Vejledning for Grønland om fødevarekontaktmaterialer bestemt til udførsel fra Grønland
Table of Provisions (23)
Statutory Text (23 Articles)
Vejledning for Grønland om fødevarekontaktmaterialer bestemt til udførsel fra Grønland
Indhold
-
Indledning
-
Reglernes anvendelsesområde
-
Definitioner
-
Generelle krav
-
Sporbarhed
-
Mærkning
-
Overensstemmelseserklæring
Indledning
Fødevarestyrelsen varetager en række opgaver på veterinær- og fødevareområdet i Grønland, herunder regulering og kontrol af fødevarekontaktmaterialer bestemt til udførsel fra Grønland.
Styrelsen optræder i den forbindelse som myndighed på vegne af Grønlands Selvstyre.
Denne vejledning skal supplere bekendtgørelse for Grønland om fødevarekontaktmaterialer bestemt til udførsel fra Grønland og lette forståelsen af reglerne.
Reglerne fastsætter krav til udstyr og emballage i kontakt med fødevarer, der er bestemt til udførsel fra Grønland.
Reglerne svarer til de gældende regler i Den Europæiske Union (EU), men er tilpasset den grønlandske produktion af fødevarer.
Der er således ved fastsættelsen af reglerne lagt til grund, at der
Ved ændring af disse forudsætninger, vil reglerne blive tilpasset.
1)
ikke produceres fødevarekontaktmaterialer i Grønland,
2)
ikke bliver indført fødevarekontaktmaterialer produceret i lande uden for EU direkte til Grønland men at disse indføres via leverandører i EU, og
3)
bliver markedsført fødevarekontaktmaterialer, som endnu ikke er i kontakt med fødevarer, i Grønland med henblik på udførsel.
Reglernes anvendelsesområde
Under produktion, forarbejdning, opbevaring og transport af fødevarer kommer fødevarerne i kontakt med mange forskellige materialer og genstande.
Disse materialer og genstande kan ved kontakt med en fødevare afgive/afsmitte stoffer, der kan forurene fødevaren og gøre den sundhedsskadelig eller forringe dens kvalitet.
Materialer og genstande der 1) er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer i overensstemmelse med deres formål, 2) allerede er i kontakt med fødevarer i overensstemmelse med deres formål, eller 3) med rimelighed kan antages at komme i kontakt med fødevarer eller at afgive deres bestanddele til fødevarer under normale eller forudsigelige anvendelsesforhold, kaldes derfor for fødevarekontaktmaterialer, og skal overholde betingelserne i bekendtgørelsen for at sikre, at fødevaren ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker eller forringer fødevarens kvalitet, f.eks. ved at afgive lugt, smag eller farvestoffer til fødevaren.
Fødevarekontaktmaterialer er f.eks. produktionsudstyr og emballage, der bruges i kontakt med fødevarer.
For produktionsudstyr gælder reglerne for de dele, der er bestemt til eller ved almindelig anvendelse kan komme i kontakt med fødevarer.
Det er f.eks. transportbånd, produktionstanke, knive og kroge.
Emballage, der bruges til opbevaring og transport af fødevarer i produktionen, f.eks. fiskekasser og emballage om råvarer er også omfattet af reglerne.
Reglerne gælder for alle fødevarer, det vil sige både råvarer, halvfabrikata og færdige fødevarer.
Bekendtgørelsen gælder ikke for fødevarekontaktmaterialer, der markedsføres som antikviteter eller for overtræks- og dæklagsmaterialer som f.eks. overtræksmaterialer til charcuterivarer og oste.
Spiseligt overtræks- og dæklagsmaterialer reguleres under fødevarereglerne, da de anses for at være en del af fødevaren og vil kunne indtages sammen med denne.
§ 1.
Bekendtgørelsen gælder for materialer og genstande (i det følgende benævnt fødevarekontaktmaterialer), som i færdig tilstand
1)
er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer i overensstemmelse med deres formål,
2)
allerede er i kontakt med fødevarer i overensstemmelse med deres formål, eller
3)
med rimelighed kan antages at komme i kontakt med fødevarer eller at afgive deres bestanddele til fødevarer under normale eller forudsigelige anvendelsesforhold.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen gælder ikke for
1)
fødevarekontaktmaterialer, der overdrages som antikviteter,
2)
overtræks- og dæklagsmaterialer som f.eks. overtræksmaterialer til charcuterivarer, der udgør en del af fødevaren og vil kunne indtages sammen med denne, og
3)
faste installationer i offentlige eller private vandforsyningssystemer.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for virksomheder, der alene producerer fødevarer bestemt til det grønlandske hjemmemarked eller virksomheder, der producerer ikke-animalske fødevarer.
Definitioner
§ 2 .
I denne bekendtgørelse finder følgende definitioner anvendelse
1)
God fremstillingsmæssig praksis: De aspekter af kvalitetssikringen, som sikrer, at fødevarekontaktmaterialer til stadighed fremstilles og kontrolleres for at sikre, at de er i overensstemmelse med de regler, der gælder for dem, og de kvalitetsstandarder, der er relevante for den tilsigtede anvendelse, uden at bringe menneskers sundhed i fare eller at medføre en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning eller en forringelse af deres organoleptiske egenskaber.
2)
Markedsføring: Besiddelse af materialer og genstande med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overdragelse, som finder sted mod eller uden vederlag, samt selve salget, distributionen og andre former for overdragelse.
3)
Virksomhed: Ethvert offentligt eller privat foretagende, som med eller uden gevinst for øje udfører en hvilken som helst aktivitet, der vedrører et hvilket som helst led i fremstillingen, tilvirkningen eller distributionen af fødevarekontaktmaterialer.
4)
Virksomhedsleder: Den eller de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for, at bekendtgørelsens bestemmelser overholdes i den virksomhed, som er under vedkommendes ledelse.
5)
Sporbarhed: Muligheden for at spore og følge et fødevarekontaktmateriale gennem alle fremstillings-, tilvirknings- og distributionsled.
Generelle krav
Reglerne for fødevarekontaktmaterialerne skal sikre, at der ikke sker afsmitning af f.eks. kemiske stoffer i skadelige mængder fra materialer og genstande til fødevarer.
Det vil sige, der må ikke afgives kemiske stoffer eller bestanddele, der giver anledning til sundhedsskadelige fødevarer eller som forringer fødevarens kvalitet.
Der må herudover ikke afgives farve, lugt eller smag fra fødevarekontaktmaterialerne til fødevarer.
For at sikre dette skal fødevarekontaktmaterialer fremstilles i overensstemmelse med kravene til god fremstillingsmæssig praksis.
Kravene gælder ved fremstilling af selve fødevarekontaktmaterialet og ved fremstilling af de mellemprodukter, der anvendes i fremstillingen af det færdige fødevarekontaktmateriale.
Ved markedsføring af fødevarekontaktmaterialer i Grønland skal materialerne derfor være fremstillet således, at materialerne og genstandene under normale og forudsigelige anvendelsesforhold ikke afgiver f.eks. kemiske stoffer til fødevarer i mængder, der kan
Det skal fremgå af overensstemmelseserklæringen, at fødevarekontaktmaterialet er fremstillet i overensstemmelse med god fremstillingsmæssig praksis.
Se mere herom i afsnittet ”Overensstemmelseserklæring mv.” nedenfor.
I EU er god fremstillingsmæssig praksis reguleret ved forordning (EF) nr. 2023/2006, heri kan der søges inspiration til, hvordan det kan sikres, at fødevarekontaktmaterialet fremstilles således, at det ikke frembyder fare for menneskers sundhed.
Virksomheder, der fremstiller fødevarekontaktmaterialer skal bl.a. etablere og gennemføre et kvalitetssikrings- og et kvalitetskontrolsystem, der sikrer, at fødevarekontaktmaterialer altid fremstilles i overensstemmelse med de regler, der gælder for dem.
§ 3.
Fødevarekontaktmaterialer må kun markedsføres, hvis de er fremstillet i overensstemmelse med god fremstillingsmæssigpraksis, således at de under normale eller forudsigelige anvendelsesforhold ikke afgiver bestanddele til fødevarer i mængder, der kan
1)
frembyde en fare for menneskers sundhed,
2)
forårsage en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning, eller
3)
forårsage en forringelse af fødevarernes organoleptiske egenskaber.
1)
frembyde en fare for menneskers sundhed,
2)
forårsage en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning, eller
3)
forårsage en forringelse af fødevarernes organoleptiske egenskaber.
Sporbarhed
På fødevareområdet er der et generelt princip om, at en fødevarevirksomhed skal kunne spore fødevaren et led bagud (dokumentation for, hvem fødevaren er købt af) og spore fødevaren et led frem (dokumentation for, hvem fødevaren er solgt til, med undtagelse af den endelige forbruger).
Dette princip gælder også for en fødevarevirksomheds anvendelse af emballage og udstyr.
Det er virksomhedslederens ansvar at sikre sporbarhed.
Det skal være muligt at identificere, fra hvilke og til hvilke virksomheder der er leveret fødevarekontaktmaterialer, og oplysninger herom skal stilles til rådighed for myndighederne efter anmodning.
Formålet med sporbarhed er at sikre, at der kan ske effektiv tilbagekaldelse af emballage og udstyr, der måtte vise sig ikke at overholde reglerne.
Der er ikke fastsat krav om, hvor store definerede partier af emballage eller fødevarer må være.
Men jo større et parti defineres, desto større mængde indpakkede fødevarer skal kaldes tilbage, hvis der bliver behov for dette.
Til registrering af sporbarhed, er der ikke krav om anvendelse af IT-udstyr.
Det er muligt at opfylde kravene til sporbarhed ved brug af manuelle systemer og enkle registreringsværktøjer.
§ 4.
Virksomhedsledere skal sikre sporbarhed for fødevarekontaktmaterialer i alle led for at lette kontrol, tilbagekaldelse af mangelfulde produkter, forbrugeroplysning og placering af ansvar.
Stk. 2.
Under behørig hensyntagen til den teknologiske gennemførlighed indfører virksomhedslederne systemer og procedurer, der gør det muligt at identificere, fra hvilke og til hvilke virksomheder der er leveret fødevarekontaktmaterialer.
Virksomhedsledere stiller disse oplysninger til rådighed for myndighederne efter disses anmodning.
Stk. 3.
Fødevarekontaktmaterialer, der markedsføres, skal kunne identificeres ved hjælp af et hensigtsmæssigt system, der gør det muligt at spore dem via mærkning eller relevant dokumentation eller information.
Mærkning
Reklamer for samt mærkning og præsentation af fødevarekontaktmaterialer må ikke vildlede forbrugeren.
Det gælder f.eks. anprisninger om indhold eller fravær af visse indholdsstoffer og oplysninger om emballagens bæredygtighed.
Hvis der er oplysninger på fødevarekontaktmaterialer, skal der være dokumentation for, at oplysningerne er korrekte.
Fødevarekontaktmaterialer, der ved markedsføringen endnu ikke er i kontakt med fødevarer, skal mærkes med følgende oplysninger
Angivelsen er dog ikke et krav for genstande, der på grund af deres karakteristika klart er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, f.eks., en gryde eller en kop.
For nogle typer fødevarekontaktmaterialer er anvendelse dog givet ved betegnelse eller udformning af materialet eller genstanden.
F.eks. er det ikke nødvendigt at have en brugsanvisning for gryder, da det forventes, at en gryde kan bruges til opvarmning af alle typer af fødevarer.
Brugsanvisning er nødvendig for fødevarekontaktmaterialer, hvor betegnelsen eller udformningen ikke siger noget om, hvilke typer af fødevarer det er egnet til og ved hvilken temperatur og tid.
Disse oplysninger skal være iøjnefaldende og let læselige og må ikke kunne slettes.
Oplysningerne skal fremgå af ledsagedokumenter, etiketter eller emballage, eller selve fødevarekontaktmaterialerne.
§ 5.
Reklamer for samt mærkning og præsentation af fødevarekontaktmaterialer må ikke vildlede forbrugerne.
Stk. 2.
Fødevarekontaktmaterialer, der ved markedsføringen endnu ikke er i kontakt med fødevarer, skal ledsages af
1)
angivelsen »til kontakt med fødevarer« eller en særlig angivelse af anvendelsesformål såsom kaffemaskine, vinflaske, suppeske eller det symbol, der er gengivet i bilag 1,
2)
om nødvendigt særlige anvisninger, der skal overholdes, for at de pågældende fødevarekontaktmaterialer kan anvendes sikkert og korrekt,
3)
navn eller firmanavn og i begge tilfælde adresse eller vedtægtsmæssigt hjemsted for den markedsføringsansvarlige forhandler, og
4)
passende mærkning eller identifikation, så de pågældende fødevarekontaktmaterialer kan spores, jf. § 4.
Stk. 3.
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, nr. 1, er dog ikke obligatoriske for genstande, der på grund af deres karakteristika klart er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer.
Stk. 4.
De i stk. 2 krævede oplysninger skal være iøjnefaldende og let læselige og må ikke kunne slettes.
Stk. 5.
De i stk. 2 krævede oplysninger skal fremgå af
1)
ledsagedokumenterne,
2)
etiketterne eller emballagen, eller selve fødevarekontaktmaterialerne.
1)
Angivelsen »til kontakt med fødevarer« en særlig angivelse af anvendelsesformål såsom kaffemaskine, vinflaske, suppeske eller symbolet her under
2)
Om nødvendigt særlige anvisninger (brugsanvisning), der skal overholdes, for at de pågældende fødevarekontaktmaterialer kan anvendes sikkert og korrekt.
Brugsanvisningen kan indeholde oplysninger om fødevarekontaktmaterialets egnethed til typer af fødevarer – særligt i forhold til fødevarens fedtindhold, pH-værdi, saltindhold.
Brugsanvisningen skal også, om nødvendigt, indeholde oplysninger om, hvilken temperatur fødevarekontaktmaterialet er egnet til og den maksimale kontakttid.
3)
Navn eller firmanavn og i begge tilfælde adresse eller vedtægtsmæssigt hjemsted for den markedsføringsansvarlige forhandler.
4)
passende mærkning eller identifikation, så de pågældende fødevarekontaktmaterialer kan spores.
Overensstemmelseserklæring
En overensstemmelseserklæring er et resumé af producentens kontrolarbejde og skal vise, at materialer og genstande er fremstillet i overensstemmelse med reglerne.
Begrænsninger i anvendelsen af materialet eller genstanden skal bl.a. fremgå, f.eks. hvilke fødevarer materialerne kan bruges til, og de temperaturer, som det kan anvendes ved.
Ved indførsel og markedsføring af fødevarekontaktmaterialer i Grønland skal alle materialer eller genstande ledsages af en skriftlig overensstemmelseserklæring.
Overensstemmelseserklæringen skal i udgangspunktet indeholde følgende oplysninger
Kravene til overensstemmelseserklæringen er opfyldt, hvis der ved indførsel af fødevarekontaktmaterialer fra lande i EU er medsendt en skriftlig overensstemmelseserklæring, som viser, at relevante krav i EU-lovgivningen er overholdt.
Overensstemmelseserklæringer for fødevarekontaktmaterialer, der anvendes i en fødevarevirksomhed, skal i udgangspunktet foreligge i virksomheden.
Det er dog tilstrækkeligt, hvis overensstemmelseserklæringen forefindes på producentens eller importørens hjemmeside og de næste led i kæden er informeret herom.
Der er ikke krav om, at overensstemmelseserklæringen skal sendes med de indpakkede fødevarer.
§ 6.
Fødevarekontaktmaterialer skal ved indførsel og markedsføring i Grønland ledsages af en skriftlig overensstemmelseserklæring.
Overensstemmelseserklæringen skal opfylde kravene fastsat i bilag 2, med undtagelse af stk. 2.
Stk. 2.
Kravene til overensstemmelseserklæringen er opfyldt, hvis der ved indførsel af fødevarekontaktmaterialer fra lande i Den Europæiske Union (EU) er medsendt en overensstemmelseserklæring, som udfylder relevante krav i EU-lovgivningen.
Stk. 3.
Kravet i stk. 1 og 2 anses for opfyldt, hvis overensstemmelseserklæringerne forefindes på producentens eller importørens hjemmeside og de næste led i kæden er informeret herom.
1)
Navn og adresse på den fødevarekontaktmaterialevirksomhed, der udsteder overensstemmelseserklæringen.
2)
Materialets eller genstandens identitet.
3)
Dato for erklæringen.
4)
Dokumentation for, at fødevarekontaktmaterialet er fremstillet i overensstemmelse med god fremstillingsmæssig praksis.
5)
Bekræftelse af, at materialet eller genstanden opfylder de relevante krav i denne bekendtgørelse.
6)
Hvis relevant, specifikationer for anvendelse af materialet eller genstanden, f.eks.
a)
Hvilke(n) fødevaretype(r) det eller den er bestemt til at komme i kontakt med.
b)
Tidsrum og temperatur ved behandling og opbevaring i kontakt med fødevaren.