastlagt i bekendtgørelse om gebyr for Vandsektortilsynets opgavevaretagelse efter lov om forsyning med teknisk vand
Der indgår ikke gebyr fra kommuner eller fra teknisk vand-selskaber, der ikke er helt eller delvist kommunalt ejede.
8.5.
Straf
Lovens § 14, stk. 1, fastlægger, at følgende straffes med bøde (med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning)
•
§ 10: Ankestyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet fører ikke tilsyn med overholdelsen af regler i loven eller regler udstedt i medfør af loven.
•
§ 11: Vandsektortilsynet kan påbyde teknisk vand-selskaber at indsende oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.
•
§ 12: Myndigheder, som er tillagt opgaver efter loven, kan behandle oplysninger til brug for deres opgaver og tilrettelæggelsen heraf.
•
§ 13: Omkostninger forbundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse efter loven betales via gebyrer af de kommunale teknisk vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsynets opgavevaretagelse.
•
§ 14: Loven pålægger bødestraf til
◦
Kommuner, der ikke registrerer eller ikke indberetter uddelinger og vederlag jf. § 8.
◦
Kommunale teknisk vand-selskaber, der ikke efterkommer Vandsektortilsynets påbud om at indsende oplysninger eller dokumenter jf. § 11.
•
Varsel om påbud/partshøring.
•
Påbud inkl.
konkret, passende frist fastsat under hensyn til bl.a.
◦
Omfanget og karakteren af oplysningerne, herunder om oplysningerne er tilgængelige eller skal tilvejebringes.
◦
Hvor hastende sagen er, herunder om oplysningerne er til brug for en afgørelse eller opgave, for hvilken der er fastsat en lovbunden frist.
•
Indskærpelse.
•
Bøde jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 3, som uddybet i afsnit 8.5.
•
§ 8, stk. 8 og 9: Vandsektortilsynets afgørelser vedr.
indberettede rådighedsbeløb og meddelelse herom til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på modregning (uddybet i afsnit 7).
•
Regler udstedt i medfør af § 9: Regler om indberetning m.v. ift.
modregning (uddybet i afsnit 7).
•
§ 11: Vandsektortilsynets indhentning af oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for Vandsektortilsynets opgavevaretagelse (uddybet i afsnit 8.2).
•
Gebyret betales ud fra den samlede anvendte sagsbehandlingstid pr. påbegyndt time som opgjort af Vandsektortilsynet.
•
Når arbejdstimer kan henføres direkte til opgaver forbundet med et bestemt kommunalt teknisk vand-selskab, opkræves gebyret hos de enkelte kommunale teknisk vand-selskaber.
Gebyret opkræves, efter Vandsektortilsynet har afsluttet den konkrete opgavevaretagelse.
•
Øvrige arbejdstimer, som har en naturlig tilknytning til opgavevaretagelsen, opkræves forholdsmæssigt mellem kommunale teknisk vand-selskaber.
Gebyret opkræves maksimalt én gang årligt.
•
Gebyret skal betales inden for en frist, som Vandsektortilsynet fastsætter i forbindelse med opkrævningen.
•
Gebyret udgør i 2025 764 kr. pr. arbejdstime og reguleres årligt pr. 1 januar på grundlag af de seneste pris- og lønindeks.
Størrelsen på gebyret offentliggøres på Vandsektortilsynets hjemmeside.
1)
Kommuner, der ikke registrerer uddelinger og vederlag rettidigt jf. § 8, stk. 1, dvs. efter rådighedsdatoen og inden indberetningsfristen til Vandsektortilsynet.
2)
Kommuner, der ikke indberetter uddelinger og vederlag til Vandsektortilsynet rettidigt jf. § 8, stk. 5, dvs. inden den årlige indberetningsfrist.
3)
Kommunale teknisk vand-selskaber, der ikke efterkommer Vandsektortilsynets påbud om at indsende oplysninger eller dokumenter jf. § 11.
9.
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser (lovens kapitel 10)
I dette afsnit beskrives reglernes ikrafttrædelse og de overgangsordninger, der knytter sig til ikrafttrædelsen.
Desuden gennemgås en række eksempler på ikrafttrædelsens betydning for forskellige typer aktiviteter og selskaber.
Punkterne uddybes i de efterfølgende afsnit.
Loven rummer ikke dispensationsmuligheder til at afvige fra lovens regler, herunder kan der ikke afviges fra ikrafttrædelse eller overgangsperiodens udløb.
9.1.
Eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand
Det fremgår af lovens § 15, stk. 2, at selskaber, der udøver eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand på lovens ikrafttrædelsestidspunkt 1. juli 2025, er undtaget fra lovens §§ 3-6 i en overgangsperiode , der løber frem til og med 31. december 2026.
Med eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand forstås aktiviteter, der udøves eller på anden vis er i kraft eller drift på tidspunktet for, at loven trådte i kraft 1. juli 2025.
Nye forsyningsaktiviteter med teknisk vand, der påbegyndes i selskabet efter loven trådte i kraft, er derimod ikke omfattet af undtagelsen og skal overholde reglerne i §§ 3-6.
Dette omfatter f.eks. følgende, efter at loven er trådt i kraft, uanset om det f.eks. har været planlagt inden
Undtagelsen for eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand omfatter følgende
Overgangsperioden kan f.eks. omfatte
Overgangsperiodens undtagelse omfatter alene §§ 3-6.
Lovens øvrige regler gælder således også for selskaber, der udøver eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Det omfatter således bl.a.
Det betyder bl.a. følgende
9.2.
Eksisterende kommunale lånegarantier
Det fremgår af lovens § 15, stk. 3, at bestemmelserne i § 7, stk. 5, om at eksisterende kommunale lånegarantier til forsyningsaktiviteter med teknisk vand skal afvikles, idet aktiviteten udskilles (uddybet i afsnit 6.3.4), ikke omfatter selskaber, der ved reglernes ikrafttræden overgår til at være et teknisk vand-selskab.
Eksisterende kommunale lånegarantier til sådanne selskaber, der ved reglernes ikrafttræden overgår til at være et teknisk vand-selskab, er omfattet af overgangsperioden og har derfor frem til og med 31. december 2026 til at blive afviklet.
9.3.
Meddelelse om kommunale teknisk vand-selskaber
Det fremgår af lovens § 15, stk. 4, at kommuner, der ejer et selskab, der ved reglernes ikrafttræden overgår til at være et teknisk vand-selskab, skal give meddelelse om det til Vandsektortilsynet.
Loven fastsætter ikke nærmere krav til denne meddelelse fsva.
form, indhold eller tidsfrist.
Meddelelse kan f.eks. ske via e-mail til Vandsektortilsynets hovedpostkasse.
Meddelelse bør ske hurtigst muligt for at undgå, at selskabet fortsat reguleres efter de økonomiske regler under vandsektorloven.
Det skal fremgå klart og entydigt af meddelelsen, hvilket selskab, der er tale om, f.eks. via cvr-nr.
•
§ 15, stk. 1: Loven træder i kraft 1. juli 2025.
•
§ 15, stk. 2: Selskaber, der udøver eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand ved lovens ikrafttrædelse, omfattes dog ikke af §§ 3-6, i en overgangsperiode frem til 31. december 2026.
•
§ 15, stk. 3: For selskaber, der ved lovens ikrafttræden overgår til at være teknisk vand-selskaber, skal eksisterende kommunale lånegarantier først være afviklet senest 31. december 2026.
•
§ 15, stk. 4: Kommuner, der ejer et selskab, der ved lovens ikrafttræden overgår til at være teknisk vand-selskab, skal give meddelelse om dette til Vandsektortilsynet.
•
Nye anlæg til forsyningsaktiviteter med teknisk vand, der etableres eller sættes i drift.
•
Forsyning med teknisk vand fra eksisterende anlæg til nye aftagere .
•
§ 3: Krav om skriftlig aftale med vilkår om anvendelse til andet end drikkevandsformål med de enkelte aftagere af teknisk vand som uddybet i afsnit 4.1.
•
§ 4: Forbud mod at større vandselskaber udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand som hovedvirksomhed som uddybet i afsnit 5.2.
•
§ 5: Vilkår for kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand til aftagere i egen eller andre kommuner som uddybet i afsnit 6.1.
•
§ 6: Krav til kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand i kapitalselskaber som uddybet i afsnit 6.2.
•
Et vandselskab, der udøver eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand som hovedvirksomhed, er i overgangsperioden undtaget fra kravet om f.eks. at udøve det som tilknyttet virksomhed eller udskille et i et selvstændigt, adskilt selskab jf. § 4.
Hvis et sådant vandselskab er omfattet af økonomiske rammer efter vandsektorloven, vil forsyningsaktiviteten med teknisk vand fortsat være omfattet af rammerne ind til aktiviteten udskilles jf. § 4.
•
Et teknisk vand-selskab såvel som et vandselskab, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, er i overgangsperioden fsva.
de eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand undtaget fra kravet om at indgå skriftlige aftaler med de enkelte aftagere jf. § 3.
•
Et kommunalt teknisk vand-selskab er i overgangsperioden fsva.
de eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand undtaget fra kravet om, at der udelukkende må udøves forsyningsaktiviteter med teknisk vand i selskabet jf. § 6.
•
§ 2 om bl.a. definition af teknisk vand-selskaber.
•
§ 7 om kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk vand (jf. dog undtagelsen for eksisterende kommunale lånegarantier jf. § 7, stk. 5, som uddybet neden for i afsnit 9.2).
•
§ 8 om kommunal modregning for uddelinger og vederlag til kommunen fra teknisk vand-selskaber ejet af kommunen.
•
Et vandselskab, der ved reglernes ikrafttræden alene udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, ophører med at være et vandselskab ved reglernes ikrafttræden og overgår dermed til at være et teknisk vand-selskab.
Et sådant selskab skal fra efter lovens ikrafttræden ikke fremadrettet have fastsat eller overholde en økonomisk ramme efter vandsektorloven og skal ikke have godkendt nye takster, bidrag, regulativer og betalingsvedtægter efter reglerne i vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven.
•
Kommuner og kommunale selskaber er efter lovens ikrafttræden afskåret fra at yde tilskud eller stille lånegarantier til eksisterende såvel som nye forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
•
Kommuner skal fra lovens ikrafttrædelse registrere alle uddelinger og vederlag fra teknisk vand-selskaber, uanset om der er tale om eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
10.
Ændringer i anden lovgivning (lovens kapitel 11)
I dette afsnit gennemgås de væsentligste ændringer i anden lovgivning i forbindelse med lovens ikrafttrædelse
Punkterne uddybes i de efterfølgende afsnit.
10.1.
Præcisering af definitionen af vandforsyningsaktiviteter
Det fremgår af lovens § 16, nr. 1, at følgende tilføjes til vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3
»jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v.,«
Tilføjelsen præciserer, at vandsektorlovens definition af vandforsyningsaktiviteter fremover er ”indvinding, behandling, transport eller levering af drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v., mod betaling” (se afsnit 10.3 neden for om vandforsyningslovens nye § 3, stk. 1).
Forsyningsaktivitet med teknisk vand er således ikke omfattet af definitionen af vandforsyningsaktivitet, da vandforsyningsaktivitet kun omfatter drikkevand i vandforsyningslovens forstand.
Det medfører bl.a., at et selskab, der ikke udøver aktiviteter, som udgør en vandforsynings- eller spildevandsforsyningsaktivitet, herunder et selskab, som udelukkende udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, vil ikke kunne være et vandselskab efter definitionen heraf i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 1, og dermed ikke kunne være omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, 2 eller 5.
Hvis definitionen af drikkevand i vandforsyningsloven ændres, vil det tilsvarende ændre, hvad der udgør vandforsyningsaktivitet.
10.2.
Kommuners behandling af spildevand som af affald egnet til nyttiggørelse
Det fremgår af lovens § 17, at følgende tilføjes til miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 2
»forsyningsaktiviteter med teknisk vand«
Udgangspunktet i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 1, er, at kommuner ikke må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil i visse tilfælde kunne indebære håndtering af affald egnet til materialenyttiggørelse, da bl.a. renset spildevand falder ind under definitionen af affald.
Miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 2, indeholder undtagelser fra forbuddet i stk. 1, bl.a. er vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter undtaget.
Tilføjelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand til undtagelserne i stk. 2 betyder, at kommunale teknisk vand-selskaber og vandselskaber kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand også i de tilfælde, hvor forsyningsaktiviteten medfører håndtering af affald egnet til materialenyttiggørelse.
10.3.
Definition af drikkevand
Det fremgår af lovens § 18, at følgende indføres i vandforsyningsloven som § 3
Ȥ 3.
I denne lov forstås ved
Stk. 2.
Et teknisk vand-selskab, jf. § 2, nr. 2, i lov om forsyning med teknisk vand, anses ikke for en almen vandforsyning i medfør af denne lov.«
Vandforsyningslovens nye § 3, stk. 1, er uændret fra selvsamme definition i drikkevandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2.
Loven § 18 ændrer således ikke ved definitionerne , herunder definitionen af drikkevand.
Relateret til definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand skal det bemærkes, at levering til anvendelser jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, ikke udgør forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Det omfatter f.eks. vand beregnet til husholdningsformål og anvendelse i fødevarevirksomheder, uanset om den specifikke anvendelse ikke er omfattet af reglerne om krav til drikkevandskvaliteten – som eksempelvis undtagelserne i drikkevandsbekendtgørelsens §§ 5, 6 og 7 (bl.a. anvendelse af regnvand opsamlet fra tage til WC-skyl og tøjvask).
Vandforsyningslovens nye § 3, stk. 2, fastsætter, at teknisk vand-selskaber ikke anses for en almen vandforsyning i vandforsyningslovens forstand, uanset om de i øvrigt opfylder visse af betingelserne for at være omfattet.
Bemærk, at undtagelsen kun omfatter teknisk vand-selskaber – selskaber, der udøver både forsyningsaktiviteter med teknisk vand og vandforsyningsaktiviteter jf. vandsektorloven anses for vandselskaber jf. definitionen af teknisk vand-selskaber i afsnit 3.3.4 og er dermed ikke omfattet af undtagelsen i vandforsyningslovens § 3, stk. 2.
•
§ 16: Præcisering af vandsektorlovens definitionen af vandforsyningsaktivitet.
•
§ 17: Kommuners behandling af spildevand som affald egnet til nyttiggørelse i forbindelse med forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
•
§ 18: Definition af drikkevand i vandforsyningsloven.
1)
Grundvand: Vand, som gennem brønde, boringer eller kildevæld indvindes eller kan indvindes fra undergrunden.
2)
Overfladevand: Vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.
3)
Drikkevand
a)
Alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet eller leveres fra tankvogn eller tankskib.
b)
Alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum.
c)
Alle former for vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.
4)
Almen vandforsyning: Den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver, jf. dog stk. 2.