Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Vold mod børn (§§ 244-246)

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Vold mod børn (§§ 244-246)

1.

Overblik og tjekliste

Politiet skal under efterforskningen

Herudover skal politiet være opmærksom på

Anklagemyndigheden skal i forbindelse med tiltalerejsning være opmærksom på

Anklagemyndigheden skal efter endelig dom være opmærksom på

2.

Politiets efterforskning og sagsbehandling

Flere voldsforhold, der isoleret set alene er omfattet af straffelovens § 244, kan samlet set være mishandling efter straffelovens § 245.

Det kan være særligt relevant i sager om vold mod børn.

Vurderingen af, om der er tale om mishandling, vil bero på en konkret vurdering af omstændighederne i sagen.

Se mere om grænserne for mishandling under pkt. 4.2.

Politiet skal derfor i sager om vold mod et barn allerede i visitationsfasen og under efterforskningen være opmærksom på at afdække, om der er tale om vold udøvet ved flere lejligheder gennem en længere periode, og dermed om der kan være grundlag for at sigte for overtrædelse af straffelovens § 245.

Se endvidere pkt. 4 om grænserne mellem straffelovens § 244, § 245 og § 246.

Politiet skal i forbindelse med behandlingen af sager om æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter – som en del af vurderingen af behovet for eventuelle beskyttelsesforanstaltninger – overveje spørgsmålet om anvendelse af særlig adressebeskyttelse, jf. CPR-lovens § 6, stk. 6.

Efter denne bestemmelse kan politiet træffe beslutning om, at en person registreres som værende uden fast bopæl i CPR-registret, hvis personen udsættes for trusler mod sin person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter.

Dette gælder også, hvis den truede person er et barn.

Begrebet trusler er ikke begrænset til trusler efter straffelovens § 266, men kan efter omstændighederne også omfatte andre trusler.

Se nærmere om den særlige adressebeskyttelse i Rigspolitiets vejledning.

3.

Forberedelse

Anklagemyndigheden skal i forbindelse med tiltalerejsning være opmærksom på, om der skal rejses tiltale for grov vold/mishandling, jf. straffelovens § 245, eller særlig grov vold, jf. straffelovens § 246.

Se pkt. 4.1.-4.3. om subsumptionen i forhold til §§ 244-246.

Efter arvelovens § 48, stk. 2, kan det ved dom bestemmes, at en person, der har øvet vold mod en slægtsarving (børn, forældre, bedsteforældre og adoptivbørn), fradømmes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængige af den pågældendes død.

Se nærmere i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Drab (§ 237) .

4.

Jura

4.1.

Enkeltstående tilfælde af grov vold mod børn

Vold begået mod et barn kan være mere farlig, end hvis den samme vold blev begået mod en voksen.

Anklagemyndigheden skal derfor overveje, om der i sager, hvor voldsudøvelsen som udgangspunkt alene ville være omfattet af straffelovens § 244, skal rejses tiltale for overtrædelse af straffelovens § 245, når offeret er et barn.

4.2.

Sager hvor et barn har været udsat for flere tilfælde af simpel voldsudøvelse

4.2.1.

Gentagen vold i nære relationer, jf. straffelovens § 244, stk. 2

Ved lov nr. 718 af 8. juni 2018 blev stk. 2 indsat i § 244, hvorefter straffen for simpel vold begået gentagne gange over en periode af en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand, uden at forholdet er omfattet af § 245, kan stige til fængsel i 6 år.

Med lovændringen er der ikke tilsigtet en ændring af de gældende regler i straffelovens § 245, herunder vurderingen af, hvornår der er tale om mishandling.

Det fremgår af forarbejderne til loven (Lovforslag nr. 223 af 25. april 2018 de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3), at der skal ske en fordobling af strafniveauet i situationer, hvor den udøvede vold ikke har en sådan karakter eller et sådant omfang, at der er tale om mishandling efter straffelovens § 245, men hvor volden er udøvet gentagne gange over en periode af en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand, f.eks. forældres, stedforældres eller plejeforældres vold mod deres hhv.

børn, stedbørn eller plejebørn.

Volden vil i disse tilfælde ofte være anvendt som led i opdragelsen af børnene.

Den skærpede sidestrafferamme omfatter også vold begået af personer med en nær tilknytning til husstanden, f.eks. tidligere ægtefæller, der kommer jævnligt i husstanden, fordi deres fællesbørn har bopæl der, eller en onkel, der er involveret i opdragelsen af børnene.

Ved vurderingen af, om gerningspersonen er en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand, vil det bl.a. kunne indgå, om gerningspersonen har eller tidligere har haft folkeregisteradresse på samme adresse som forurettede, om der er et afhængighedsforhold mellem gerningspersonen og forurettede, om gerningspersonen og forurettede er beslægtet, samt om gerningspersonen jævnligt kommer i forurettedes hjem, jf. forarbejderne til loven (Lovforslag nr. 223 af 25. april 2018, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2).

Volden skal være udøvet over en periode for, at den skærpede sidestrafferamme finder anvendelse.

Hvor lang denne periode skal være, afhænger af en samlet konkret vurdering af periodens udstrækning sammenholdt med hyppigheden af voldsepisoder.

Er der tale om meget hyppig voldsudøvelse, vil selv en meget kort periode kunne medføre, at bestemmelsen finder anvendelse.

Enkeltstående tilfælde af vold eller andre legemsangreb begået af personer tilhørende den omfattede persongruppe vil således fortsat skulle henføres til straffelovens § 244, stk. 1.

Den skærpede sidestrafferamme finder anvendelse på forhold begået efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2018.

4.2.2.

Mishandling, jf. straffelovens § 245, stk. 1

I alle sager, hvor et barn har været udsat for voldsudøvelse ved flere lejligheder, skal politi og anklagemyndighed overveje¸ om der er grundlag for at sigte/rejse tiltale for overtrædelse af straffelovens § 245 om mishandling.

Det skal i den forbindelse afklares, om der er behov for yderligere belysning af f.eks. voldsudøvelsens karakter eller hyppighed.

Ved vurderingen af, om der skal rejses tiltale for mishandling, jf. straffelovens § 245, stk. 1, kan der blandt andet lægges vægt på, om der er tale om gentagen eller forlænget voldsudøvelse, og om der foreligger et vist over-/underlegensforhold eller afhængighedsforhold mellem offer og gerningsperson.

Afhængig af de konkrete omstændigheder må også voldens karakter og grovhed indgå i vurderingen af, om der er tale om mishandling.

Der kan i den forbindelse henvises til U 2012.1119H.

Mishandling, der omfatter en række ensartede og— uanset længere perioder uden vold – kontinuerlige handlinger, vil ofte være en fortsat forbrydelse med den virkning, at ingen del af forbrydelserne er forældede, jf. U2012.

1119H.

Som eksempler på domme om mishandling kan der henvises til Vestre Landsrets dom af 23. oktober 2013 (AM2013.

10.23V) og Vestre Landsrets dom af 6. marts 2014 (AM2014.

03.06V).

4.3.

Rystevold mv. mod spædbørn, jf. straffelovens § 246

Det er Rigsadvokatens opfattelse, at der i sager om rystevold mv. mod spædbørn, der f.eks. medfører hjerneblødning eller andre hovedtraumeskader med deraf følgende (risiko for) varige mén, skal rejses tiltale for overtrædelse af straffelovens § 246.

Sager om rystevold mv. adskiller sig fra andre sager om overtrædelse af straffelovens § 246 ved, at den udøvede vold isoleret set kan være af forholdsvis begrænset omfang, idet f.eks. rystevold er begrænset til kraftige rusk mv. af spædbarnet.

Til gengæld er følgerne af den udøvede vold ofte meget alvorlige med stor risiko for varige mén.

Der er i de retsmedicinske erklæringer tidligere anvendt betegnelsen shaken baby syndrome om rystevold.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ved brev af 7. juli 2016 oplyst, at man fremover vil anvende betegnelsen abusive head trauma .

De retsmedicinske erklæringer vil således i almindelighed indeholde en nærmere beskrivelse af, hvilke konkrete fund der er gjort, og ud fra disse fund vil man – hvis muligt – vurdere, hvordan læsionerne kan være opstået, om disse vil give anledning til varige mén, og om disse evt.

har medført, at barnet har været i livsfare.

Det kan i øvrigt henvises til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Drab (§ 237), pkt. 4. om livsfare og de retsmedicinske institutteres formuleringer om begrebet livsfare.

5.

Straf og andre retsfølger

5.1.

Strafpåstande i sager, hvor et barn har været vidne til vold udøvet mod en til barnet nærtstående person

Anklagemyndigheden skal i alle sager, hvor et barn har været vidne til vold udøvet mod en til barnet nærtstående person, udtrykkeligt påberåbe sig dette som en skærpende omstændighed ved straffens udmåling.

Der henvises til Rigsadvokatens brev af 19. juni 2009.

En til barnet nærtstående person omfatter først og fremmest barnets forældre.

Andre personer, som barnet har et nært forhold til, f.eks. stedforældre, forælderens samlever, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer, kan også være omfattet af betegnelsen.

Se endvidere Rigsadvokatens Oversigt over domme i sager, hvor et barn har været vidne til vold udøvet mod en til barnet nærtstående person (december 2011) .

5.2.

Strafpåstande i sager om vold mod børn

5.2.1.

Generelt om strafpåstanden mv.

Anklagemyndighedens strafpåstand i sager om vold mod børn skal afspejle, at straffen i disse sager, ligesom i andre voldssager, fastsættes ud fra en samlet konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag.

I straffastsættelsen indgår således som udgangspunkt de samme momenter som i andre voldssager, herunder voldens karakter og omfang, eventuelle skader på den forurettede og den tiltaltes eventuelle tidligere straffe.

Sager om vold mod børn adskiller sig imidlertid fra andre voldssager ved, at forudgående omstændigheder som f.eks. skænderier eller provokationer, der i andre voldssager ofte tillægges vægt i formildende retning, som udgangspunkt ikke tillægges betydning ved straffastsættelsen.

Herudover skal strafpåstanden afspejle, at det som udgangspunkt - i overensstemmelse med straffelovens § 81, nr. 11 – må anses for en selvstændig skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at der er tale om vold mod et (værgeløst) barn.

Det gælder selvsagt navnlig i sager, hvor der er tale om omfattende og/eller langvarig vold mod mindre (værgeløse) børn.

Hvis betingelserne for at anvende straffelovens § 81, nr. 11, er opfyldt i en konkret sag, skal anklagemyndigheden fremhæve dette under proceduren om straffastsættelsen som en omstændighed, der taler for en højere straf.

Anklagemyndigheden skal tillige opfordre til, at det kommer til at fremgå af dommen, hvis bestemmelsen er anvendt.

Anklagemyndigheden skal endvidere være opmærksom på i relevante sager at anvende straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. Efter denne bestemmelse kan straffen – hvis nogen ved en eller flere handlinger har begået flere lovovertrædelser under særdeles skærpende omstændigheder – overstige strafferammen med indtil det halve.

Anklagemyndigheden skal navnlig være opmærksom på at påberåbe sig denne bestemmelse, når strafpåstanden nærmer sig strafferammens maksimum, f.eks. fordi der er tale om særlig grov vold begået mod flere børn eller særlig grov vold begået mod et enkelt barn ved flere lejligheder.

Der kan i den forbindelse henvises til TfK 2018.1235, der dog vedrører seksuelle overgreb, men hvor der er lagt vægt på, at der er tale om gentagne og grove seksuelle overgreb begået mod børn ned til 12 år.

5.2.2.

Strafskærpelser §§ 244-246

5.2.2.1.

Simpel vold mod børn i nære relationer, straffelovens § 244, stk. 1

Ved lov nr. 263 af 11. februar 2026 blev der indført en skærpelse af straffen i sager om simpel vold mod børn i nære relationer efter straffelovens § 244, stk. 1, uden at forholdet er omfattet af § 244, stk. 2.

Det er med lovændringen forudsat, at straffen i sådanne voldssager gennemgående skærpes med 50 pct. i forhold til den straf, der efter hidtidig praksis ville blive fastsat af domstolene, jf. forarbejderne til loven ( lovforslag nr. L 83 af 27. november 2025 , de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5).

Dette vil indebære, at en gerningsperson, der efter hidtidig praksis eksempelvis ville blive idømt 60 dages fængsel for simpel vold i form af vold mod et barn i nær relation, fremover vil skulle idømmes 3 måneders fængsel

Strafskærpelsen finder anvendelse på forhold begået efter lovens ikrafttræden den 15. februar 2026, jf. straffelovens § 3, stk. 1.

5.2.2.2.

Generel strafskærpelse, straffelovens §§ 245-246

Ved lov nr. 358 af 29. april 2018 blev der indført en generel skærpelse af straffen i sager om grov vold efter straffelovens §§ 245-246.

Det er med lovændringen forudsat, at straffen i voldssager efter straffelovens § 245, § 245 a og § 246 gennemgående forhøjes med en tredjedel i forhold til den straf, der efter hidtidig praksis ville blive fastsat af domstolene, jf. forarbejderne til loven (lovforslag nr. 142 af 7. februar 2018, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.).

Strafskærpelsen finder anvendelse på forhold begået efter lovens ikrafttræden den 1. maj 2018, jf. straffelovens § 3, stk. 1.

Ved lov nr. 263 af 11. februar 2026 blev der indført en generel skærpelse af straffen i sager om grov vold efter straffelovens § 245-246.

Det er med lovændringen forudsat, at straffen i voldssager efter straffelovens § 245, § 245 a og § 246 gennemgående skærpes med 100 pct. i forhold til den straf, der efter hidtidig praksis ville blive fastsat af domstolene, jf. forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 83 af 27. november 2025, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.-2.3.).

Strafferammen for straffelovens § 245 og § 245 a er samtidig forhøjet fra 6 til 8 år, ligesom strafferammen for straffelovens § 246 er forhøjet fra 10 til 12 år.

Strafskærpelsen finder anvendelse på forhold begået efter lovens ikrafttræden den 15. februar 2026, jf. straffelovens § 3, stk. 1.

Det forudsættes, at strafskærpelsen også slår igennem i de alvorligste sager, men således at der om nødvendigt kan ske en afpasning af straffen, så den ikke overstiger, hvad drabsforsøg under lignende omstændigheder ville være blevet straffet med.

Afpasningen vil skulle foretages sådan, at skærpelsen bringes så tæt som muligt på 100 pct. i forhold til det gældende strafniveau, jf. forarbejderne til loven ( l ovforslag nr. L 83 af 27. november 2025, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.-2.3.).

5.2.3.

Gentagen vold mod børn i nære relationer, jf. straffelovens § 244, stk. 2, og grov vold mod eller mishandling af børn, jf. § 245, stk. 1, 3. pkt.

Ved lov nr. 452 af 20. april 2022 er straffen for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 2, om gentagen simpel vold i nære relationer og for overtrædelse af straffelovens § 245 om grov vold eller mishandling skærpet med en tredjedel, hvis volden er begået mod en person under 18 år af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand.

Der er med lovændringen indsat et nyt 3. pkt. i straffelovens § 245, stk. 1, hvorefter det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis legemsangrebet eller mishandlingen er begået mod en person under 18 år, af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand.

Det betyder, at der i sager, hvor der tidligere f.eks. udmåltes en straf på fængsel i 3 måneder, fremover skal udmåles en straf på 4 måneders fængsel, og i sager, hvor der tidligere udmåltes en straf på fængsel i 6 måneder, fremover vil skulle udmåles en straf på 8 måneders fængsel.

Der er med lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i de forhold, der i almindelighed anses som skærpende eller formildende omstændigheder.

Der skal ved vurderingen af, om en person ”tilhører eller er nært knyttet til gerningspersonens husstand”, lægges vægt på de samme forhold som ved vurderingen af, om en sag om gentagen simpel vold er omfattet af straffelovens § 244, stk. 2, jf. ovenfor under pkt. 4.2.1.

Strafskærpelsen finder anvendelse på forhold begået efter lovens ikrafttræden den 1. maj 2022.

5.2.4.

Særlig grov vold mod børn, herunder vold med døden til følge, jf. straffelovens § 246

I sager, hvor børn udsættes for særlig grov vold, herunder med alvorlige skader eller døden til følge, skal strafpåstanden afspejle, at der voldsudøvelsen er begået mod et (værgeløst) barn.

Om strafpåstanden i sager om rystevold mv., se pkt. 5.2.5. nedenfor.

Anklagemyndigheden skal i disse sager blandt andet henvise til, at der er tale om et (værgeløst) barn.

Anklagemyndigheden skal endvidere henvise til andre eventuelle skærpende omstændigheder, herunder f.eks. at volden er begået af en person i en overlegen stilling eller en (primær) omsorgsperson.

Der kan i den forbindelse henvises til TfK 2021.454 V.

Anklagemyndigheden skal ligeledes være opmærksom på, om straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., skal anvendes.

Der henvises endvidere til den ovenfor beskrevne generelle strafskærpelse fra 2026, hvor straffen i voldssager efter straffelovens § 245, § 245 a og § 246 gennemgående skærpes med 100 pct. i forhold til den straf, der efter hidtidig praksis ville blive fastsat af domstolene, jf. forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 83 af 27. november 2025, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.-2.3.).

5.2.5.

Rystevold mv. mod spædbørn, jf. straffelovens § 246

Det bemærkes, at sager om rystevold mv. adskiller sig fra andre sager om overtrædelse af straffelovens § 246 ved, at den udøvede vold isoleret set kan være af forholdsvis begrænset omfang, idet f.eks. rystevold er begrænset til kraftige rusk mv. af spædbarnet, jf. afsnit 4.3. ovenfor.

Til gengæld er følgerne af den udøvede vold ofte meget alvorlige med stor risiko for varige mén.

Dette afspejler sig efter retspraksis også i strafniveauet i disse sager sammenlignet med andre sager om særlig grov vold efter straffelovens § 246.

I sager, hvor der er rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 246, og hvor spædbarnet som følge af volden har pådraget sig varige mén i form af hjerneskade, eller hvis der har været tale om gentagen voldsudøvelse, kan der eksempelvis henvises til TfK 2011.941 Ø, der er begået forud for strafskærpelserne i 2018 og 2026.

I sager, hvor der er rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 246, og hvor spædbarnet som følge af volden afgår ved døden , kan der henvises til TfK 2010.384 V og TfK 2018.1074 V, der begge er begået forud for strafskærpelserne i 2018 og 2026.

5.2.6.

Særligt om udskudt forældelsesfrist

Ved lov nr. 718 af 8. juni 2018 blev forældelsesfristen i visse sager om vold mod børn i hjemmet udskudt, således at forældelsesfristen tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år, når en lovovertrædelse, som er omfattet af straffelovens § 244, stk. 2, § 245 eller § 246, jf. § 245, begås over for en person under 18 år, og gerningspersonen på gerningstidspunktet tilhørte eller var nært knyttet til forurettedes husstand.

Den udskudte forældelsesfrist finder anvendelse på overtrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, hvor forældelse efter de hidtil gældende regler endnu ikke er indtrådt, samt på overtrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden.

6.

Efter dom

6.1.

Domme til Vidensbasen

Anklageren skal overveje, om dommen er egnet til at indgå i Anklagemyndighedens Vidensbase.

Vidensbasen skal dels indeholde afgørelser, som afspejler strafniveauet, praksis for rettighedsfrakendelse og andre retsfølger mv., dels afgørelser af mere principiel karakter, hvor der er taget stilling til et eller flere uafklarede spørgsmål i relation til bestemmelsernes anvendelsesområde, fortolkning mv.

En afgørelse kan også have generel betydning, hvis den f.eks. indeholder en sagkyndig erklæring eller anden faglig udtalelse, som vil være anvendelig i andre sager, eller hvis der f.eks. er taget stilling til afpasning af straffen i forhold til strafniveauet for drab eller drabsforsøg.

Domme til Vidensbasen sendes på mail til vidensenheden@ankl.dk med en kort begrundelse for indstillingen.

Domme til Vidensbasen skal være endelige.

6.2.

Underretning om frakendelse efter arvelovens § 48

De pågældende forsikringsselskaber, pensionskasser mv. samt skifteretten skal underrettes, når der ved endelig dom er truffet afgørelse om frakendelsesspørgsmålet.

Se nærmere i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Drab (§ 237) .

6.3.

Underretning af Udbetaling Danmark om visse domme vedrørende gentagen vold i nære relationer.

Ved lov nr. 452 af 20. april 2022 er der indført en 3-årig karantæneordning for visse sociale ydelser til personer, der er idømt ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for gentagen vold mod børn i nære relationer, jf. straffelovens § 244, stk. 2, og § 245, stk. 1, 3. pkt.

Karantæneperioden vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, dvs. når personen løslades eller udskrives.

Udbetaling Danmark skal således underrettes, når personen bliver løsladt eller udskrevet.

Det fremgår af § 12, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark, at anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark, hvis en person ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., og den pågældende på tidspunktet for den endelige dom har udstået fængselsstraffen.

Det følger heraf, at anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark i de tilfælde, hvor straffen er udstået ved dom f.eks. i forbindelse med varetægtsfængsling i sagen.

Anklagemyndigheden skal således identificere relevante domme om vold mod børn i nære relationer, hvor der er sket domfældelse efter enten den skærpede sidestrafferamme i § 244, stk. 2, eller de skærpende omstændigheder i § 245, stk. 1, 3. pkt., og hvor gerningstidspunktet (i det væsentligste) ligger efter lovens ikrafttræden den 1. maj 2022.

Der skal herefter ske underretning af Udbetaling Danmark om dømtes navn, cpr.nr. og datoen for endelig dom.

I sager, hvor straffen ikke er udstået, og dommen sendes til kriminalforsorgen til fuldbyrdelse, påhviler det kriminalforsorgen at underrette Udbetaling Danmark om dommen i forbindelse med løsladelse fra afsoning.

I sager, hvor den dømte er idømt en strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, f.eks. en dom til anbringelse på et psykiatrisk hospital, påhviler det den myndighed, der er ansvarlig for fuldbyrdelsen af foranstaltningen, at foretage underretningen ved udskrivelse.

7.

Love og forarbejder

Straffeloven - seneste hovedlov

Retsplejeloven - seneste hovedlov

Relevante forarbejder

Relevante vejledninger og praksisoversigter

-

Sikre dokumentation for forurettedes eventuelle skader, herunder ved optagelse af fotos, se Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Samlivsrelaterede personfarlige forbrydelser, pkt. 2.3.

-

Indhente samtykke til udlevering af lægelige oplysninger mv., se Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Samlivsrelaterede personfarlige forbrydelser, pkt. 2.3.

-

Underrette andre myndigheder, herunder de sociale myndigheder, se Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Samlivsrelaterede personfarlige forbrydelser, pkt. 2.6.

-

At vejlede om reglerne om vidnefritagelse i retsplejelovens § 171 i sager, hvor den mistænkte er vidnets nærmeste - dvs. i sager om vold mod egne børn eller stedbørn, se Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Samlivsrelaterede personfarlige forbrydelser, pkt. 2.4.2.

-

Muligheden for beskikkelse af en bistandsadvokat i medfør af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, efter forurettedes begæring, se Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Vejledning af forurettede mv., pkt. 2.1.1.

-

Om barnet skal videoafhøres i medfør af retsplejelovens § 872, se Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet Videoafhøring af børn.

-

At sigte gerningspersonen for mishandling efter straffelovens § 245 i sager om vold mod børn, hvis der er tale om gentagen § 244-vold, se pkt. 2 og pkt. 4.2.

-

At sigte for overtrædelse af straffelovens § 246 i sager om rystevold mv. mod spædbørn, se pkt. 4.3.

-

Muligheden for særlig adressebeskyttelse til personer, der udsættes for trusler i forbindelse med æresrelateret eller samlivsrelaterede konflikter i medfør af CPR-lovens § 6, stk. 6, se pkt. 2.

-

Muligheden for vidnepålæg i medfør af retsplejelovens § 171, stk. 3, bl.a. hvor den mistænkte er vidnets nærmeste – dvs. i sager om vold mod egne børn eller stedbørn, se Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Samlivsrelaterede personfarlige forbrydelser, pkt. 3.2.1.

-

Om der er tale om grov vold efter straffelovens § 245 i sager om vold mod børn, herunder om der er grundlag for at rejse tiltale for mishandling efter straffelovens § 245, se pkt. 4.2.

-

Tiltalerejsning efter straffelovens § 246 i sager om rystevold mv. mod spædbørn, se pkt. 4.3.

-

Muligheden for frakendelse af arveretten i medfør af arvelovens § 48, se pkt. 3.

-

Skærpelse af straffen for gentagen simpel vold i nære relationer efter straffelovens § 244, stk. 2, begået den 1. juli 2018 eller senere, jf. pkt. 5.2.3.

-

Skærpelse af straffen med 50 pct. for simpel vold mod børn i nære relationer efter straffelovens § 244, stk. 1, begået den 15. februar 2026 eller senere, jf. pkt. 5.2.2.

-

Generel skærpelse af straffen med en tredjedel i sager om grov vold efter straffelovens §§ 245-246, begået den 1. maj 2018 eller senere, jf. pkt. 5.2.2.

-

Generel skærpelse af straffen med 100 pct. i sager om grov vold efter straffelovens §§ 245-246, begået den 15. februar 2026 eller senere, jf. pkt. 5.2.2.

-

At der skal ske underretning af Udbetaling Danmark om visse domme vedrørende gentagen vold mod børn i nære relationer, se pkt. 6.3.

-

Lovbekendtgørelse nr. 1294 af 7. november 2025 – Straffeloven

-

Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 - Retsplejeloven

-

Lov.

nr. 263 af 11. februar 2026 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030 m.v.)

-

Lovforslag nr. L 83 af 27. november 2025

-

Lov nr. 452 af 20. april 2022 om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.)

-

L 113 af 27. januar 2022, §§ 2 og 3 (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol mv.)

-

B 178 af 14. april 2009 - Forslag til folketingsbeslutning om, at det skal betragtes som en skærpende omstændighed ved straffastsættelsen, når et barn er vidne til vold udøvet mod en til barnet nærtstående person

-

Lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (L 118 af 26. februar 2002 - Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven)

-

Rigsadvokatens Oversigt over domme i sager, hvor et barn har været vidne til vold udøvet mod nærtstående person (december 2011)

-

Rigsadvokatens brev af 19. juni 2009 til samtlige politidirektører og regionale statsadvokater ”Barn vidne til vold – Skærpende omstændighed at et barn er vidne til vold udøvet mod nærtstående person”

-

Rigspolitiets vejledning af 10. juni 2016 vedrørende behandling af sager om særlig adressebeskyttelse – til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter.