Legislator Case Law & Legislation
C20260914360 DK

Vejledning om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til juridisk rådgivning til internationalt adopterede

41 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (41)

Statutory Text (41 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

Vejledning om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til juridisk rådgivning til internationalt adopterede

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

Ansøgningsfrist den 12. marts 2026 kl.

23:59

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

Puljens baggrund

2.

Ansøgerkreds

3.

Ansøgningspuljens formål

4.

Målgruppe

5.

Indhold i ansøgningspuljen

5.1 Hvad kan der søges om tilskud til?

5.2 Maksimale tilskudsbeløb

5.3 Faglig afrapportering og regnskab

6.

Projektperiode

7.

Krav for at opnå tilskud

8.

Udarbejdelse af budget

8.1 Økonomiske interesser

8.2 Indtægter

8.3 Afhængig af tilskud fra anden side

8.4 Periodiserede budgetter

8.5 Enhedspriser

8.6 Noter til budgettet

9.

Tilskudsberettigede udgifter

10.

Ikke tilskudsberettigede udgifter

11.

Ansøgningsfrist og -procedure

11.1 Indgivelse af ansøgning

11.2 It-problemer ved indgivelse af ansøgning

11.3 Vurdering af ansøgningen og evt.

bilag

11.4 Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia

11.5 Statsstøtte

12.

Hvis der opnås tilskud fra ansøgningspuljen

12.1 Udbetaling af tilskud

12.2 Projektændring, budgetændring og projektforlængelse

12.3 Projekt- og budgetændring

12.4 Overførsel af uforbrugt tilskud

12.5 Projektforlængelse

1.

Puljens baggrund

Det kan være vanskeligt for internationalt adopterede at forstå de juridiske aspekter af deres adoptionssag og navigere i mulighederne for at forfølge eventuelle juridiske uregelmæssigheder, herunder at vurdere om der er grundlag for at indbringe sagen for retten.

Ankestyrelsen tilbyder i dag hjælp til gennemgang af enkeltpersoners internationale adoptionssag, hvis den adopterede har mistanke om, at der kan være uregelmæssigheder eller ulovlige forhold i deres sag.

Hjælpen består bl.a. af en vurdering af, hvorvidt adoptionen ser ud til at være behandlet i overensstemmelse med gældende regler og praksis på formidlingstidspunktet.

Ankestyrelsen kan dog ikke bistå med retshjælp eller vejledning i eksempelvis erstatningsretlige spørgsmål.

Retsplejelovens kapitel 31 indeholder desuden generelle regler om adgang til retshjælp, hvor adgangen til retshjælp, i form af rådgivning i almindelighed, er afhængig af den pågældende persons indkomstgrundlag (385.000 kr. for enlige eller mindre (2024-niveau) og 490.000 for samlevende (2024-niveau), og om ansøgeren bl.a. skønnes at have rimelig grund til at føre proces.

Som et supplement til Ankestyrelsens tilbud og reglerne om retshjælp i retsplejelovens kapitel 31, er der derfor med aftale om en samlet flerårig indsats på adoptionsområdet af juni 2025 afsat midler til en ansøgningspulje, der har til formål at udbyde gratis og uvildig, juridisk rådgivning til internationalt adopterede, som ønsker juridisk bistand i forhold til forståelsen af egen adoptionssag og rådgivning om en eventuel erstatning.

Midlerne er afsat på finanslovens § 15.12.13.10. for perioden 2026-2029.

2.

Ansøgerkreds

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er organisationer, der kan tilbyde landsdækkende uvildig, juridisk rådgivning til målgruppen.

Ansøgningspuljen udmøntes til én organisation.

Af hensyn til tilbuddets uvildighed er statslige organisationer og myndighedslignende konstruktioner som fx kommuner og regioner ikke en del af ansøgerkredsen.

3.

Ansøgningspuljens formål

Ansøgningspuljens formål er at udbyde gratis og uvildig juridisk rådgivning til internationalt adopterede, som ønsker støtte i læsning og forståelse af egne sagsakter, juridisk bistand i forhold til forståelsen af deres adoptionssag og rådgivning om muligheder for at rejse krav om erstatning eller forfølge sagen retligt på anden vis.

4.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er borgere, som er internationalt adopteret til Danmark, og som ønsker juridisk rådgivning ift.

den enkeltes konkrete adoptionssag.

Tilbuddet omfatter alle internationalt adopterede i Danmark, uanset oprindelsesland.

Tilbuddet skal både kunne benyttes af enkeltpersoner og af flere personer i fællesskab.

5.

Indhold i ansøgningspuljen

Det rådgivningstilbud, der forventes at opnå støtte gennem ansøgningspuljen, skal være et supplement til Ankestyrelsens tilbud og reglerne om retshjælp i retsplejelovens kapitel 31.

Det betyder, at rådgivningstilbuddet skal tilbyde juridisk rådgivning og bistand, som målgruppen i dag har begrænsede muligheder for at opnå på anden vis.

Tilbuddet skal således som minimum kunne tilbyde rådgivning og bistand om følgende

I tillæg til ovenstående, kan rådgivningstilbuddet endvidere stå for følgende opgaver

Endelig skal hjælpen gives med forståelse for den særlige situation, herunder de følelsesmæssigt svære problemstillinger og dilemmaer, målgruppen kan have forbundet med at være internationalt adopteret, samt med øje for de reelle retlige muligheder for at forfølge en erstatningssag.

5.1 Hvad kan der søges om tilskud til?

Der kan søges om støtte til driftsudgifter, der er direkte relateret at udbyde gratis og uvildig juridisk rådgivning til målgruppen.

Det kan fx være lønudgifter til den/de jurister, der skal stå for rådgivningen, eller udgifter til lokaler, herunder husleje.

Herudover kan der i begrænset omfang søges støtte til udgifter forbundet med etablering af tilbuddet, fx indretning af lokaler eller indkøb af materiel, der er nødvendig for etableringen af tilbuddet.

Disse udgifter kan afholdes i perioden d. 1. januar 2026 - 30. juni 2026.

For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit 7.

5.2 Maksimale tilskudsbeløb

Der er til ansøgningspuljen afsat 15,4 mio. kr. over en fireårig periode fra 2026 til og med 2029.

Der gives alene tilskud inden for følgende bevillingsramme

Hvis et støttet projekts årlige udgiftsbehov samlet set er mindre end den årlige bevillingsramme i første del af projektperioden (fx i 2026), kan det mindre forbrug anvendes til at dække hele eller dele af et eventuelt højere udgiftsbehov i sidste del af projektperioden (fx i 2029).

Hvis et projekts årlige udgiftsbehov samlet set er større end den årlige bevillingsramme i første del af projektperioden (fx i 2026), kan et eventuelt mindre forbrug fra senere projektår (fx i 2029) ikke anvendes til at dække hele eller dele af et eventuelt højere udgiftsbehov i første del af projektperioden.

I så fald påhviler det projektet selv at finansiere differencen mellem tilskuddet og det faktiske udgiftsbehov, som er angivet i budgettet.

5.3 Faglig afrapportering og regnskab

Der skal indsendes faglig afrapportering samt regnskab til Social- og Boligstyrelsen.

Skabelon for den faglige afrapportering og regnskab kan findes på puljens side.

Frister for indsendelse af faglig afrapportering og regnskab vil fremgå af tilskudsbrevet.

Læs mere herom i bekendtgørelsens kapitel 8 og 9.

6.

Projektperiode

Tilskuddet kan anvendes i perioden fra den 1. januar 2026 – 31. december 2029.

Tilbuddet skal være i drift senest 1. juli 2026.

7.

Krav for at opnå tilskud

Ansøgningen vurderes på baggrund af, om kravene er opfyldt, og om der er beskrevet en sammenhæng mellem disse.

De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.

Tabel 1: Krav og vurdering

Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående

Ad 1) Ansøgerkreds, formål og målgruppe

Det vil blive vurderet, om projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.

