Legislator Case Law & Legislation
C20260955809 DK

Cirkulære om organisationsaftale for civile alarmoperatører ved alarmcentral 112 under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2026 9558 Valid

Cirkulære om organisationsaftale for civile alarmoperatører ved alarmcentral 112 under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

CIR1H#LOKDOK11 2026 9558 Valid

Generelle bemærkninger

1.

Finansministeriet og CO10 – Centralorganisation af 2010 og Politiforbundet har indgået vedlagte organisationsaftale for civile alarmoperatører ved alarmcentral 112.

2.

Organisationsaftalen udgør sammen med fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) det samlede overenskomstgrundlag.

3.

Alle grundbeløb er 31. marts 2012-niveau.

Ikrafttræden

Cirkulæret træder i kraft den 3. juni 2026 med virkning fra den 1. juni 2026.

CIR1H#LOKDOK11 2026 9558 Valid

Bilag 1

Organisationsaftale for civile alarmoperatører ved alarmcentral 112 under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

-

Organisationsaftalen supplerer og/eller fraviger den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten).

Kapitel 1.

Organisationsaftalens dækningsområde

§ 1.

Dækningsområde

Organisationsaftalen omfatter civilt ansatte alarmoperatører ved Alarmcentral 112.

Kapitel 2.

Lønsystemet

§ 2.

Løn

De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer.

Stk. 2.

Lønnen i § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentligt.

Deltidsbeskæftigede ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Stk. 3.

Basislønnen er angivet i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012).

§ 3.

Basisløn

Basislønnen udgør følgende årlige grundbeløb: 299.495 kr.

§ 4.

Pension

Indbetaling af pensionsbidrag sker efter reglerne i LC/CO10- fællesoverenskomstens §§ 7 og 7a.

Kapitel 3.

Arbejdstid

§ 5.

Arbejdstid

De ansatte er omfattede af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid i staten.

Stk. 2.

Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg efter den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og CO10 om tillæg for aften- og nattjeneste inden for CO10’s forhandlingsområde.

Kapitel 4.

Øvrige bestemmelser

§ 6.

Arbejdsstandsning

Ansatte omfattet af denne organisationsaftale kan ikke omfattes af arbejdsstandsning, jf. § 5, stk. 4, litra b i Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisation af 2010.

§ 7.

Ikrafttræden mv.

Denne aftale har virkning fra den 1. juni 2026 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med tre måneders varsel til en 31. marts i et kalenderår, dog tidligst den 31. marts 2029.

København, den 2. juni 2026

CO10 – Centralorganisationen af 2010

Jesper K.

Hansen

Finansministeriet,

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Freja Lindgaard

Politiforbundet

Heino Kegel

CIR1H#LOKDOK11 2026 9558 Valid

Bilag 2

Aftale om overgang for allerede ansatte til organisationsaftalen

-

§ 1.

For allerede ansatte skal den samlede, faste løn (ekskl.

arbejdsgivers og eget pensionsbidrag) ved overgangen mindst svare til lønnen forud for overgangen.

Stk. 2.

Hvis den samlede faste løn (ekskl.

arbejdsgivers og eget pensionsbidrag) ved indplacering i basislønnen, inkl.

eventuelle nye tillæg, er lavere end den hidtidige samlede, faste løn (ekskl.

arbejdsgivers og eget pensionsbidrag), ydes et personligt tillæg til udligning af forskellen.

Hidtidige midlertidige tillæg indgår ikke i den samlede faste løn, men opretholdes som midlertidige tillæg i den aftalte periode.

Stk. 3.

Tillægget ydes som et lokalt aftalt kvalifikationstillæg eller eventuelt, hvis det aftales lokalt, funktionstillæg.

I begge tilfælde aftales tillægget i grundbeløb og procentreguleres, ligesom tillægget er pensionsgivende i det omfang det udligner løndele, der hidtil har været pensionsgivende.

Ikrafttræden og overgang

§ 2.

Aftalen har virkning fra den 1. juni 2026.

Stk. 2.

Aftalen bortfalder, når allerede ansatte er indplaceret på organisationsaftalen.

København, den 2. juni 2026

CO10 – Centralorganisationen af 2010

Jesper K.

Hansen

Finansministeriet,

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Freja Lindgaard

Politiforbundet

Heino Kegel

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →