Legislator Case Law & Legislation
C20260949209 DK

Cirkulære om organisationsaftale for fiskeriteknikeraspiranter og fiskeriteknikere

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2026 9492 Valid

Cirkulære om organisationsaftale for fiskeriteknikeraspiranter og fiskeriteknikere

CIR1H#LOKDOK11 2026 9492 Valid

Generelle bemærkninger

Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser

Bemærkning til § 5: Varsling af overarbejde anses for afgivet i sejladsbemandingsplan, som bør foreligge 6 uger før sejladsens påbegyndelse.

Cirkulærets ikrafttræden

Dette cirkulære har virkning fra den 1. april 2026.

Samtidig ophæves cirkulære nr. 9313 af 22. maj 2024 om organisationsaftale for fiskeriteknikeraspiranter og fiskeriteknikere.

CIR1H#LOKDOK11 2026 9492 Valid

1.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har efter bemyndigelse fra Finansministeriet af 1. december 2025 indgået aftale med Teknisk Landsforbund om vedlagte organisationsaftale af 7. maj 2026 for fiskeriteknikeraspiranter og fiskeriteknikere.

CIR1H#LOKDOK11 2026 9492 Valid

2.

Organisationsaftalen udgør sammen med den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst det samlede overenskomstgrundlag.

CIR1H#LOKDOK11 2026 9492 Valid

3.

Aftalen er indgået i henhold til den til enhver tid gældende Rammeaftale om nye lønsystemer.

CIR1H#LOKDOK11 2026 9492 Valid

4.

Den nye aftale indeholder grundbeløb i niveau 31. marts 2012.

CIR1H#LOKDOK11 2026 9492 Valid

Bilag 1

Organisationsaftale for fiskeriteknikeraspiranter og fiskeriteknikere

Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger OAO-S-fællesoverenskomsten.

§ 1.

Organisationsaftalens område

Ved fiskeriteknikeraspiranter og fiskeriteknikere forstås personer, som har en sådan uddannelse og sådanne kvalifikationer, at de må anses for egnede som assistenter for videnskabelige medarbejdere ved DTU Aqua.

Stk. 2.

Ansættelse som fiskeriteknikeraspirant i løngruppe 1 er en uddannelsesstilling, som efter et års tilfredsstillende tjeneste overgår til ansættelse som fiskeritekniker.

Stk. 3.

Ansættelse som fiskeritekniker i løngruppe 2 forudsætter relevant faglig uddannelse på 2 års varighed og derover eller tilfredsstillende tjeneste som fiskeriteknikeraspirant.

Stk. 4.

Ansættelse som fiskeritekniker i løngruppe 3 forudsætter en særstilling i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende og forudsætter sektorspecifik viden og erfaring.

§ 2.

Lønsystemet m.v.

Lønsystemet består af en basisløn, eventuelt suppleret med en tillægsdel.

Tillægsdelen omfatter lokalt aftalte funktionstillæg og kvalifikationstillæg m.v., og der kan endvidere lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger i henhold til fællesoverenskomstens bestemmelse herom.

§ 3.

Basisløn

Basisløn udgør følgende årlige grundbeløb (niveau 31. marts 2012).

Løngruppe 1

Basisløn for fiskeriteknikeraspiranter udgør 235.919 kr.

Fiskeriteknikeraspiranter kan efter 1 års tilfredsstillende tjeneste med institutionens samtykke oprykkes til fiskeritekniker i løngruppe 2.

Løngruppe 2

Basisløn for fiskeriteknikere, som forudsættes at have en relevant, faglig uddannelse af mindst 2 års varighed og gerne relevant erhvervserfaring inden for området, udgør 281.804 kr.

Løngruppe 3

Basisløn for fiskeriteknikere, der forudsættes at have en særstilling i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende og forudsættes at have sektorspecifik viden og erfaring, udgør 321.112 kr. Pr. 1. april 2027 udgør basisløn 325.476 kr.

§ 4.

Pension

Pensionsbidraget indbetales til PFA.

§ 5.

Arbejdstid og overtid m.v. for arbejde i land samt ved sejlads under 10 timer

De ansatte er omfattet af det til enhver tid gældende cirkulære om statens arbejdstidsaftale.

§ 6.

Arbejdstid og overarbejde m.v. ved sejlads på 10 timer eller derover

Ud over den normale arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer om ugen, svarende til 7,4 timer pr. kalenderdag mandag til fredag, gælder for sejlads, der har en varighed på 10 timer eller derover, følgende

Der ydes følgende kompensation for overarbejde, forskudt tid, delt tid samt tjeneste på lør-, søn- og helligdage samt øvrige for ansættelsesstedet sædvanlige arbejdsfri dage.

Kompensationen honoreres i form af afspadseringstimer pr. kalenderdag

Mandag-fredag

5 timer

Lørdag

15 timer

Søn- og helligdage, samt øvrige for ansættelsesstedet sædvanlige arbejdsfri dage

15 timer

Såfremt en sejlads har en varighed på mindst 10 timer, men mindre end 24 timer, og strækker sig ud over 2 kalenderdage, ydes der afspadseringshonorering for begge kalenderdage.

Det antal afspadseringstimer, som til enhver tid overstiger 200 timer, kan betales med en timebetaling efter den for den ansatte gældende, faste timeløn, jf. § 3, uden procenttillæg.

Udbetaling/afspadsering sker efter drøftelse med den ansatte.

I særlige tilfælde kan også afspadseringstimer på under 200 timer efter aftale med tillidsrepræsentanten ydes med timebetaling.

Tidspunktet for afspadsering skal varsles mindst 80 timer i forvejen.

Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadseringsfrihed begynder, har den ansatte ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Hele fridage uden løn kan efter aftale afholdes inden for et maksimum på 10 dage om året.

§ 7.

Ikrafttræden og opsigelse

Denne organisationsaftale har virkning fra den 1. april 2026 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2029.

Samtidig ophæves organisationsaftale nr. 9313 af 22. maj 2024 for fiskeriteknikeraspiranter og fiskeriteknikere.

København, den 7. maj 2026

Jannik Frank Petersen

Sara Thomsen

Teknisk Landsforbund

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →