Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

1.

Overblik og tjekliste

Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder har til formål at forebygge uroligheder og øge sikkerheden i forbindelse med afviklingen af bestemte idrætsbegivenheder.

De idrætsbegivenheder, der er omfattet af loven – på nuværende tidspunkt alene visse fodboldkampe – er fastsat ved bekendtgørelse nr. 650 af 26. juni 2008 med senere ændringer , der er fastsat i medfør af lov nr. 307 af 30. april 2008 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder.

Se senere ændringer under afsnit 7 om love og forarbejder.

Det er politiet, der træffer afgørelse om meddelelse af karantæne, jf. lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder § 3, stk. 1, 1. pkt., og politikredsens afgørelse kan påklages til Rigspolitiet.

En afgørelse om generel karantæne kan indbringes for domstolene i medfør af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder § 3, stk. 3.

Denne prøvelse sker uafhængigt af en eventuel straffesag om overtrædelse af karantænen.

Nærværende meddelelsesafsnit vedrører dels betingelserne for politiets meddelelse af generel karantæne, dels af særlig relevans for anklagemyndigheden spørgsmålet om straf ved overtrædelse af karantæne, underretningspligt ved domme for § 81 a og § 79 a samt § 245 og § 246, det særlige forbud mod pyroteknik ved bestemte idrætsbegivenheder samt strafskærpelsen efter § 81 g, jf. nærmere nedenfor.

Straffelovens § 81 g, som blev indsat ved lov 358 af 3. marts 2026 om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder og straffeloven (Styrket indsats mod fodbolduroligheder m.v.), der trådte i kraft den 10. marts 2026, medfører en generel strafskærpelse for en række lovovertrædelser, der begås i relation til bestemte idrætsbegivenheder omfattet af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 5.1.

Efter lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder § 2, stk. 2, der blev nyaffattet ved lov nr. 358 af 3. marts 2026, er der efter 10. marts 2026 indført en ny automatisk generel karantæne til personer, der

For nærmere beskrivelse af anklagemyndighedens underretningsforpligtelse ved domme afsagt efter den 10. marts 2026, hvor tiltalte meddeles et opholds- eller kontaktforbud i medfør af straffelovens § 79 a, eller som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, eller 2) dømmes for en overtrædelse af straffelovens § 245 eller § 246, jf. § 245 henvises til følgende afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen

2.

Politiets efterforskning og sagsbehandling

2.1.

Overblik

Rigspolitiet har i Vejledning i sager om generel karantæne fastsat nærmere retningslinjer om politiets sagsbehandling, jf. lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder.

Vejledningen finder du på POLintra.

2.2.

Betingelser for meddelelse af generel karantæne

Betingelserne for at meddele generel karantæne fremgår af lovens § 2, stk. 1, 2 og 3.

Bestemmelsen blev senest ændret ved lov nr. 358 af 3. marts 2026 om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder og straffeloven (Styrket indsats mod fodbolduroligheder m.v.), der trådte i kraft den 10. marts 2026 og medførte følgende

Der er med lovændringen ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i forhold til, hvornår betingelserne for at meddelele generel karantæne er opfyldt.

Generel karantæne efter § 2, stk. 1

Det følger af lovens § 2, stk. 1, at politiet, når det er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden, kan meddele en person generel karantæne, hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende i relation til en fodboldkamp omfattet af loven har begået en overtrædelse af lovens § 3 a, straffelovens § 119, stk. 1, § 119 b, stk. 1, §§ 121, 133, 134 a, 134 b, § 260, stk. 1, §§ 264, 266, 266 b, 288 eller 291, en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 25, eller af lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, lovgivningen om knive og blankvåben m.v., lovgivningen om fyrværkeri og pyrotekniske artikler, § 32, stk. 1, i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. eller regler fastsat i medfør af lov om politiets virksomhed om adfærd, som er egnet til at forstyrre den offentlige orden, forulempe andre eller vække offentlig forargelse eller kan give anledning til ulempe for andre.

Der er ikke krav om, at det strafbare forhold er fastslået ved dom, før karantæne meddeles.

Efter loven skal der foreligge begrundet mistanke – dvs. samme mistankekrav som ved f.eks. varetægtsfængsling – om, at den pågældende har begået en af lovovertrædelserne nævnt i § 2, stk. 1.

Det er en forudsætning, at det strafbare forhold er begået ”i relation til” en fodboldkamp omfattet af loven.

”I relation til” vil ifølge forarbejderne ( lovforslag nr. L 88 af 17. december 2026, de specielle til § 1, nr. 1 ) kunne bestå i handlinger, hvor fodbold enten er en direkte årsag til, en bagvedliggende motivation for eller et element i handlingens udførelse.

Det er ikke et krav for at meddele generel karantæne, at det strafbare forhold skal være opstået i forbindelse med en konkret fodboldkamp, i transporten hertil eller på værtshuse, pladser eller andre steder, hvor fodboldtilhængere samles før eller efter idrætsbegivenheden.

Der henvises i øvrigt til forarbejderne til loven, L88 af 17. december 2025, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1.

Det indebærer, at eksempelvis slagsmål, voldsudøvelse mv., der foregår på et sted og et tidspunkt, der ikke umiddelbart ses at have tilknytning til en konkret fodboldkamp, vil kunne være omfattet af reglerne, så længe gerningspersonens eller den forurettedes tilhørsforhold til et fodboldhold eller en fangruppering – eksempelvis ved påklædning el.

lignende - er enten en direkte årsag til, en bagvedliggende motivation for eller et element i slagsmålet, voldsudøvelsen, mv. Det vil endvidere være omfattet af bestemmelsen, hvis det strafbare forhold sker i forbindelse med transport til og fra kampe, f.eks. overfald på en rasteplads langs motorveje mv.

Det indebærer endvidere, at hærværk begået mod ting eller aftvingelse af en trøje fra en fan eller spiller med vold eller trussel om vold vil kunne føre til, at den pågældende gerningsperson meddeles generel karantæne fra fodboldkampe, hvis det kan godtgøres, at fodbold, herunder særligt den forurettedes eller gerningspersonens tilhørsforhold til et fodboldhold eller en fangruppering, enten er en direkte årsag til, en bagvedliggende motivation for eller et element i handlingens udførelse.

Strafbare forhold begået via sociale medier vil også kunne medføre generel karantæne, herunder fremsættelse af trusler efter straffelovens § 266 eller hadforbrydelser omfattet af straffelovens § 266 b, så længe de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Sådanne handlinger og ytringer vil også være omfattet, hvis de fremsættes som »statements« i forbindelse med fodboldkampe, fodboldarrangementer eller på anden måde i relation til fodbold i bredere forstand, herunder på f.eks. bannere, tifoer, flag, t-shirts, mv.

Generel karantæne efter § 2, stk. 2

Det følger af lovens § 2, stk. 2, at generel karantæne endvidere meddeles den, der 1) meddeles et opholds- eller kontaktforbud i medfør af straffelovens § 79 a, eller som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, eller 2) dømmes for en overtrædelse af straffelovens § 245 eller § 246, jf. § 245.

Bestemmelsen trådte i kraft den 10. marts 2026 og er således – for så vidt angår gruppen omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2 – relevant for domme afsagt efter denne dato.

Den generelle karantæne bortfalder dog, hvis den straffesag, som ligger til grund for karantænen, afgøres endelig med frifindelse.

For så vidt angår gruppen omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, finder bestemmelsen anvendelse på domme afsagt efter den 1. april 2019 (se endvidere nedenfor om den tidsmæssige udstrækning af karantænen over for denne gruppe personer).

Modsat § 2, stk. 1, er der ikke et krav om, at den pådømte lovovertrædelse har en tilknytning til en bestemt idrætsbegivenhed, og politiet vil ikke skulle foretage en konkret vurdering af, om karantænen er nødvendig af hensyn til opretholdelse af ro og orden.

Det forudsættes med ordningen, at ved automatisk tildeling af generelle karantæner til dømte bandemedlemmer og dømte grove voldsforbrydere omfattes disse som udgangspunkt af de regler, der gælder for hjemmebanefans på alle fodboldstadioner.

Således vil de pågældende alene være omfattet af karantænezonen på 500 meter, jf. lovens § 2, stk. 4, 1. pkt., og den supplerende karantænezone på 5.000 meter, jf. lovens § 2, stk. 4, 2. pkt.

Særligt vedrørende dømte bandemedlemmer og dømte grove voldsforbrydere med tilknytning til klub

For dømte bandemedlemmer og dømte grove voldsforbrydere, som har en tilknytning til en bestemt klub, er disse ikke alene afskåret fra at opholde sig inden for en radius af 500 meter fra samtlige stadioner i perioden fra seks timer før til seks timer efter en kamp, men har også forbud mod at opholde sig inden for en radius af 3.000 meter fra det stadion, hvor den klub, de pågældende er tilknyttet, spiller kamp på udebane, jf. lovens § 2, stk. 4, 3. pkt.

Tildeling af en generel karantæne, hvor den dømte omfattes af reglerne, der gælder for hjemmebanefans, vil ske automatisk og i umiddelbar forlængelse af domafsigelse i 1. instans (uanset om den dømte efterfølgende måtte beslutte af anke dommen) (se nedenfor under punkt 2.7.

”Sagsbehandling”, underpunktet ”Automatiske karantæne efter § 2, stk. 2” ift.

fremgangsmåden ved ”automatisk” tildeling).

Omvendt vil tildeling af en generel karantæne, hvor politiet registrer en tilknytning til en bestemt klub, skulle meddeles den pågældende ved afgørelse.

Generel karantæne i medfør af § 2, stk. 3

Det følger af lovens § 2, stk. 3, at udenlandske domme og andre afgørelser om strafbare forhold begået i relation til visse idrætsbegivenheder kan danne grundlag for, at en person kan meddeles generel karantæne efter § 2, stk. 1.

Dette forudsætter, at de øvrige betingelser i lovens § 2, stk. 1, er opfyldt, herunder at karantænen vurderes nødvendig af hensyn til opretholdelsen af ro og orden ved en idrætsbegivenhed.

Dette indebærer, at politiet vil skulle foretage en konkret og individuel vurdering af nødvendigheden af at meddele en karantæne i hvert tilfælde.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den udenlandske dom eller afgørelse vedrører forhold, der ville være omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvis forholdet var begået i Danmark.

Den pågældende skal således i relation til en bestemt idrætsbegivenhed i udlandet have begået en overtrædelse af udenlandske bestemmelser, som svarer til straffelovens § 119, stk. 1, § 119 b, stk. 1, §§ 121, 133, 134 a eller 134 b, § 260, stk. 1, eller §§ 264, 266, 266 b, 288 eller 291, en overtrædelse, der svarer til en af overtrædelserne i straffelovens kapitel 25, eller en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, lovgivningen om knive og blankvåben m.v., lovgivningen om fyrværkeri, § 32, stk. 1, i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., eller § 3, stk. 1-3 i ordensbekendtgørelsen.

Det er desuden en forudsætning, at politiet har modtaget den udenlandske dom eller afgørelse fra vedkommende lands relevante myndigheder, og at der således ikke hersker tvivl om afgørelsens ægthed.

Herudover er det en forudsætning, at den udenlandske dom eller afgørelse efter procesmåden, og strafudmålingen skønnes at kunne sidestilles med en dansk afgørelse.

Der henvises i det hele til forarbejderne til loven, L88 af 17. december 2025, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1.

2.3.

Geografisk udstrækning

En generel karantæne indebærer et forbud mod at opholde sig ved bestemte idrætsbegivenheder og inden for et område på indtil 500 meter fra det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes.

Karantænen omfatter således stadion og de tilgrænsende områder inden for en afstand af 500 meter derfra.

Karantænen er generel – dvs. et landsdækkende forbud mod at opholde sig på og ved fodboldstadioner, hvor der afvikles kampe omfattet af karantænen.

Når den klub, som en karantæneramt fan er tilhænger af, spiller på udebane, udvides karantænezonen til 3000 meter.

Det almindelige forbud mod at opholde sig på og ved fodboldstadioner suppleres af forbuddet mod at deltage i aktiviteter med andre fodboldfans i relation til fodbold inden for 5.000 meter fra et fodboldstadion, hvor der afvikles kamp, jf. § 2, stk. 4, 4. pkt. Ved aktiviteter med andre fodboldfans forstås deltagelse i fælles fanopvarmning på f.eks. værtshuse eller pladser, fanmarch og øvrige fællesarrangementer, som relaterer sig til en konkret fodboldkamp.

Det er således ikke muligt for karantæneramte fans, fra hverken hjemmebaneholdet eller udebaneholdet, inden for 5.000 meter fra stadion, at deltage i sådanne aktiviteter eller opholde sig på værtshuse eller andre lokaliteter, hvor fans typisk opholder sig 6 timer før og indtil 6 timer efter kampen, selvom det foregår uden for de generelle karantænezoner på henholdsvis 500 meter (karantæneramte hjemmebanefans) og 3.000 meter (karantæneramte udebanefans), hvor den pågældende har forbud mod at opholde sig, jf. § 2, stk. 4.

Karantæneramte fans vil fortsat have mulighed for at bevæge sig frit i deres lokalområde.

Den pågældende vil således bl.a. kunne tage til og fra arbejde, besøge familie og venner, deltage i religiøse, sociale og offentlige aktiviteter mv. og i øvrigt opholde sig i lokalområdet uden at overtræde forbuddet.

Der henvises til forarbejderne til lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (forstærket indsats mod uroligheder i forbindelse med fodboldkampe) (lovforslag nr. L 88 af 17. december 2025, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3).

2.4.

Tidsmæssig udstrækning

Karantænen mod at opholde sig på og ved fodboldstadioner gælder, når der bliver afholdt en omfattet fodboldkamp på stadionet, samt i en periode fra 6 timer før og indtil 6 timer efter denne kamp, jf. § 2, stk. 4.

En karantæne efter § 2, stk. 1, meddeles for et bestemt tidsrum på indtil 2 år, jf. § 2, stk. 5, 1. pkt. Af samme stk. 5, 2. pkt., følger det, at i alvorligere tilfælde kan en generel karantæne meddeles for et tidsrum på indtil 4 år.

Det følger af forarbejderne til lov nr. 1721 af 27. december 2018 om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Gennemførelse af initiativer mod fodbolduroligheder) (Lovforslag nr. L 75 af 24. oktober 2018), de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2, at dette f.eks. kan være i situationer, hvor politiet vurderer, at der er behov for en længere karantæneperiode, eksempelvis på grund af grovheden ved overtrædelsen eller anvendelsen af våben, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde.

Politiet skal i hver enkel sag anlægge en konkret vurdering af, om det er nødvendigt at udstrække forbuddet til at gælde i 2 eller 4 år.

Karantæneperioden løber fra den dag, hvor karantænen meddeles den pågældende.

Særlig tidsmæssig udstrækning ved karantæner til dømte bandemedlemmer og grove voldsforbrydere

Det følger af § 2, stk. 5, 3. pkt., at karantæne efter § 2, stk. 2, nr. 1, meddeles automatisk til dømte bandemedlemmer for et tidsrum på 8 år regnet fra domstidspunktet, samt at karantæne efter § 2, stk. 2, nr. 2, meddeles automatisk til dømte grove voldsforbrydere for et tidsrum på 2 år regnet fra domstidspunktet.

Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges generel karantæne efter stk. 2 tilsvarende.

For så vidt angår gruppen omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, finder bestemmelsen om karantæne anvendelse på domme afsagt efter den 1. april 2019 (se lovens § 3).

Det medfører, at generel karantæne efter § 2, stk. 2, nr. 1, for et tidsrum på 8 år, meddeles for personer, der er idømt opholds- eller kontaktforbud i medfør af straffelovnes § 79 a eller er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet at straffelovens § 81 a, fra den 1. april 2019.

Den tid, der allerede er forløbet fra domsafsigelsen til lovens ikrafttræden den 10. marts 2026, vil skulle fratrækkes i karantænens længde.

Endvidere gælder, at den generelle karantæne forlænges tilsvarende ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Gentagelsesvirkning

Varigheden af en generel karantæne, som meddeles til en person, der tidligere er meddelt generel karantæne, og som på ny begår et strafbart forhold omfattet af loven, kan forlænges med indtil det dobbelte, jf. § 2, stk. 6.

Det vil betyde, at en generel karantæne, der i dag som udgangspunkt kan udmåles for et bestemt tidsrum på indtil 2 år, i gentagelsestilfælde vil kunne udmåles på indtil 4 år.

Ved alvorligere lovovertrædelser, hvor en generel karantæne i dag kan udmåles for et bestemt tidsrum på indtil 4 år, vil der efter den foreslåede ændring i gentagelsestilfælde kunne udmåles en karantæne på indtil 8 år.

Det vil i den forbindelse være en forudsætning for at kunne udstrække en karantæne på indtil 8 år i gentagelsestilfælde, at politiet vurderer, at der er behov for en længere karantæneperiode, herunder på grund af gerningspersonens anvendelse af våben eller overtrædelsens grovhed generelt.

Gentagelsesvirkningen ophører 10 år efter udløbet af den senest meddelte karantæne.

Det følger af § 2, stk. 6, 3. pkt., at varigheden af meddelte karantæner til dømte bandemedelemmer ikke kan forlænges ud over 8 år, hvorfor der således ikke er gentagelsesvirkning.

Modsat er der gentagelsesvirkning ved en automatisk meddelt karantæne for dømte grove voldsforbrydere, og en karantæne til grove voldsforbrydere vil skulle udmåles for et tidsrum på 4 år i gentagelsestilfælde.

Forlængelse ved begrundet mistanke om overtrædelse af karantæne

Karantænens varighed efter både stk. 5 og stk. 6, kan forlænges med op til 6 måneder, når der er begrundet mistanke om overtrædelse af karantænen, jf. § 2 a.

Der stilles ikke krav om, at overtrædelse af karantænen skal være fastslået ved en strafferetlig afgørelse, før karantænen kan forlænges.

2.6.

Bortfald

En generel karantæne bortfalder, hvis personen frifindes, eller der træffes afgørelse om påtaleopgivelse for det forhold, der ligger til grund for karantænen, jf. § 2, stk. 7.

Det forudsættes i den forbindelse, at politiet hurtigst muligt meddeler den pågældende, at karantænen er bortfaldet.

Det samme gælder for en forlængelse af en generel karantæne, jf. § 2 a.

2.7.

Sagsbehandling

Den almindelige sagsbehandling efter § 3, stk. 1

Det forudsættes i forarbejderne (lovforslag nr. L 38 af 12. december 2007, de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.6.), at politiets afgørelse om meddelelse af karantæne træffes på chargeret niveau.

Også en afgørelse om forlængelse af karantæne skal træffes på chargeret niveau ( lovforslag nr. L 208 af 12. april 2013, de almindelige bemærkninger pkt. 3.3.5 .).

Meddelelse af karantæne efter § 2, stk. 1, og forlængelse af karantæne efter § 2 a, stk. 1, er en afgørelse omfattet af forvaltningslovens regler.

Det betyder blandt andet, at der i forbindelse med meddelelse af karantæne vil skulle foretages partshøring, ligesom en afgørelse om karantæne vil skulle ledsages af begrundelse og klagevejledning.

Karantæne skal meddeles ved en skriftlig afgørelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Strakskarantæne efter § 3, stk. 2

Efter § 3, stk. 2, kan generel karantæne meddeles mundtligt som en foreløbig afgørelse (strakskarantæne) i tilfælde, hvor en person med rimelig grund er mistænkt for at have begået en overtrædelse som nævnt i § 2, stk. 1, og det er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden ved en bestemt nærtforestående idrætsbegivenhed.

Betingelsen om ”med rimelig grund” er en lempelse af mistankekravet i forhold til § 2, stk. 1, hvorefter der skal foreligge en ”begrundet mistanke”.

Det lempede mistankekrav skal forstås i overensstemmelse med retsplejelovens § 755, stk. 1, om anholdelse.

Betingelsen om ”nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro orden” ved en ”nærtstående” idrætsbegivenhed vil f.eks. kunne være opfyldt, hvis det strafbare forhold begås på dagen, eller i dagene op til, en konkret fodboldkamp, der afholdes inden for de næste syv dage.

En beslutning om at meddele strakskarantæne vil udgøre en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og behandlingen af sådanne sager vil derfor som udgangspunkt skulle ske i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven samt øvrige forvaltningsretlige principper og grundsætninger.

Da strakskarantænen vil skulle iværksættes hurtigt, vil afgørelsen kunne meddeles mundtligt, og den forudgående partshøring vil ligeledes kunne gennemføres mundtligt, f.eks. telefonisk i forbindelse med at politiet er blevet opmærksomme på, at den pågældende har overtrådt en af de i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder § 2, stk. 1, nævnte bestemmelser, eller i forbindelse med at politiet er til stede ved en igangværende overtrædelse af de nævnte bestemmelser.

Partshøringen vil i den forbindelse skulle gennemføres på en måde og under vilkår, der giver parten en rimelig mulighed for at varetage sine interesser under sagen.

Der vil skulle gøres notat om en partshøring i overensstemmelse med, hvad der følger af offentlighedslovens § 13.

Politiet vil desuden skulle begrunde afgørelsen.

Strakskarantænen gælder indtil videre og følges op af en skriftlig afgørelse om generel karantæne, jf. ovenfor vedr.

§ 3, stk. 1.

Strakskarantænen bortfalder, når der træffes skriftlig afgørelse om generel karantæne eller der i øvrigt findes anledning til at tilbagekalde den foreløbige karantæne.

Afgørelse om karantæne, eller at betingelserne ikke er opfyldt, skal så vidt muligt træffes senest 30 dage efter meddelelse af strakskarantænen, og der vil i den forbindelse også skulle foretages partshøring, ligesom afgørelsen om karantæne vil skulle ledsages af begrundelse og klagevejledning.

Dog kan særlige forhold, der ikke kan tilregnes politiet, begrunde, at den endelige afgørelse ikke træffes inden for senest 30 dage.

Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den, som karantænen retter sig mod, undgår politiets henvendelser, eller det af politiet vurderes nødvendigt at foretage særligt langvarige efterforskningsskridt.

Det bemærkes, at det forhold, at der ikke er truffet afgørelse om generel karantæne efter udløbet af 30 dage efter forkyndelsen af strakskarantænen, ikke vil medføre, at strakskarantænen bortfalder.

En strakskarantæne vil således først bortfalde, når der træffes en afgørelse om generel karantæne efter § eller en afgørelse om tilbagekaldelse af strakskarantænen.

Prøvelse af politiets afgørelse

Politiets afgørelse om at meddele strakskarantæne og generel karantæne efter § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, eller forlængelse af karantæne vil kunne påklages til Rigspolitiet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 1.

En afgørelse om både strakskarantæne og generel karantæne efter § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.

En anmodning om indbringelse for domstolene skal efter § 3, stk. 4, være modtaget hos politiet senest 4 uger efter, at afgørelsen om karantæne er meddelt den pågældende.

Anmodning om indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, jf. § 3, stk. 3, 2. pkt.

Efter § 3, stk. 5, skal sager om meddelelse og forlængelse af karantæne - inden en uge efter modtagelsen af anmodningen - indbringes af politidirektøren for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80.

Det vil sige, at sagerne behandles i strafferetsplejelovens former, uden medvirken af domsmænd.

Automatisk karantæne efter § 2, stk. 2

Automatisk karantæner efter § 2, stk. 2, vil blive meddelt den pågældende af politiet ved orienteringsbrev umiddelbart efter tidspunktet for afsigelse af dom i 1. instans.

Dette gælder uanset, om den dømte efterfølgende måtte beslutte at anke dommen.

Politiet vil ikke skulle foretage partshøring forud for meddelelsen om generel karantæne efter den foreslåede bestemmelse, idet der er tale om en retsfølge og ikke en forvaltningsretlig afgørelse.

Såfremt den dømte er registreret som tilknyttet en bestemt klub, vil tildeling af den generelle karantæne dog ske ved en afgørelse i medfør af § 2, stk. 1, jf. også ovenfor under pkt. 2.2.

For nærmere beskrivelse af anklagemyndighedens underretningsforpligtelse ved domme afsagt efter den 10. marts 2026, hvor tiltalte meddeles et opholds- eller kontaktforbud i medfør af straffelovens § 79 a, eller som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, eller 2) dømmes for en overtrædelse af straffelovens § 245 eller § 246, jf. § 245 henvises til følgende afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen

3.

Forberedelse

I sager om overtrædelse af karantæne skal sagen om meddelelse af karantæne vedlægges straffesagen som en del af straffesagens akter.

4.

Jura

Der henvises til pkt. 2 vedrørende reglerne om generel karantæne.

4.1.

Særlige forbud ved bestemte idrætsbegivenheder

Ved lov 358 af 3. marts 2026 om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder og straffeloven (Styrket indsats mod fodbolduroligheder m.v.) blev som ny § 3 a i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder indført et forbud mod besiddelse af en række pyrotekniske artikler i nærheden af fodboldkampe.

Forbuddet trådte i kraft den 10. marts 2026 og indebærer, at pyrotekniske artikler omfattet af kategori P1, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelsen om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (f.eks. romerlys, håndblus, nødblus, flares, signalraketter og røgbomber), ikke må bæres eller besiddes inden for et område på indtil 5.000 meter fra det sted, hvor en bestemt idrætsbegivenhed afholdes fra 6 timer før og indtil 6 timer efter idrætsbegivenheden, medmindre der foreligger et anerkendelsesværdigt formål.

Ved bære eller besidde forstås, at den pågældende bærer de pyrotekniske artikler på sin person, eksempelvis i en lomme eller lignende, eller at den pågældende opbevarer de pyrotekniske artikler i en taske mv., som er i den pågældendes besiddelse.

Den geografiske og tidsmæssige afgrænsning af forbuddet svarer til den supplerende karantænezone i medfør af § 2, stk. 4, 4. pkt.

Det følger af forarbejderne, at forbuddet ikke vil finde anvendelse, hvis besiddelsen af en eller flere pyrotekniske artikler i kategori P1 har et anerkendelsesværdigt formål, jf. lovforslag L 88 af 17. december 2025, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9.

Det er således fortsat tilladt at besidde pyrotekniske artikler i kategori P1 inden for den foreslåede zone, hvis der er en særlig, acceptabel grund til det.

Det forudsættes dog, at denne undtagelse fra forbuddet vil skulle fortolkes snævert.

Et eksempel på et anerkendelsesværdigt formål vil kunne være en persons besiddelse af et nødblus med henblik på at transportere det fra hjemmet til en båd eller andet fritidsfartøj inden for den pågældende zone.

Personen vil dog ikke kunne færdes på en sådan måde, at den pågældende derved kan siges at tage del i eller opholde sig ved selve idrætsbegivenheden eller dertil knyttede aktiviteter.

En person vil i almindelighed ikke kunne unddrage sig strafansvar ved blot at hævde, at besiddelse af pyrotekniske artikler har et anerkendelsesværdigt formål, der fritager for straf, hvis der ikke samtidig foreligger omstændigheder f.eks. med hensyn til påklædning, tid og sted, måden de pyrotekniske artikler besiddes på, deres art mv., der underbygger denne påstand.

Eksempelvis vil det at være tilskuer til en fodboldkamp, at være gæst på et værtshus eller at opholde sig ved aktiviteter med andre fodboldfans i relation til fodbold i sig selv tale imod , at der foreligger et anerkendelsesværdigt formål.

Det bemærkes, at enkeltpersoners opbevaring af pyrotekniske artikler i kategori P1 i hjemmet ikke vil være omfattet af det foreslåede forbud, selvom den pågældendes bopæl er beliggende inden for 5.000 meter fra et fodboldstadion.

5.

Straf og andre retsfølger

5.1.

Strafskærpelse efter § 81 g

Efter straffelovens § 81 g, der trådte i kraft den 10. marts 2026, kan straffen forhøjes med indtil det halve, hvis overtrædelsen af en række bestemmelser er begået i relation til bestemte idrætsbegivenheder omfattet af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder.

Det drejer sig om straffelovens § 121, § 124, stk. 1 og 2, §§ 133, 134, 134 a, 134 b, § 260, stk. 1, § 264, stk. 1, nr. 1 og 3, §§ 266 og 266 b, lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, lovgivningen om knive og blankvåben m.v., lovgivningen om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, § 32, stk. 1, i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. eller i regler fastsat i medfør af lov om politiets virksomhed om adfærd, som er egnet til at forstyrre den offentlige orden, forulempe andre eller vække offentlig forargelse eller kan give anledning til ulempe for andre.

Ved ”regler fastsat i medfør af lov om politiets virksomhed om adfærd, som er egnet til at forstyrre den offentlige orden, forulempe andre eller vække offentlig forargelse eller kan give anledning til ulempe for andre”, forstås § 3, stk. 1-3, i ordensbekendtgørelsen.

Det følger af lovens forarbejder, at strafniveauet for de overtrædelser, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 81 g, i almindelighed vil skulle forhøjes med 50 pct. sammenlignet med det strafniveau, der i dag fastsættes af domstolene.

Det forudsættes desuden, at den foreslåede bestemmelse ikke vil finde anvendelse på overbygningsbestemmelserne i straffelovens §§ 191 og 192 a.

Det vil være en betingelse for at forhøje straffen, at lovovertrædelsen er begået i relation til en bestemt idrætsbegivenhed.

Betingelsen vil skulle fortolkes i overensstemmelse med § 2, stk. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. forarbejderne til loven (L88 af 17. december 2025, de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1).

Se også de nærmere betingelser herfor under pkt. 2.2.

Det afgørende ved vurderingen vil således være, om fodbold enten er en direkte årsag til, en bagvedliggende motivation for eller et element i handlingen eller undladelsens udførelse.

Tilfælde, hvor grupper af fans begår kriminalitet i relation til fodbold og fodboldarrangementer, herunder hvor der udøves hærværk på S-tog eller lignende, eller tilfælde, hvor rivaliserende fans deltager i slagsmål i dagene op til en konkret fodboldkamp, vil være omfattet.

Ligeledes vil eksempelvis hærværk, trusler mv. mod en spiller eller en fan være omfattet, hvis det kan godtgøres, at motivet for hærværket eller truslerne skal ses i den forurettedes tilhørsforhold til et fodboldhold.

Endvidere vil også overtrædelser begået via eksempelvis sociale medier være omfattet, herunder fremsættelse af trusler efter straffelovens § 266 eller hadforbrydelser omfattet af straffelovens § 266 b, så længe de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Sådanne handlinger og ytringer vil også være omfattet, hvis de fremsættes som »statements« i forbindelse med fodboldkampe, fodboldarrangementer eller på anden måde i relation til fodbold i bredere forstand, herunder på f.eks. bannere, tifoer, flag, t-shirts, mv. jf. forarbejderne til loven (L88 af 17. december 2025, de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1).

Det bemærkes, at der ikke med den foreslåede bestemmelse er tilsigtet ændringer i forhold til politiets beføjelser efter politilovens § 6 a.

Politiet vil således fortsat have mulighed for at udpege en skærpet strafzone i medfør af politilovens § 6 a i forbindelse med en fodboldkamp, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

I den forbindelse vil straffen for et strafbart forhold i medfør af en udpeget skærpet strafzone, jf. politilovens § 6 a, der er omfattet af både den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 g og den eksisterende strafforhøjelsesregel i § 81 c i straffeloven, alene skulle udmåles efter strafforhøjelsesreglen i straffelovens § 81 c om forhøjelse af straffen med indtil det dobbelte.

Fastsættelsen af straffen efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 g vil forsat skulle bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og straffelovens almindelige regler om straffens fastsættelse mv. vil fortsat finde anvendelse i sager omfattet af den foreslåede bestemmelse, herunder § 81 om skærpende omstændigheder, § 82 om formildende omstændigheder og § 83 om fastsættelse af straffen under den angivne strafferamme eller strafbortfald.

Den foreslåede bestemmelse vil tillige omfatte forsøg på og medvirken til lovovertrædelserne, jf. straffelovens §§ 21 og 23.

5.2.

Straf for overtrædelse af karantæne

Straf for overtrædelse af en karantæne forudsætter blandt andet, at afgørelsen er truffet af den kompetente myndighed, fsva.

generel karantæne efter § 2, stk. 1, og at karantænen er meddelt den pågældende, fsva.

både generel karantæne efter § 2, stk. 1 og 2.

Se nærmere heromd ovenfor under pkt. 2.

Straffen for overtrædelse af en karantæne meddelt efter § 2 er bøde.

Under særligt skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i 4 måneder, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Forsøg på overtrædelse af en karantæne kan ligeledes straffes, jf. § 9, stk. 3.

Efter omstændighederne vil dette f.eks. kunne komme på tale, hvis en person, der har karantæne, pågribes på vej til en fodboldkamp, der er omfattet af karantænen, med en billet til den pågældende kamp i sin besiddelse, jf. forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 38 af 12. december 2007, pkt. 3.4.8).

Anklagemyndigheden skal i sager om overtrædelse af generel karantæne i førstegangstilfælde som udgangspunkt nedlægge påstand om en bøde på 5.000 kr.

Ved lov nr. 1721 af 27. december 2018 om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Gennemførelse af initiativer ved fodbolduroligheder) blev straffen for overtrædelse af generelle karantæner forhøjet, således at andengangsovertrædelser som udgangspunkt medfører 10 dages ubetinget fængsel.

Der henvises til forarbejderne til loven (Lovforslag nr. L 75 af 24. oktober 2018), de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

I andengangovertrædelser af generel karantæne skal anklagemyndigheden derfor som udgangspunkt nedlægge påstand om ubetinget fængsel i 10 dage.

Ved tredjegangsovertædelse eller mere, eller såfremt der er adskillige forhold til samtidig pådømmelse, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om en højere straf end 10 dages ubetinget fængsel.

5.3.

Straf for overtrædelse af forbud mod pyroteknik

Straffen for besiddelse af pyrotekniske artikler i strid med lovens § 3 a er bøde, jf. § 9, stk. 1, nr. 2.

Under særligt skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde vil straffen kunne stige til fængsel i 4 måneder, jf. § 9, stk. 2.

Tilregnelseskravet er uagtsomhed.

Der vil endvidere kunne straffes for forsøg på og medvirken til besiddelse, jf. straffelovens §§ 21 og 23.

Anklagemyndigheden skal i sager om overtrædelse af forbuddet mod besiddelse af pyrotekniske artikler i førstegangstilfælde nedlægge påstand om en bøde på 5.000 kr., jf. L 88 af 17. december 2025, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 14.

Ved andengangstilfælde skal anklagemyndigheden som udgangspunkt nedlægge påstand om ubetinget fængsel i 10 dage.

Ved tredjegangstilfælde og derefter , eller såfremt der er adskillige forhold til samtidig pådømmelse , skal anklagemyndigheden som udgangspunkt nedlægge påstand om ubetinget fængsel i mere end 10 dage.

6.

Efter dom

6.1.

Domme til Vidensbasen

Anklageren skal overveje, om dommen er egnet til at indgå i Anklagemyndighedens Vidensbase.

Vidensbasen skal dels indeholde afgørelser, som afspejler strafniveauet, praksis for rettighedsfrakendelse og andre retsfølger mv., dels afgørelser af mere principiel karakter, hvor der er taget stilling til et eller flere uafklarede spørgsmål i relation til bestemmelsernes anvendelsesområde, fortolkning mv.

En afgørelse kan også have generel betydning, hvis den f.eks. indeholder en sagkyndig erklæring eller anden faglig udtalelse, som vil være anvendelig i andre sager.

Domme til Vidensbasen sendes på mail til vidensenheden@ankl.dk med en kort begrundelse for indstillingen.

Domme til Vidensbasen skal være endelige.

7.

Love og forarbejder

Retsplejeloven - seneste hovedlov

Relevante forarbejder

Bekendtgørelser

Betænkninger

1)

meddeles et opholds- eller kontaktforbud i medfør af straffelovens § 79 a, eller som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, eller

2)

dømmes for en overtrædelse af straffelovens § 245 eller § 246, jf. § 245.

-

Rigadvokatmeddelelsen, afsnittet om opholds- og kontaktforbud - Straffelovens § 79 a

-

Rigadvokatmeddelelsen, afsnittet om straffens fastsættelse (vedr.

§ 81 a)

-

Rigadvokatmeddelelsen, afsnittet om vold (§§ 244 – 246)

-

Tilknytningskravet i stk. 1 i forhold til de overtrædelser, der kan medføre en generel karantæne, blev ændret fra, at overtrædelsen skal være begået ” i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed” til, at overtrædelsen er begået ” i relation til en bestemt idrætsbegivenhed”, hvilket udvidede bestemmelsens anvendelsesområde.

-

Kravet om gentagelsesrisiko i medfør af den tidligere § 2, stk. 1, nr. 2, udgik.

Politiet vil dermed ikke længere skulle pege på konkrete omstændigheder, der sandsynliggør, at den pågældende på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med bestemte idrætsbegivenheder ved tildeling af generel karantæne for strafbare overtrædelser omfattet af karantæneordningen.

Det forudsættes dog fortsat, at karantæneordningen ikke skal anvendes over for almindelige tilskuere, der i enkeltstårende tilfælde – i fuldskab eller kådhed – begår lovovertrædelser af mere bagatelagtig karakter, eksempelvis i mindre alvorlige overtrædelser af ordensbekendtgørelsen, i forbindelse med en fodboldkamp, idet det i almindelighed i disse tilfælde ikke vil være nødvendigt at meddele karantæne af hensyn til opreholdelse af ro og orden.

-

Der tildeles automatisk generel karantæne efter stk. 2 til personer, der 1) meddeles et opholds- eller kontaktforbud i medfør af straffelovens § 79 a, eller som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, eller 2) dømmes for en overtrædelse af straffelovens § 245 eller § 246, jf. § 245.

-

Udenlandske domme og andre afgørelser om strafbare forhold begået i relation til visse idrætsbegivenheder kan i medfør af stk. 3 selvstændigt danne grundlag for, at en person kan meddeles generel karantæne efter stk. 1.

-

Rigadvokatmeddelelsen, afsnittet om opholds- og kontaktforbud - Straffelovens § 79 a

-

Rigadvokatmeddelelsen, afsnittet om straffens fastsættelse (vedr.

§ 81 a)

-

Rigadvokatmeddelelsen, afsnittet om vold (§§ 244 – 246)

-

Lov nr. 307 af 30. april 2008 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

-

Lov nr. 636 af 12. juni 2013 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Forstærket indsats mod uroligheder i forbindelse med fodboldkampe)

-

Lov nr. 637 af 12. juni 2013 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Sikkerhedsmæssig afvikling af bestemte idrætsbegivenheder)

-

Lov nr. 736 af 25. juni 2014 om ændring af lov om tv-overvågning, lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. og forskellige andre love (Samling af visse af politiets opgaver i opgavefællesskaber og bortsalg af hittegods ved offentligt tilgængelig internetauktion m.v)

-

Lovbekendtgørelse nr. 1216 af 27. oktober 2015 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder.

-

Lov nr. 1721 af 27. december 2018 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Gennemførelse af initiativer mod fodbolduroligheder)

-

Lov nr. 742 af 13. juni 2023 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooliganisme)

-

Lov nr. 358 af 3. marts 2026 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder og straffeloven (Styrket indsats mod fodbolduroligheder m.v.)

-

Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 - Retsplejeloven

-

Lovforslag nr. L 38 af 12. december 2007

-

Lovforslag nr. L 208 af 12. april 2013

-

Lovforslag nr. L 175 28. marts 2014

-

Lovforslag nr. L 75 af 24. oktober 2018

-

Lovforslag nr. L 86 af 29. marts 2023

-

Lovforslag nr. L 88 af 17. december 2026

-

BEK nr. 650 af 26. juni 2008

-

BEK nr. 697 af 18. juni 2013

-

BEK nr. 1066 af 30. juni 2014

-

BEK nr. 87 af 27. januar 2016

-

BEK nr. 1098 af 21. august 2018

-

BTL nr. 88 af 5. februar 2026