Legislator Case Law & Legislation
C20260949109 DK

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Vidnetrusler mv. (§ 123)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2026 9491 Valid

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Vidnetrusler mv. (§ 123)

CIR1H#LOKDOK11 2026 9491 Valid

1.

Overblik og tjekliste

For overtrædelser af straffelovens § 123, stk. 1, begået den 15. februar 2026 eller senere, skal strafpåstanden skærpes med 50 pct. i forhold til den straf, der har været fastsat af domstolene forud for denne dato.

Se nærmere herom i pkt. 5.

2.

Politiets efterforskning og sagsbehandling

3.

Forberedelse

4.

Jura

Efter straffelovens § 123, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år den, som med trussel om vold forulemper, eller som med vold, ulovlig tvang efter § 260, trusler efter § 266 eller på anden måde begår en strafbar handling mod en person, denne nærmeste eller andre med tilknytning til denne i anledning af personens forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten.

Straffelovens § 123, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 141 af 28. februar 2018.

Bestemmelsen præciserer, at der ved fastsættelse af straffen skal lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for muligheden for at retsforfølge strafbare handlinger.

Lovændringen ændrer ikke anvendelsesområdet for § 123, men har til formål at skærpe straffen.

5.

Straf og andre retsfølger

Straffen for overtrædelse af straffelovens § 123, stk. 1, er bøde eller fængsel indtil 8 år.

Ved lov nr. 263 af 11. februar 2026 blev straffen skærpet med 50 pct. for handlinger begået efter lovens ikrafttræden den 15. februar 2026.

Lovændringen medfører, at en person, der for handlinger begået før den 15. februar 2026 ville være blevet idømt 4 måneders fængsel, efter lovændringen forudsættes straffet med 6 måneders fængsel.

Lovændringen ændrer ikke på, at fastsættelsen af straffen fortsat beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau kan fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Efter straffelovens § 81 a, stk. 1, kan straffen for overtrædelse af § 123, stk. 1, forhøjes med indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflik mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse efter § 180.

Strafskærpelsen med en tredjedel omfatter også sager, hvor § 81 a, stk. 1, finder anvendelse.

Den straf, der forud for lovændringen, blev udmålt for overtrædelse af § 123, jf. § 81 a, stk. 1, forudsættes efter lovændringen dermed også forhøjet med en tredjedel.

6.

Efter dom

6.1.

Domme til Vidensbasen

Anklageren skal overveje, om dommen er egnet til at indgå i Anklagemyndighedens Vidensbase.

Vidensbasen skal dels indeholde afgørelser, som afspejler strafniveauet, praksis for rettighedsfrakendelse og andre retsfølger mv., dels afgørelser af mere principiel karakter, hvor der er taget stilling til et eller flere uafklarede spørgsmål i relation til bestemmelsernes anvendelsesområde, fortolkning mv.

En afgørelse kan også have generel betydning, hvis den f.eks. indeholder en sagkyndig erklæring eller anden faglig udtalelse, som vil være anvendelig i andre sager.

Domme til Vidensbasen sendes på mail til vidensenheden@ankl.dk med en kort begrundelse for indstillingen.

Domme til Vidensbasen skal være endelige.

7.

Love og forarbejder

Straffeloven - seneste lovbekendtgørelse

Relevante forarbejder

CIR1H#LOKDOK11 2026 9491 Valid

-

Lovbekendtgørelse nr. 1294 af 7. november 2025

CIR1H#LOKDOK11 2026 9491 Valid

-

Lov nr. 141 af 28. februar 2018

-

Lovforslag nr. L 91 af 15. november 2017

-

Justitsministeriets besvarelse af 8. december 2017 af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg

-

Justitsministeriets besvarelse af 8. februar 2017 af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg

-

Lov nr. 263 af 11. februar 2026

-

Lovforslag nr. L 83 af 27. november 2025

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →