Skrivelse om indhentning af oplysninger om indkomst, der indgår i indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge og beregningsgrundlaget for dagpengenes størrelse
Statutory Text (3 Articles)
Skrivelse om indhentning af oplysninger om indkomst, der indgår i indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge og beregningsgrundlaget for dagpengenes størrelse
For årsopgørelsen gældende for skatteåret 2025 har Skattestyrelsen forlænget fristen for at rette årsopgørelsen for 2025 fra den 1. maj frem til den 20. maj 2026 for visse skatteborgere.
Der henvises til Skattestyrelsens hjemmeside på følgende link: https://skat.dk/borger/aarsopgoerelse/aarsopgoerelsen
I vejledning nr. 9122 af 16. januar 2026 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge til § 5 og i vejledning nr. 9121 af 15. januar 2026 om beregning af dagpengesatsen til § 4, fremgår de nærmere tidspunkter for, hvornår årsopgørelsen som udgangspunkt anses for afsluttet, og tidspunkterne følger Skattestyrelsens oplysningsfrister.
For at sikre, at Skattestyrelsens ændrede oplysningsfrister ikke får negativ indflydelse på, hvornår årsopgørelsen i relation til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring anses for afsluttet, er tidspunkterne uændrede.
Det betyder, at årsopgørelsen fortsat anses for afsluttet på følgende måde, som det fremgår af vejledningerne
Det er en betingelse, at det pågældende medlem har indsendt sin årsopgørelse senest på tidspunktet for de nævnte frister.
Hvis der efter de angivne perioder i vejledningen sker rettelser, tilføjelser eller ændringer m.v. til årsopgørelsen, skal dette oplyses til a-kassen.
-
Er der tale om A-indkomst udbetalt til en ejer af et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, anses årsopgørelsen for afsluttet den 2. maj i året efter indkomståret, da oplysningerne fremgår af medlemmets personlige årsopgørelse med indberetningsfrist den 1. maj, medmindre medlemmet har pligt til at aflevere en udvidet selvangivelse, hvor der er indberetningsfrist for det udvidede årsopgørelse/oplysningsskema med indberetningsfrist den 1. juli.