DK
Vejledning om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til udbredelse af familiehuse i hele landet
Table of Provisions (58)
Statutory Text (58 Articles)
Vejledning om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til udbredelse af familiehuse i hele landet
Ansøgningsfrist den 14. september 2026 kl.
23:59
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 Indledning
2 Ansøgerkreds
3 Ansøgningspuljens formål
4 Målgruppe
5 Baggrund om ansøgningspuljen
6 Indhold i projektet
6.1 Tilskud
6.2 Familiehus
6.3 Social døgnvagt
6.4 Børnebaser
6.5 Tilbud om rådgivning og netværk
7 Fordeling af midler
8 Projektperiode
9 Krav og vurdering af ansøgning
10 Tilskudsberettigede udgifter
11 Ikke tilskudsberettigede udgifter
12 Udarbejdelse af budget
12.1 Økonomiske interesser
12.2 Indtægter
12.3 Afhængig af tilskud fra anden side
12.4 Periodiserede budgetter
12.5 Enhedspriser
12.6 Noter til budgettet
13 Ansøgningsfrist og -procedure
13.1 Indgivelse af ansøgning
13.2 It-problemer ved indgivelse af ansøgning
13.3 Vurdering af ansøgningen og evt.
bilag
13.4 Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia
13.5 Statsstøtte
14 Hvis der opnås tilskud fra ansøgningspuljen
14.1 Udbetaling af tilskud
14.2 Projektændring, budgetændring og projektforlængelse
14.3 Projekt- og budgetændring
14.4 Overførsel af uforbrugt tilskud
14.5 Projektforlængelse
1.
Indledning
Som led i Aftale om Børnene Først fra Maj 2021 blev der afsat midler til udmøntning af ansøgningspuljen til udbredelse af familiehuse i hele landet.
Der er afsat i alt 43,3 mio. kr. til ansøgningspuljen på finansloven for 2026 på § 15.26.34.10.
Ud over denne ansøgningspulje er der afsat yderligere en ansøgningspulje i 2028 til understøttelse af kommunernes udbredelse af familiehuse.
Der er afsat 31,7 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2028.
Der blev ligeledes udmøntet ansøgningspuljer til samme formål i 2022 og 2024 på hhv.
126 mio. kr. og 92,2 mio. kr.
Der er mulighed for fleksibel opstart af projekter, der finansieres af ansøgningspuljen.
Således kan kommuner vælge at udskyde projektstart til fx 2027 eller 2028 selvom tilskuddet gives i 2026.
Ved udskudt projektstart skal kommunen dog fortsat afslutte projektet indenfor den fireårige projektperiode for puljen, der løber fra 1. december 2026 til 31. december 2030.
2.
Ansøgerkreds
Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner.
Kommuner, der har opnået tilskud fra ansøgningspuljen til udbredelse af familiehuse i hele landet i 2022 eller 2024, kan ikke søge ansøgningspuljen.
Kommuner, der fik afslag fra ansøgningspuljen i 2022 eller 2024 kan søge om tilskud igen ved denne ansøgningsrunde.
Det forventes, at der kan ydes tilskud til omkring 10 kommuner fra denne ansøgningsrunde
Civilsamfundsorganisationer kan ikke søge puljen selvstændigt, men det er muligt for civilsamfundsorganisationer at indgå samarbejde med en kommune der søger puljen.
Kommunerne kan afsætte puljemidler til at finansiere udgifterne for en civilsamfundsorganisation, der indgår i samarbejdet omkring familiehus.
3.
Ansøgningspuljens formål
Ansøgningspuljens formål er at yde tilskud til at støtte og vejlede sårbare småbørnsfamilier og kommende forældre gennem udbredelse af familiehuse som en samlet indgang til kommunens tilbud til småbørnsfamilier.
Kommuner kan arbejde med udvikling af familiehuse som en fælles organisatorisk ramme for forebyggende tilbud og indsatser på tværs af kommunen og i samarbejde med regionen og civilsamfundet.
Gennem familiehus-tilgangen kan kommende forældre og småbørnsfamilier i højere grad få den rette støtte tidligere og mere sammenhængende udfordringer kan forebygges og håndteres, før de udvikler sig til mere komplekse problemer.
Familiehus er en indgang til tilbud på småbørnsområdet, der kan etableres fysisk og organisatorisk mhp.
at gøre kommunens tilbud på området lettere tilgængelig for familierne.
Familiehus udgør organisatorisk en ramme for tværprofessionelt samarbejde på tværs af sektorer på spæd- og småbørnsområdet.
Her forstås forebyggelse ikke kun som en reaktion på bekymring, men som en fælles indsats, hvor aktører på tværs sammen skaber rammer, der understøtter trivsel, sundhed og udvikling.
Formålet er at skabe sammenhængende og koordinerede tilbud, der møder familierne dér, hvor de er, og som giver dem oplevelsen af ét samlet hold, der arbejder med dem helhedsorienteret.
Et familiehus kan ikke udelukkende tilbyde indsatser efter barnets lov §§ 30 og 32, men skal så vidt muligt skabe rammer for let adgang til hjælp og støtte i en almen ramme og bygge bro til yderligere hjælp og støtte ud fra en sammenhængende faglig vurdering af det konkrete behov.
Familiehus skal således være en indgang til både åbne og universelle forebyggende tilbud og mere målrettede indsatser.
Det kræver en sammenhæng på tværs af fagligheder og sektorer, hvor tilbud og faglige vurderinger bliver koordineret og samtænkt, så familierne oplever, at hjælpen hænger sammen, er let tilgængelig og møder dem der, hvor de er.
Se også en uddybende beskrivelse af hensigten med familiehuse i afsnit 6.2.
Familiehus.
4.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er kommende forældre og forældre med børn, primært småbørnsforældre til børn i alderen 0-6 år, herunder særligt forældre, som har brug for en mere individuel og håndholdt hjælp til at være familie.
Den overordnede målgruppe for familiehuse er alle kommende forældre og familier med børn i alderen 0-6 år.
Der skal være et særligt fokus på de forældre, som har brug for individuel og håndholdt hjælp til at være en familie, herunder forældre og kommende forældre, der selv har været anbragt som barn/ung.
Målgruppen inkluderer familier til børn med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
5.
Baggrund om ansøgningspuljen
Alle børn har ret til en god start på livet.
For nogle kommende forældre og småbørnsfamilier kræver det imidlertid ekstra støtte og vejledning.
Behovet kan være meget forskelligt.
Nogle familier har primært brug for de universelle tilbud, mens andre har behov for en mere målrettet, håndholdt og individuelt tilrettelagt indsats.
Mange familier, der møder det offentlige system, har flere forskellige kontaktflader på tværs af sundheds- social- og beskæftigelsesområdet.
For familier i en sårbar eller udsat position – særligt familier med komplekse problemstillinger – er det afgørende, at indsatserne hænger sammen på tværs af områderne, og at der er en tydelig koordinering mellem fagområder og aktører.
Både forskning og praksiserfaring peger på, at familier med de største udfordringer også er dem, der har størst behov for sammenhængende indsatser.
Sociale belastninger, psykisk mistrivsel, sundhedsmæssige problemstillinger og svar arbejdsmarkedstilknytning hænger ofte tæt sammen og kan gensidigt forstærke hinanden.
Mange vanskeligheder opstår tidligt – ofte allerede i graviditeten – men identificeres først senere i barnets livsforløb, hvilket gør det vanskeligere at sætte kvalificeret ind med rette indsats.
Samtidig er indsatserne på småbørnsområdet ofte organiseret i separate sektorer og faglige spor.
Det betyder, at familier med behov for sammenhæng risikerer at møde et system, der er opdelt og øger kompleksiteten for familierne yderligere.
Selvom der er et stærkt politisk og fagligt fokus på tidligere og mere helhedsorienteret forebyggelse, kan organisatoriske og styringsmæssige barrierer gøre det vanskeligt at omsætte ambitionerne til praksis.
Etablering eller udvikling af familiehus kan understøtte den nødvendige tværgående omstilling ved at give kommuner og lokale aktører mulighed for at udvikle og afprøve nye organisationsformer og tiltag, der styrker det tidligt forebyggende og sammenhængen i indsatser for småbørnsfamilier.
Puljen kan understøtte, at der bliver skabt et fælles udviklingsrum, hvor erfaringer og løsninger kan deles, videreudvikles og forankres på tværs af fagområder og sektorer.
Ved at samle indsatser fra forskellige fagområder og styrke det tværprofessionelle samarbejde kan familiehuse gøre det lettere for familier at få den rette støtte i tide.
Dermed kan puljen bidrage til at styrke den tidlige forebyggelse og skabe bedre sammenhæng i indsatsen for kommende forældre og småbørnsforældre.
6.
Indhold i projektet
6.1 Tilskud
Der kan søges midler til etablering eller udvidelse at et eksisterende familiehus som en ramme for let adgang til kommunens tidlige, forebyggende tilbud og indsatser til målgruppen, hvor indsatsen samtidig koordineres på tværs af det almene og det specialiserede område gennem en proaktiv samarbejdspraksis.
Familiehus skal etableres gennem kommunale udviklingsprojekter, der bidrager til en mere sammenhængende, tidlig og helhedsorienteret indsats for kommende forældre og familier med børn i alderen 0-6 år.
Projekter der finansieres af puljen skal rette sig mod udvikling og omstilling af småbørnsområdet inspireret af principperne for Familiehus.
Puljen har ikke til hensigt alene at understøtte implementering af enkeltstående indsatser.
Se mere herom i afsnit 6.2 Familiehus.
Familiehus-initiativet kan fungere som en platform for en bredere organisatorisk og faglig omstilling.
Det indebærer blandt andet, at projekterne arbejder med at
En mindre del af tilskuddet kan anvendes til at etablere eller udbygge en social døgnvagt i tilknytning til familiehuset og/eller til at etablere eller styrke børnebaser i tilknytning til familiehuset.
For at der kan ydes tilskud til social døgnvagt og/eller børnebase, skal hovedparten af kommunens tilskud anvendes til udvikling, etablering eller videreudvikling af familiehuset som fælles organisatorisk og eventuelt fysisk ramme for og indgang til den tidlige forebyggende indsats.
Der kan blandt andet ydes tilskud til
Der kan ikke ydes tilskud til anlægsudgifter eller køb af fast ejendom, herunder heller ikke til ombygning eller renovering.
For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter henvises til vejledningens afsnit 11.
6.2 Familiehus
Et familiehus skal fungere som en fælles organisatorisk ramme – enten som et fysisk sted eller som en organisering – der understøtter, at indsatser for målgruppen er let tilgængelige og hænger bedre sammen dér, hvor småbørnsfamilierne har deres daglige gang.
Et familiehus skal bidrage til, at skabe tidlige, sammenhængende og helhedsorienterede indsatser for børn og deres familier, hvor støtte og hjælp koordineres på tværs af fagområder og sektorer.
Familiehus-projekter, der finansieres af puljen, skal rette sig mod en udvikling og omstilling af småbørnsområdet, som er inspireret af nedenstående principper
Sammenhæng og koordinering
Familiehuset understøtter, at indsatser til familier planlægges og gennemføres i tæt samarbejde på tværs af forvaltninger, faggrupper og sektorer.
Målet er, at familier oplever ét sammenhængende forløb frem for flere separate og ukoordinerede tilbud.
Indsatser bør derfor udvikles og tilrettelægges med fælles mål og fælles ansvar blandt de involverede fagpersoner.
Helhedsorienteret støtte til familien
Indsatserne tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, hvor forskellige faglige perspektiver og tilbud supplerer hinanden og tilsammen udgør en samlet støtte til familien.
Samarbejdet kan eksempelvis omfatte tidlige tværfaglige indsatser i graviditeten eller koordinerede overgange mellem tilbud, såsom fra sundhedspleje til dagtilbud.
Let og tidlig adgang til støtte
Familiehuset bidrager til at gøre det lettere for familier at få støtte tidligt.
Hjælp og vejledning bør i videst muligt omfang være tilgængelig i de arenaer, hvor familier allerede befinder sig i hverdagen – eksempelvis gennem dagtilbud, sundhedspleje eller andre almene tilbud – så familier ikke oplever at skulle opsøge nye og separate systemer for at få hjælp.
Tidlig indsats for børns trivsel og udvikling
Familiehuset styrker børns trivsel, sundhed og udvikling ved at sikre, at flere børn og småbørnsfamilier får en god start på livet.
Gode rammer for sundhed, trivsel og udvikling og mulighed for tidlige og sammenhængende indsatser kan samtidig bidrage til bedre muligheder for børnene på længere sigt.
Samarbejde på tværs af sektorer
Kommuner spiller en central rolle i udvikling og drift af familiehusprojekter, men indsatserne kan så vidt muligt udvikles i samarbejde med relevante aktører fra regioner og civilsamfund.
Tværsektorielt samarbejde er afgørende for at skabe sammenhængende støtte til familierne.
Fokus på oplevet sammenhæng
Familiehuset kan være en fysisk ramme for samarbejdet, men det afgørende er ikke organiseringen eller bygningen i sig selv.
Det centrale er, at familiers perspektiv og behov er i centrum, så de oplever sammenhæng i støtten og møder fagprofessionelle og evt.
frivillige, der arbejder sammen med familien om fælles mål.
En helhedsorienteret indsats kendetegnes bl.a. ved, at kommunerne organiserer de tidlige og forebyggende indsatser, så familier kan få let adgang til relevant støtte, og så indsatserne koordineres på tværs af sektorer og fagområder.
Det indebærer et tæt samarbejde mellem social-, sundheds- og dagtilbudsområdet samt relevante aktører i sundhedsvæsenet, herunder sygehus og almen praksis, ligesom uddannelses- og beskæftigelsesområdet samt civilsamfundsaktører kan spille en vigtig rolle.
Der kan være kommuner, hvor det i mindre grad giver mening at etablere ét fysisk familiehus, men i højere grad at arbejde på, at indsatserne for målgruppen er let tilgængelige i de arenaer, hvor familien har deres hverdag.
Den lette adgang kan både forstås som en fysisk indgang, men kan også være familiens vej ind til et organiseret og formaliseret samarbejde på småbørnsområdet i kommunen og tværsektorielt.
Erfaringer fra eksisterende familiehuse viser, at det ofte er familier, som bor i nærheden af de fysiske familiehuse, som anvender tilbuddet.
Derfor kan det i nogle kommuner fx være relevant med en udgående satellitfunktion, som møder familierne dér, hvor de har deres daglige gang.
Det kan fx være i tilknytning til dagtilbud, legestuer, skoler, biblioteker eller forsamlingshuse.
Den samlede indsats til familierne skal rumme både universelle, forebyggende tilbud, fx jordemoderkonsultationer, fødselsforberedelse og tilbud ved sundhedsplejen, og mere målrettede indsatser, som fx netværksgrupper, forældrekurser og støtte ved fx familieterapeuter eller psykologer.
Indsatsen skal bygge bro og sikre sammenhæng til andre indsatser, fx dagtilbud, jobcenter, myndighedsområdet, familieambulatorium, civilsamfundsorganisationer mv. Det er derfor ikke nok, at et familiehus udelukkende tilbyder indsatser, som ydes efter barnets lov §§ 30 og 32.
Ligeledes er det med afsæt i førnævnte tilbud og indsatser yderst relevant med samarbejde mellem kommune, region, alment praktiserende læger og civilsamfundsaktører for at yde en helhedsorienteret indsats til familierne gennem et familiehus.
6.3 Social døgnvagt
Der kan søges tilskud til at etablere eller udbygge en social døgnvagt med en særlig tilknytning til familiehuset og dennes målgruppe.
Den kommunale sociale døgnvagt yder typisk råd og vejledning samt opfanger og videreformidler akutte sociale problemer, der vedrører sig børn og unge under 18 år.
Akutte opgaver kan fx være
Det er endvidere vagtens opgave at sikre, at børn og unge opholder sig under betryggende forhold, og undersøge og handle i sager, hvor der er åbenbar risiko for at barnet/den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade.
6.4 Børnebaser
Der kan ligeledes søges tilskud til at tilknytte børnebaser til familiehusene.
En børnebase er et fællesskab for anbragte børn og unge, hvori de kan danne relationer til børn og unge i samme situation og skabe faste relationer til voksne.
I børnebasen kan anbragte børn og unge få støtte og have et netværk væk fra deres plejefamilie eller døgninstitution.
En børnebase er derfor ofte en kombination af et værested for anbragte børn, hvor der også er mulighed for eksempelvis gruppetilbud til målgruppen.
6.5 Tilbud om rådgivning og netværk
Social- og Boligstyrelsen tilbyder strategisk ledelsesrådgivning og -sparring til kommuner og evt.
samarbejdspartnere, der ønsker at arbejde med udvikling og omstilling af deres småbørnsområde i retning mod en tidligere, forebyggende og helhedsorienteret indsats.
Tilbuddet om rådgivning er ikke afhængig af, om kommunen søger puljemidler og skal søges særskilt.
Der er også mulighed for deltagelse i tværgående netværk med henblik på udveksling af erfaring og viden med andre kommuner og øvrige aktører på området.
Kommunen kan i ansøgningsskemaet til puljen angive, om de er interesseret i at blive kontaktet af Social- og Boligstyrelsen for at høre mere om vores tilbud.
Flere oplysninger om rådgivningsforløb og deltagelse i netværk herunder indhold, tidsplan og ansøgningsmateriale kan findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside: www.sbst.dk/familiehus.
7.
Fordeling af midler
Midlerne i ansøgningspuljen er fordelt i regionale underpuljer for at understøtte en geografisk spredning af udbredelsen af familiehuse i hele landet.
Kommunen skal søge ind i egen region og kan kun komme i betragtning til de midler, der fordeles til egen region.
.
Den samlede fordeling mellem regioner fremgår af tabel 1 nedenfor.
Hvis der ikke er tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgninger i de enkelte underpuljer, omfordeles midlerne fra den enkelte underpulje til de andre regionale underpuljer svarende til andelen af kommuner i de resterende regioner.
Tabel 1.
Regionale underpuljer
Note: De samlede midler fra puljen er fordelt svarende til andelen af kommuner i hver region, som kan opnå tilskud fra ansøgningspuljen.
Dvs. at kommuner der opnåede tilskud og 2022 og 2024 er fraregnet i fordelingen.
8.
Projektperiode
Tilskuddet kan anvendes i en projektperiode på op til fire år.
Projektperioden varer fra 1. december 2026 til 31. december 2030.
Der er mulighed for fleksibel opstart af projekterne.
Kommunerne kan således vælge at påbegynde projektet senere i projektperioden.
Dog skal projektet fortsat være afsluttet inden for projektperioden.
Kommunen skal angive dato for projektstart og projektslut i ansøgningen og udfylde budgetskemaet i overensstemmelse hermed.
9.
Krav og vurdering af ansøgning
Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse.
De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.
Tabel 1: Krav og vurdering
Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående
Ad 1) Ansøgerkreds, formål og målgruppe
Det vil blive vurderet, om projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.
Til brug for vurderingen af projektets formål skal følgende beskrives
Til brug for vurdering af projektets målgruppe skal følgende beskrives
Ad 2) Krav
Det er et krav at familiehuset skal være en fysisk eller organisatorisk indgang til kommunens tilbud på småbørnsområdet.
Formålet med kravet er, at familierne oplever en let tilgængelig og sammenhængende støtte, hvor fagpersoner samarbejder med familierne ud fra fælles mål og et fælles ansvar for at styrke trivsel og udvikling hos børn og familier.
Familiehuset skal understøtte udviklingen af et styrket, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, hvor relevante aktører arbejder tættere sammen om at sikre, at kommende forældre, børn og familier får den rette hjælp og støtte, når behovet opstår.
Familiehuset bidrager til en fælles omstilling mod en tidligere, mere helhedsorienteret og forebyggende indsats på småbørnsområdet.
Indsatsen kan bidrage til større sammenhæng mellem det almene og det specialiserede område gennem en mere proaktiv og forebyggende samarbejdspraksis.
Familiehuset kan fungere som en ramme – fysisk og organisatorisk – der understøtter samarbejdet og gør det lettere for fagpersoner på tværs af områder og sektorer at koordinere indsatser og skabe sammenhængende forløb for familierne.
Til brug for vurdering af kravet skal følgende beskrives
*Universelle tilbud er indsatser, der tilbydes alle gennem tidlig støtte med forebyggende sundhedsydelser, forældrekurser etc. under og efter graviditeten, og frem til barnet begynder i skolen.
Ydelserne tilbydes for hele befolkningen og skal sikre, at alle familier får tilbud om den nødvendige støtte og vejledning til at udvikle sig som forældre.
Styrkelse af den tidlige, forebyggende indsats
Det vil blive vurderet, om etableringen eller udvidelsen af familiehuset styrker den tidlige forebyggende indsats for målgruppen i relation til udfordringer og behov på området.
Til brug for vurdering af kravet skal følgende beskrives
Social døgnvagt
Hvis ansøger søger om tilskud til social døgnvagt, er det et krav at den sociale døgnvagt skal have tilknytning til familiehuset.
Der kan således ikke søges midler til udvidelse af den eksisterende sociale døgnvagt, hvis ikke udvidelsen er relateret til tilknytning af døgnvagten til familiehuset.
Til brug for vurderingen skal ansøger beskrive
Børnebase
Hvis ansøger søger om tilskud til børnebase, er det et krav at børnebasen skal have tilknytning til familiehuset.
Til brug for vurderingen skal ansøger beskrive
Samarbejde
Det er et krav, at ansøger skal redegøre for, hvordan ansøger vil samarbejde med regionen og almen praktiserende læger på området samt, i det omfang det er relevant, hvordan den vil samarbejde med civilsamfundsorganisationer.
Til brug for vurderingen har ansøger mulighed for at vedlægge en samarbejdsaftale for samarbejdet med regionen, øvrige forvaltninger i kommunen, alment praktiserende læger og, i det omfang det er relevant, civilsamfundsorganisationer.
Til brug for vurderingen af samarbejdet med regionen, skal ansøger beskrive
Til brug for vurderingen af samarbejdet med almen praktiserende læge, skal ansøger beskrive
Til brug for vurderingen af samarbejdet med civilsamfundsorganisationer skal ansøger, i det omfang det er relevant, beskrive
Projektledelse
Det er et krav at ansøger skal afsætte ressourcer til projektledelse.
Til brug for vurderingen skal ansøger beskrive
Ad 3) Organisering og tidsramme
Organisering
Det er et krav, at ansøger redegør for projektets organisering.
Til brug for vurderingen skal ansøger beskrive
Tidsramme
Det er et krav, at ansøger skal redegøre for projektets tidsramme.
Til brug for vurderingen skal ansøger beskrive
Ad 4) Forankring
Det er et krav, at kommunen skal have en plan for, hvordan indsatsen forankres efter projektophør.
Til brug for vurderingen skal kommunen beskrive
Ad 5) Budget
På baggrund af den samlede ansøgning, budget samt eventuelle budgetnoter vil følgende blive vurderet
Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 12.
Ad 6) Sammenhæng
Det vil blive vurderet på baggrund af den samlede beskrivelse af projektet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, opfyldelse af krav i § 6, organisering, tidsplan og budget.
10.
Tilskudsberettigede udgifter
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen
11.
Ikke tilskudsberettigede udgifter
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen
Projekter forankret i udlandet, Grønland og på Færøerne
12.
Udarbejdelse af budget
Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som kan hentes på ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Ved indsendelse af ansøgningen vedlægges budgetskemaet.
Budgettet skal udgøre en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisering.
Budgettet skal være sandfærdigt, realistisk og sparsommeligt.
12.1 Økonomiske interesser
Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere.
Dette vil fx være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.
12.2 Indtægter
Budgettet skal indeholde alle forventede indtægter fra salg eller lignende fra gennemførelsen af projektet.
Hvis indtægten delvist er tilvejebragt ved aktiviteter, der ligger uden for projektet, skal indtægten indregnes forholdsmæssigt ud fra en aktivitets- eller udgiftsmæssig fordeling af indtægten.
12.3 Afhængig af tilskud fra anden side
Projektets gennemførelse må ikke være afhængig af, om der opnås tilskud fra anden side til projektet.
Det vil sige, at projektet skal kunne gennemføres uden, at der efterfølgende er behov for tilskud fra anden side til projektet.
Hvis dele af projektet er afhængige af tilskud fra anden side, skal denne finansiering være fundet forud for indsendelse af ansøgningen.
12.4 Periodiserede budgetter
Udgifterne skal periodiseres, således at hver udgift budgetteres i det kvartal, den forventes afholdt i det pågældende projektår.
Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, [én gang i kvartalet.
Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.
12.5 Enhedspriser
Alle udgiftsposter skal så vidt muligt specificeres i antal enheder og pris pr. enhed.
Hvis projektet fx indebærer afholdelse af to ens aktiviteter inden for det samme kvartal, og hver af aktiviteterne koster 10.000 kr., anføres to enheder á 10.000 kr. i det eller de kvartaler, hvor aktiviteten og dermed udgifterne forventes afholdt.
12.6 Noter til budgettet
Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.
Hvis en af budgetposterne fx er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.
Der er ikke en skabelon for udarbejdelse af forklarende noter.
13.
Ansøgningsfrist og -procedure
Ansøgningspuljens frist og formalia er med til at sikre, at alle ansøgere behandles lige, ved at alle ansøgere har den samme tid og det samme materiale til at udarbejde ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 14. september 2026 kl.
23:59.
Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere modtages.
Ved ansøgning forstås ansøgningsskema, budgetskema og eventuelle bilag.
Spørgsmål til ansøgningspuljen kan stilles til Social- og Boligstyrelsen.
Kontaktoplysninger fremgår af ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
13.1 Indgivelse af ansøgning
Offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v. skal indgive ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen ved anvendelse af Social- og Boligstyrelsens tilskudsportal.
Private ansøgere kan indgive ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen ved anvendelse af Social- og Boligstyrelsens tilskudsportal.
Private ansøgere kan imidlertid også indsende eller aflevere ansøgningen via andre kanaler end den anviste digitale løsning, fx med post eller via mail til tilskudsforvaltning@sbst.dk.
Det er også muligt at afhente ansøgningsmaterialet i Social- og Boligstyrelsen eller få tilsendt papirskabeloner.
For alle ansøgere gælder, at ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen skal indgives på den ansøgningsblanket og i det budgetskema, som Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen.
Ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet.
Ansøgningsmaterialet ligger på ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Ansøgningen skal være modtaget i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb.
Det er som udgangspunkt ansøger, der bærer risikoen for, at ansøgningen er modtaget inden for ansøgningsfristens udløb.
Social- og Boligstyrelsen kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis der er særlige grunde til det.
Det gælder blandt andet, hvis der er uforudsete årsager til forsinkelse i leveringen, som ansøger ikke kan bære ansvaret for.
Ansøger kan downloade en kvittering på tilskudsportalen, såfremt ansøgningen er indgivet der.
Der vil blive tilsendt en kvittering, hvis Social- og Boligstyrelsen modtager ansøgningen med post eller via mail.
For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
13.2 It-problemer ved indgivelse af ansøgning
Hvis ansøger oplever driftsforstyrrelser på Social- og Boligstyrelsens tilskudsportal, så det ikke er muligt at indgive ansøgning, skal ansøger gøre følgende
E-mail sendes til tilskudsforvaltning@sbst.dk
Ovenstående er en forudsætning for, at ansøgningen kan indgå i Social- og Boligstyrelsens sagsbehandling.
Der er ikke tale om it-tek14.
1niske problemer, hvis fx en digital signatur ikke virker.
Ansøger bærer selv ansvaret herfor.
Hvis ansøger oplever it-problemer på egne systemer, er det ansøgers eget ansvar at afhjælpe disse, fx i samarbejde med eventuelle it-leverandører eller it-support.
13.3 Vurdering af ansøgningen og evt.
bilag
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen.
Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.
Øvrige bilag, som fremsendes, vil ikke indgå i sagsbehandlingen.
Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.
13.4 Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia
Social- og Boligstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger, som ikke opfylder formalia.
Det vil fx være tilfældet, hvis ansøgningen er modtaget for sent, hvis ansøger ikke har anvendt ansøgningspuljens ansøgningsskema eller budgetskema, hvis alle obligatoriske bilag ikke er vedlagt ansøgningen, og hvis eventuelle anslagsbegrænsninger (anslag inkl.
mellemrum) i tekstfelter i ansøgningsskemaet er overskredet.
13.5 Statsstøtte
EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis tilskuddet gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor tilskuddet fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor tilskuddet potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.
Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på de EU-retlige statsstøtteregler.
For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: https://www.em.dk/ministeriet/organisation/departementets-organisation/jura-og-statsstoette.
14.
Hvis der opnås tilskud fra ansøgningspuljen
14.1 Udbetaling af tilskud
Såfremt der opnås tilskud fra ansøgningspuljen, vil udbetalingerne ske til den NemKonto, som er tilknyttet tilskudsmodtagers CVR-nummer.
Hvis tilskudsmodtager ikke har en NemKonto, skal tilskudsmodtager således kontakte tilskudsmodtagers pengeinstitut og anmode dem indberette en NemKonto.
Yderligere information om NemKonto samt udbetaling af tilskud findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
14.2 Projektændring, budgetændring og projektforlængelse
Såfremt der opnås tilskud fra ansøgningspuljen fremgår regler for tilskuddet af tilskudsbrevet, vejledningen og bekendtgørelsen.
14.3 Projekt- og budgetændring
Hvis der i projektperioden opstår behov for at foretage ændringer i projektet og/eller budgettet, skal dette på forhånd godkendes af Social- og Boligstyrelsen.
En projektændring er en væsentlig indholdsmæssig ændring i projektet, herunder en ændring i projektets formål, målgruppe, en ny type aktivitet eller en aktivitet, der ikke afholdes.
En budgetændring er en væsentlig ændring mellem godkendte budgetposter, eksempelvis en væsentlig ændring i fordelingen af udgifter på de enkelte budgetposter inden for samme projektår, eller en overførsel af et budgetteret beløb mellem projektårene, såfremt projektet er flerårigt.
Der kan foretages budgetændringer på op til 10 pct. af en budgetpost inden for et projektår uden forudgående godkendelse fra Social- og Boligstyrelsen.
Hvis der skal foretages en budgetændring, skal tilskudsmodtager udarbejde et nyt, fyldestgørende budget for projektet, hvor der er sammenhæng mellem de ændrede projektaktiviteter og det reviderede budget.
Hvis der sker ændringer i projektet, skal tilskudsmodtager være opmærksom på, at gældende regler i ansøgningspuljens bekendtgørelse og vejledning fortsat skal overholdes, herunder krav til formål, målgruppe og forventede resultater mv.
En anmodning om projekt- og/eller budgetændring skal indsendes til Social- og Boligstyrelsen.
Anmodningen skal indsendes ved brug af en blanket.
Blanketten kan findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Til anmodningen skal der vedlægges et nyt budget.
Social- og Boligstyrelsen beslutter derefter, hvorvidt ændringen kan godkendes.
Tilskudsmodtager skal være opmærksom på, at det senere regnskab alene kan indeholde de udgiftsposter, der fremgår af det godkendte budget, hvorfor det er vigtigt, at budgettet er opdateret og retvisende.
14.4 Overførsel af uforbrugt tilskud
Hvis der ved projektårets udløb er et uforbrugt tilskud, der ønskes overført til efterfølgende projektår, skal tilskudsmodtager forud for overførsel indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom.
Det uforbrugte tilskud kan søges overført til allerede godkendte budgetposter.
Hvis der overføres til nye budgetposter er der tale om en projektændring, som skal godkendes af Social- og Boligstyrelsen.
Der kan uden forudgående godkendelse fra Social- og Boligstyrelsen overføres et uforbrugt tilskud til det efterfølgende projektår, hvis det uforbrugte tilskud udgør mindre end 10 pct. af tilskuddet i projektåret, dog maksimalt 100.000 kr.
En anmodning om overførsel af uforbrugt tilskud skal indsendes til Social- og Boligstyrelsen.
En anmodning skal indsendes ved brug af en blanket.
Blanketten kan findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Til anmodningen skal der vedlægges et budget med omdisponering inden for de samme budgetposter.
Social- og Boligstyrelsen beslutter derefter, hvorvidt ændringen kan godkendes.
14.5 Projektforlængelse
Hvis der opstår et behov for at forlænge projektet, skal tilskudsmodtager indsende en anmodning om forlængelse til Social- og Boligstyrelsen inden projektperiodens udløb.
På baggrund af anmodningen kan Social- og Boligstyrelsen i særlige tilfælde godkende en forlængelse udover den fastsatte projektperiode.
Som udgangspunkt kan der søges om projektforlængelse tæt på tilskudsperiodens udløb og derved ikke ved projektstart.
Ansøgning herom kan indsendes, når kendskabet til projektets gennemførsel og resultater viser, at en udsættelse af slutdatoen kan være relevant.
Ved projektforlængelse er det ikke er muligt at modtage et tillæg til tilskuddet.
Forlængelsen skal således ske for det allerede modtagne tilskud.
Et mindre forbrug er ikke en begrundelse i sig selv for at forlænge projektet, idet det vurderes som et udtryk for, at projektet blot er blevet billigere end oprindeligt antaget.
En anmodning om projektforlængelse skal indsendes til Social- og Boligstyrelsen.
En anmodning skal indsendes ved brug af en blanket.
Blanketten kan findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Der skal vedlægges et budget i Social- og Boligstyrelsens budgetskabelon for den forlængede periode.
Social- og Boligstyrelsen beslutter derefter, hvorvidt forlængelsen kan godkendes og i givet fald med hvilke betingelser og frister.
-
udvikle og afprøve nye tilbud og måder at organisere indsatsen på tværs af fagområder
-
styrke tværgående strategisk ledelse og forankring af den tidlige forebyggende indsats
-
opbygge kapacitet i organisationen og på tværs af sektorer til at arbejde mere helhedsorienteret med småbørnsfamilier
-
fremme systemforandringer, der rækker ud over enkeltprojekter og bidrager til varige forbedringer
-
lønudgifter til projektleder og projektmedarbejdere
-
frikøb af medarbejdere og ledere i kommunen i forbindelse med projektet
-
deltagelse i møder, rådgivningsforløb, kompetenceudvikling og lignende for medarbejdere, ledere og øvrige nøglepersoner
-
aktiviteter, der understøtter etablering og udvikling af samarbejder i projektet, herunder eksempelvis samarbejde med civilsamfundsorganisationer
-
udgifter til indretning af familievenlige rammer og lokaler i et fysisk familiehus
-
evaluering af projektets resultater mhp.
forankring
-
Råd og vejledning i akutte situationer som involverer børn og unge under 18 år.
-
Akut anbringelse af børn og unge.
-
Uafhentede børn i daginstitution.
Region
Antal potentielle ansøgere i 2026
Beløb der kan søges om i regionen
Region Hovedstaden
16
12.360.571 kr.
Region Sjælland
9
6.952.821 kr.
Region Syddanmark
12
9.270.429 kr.
Region Midtjylland
11
8.497.893 kr.
Region Nordjylland
8
6.180.286 kr.
I alt
56
43.262.000
1.
Ansøgerkreds, formål og målgruppe
Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.
2.
Krav
Familiehuset skal være en fysisk eller organisatorisk indgang til kommunens tilbud på småbørnsområdet.
Etableringen eller udvidelsen af familiehuset skal styrke den tidlige forebyggende indsats for målgruppen i relation til udfordringer og behov på området.
Hvis ansøger søger om tilskud til en social døgnvagt, skal den sociale døgnvagt have tilknytning til familiehuset
Hvis ansøger søger om tilskud til en børnebase, skal børnebasen have tilknytning til familiehuset
Ansøger skal redegøre for, hvordan ansøger vil samarbejde med regionen og almen praksis på området samt, i det omfang det er relevant, hvordan ansøger vil samarbejde med civilsamfundsorganisationer.
Ansøger skal afsætte ressourcer til projektledelse
3.
Organisering og tidsplan
Projektets organisering og tidsplan understøtter gennemførelsen af projektet.
4.
Forankring
Ansøger skal have en plan for forankring af indsatsen efter projektperioden.
5.
Budget
Der er overensstemmelse mellem budget, aktiviteter og tilskudsberettigede udgifter.
6.
Sammenhæng
Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, og opfyldelse af krav i § 6, organisering, tidsplan og budget.
-
Hvordan projektet har til formål, at yde støtte og vejlede sårbare småbørnsfamilier og kommende forældre gennem udbredelse af familiehuse som en samlet indgang til kommunens tilbud på småbørnsområdet.
-
Hvem der indgår i målgruppen.
-
Hvad der kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen.
-
Hvor mange borgere fra målgruppen projektet forventes at inkludere.
Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der bliver påvirket af projektet.
-
Hvordan antal borgere fra målgruppen i projektet bliver opgjort og optalt.
-
Hvis der er særlige hensyn (fx køn, alder, handicap, etnicitet mv.), der skal tages højde for i projektet.
-
Den fremtidige organisering af familiehuset på det samlede småbørnsområde i kommunen
-
Hvordan både universelle* forebyggende og målrettede tilbud og indsatser indgår
-
Hvilke fagligheder og professioner indgår i samarbejdet og hvordan vil samarbejdet blive organiseret i praksis
-
Hvordan fagligheder arbejder sammen på nye måder
-
Hvordan projektet bidrager til bedre sammenhæng mellem det almene og det specialiserede område på småbørnsområdet
-
Hvordan projektet forbedrer familiernes oplevelse af sammenhæng, tilgængelighed og relevant støtte
-
Overvejelser omkring, hvordan der sikres let tilgængelighed for familierne
-
Nuværende organisering og praksis : Beskriv den nuværende organisering, centrale indsatser og samarbejdsflader på 0-6 års området
-
Fælles omstilling og kapacitetsopbygning : Beskriv hvordan projektet vil bidrage til en fælles omstilling mod en tidligere, mere helhedsorienteret og forebyggende indsats for kommende forældre, børn og familier.
Det skal fremgå, hvordan projektet understøtter udvikling af samarbejde, arbejdsgange og faglig praksis på tværs af relevante fagområder og sektorer.
-
Styrkelse af eksisterende indsatser : Beskriv hvordan projektet vil styrke samspillet mellem eksisterende tilbud og indsatser, så disse i højere grad understøtter hinanden og skaber større værdi for målgruppen.
-
Behov og forventede forbedringer : Redegør kort for de væsentligste udfordringer på området og hvordan projektet forventes at bidrage til bedre forebyggelse, større sammenhæng og støtte til målgruppen.
-
Den fremtidige organisering af den sociale døgnvagt.
-
Tilknytningen til familiehuset.
-
Om der er tale om etablering eller udvidelse.
-
Behov og motivation for den ønskede etablering eller udvidelse.
-
Estimat på, hvor meget af de ansøgte midler, der anvendes til etablering/udvidelse af den sociale døgnvagt.
-
Den fremtidige organisering af børnebasen
-
Tilknytningen til familiehuset
-
Hvilken type af tilbud børnebasen indeholder.
Fx
-
Væresteder for anbragte.
-
Gruppetilbud for anbragte.
-
Andre tilbud, evt.
med en kombination af begge.
-
Estimat på, hvor meget af de ansøgte midler, der anvendes til etablering af børnebaser.
-
Formatet for samarbejde med regionen.
Herunder særligt overvejelser omkring samarbejde omkring afholdelse af jordemoderkonsultationer.
-
Såfremt ansøger ikke har kunnet indgå et samarbejde med regionen omkring familiehuset skal dette begrundes.
-
Formatet for samarbejde mellem almen praktiserende læge eller lægehus
-
Såfremt ansøger ikke har kunnet indgå et samarbejde med almen praktiserende læge, skal dette begrundes
-
Omfang og format af samarbejde med civilsamfundsorganisationer.
Herunder
-
Hvilke/hvilken organisation der samarbejdes med, og hvad deres rolle bliver i familiehuset
-
Hvilke/hvilken type af aktiviteter, der fx kan være tale om
-
Begrundelse for et evt.
fravalg af samarbejde med civilsamfundsorganisationer
-
Omfang og indhold i projektledelsen.
-
Projektets organisering, herunder opgavefordeling, organisatoriske placering, projektets medarbejdere, herunder antallet af medarbejdere og deres faglige baggrund mv.
-
Hvorvidt der nedsættes en tværgående/sektoriel styregruppe.
-
Projektets tidsplan, herunder om nogle aktiviteter der tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt før projektets fortsættes.
-
Hvordan ansøger tænker forankring ind i projektets design fra start til slut.
-
Overvejelser omkring hvordan der kan følges op og justeres på implementering af projektet på baggrund af erfaringer.
-
Overvejelser omkring hvordan gevinster ved projektet kan tydeliggøres.
-
Eventuelle overvejelser omkring evaluering og inddragelse af data til understøttelse af forankring.
-
Hvordan og hvornår ansøger indtænker det politiske niveau i beslutningen om forankring.
-
Overvejelser om, hvordan det strategiske ledelsesniveau løbende kan sikres ejerskab i implementeringsforløb og forankring af indsatsen.
-
Overvejelser om, hvordan et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde kan etableres, så det understøtter forankring af indsatsen.
-
Overvejelser om, hvordan viden om den nye indsats kommunikeres strategisk i og uden for organisationen.
-
Om der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.
-
Om der er tale om projektafgrænsede udgifter rettet mod ansøgningspuljens formål.
-
Om budgettet er sandfærdig, realistisk og udelukkende indeholder tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførelse.
Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.
-
Om udgifter er specificeret i budgettet.
Udgifter kan således ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.
Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.
-
Om budgettet udviser sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.
1.
Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.
-
Der kan ydes tilskud til projektleder og medarbejderes deltagelse i projektet samt til frikøb af eventuelle projektdeltagere fra fx region, civilsamfund, almen praksis mv.
-
Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.
-
Lønudgifter kan anføres under ”lønninger” i budgettet og må ikke inkluderes under andre budgetposter.
Hvis der ikke er tilstrækkelig antal linjer i budgettet, kan der udarbejdes forklarende noter til udgiftsposterne.
-
Ved beregning af timesats skal der anvendes en beregningsteknisk årsnorm på 1.649 timer for den beregnede timesats for fuldtidsansatte.
Årsnormen svarer til et årsværk på 1.924 timer fraregnet ferie og søgnehelligdage.
Det givne tilskud dækker hermed feriepenge, mens der ikke gives indirekte tilskud til andre formål, der ikke er knyttet til projektet.
-
Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.
Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.
-
Lønnen indregnes med den direkte løn, der kan henføres til medarbejderen, og som kan dokumenteres.
I den direkte løn kan indgå de almindelige lønelementer, der sædvanligvis er knyttet til ansættelsesforholdet.
-
Udgifter, som fremgår af lønsedlen, kan indgå i den støtteberettigede løn, herunder pension, ATP samt A-indkomst før arbejdsmarkedsbidrag (inklusive værdien af arbejdsgiverbetalt fri bil, fri telefon, sundhedsforsikring og lignende) med fradrag af tillæg, som er givet for opgaver, der ikke er relevante for projektet
-
Udgifter, som ikke er en del af den støtteberettigede løn kan være aflønning der har karakter af eksempelvis overskudsdeling og lignende samt engangsvederlag eller andre former for vederlag som baserer sig på eksempelvis opnåede resultater igennem projektperioden, arbejdslegater samt honorarer for specifikke ydelser.
Honorarer afgrænses som udgangspunkt som vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for et tjenesteforhold, som heller ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed, og som udbetales som B-indkomst, medmindre det er gjort til A-indkomst, jf. skatteforvaltningens juridiske vejledning afsnit C.
A.
3.1.2.
2.
Udgifter til transport i egen bil.
-
Der kan ydes tilskud til udgifter til transport i egen bil.
-
Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. kilometer.
-
Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Økonomistyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.
-
Udgifter til Brobizz og leje af bus mv. skal anføres under ”øvrige transportudgifter” i budgettet.
3.
Udgifter til offentlig transport .
-
Der kan ydes tilskud til udgifter til offentlig transport
-
Transportudgifter anføres under ”transport” i budgettet og må ikke inkluderes under andre budgetposter.
4.
Udgifter til aktiviteter .
-
Der kan ydes tilskud til udgifter til projektets aktiviteter
-
Udgifter til aktiviteterne skal anføres under ”aktiviteter” i budgettet og må ikke inkluderes under andre budgetposter.
-
Udgifter til mindre materialeanskaffelse, der er nødvendige for afholdelse af en aktivitet, kan indgå (ex maling, sanghæfter og pensler mv.).
-
Udgifter til transport, løn, honorar og kontorhold mv. kan ikke inkluderes i budgetposten.
5.
Udgifter til lokaler og husleje .
-
Der kan ydes tilskud til udgifter til leje af lokaler og husleje.
-
Udgifter til lokaleleje skal anføres under ”øvrige” i budgettet og må ikke inkluderes under andre budgetposter.
6.
Udgifter til revisor .
-
Der kan ydes tilskud til udgifter til revision af projektregnskab ved en revisor.
-
Som udgangspunkt skal regnskabet revideres for hvert projektår, men de konkrete perioder og frister vil fremgå af tilskudsbrevet.
-
Regnskaber for tilskud til og med 100.000 kr. skal ikke revideres, og der kan dermed ikke budgetteres med udgifter til revision.
Læs mere herom i bekendtgørelsens kapitel 9.
7.
Lovpligtige forsikringer .
-
Der kan ydes tilskud til udgifter til lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer.
8.
Udgifter til kontorhold
-
Der kan ydes tilskud til kontorhold, herunder licenser til it-systemer, mindre kontorartikler, printerpatroner og porto mv.
9.
Udgifter til eksterne konsulenter .
-
Der kan ydes tilskud til eksterne konsulenter.
-
Udgifter skal anføres under ”ekstern konsulent” i budgettet og må ikke inkluderes under andre budgetposter.
-
Udgifter skal budgetteres med pris pr. aktivitet eller antal timer og sats pr. time.
10.
Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter
11.
Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. projektår, medmindre der er tale om udgifter til familievenlige rammer i familiehuse
-
Der kan ydes tilskud til nødvendige materielanskaffelser, herunder udstyr (computer, tablet og mobiltelefon mv.) eller inventar (skriveborde og kontorstole mv.), som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførelse.
-
Grænsen på 50.000 kr. gælder ikke udgifter til materiel, der bruges til etablering af familievenlige rammer i et fysisk familiehus.
Dette kan fx være indkøb af puslepude, puslebord, afskærmning til rum til modtagelse af familier eller lignende mindre udgifter, der gør familiehusets fysiske rammer lettere tilgængelige for familierne.
-
Formålet med anskaffelsen skal fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.
-
Indkøb af materiel skal ske under hensyn til forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder på sagligt grundlag og uden private interessehensyn mv.
-
Ved det afsluttende regnskab skal tilskud til materiale som udgangspunkt tilbagebetales.
Social- og Boligstyrelsen kan godkende, at tilskudsmodtager ikke skal tilbagebetale tilskud til materiel, hvis særlige betingelser er opfyldte.
Læs mere herom i bekendtgørelsens kapitel 11.
12.
Udgifter til dækning af moms.
-
Moms er en tilskudsberettiget omkostning, hvis ansøger ikke er omfattet af en momskompensationsordning eller på anden vis kan få dækket eller afløftet momsen.
Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen kan refunderes af momsudligningsordningen.
For kommuner og regioner skal udgifter i budgettet derfor være eksklusive moms.
13.
Udgifter, der er afholdt, før der blev ydet tilskud.
-
Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.
1.
Køb af materiel for over 50.000 kr. pr. projektår, medmindre der er tale om udgifter til etablering af familievenlige rammer i familiehuse.
2.
Køb af fast ejendom .
3.
Anlægsudgifter
-
Der kan ikke ydes tilskud til udgifter til ombygning, renovering og depositum.
4.
Dækning af underskud eller anden gæld.
5.
Støtte til enkeltpersoners underhold .
-
Der kan ikke ydes tilskud til dækning af udgifter til vouchers, gavekort og gaver.
6.
Udgifter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.
-
Der kan ikke ydes tilskud til dobbeltfinansiering af udgifterne.
7.
Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter.
-
Der kan ikke ydes tilskud til generelle uddannelse og kursusaktiviteter, da det forventes, at projektets medarbejdere har de for projektet relevante kvalifikationer fx en projektlederuddannelse.
8.
Overhead , administrationsbidrag og uforudsete udgifter .
9.
Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .
1.
Inden ansøgningsfristens udløb skal ansøger indsende en e-mail til tilskudsforvaltning@sbst.dk, hvor ansøger oplyser, at ansøger grundet it-tekniske problemer på tilskudsportalen ikke kan indsende ansøgning via tilskudsportalen inden ansøgningsfristen.
2.
Efterfølgende skal ansøger uden unødigt ophold indsende en e-mail til tilskudsforvaltning@sbst.dk med ansøgningen med tilhørende budget og eventuelle bilag samt dokumentation for det it-tekniske problem.
Dokumentationen skal bestå af en beskrivelse af problemet og af et eller flere skærmprint, der dokumenterer fejlen på Social- og Boligstyrelsens tilskudsportal.