Til brug for vurderingen af projektets formål skal følgende beskrives

Til brug for vurdering af projektets målgruppe skal følgende beskrives

Ad 2) Aktiviteter og tidsplan

Det vil blive vurderet, om projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål.

Til brug for vurderingen af projektets aktiviteter skal følgende beskrives

Herudover skal projektets tidsplan beskrives, herunder om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes.

Som en del af projektets tidsplan, skal ansøger beskrive sin plan for, hvordan man vil sikre, at tilbuddet er i drift senest d. 1. juli 2026.

Ad 3) Organisering og kapacitet

Det vil blive vurderet, om projektets organisering understøtter gennemførelsen af projektet.

Til brug for vurderingen af projektets organisering skal følgende beskrives

Det vil endvidere blive vurderet, om ansøger har den organisatoriske kapacitet til at kunne tilbyde rådgivning til et større antal internationalt adopterede.

Til brug for vurderingen skal følgende beskrives

Ad 4) Krav

Erfaringer og kompetencer

Det er et krav, at ansøger som minimum skal tilknytte én færdiguddannet jurist til rådgivningen.

Juristen skal have kompetencer til at foretage en indledende gennemgang af sagernes faktiske grundlag samt foretage en indledende vurdering af, om der er grundlag for at rejse krav om erstatning.

Juristen skal endvidere have dokumenteret erfaring med at rådgive borgere, herunder juridisk rådgivningserfaring.

Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvilke relevante erfaringer og kompetencer, som rådgivningens jurist(er) besidder.

Relevante erfaringer og kompetencer kan fx være retssagserfaring, erfaring vedr.

erstatningsret, adoptionshistorisk viden, procesviden samt kendskab til menneskerettighedskonventionerne.

Såfremt den/de medarbejdere, der skal stå for rådgivningen, endnu ikke er ansat i organisationen, skal det beskrives, hvilke erfaringer og kompetencer, som man vil prioritere ifm.

rekruttering af medarbejdere til rådgivningen, samt hvordan man vil arbejde på at sikre, at den/de medarbejdere, som man ansætter, har de nødvendige kompetencer til at kunne starte rådgivningen pr. 1. juli 2026.

Social- og Boligstyrelsen kan ved behov anmode tilbuddet om at fremsende dokumentation for de ansatte juristers rådgivningserfaring.

Dokumentation for juristens rådgivningserfaring skal derfor kunne fremsendes til Social- og Boligstyrelsen i hele tilbuddets driftsperiode fra den 1. juli 2026 til d. 31. december 2029.

Såfremt tilbuddet efter anmodning fra Social- og Boligstyrelsen ikke kan dokumentere de relevante medarbejderes rådgivningserfaring, kan det betyde, at hele eller dele af det tildelte tilskud skal tilbagebetales.

Landsdækkende rådgivning

Det er et krav, at ansøger skal udbyde landsdækkende rådgivning til personer i målgruppen.

Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan det sikres, at rådgivningen bliver tilgængelig for målgruppen i hele landet.

Det kan fx være gennem fysisk rådgivning, telefonrådgivning, online-rådgivning, eller en kombination heraf.

Det skal endvidere beskrives, hvordan man på tværs af landet vil arbejde med at sikre lige adgang til rådgivningstilbuddet for hele målgruppen.

Økonomisk egeninteresse

Det er et krav, at ansøger ikke må have en økonomisk egeninteresse i videreformidling af målgruppen til advokat, fx i form af et personsammenfald mellem projektets medarbejdere og de advokatkontorer, der henvises sager til.

Til brug for vurderingen skal ansøger indsende en erklæring på, at ansøger ikke har en økonomisk egeninteresse i, at sager, der vedrører borgere i målgruppen, henvises til advokat eller får et bestemt udfald.

Erklæringen skal indsendes sammen med ansøgningen og skal være underskrevet af lederen/tegningsberettigede fra den organisation, som vil skulle drive rådgivningstilbuddet.

Ad 5) Budget

På baggrund af den samlede ansøgning, budget samt eventuelle budgetnoter vil det blive vurderet, om budgettet lever op til kravene, som fremgår af vejledningens afsnit 8 til 10.

Ad 6) Sammenhæng

Det vil blive vurderet på baggrund af den samlede beskrivelse af projektet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, opfyldelse af krav i § 6, stk. 1, aktiviteter, organisering, tidsplan og budget.

8.

Udarbejdelse af budget

Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som kan hentes på ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Ved indsendelse af ansøgningen vedlægges budgetskemaet.

Budgettet skal leve op til nedenstående

8.1 Økonomiske interesser

Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere.

Dette vil fx være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.

8.2 Indtægter

Budgettet skal indeholde alle forventede indtægter fra salg eller lignende fra gennemførelsen af projektet.

Hvis indtægten delvist er tilvejebragt ved aktiviteter, der ligger uden for projektet, skal indtægten indregnes forholdsmæssigt ud fra en aktivitets- eller udgiftsmæssig fordeling af indtægten.

8.3 Afhængig af tilskud fra anden side

Projektets gennemførelse må ikke være afhængig af, om der opnås tilskud fra anden side til projektet.

Det vil sige, at projektet skal kunne gennemføres uden, at der efterfølgende er behov for tilskud fra anden side til projektet.

Hvis dele af projektet er afhængig af tilskud fra anden side, skal denne finansiering være fundet forud for indsendelse af ansøgningen.

8.4 Periodiserede budgetter

Udgifterne skal periodiseres, således at hver udgift budgetteres i det kvartal, den forventes afholdt i det pågældende projektår Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang i kvartalet.

Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.

8.5 Enhedspriser

Alle udgiftsposter skal så vidt muligt specificeres i antal enheder og pris pr. enhed.

Hvis projektet fx indebærer afholdelse af to ens aktiviteter inden for det samme kvartal, og hver af aktiviteterne koster 10.000 kr., anføres to enheder á 10.000 kr. i det eller de kvartaler hvor aktiviteten og dermed udgifterne forventes afholdt.

8.6 Noter til budgettet

Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.

Hvis en af budgetposterne fx er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.

Der er ikke en skabelon for udarbejdelse af forklarende noter.

9.

Tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen

10.

Ikke tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen

11.

Ansøgningsfrist og -procedure

Ansøgningspuljens frist og formalia er med til at sikre, at alle ansøgere behandles lige, ved at alle ansøgere har den samme tid og det samme materiale til at udarbejde ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 12. marts 2026 kl.

23:59.

Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere modtages.

Ved ansøgning forstås ansøgningsskema, budgetskema og eventuelle bilag.

Spørgsmål til ansøgningspuljen kan stilles til Social- og Boligstyrelsen.

Kontaktoplysninger fremgår af ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

11.1 Indgivelse af ansøgning

Offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v. skal indgive ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen ved anvendelse af Social- og Boligstyrelsens tilskudsportal.

Private ansøgere kan indgive ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen ved anvendelse af Social- og Boligstyrelsens tilskudsportal.

Private ansøgere kan imidlertid også indsende eller aflevere ansøgningen via andre kanaler end den anviste digitale løsning, fx med post eller via mail til tilskudsforvaltning@sbst.dk.

Det er også muligt at afhente ansøgningsmaterialet i Social- og Boligstyrelsen eller få tilsendt papirskabeloner.

For alle ansøgere gælder, at ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen skal indgives på den ansøgningsblanket og i det budgetskema, som Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen.

Ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet.

Ansøgningsmaterialet ligger på ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Ansøgningen skal være modtaget i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb.

Det er som udgangspunkt ansøger, der bærer risikoen for, at ansøgningen er modtaget inden for ansøgningsfristens udløb.

Social- og Boligstyrelsen kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis der er særlige grunde til det.

Det gælder blandt andet, hvis der er uforudsete årsager til forsinkelse i leveringen, som ansøger ikke kan bære ansvaret for.

Ansøger kan downloade en kvittering på tilskudsportalen, såfremt ansøgningen er indgivet der.

Der vil blive tilsendt en kvittering, hvis Social- og Boligstyrelsen modtager ansøgningen med post eller via mail.

For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

11.2 It-problemer ved indgivelse af ansøgning

Hvis ansøger oplever driftsforstyrrelser på Social- og Boligstyrelsens tilskudsportal, så det ikke er muligt at indgive ansøgning, skal ansøger gøre følgende

E-mail sendes til tilskudsforvaltning@sbst.dk

Ovenstående er en forudsætning for, at ansøgningen kan indgå i Social- og Boligstyrelsens sagsbehandling.

Der er ikke tale om it-tekniske problemer, hvis fx en digital signatur ikke virker.

Ansøger bærer selv ansvaret herfor.

Hvis ansøger oplever it-problemer på egne systemer, er det ansøgers eget ansvar at afhjælpe disse, fx i samarbejde med eventuelle it-leverandører eller it-support.

11.3 Vurdering af ansøgningen og evt.

bilag

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen.

Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.

Øvrige bilag, som fremsendes, vil ikke indgå i sagsbehandlingen.

Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.

11.4 Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia

Social- og Boligstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger, som ikke opfylder formalia.

Det vil fx være tilfældet, hvis ansøgningen er modtaget for sent, hvis ansøger ikke har anvendt ansøgningspuljens ansøgningsskema eller budgetskema, hvis der ikke er vedlagt en erklæring om økonomisk egeninteresse, jf. afsnit 7, ad 4), eller hvis eventuelle anslagsbegrænsninger (anslag inkl.

mellemrum) i tekstfelter i ansøgningsskemaet er overskredet.

11.5 Statsstøtte

EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis tilskuddet gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor tilskuddet fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor tilskuddet potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.

Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på de EU-retlige statsstøtteregler.

For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: https://www.em.dk/ministeriet/organisation/departementets-organisation/jura-og-statsstoette.

12.

Hvis der opnås tilskud fra ansøgningspuljen

12.1 Udbetaling af tilskud

Såfremt der opnås tilskud fra ansøgningspuljen, vil udbetalingerne ske til den NemKonto, som er tilknyttet

tilskudsmodtagers CVR-nummer.

Hvis tilskudsmodtager ikke har en NemKonto, skal tilskudsmodtager således kontakte tilskudsmodtagers pengeinstitut og anmode dem indberette en NemKonto.

Yderligere information om NemKonto samt udbetaling af tilskud findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

12.2 Projektændring, budgetændring og projektforlængelse

Såfremt der opnås tilskud fra ansøgningspuljen fremgår regler for tilskuddet af tilskudsbrevet, vejledningen og bekendtgørelsen.

12.3 Projekt- og budgetændring

Hvis der i projektperioden opstår behov for at foretage ændringer i projektet og/eller budgettet, skal dette på forhånd godkendes af Social- og Boligstyrelsen.

En projektændring er en væsentlig indholdsmæssig ændring i projektet, herunder en ændring i projektets formål, målgruppe, en ny type aktivitet eller en aktivitet, der ikke afholdes.

En budgetændring er en væsentlig ændring mellem godkendte budgetposter, eksempelvis en væsentlig ændring i fordelingen af udgifter på de enkelte budgetposter inden for samme projektår, eller en overførsel af et budgetteret beløb mellem projektårene, såfremt projektet er flerårigt.

Der kan foretages budgetændringer på op til 10 pct. af en budgetpost inden for et projektår uden forudgående godkendelse fra Social- og Boligstyrelsen.

Hvis der skal foretages en budgetændring, skal tilskudsmodtager udarbejde et nyt, fyldestgørende budget for projektet, hvor der er sammenhæng mellem de ændrede projektaktiviteter og det reviderede budget.

Hvis der sker ændringer i projektet, skal tilskudsmodtager være opmærksom på, at gældende regler i puljens bekendtgørelse og vejledning fortsat skal overholdes, herunder krav til formål, målgruppe og forventede resultater mv.

En anmodning om projekt- og/eller budgetændring skal indsendes til Social- og Boligstyrelsen.

Anmodningen skal indsendes ved brug af en blanket.

Blanketten kan findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Til anmodningen skal der vedlægges et nyt budget.

Social- og Boligstyrelsen beslutter derefter, hvorvidt ændringen kan godkendes.

Tilskudsmodtager skal være opmærksom på, at det senere regnskab alene kan indeholde de udgiftsposter, der fremgår af det godkendte budget, hvorfor det er vigtigt, at budgettet er opdateret og retvisende.

12.4 Overførsel af uforbrugt tilskud

Hvis der ved projektårets udløb er et uforbrugt tilskud, der ønskes overført til efterfølgende projektår, skal tilskudsmodtager forud for overførsel indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom.

Det uforbrugte tilskud kan søges overført til allerede godkendte budgetposter.

Hvis der overføres til nye budgetposter er der tale om en projektændring, som skal godkendes af Social- og Boligstyrelsen.

Der kan uden forudgående godkendelse fra Social- og Boligstyrelsen overføres et uforbrugt tilskud til det efterfølgende projektår, hvis det uforbrugte tilskud udgør mindre end 10 pct. af tilskuddet i projektåret, dog maksimalt 100.000 kr.

En anmodning om overførsel af uforbrugt tilskud skal indsendes til Social- og Boligstyrelse.

En anmodning skal indsendes ved brug af en blanket.

Blanketten kan findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Til anmodningen skal der vedlægges et budget med omdisponering inden for de samme budgetposter.

Social- og Boligstyrelsen beslutter derefter, hvorvidt ændringen kan godkendes.

12.5 Projektforlængelse

Hvis der opstår et behov for at forlænge projektet, skal tilskudsmodtager indsende en anmodning om forlængelse til Social- og Boligstyrelsen inden projektperiodens udløb.

På baggrund af anmodningen kan Social- og Boligstyrelsen i særlige tilfælde godkende en forlængelse udover den fastsatte projektperiode.

Som udgangspunkt kan der søges om projektforlængelse tæt på tilskudsperiodens udløb og derved ikke ved projektstart.

Ansøgning herom kan indsendes, når kendskabet til projektets gennemførsel og resultater viser, at en udsættelse af slutdatoen kan være relevant.

Ved projektforlængelse er det ikke er muligt at modtage et tillæg til tilskuddet.

Forlængelsen skal således ske for det allerede modtagne tilskud.

Et mindre forbrug er ikke en begrundelse i sig selv for at forlænge projektet, idet det vurderes som et udtryk for, at projektet blot er blevet billigere end oprindeligt antaget.

En anmodning om projektforlængelse skal indsendes til Social- og Boligstyrelsen.

En anmodning skal indsendes ved brug af en blanket.

Blanketten kan findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Der skal vedlægges et budget i Social- og Boligstyrelsens budgetskabelon for den forlængede periode.

Social- og Boligstyrelsen beslutter derefter, hvorvidt forlængelsen kan godkendes og i givet fald med hvilke betingelser og frister.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

-

Læsning og forståelse af den adopteredes sagsakter.

-

Juridisk bistand i forhold til den adopteredes forståelse af deres egen adoptionssag.

-

Rådgivning om muligheder for at rejse krav om erstatning eller forfølge sagen retligt på anden vis.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

-

Hjælp til formidling af kontakt til advokat eller relevante myndigheder.

-

Bisidning i forbindelse med eventuelle møder med myndigheder, hos advokater og i retten.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

-

3,8 mio. kr. i 2026

-

3,9 mio. kr. i 2027

-

3,9 mio. kr. i 2028

-

3,8 mio. kr. i 2029

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

1.

Ansøgerkreds, formål og målgruppe

-

Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.

-

Rådgivningen skal kunne benyttes af enkeltpersoner og af flere personer i fællesskab.

2.

Aktiviteter og tidsplan

-

Projektets aktiviteter og tidsplan bidrager til opfyldelse af projektets formål.

-

Ansøger skal have en plan for, hvordan tilbuddet er i drift senest 1. juli 2026.

3.

Organisering og kapacitet

-

Projektets organisering skal understøtte gennemførelsen af projektet.

-

Ansøger skal have den organisatoriske kapacitet til at kunne tilbyde rådgivning til et større antal internationalt adopterede.

4.

Krav

-

Ansøger skal som minimum tilknytte én færdiguddannet jurist til rådgivningen.

Juristen skal have kompetencer til at foretage en indledende gennemgang af sagernes faktiske grundlag samt foretage en indledende vurdering af, om der er grundlag for at rejse krav om erstatning.

Juristen skal have dokumenteret erfaring med at rådgive borgere, herunder juridisk rådgivningserfaring.

-

Ansøger skal udbyde landsdækkende rådgivning til personer i målgruppen.

-

Ansøger må ikke have en økonomisk egeninteresse i videreformidlingen af målgruppen til advokat.

5.

Budget

-

Der er overensstemmelse mellem budget, aktiviteter og tilskudsberettigede udgifter.

6.

Sammenhæng

-

Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, opfyldelse af krav i § 6, stk. 1, aktiviteter, organisering, tidsplan og budget.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

-

Hvordan projektet vil opfylde formålet om at udbyde gratis og uvildig juridisk rådgivning til internationalt adopterede, som ønsker støtte i læsning og forståelse af egne sagsakter, juridisk bistand i forhold til forståelsen af deres adoptionssag og rådgivning om muligheder for at rejse krav om erstatning eller forfølge sagen retligt på anden vis.

Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

-

Hvad der kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen.

-

Hvis der er særlige hensyn (fx køn, alder, handicap, etnicitet mv.), der skal tages højde for i projektet.

-

Hvordan man vil sikre, at rådgivningen kan benyttes af enkeltpersoner såvel som flere personer i fællesskab.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

-

De planlagte aktiviteter.

Herunder både de rådgivningsaktiviteter, som rådgivningen vil tilbyde målgruppen, når tilbuddet er i drift samt evt.

forudgående aktiviteter, der udføres mhp.

at etablere tilbuddet.

-

Hvordan de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af projektets formål.

-

Hvordan rådgivningsaktiviteterne modsvarer målgruppens udfordringer.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

-

Hvordan rådgivningens organisering har sammenhæng med projektets formål og aktiviteter.

-

Rådgivningens organisationsstruktur og opgavefordeling.

Dette kan fx gøres ved en beskrivelse af den organisatoriske placering af rådgivningen, medarbejdere herunder antal og medarbejdernes faglige baggrund, opgavefordelingen samt eventuelle samarbejdsparter og deres bidrag.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

-

Hvor mange borgere fra målgruppen, der forventes at benytte sig af rådgivningen i løbet af projektperioden.

Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange borgere, som rådgivningen kan hjælpe.

-

Hvordan antal borgere fra målgruppen i projektet bliver opgjort og optalt.

-

Det gennemsnitlige forventede antal rådgivningstimer pr. borger.

Hertil en beskrivelse af, hvad der ligger til grund for det forventede antal rådgivningstimer pr. borger.

-

Den forventede gennemsnitlige timepris på rådgivningen af borgerne.

Hertil en beskrivelse af, hvad der ligger til grund for den forventede timepris.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

-

Budgettet skal udgøre en fyldestgørende beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisering.

-

Budgettet skal være sandfærdigt, realistisk og sparsommeligt og udelukkende indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførelse.

Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.

-

Udgifter i budgettet skal være specificeret.

Udgifter kan således ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.

Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

1.

Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.

-

Der kan ydes tilskud til løn til leder og medarbejdere i projektperioden til opgaver, der er relevante for drift og evt.

etablering af rådgivningen.

Det kan fx være aflønning af den/de jurister, som skal stå for rådgivningen, eller frikøb af projektets medarbejdere til deltagelse i kompetenceudvikling mhp.

på at opnå kvalifikationer, der har relevans for driften af rådgivningen.

-

Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.

-

Lønudgifter kan anføres under ”lønninger” i budgettet og må ikke inkluderes under andre budgetposter.

Hvis der ikke er tilstrækkelig antal linjer i budgettet, kan der udarbejdes forklarende noter til udgiftsposterne.

-

Ved beregning af timesats skal der anvendes en beregningsteknisk årsnorm på 1.649 timer for den beregnede timesats for fuldtidsansatte.

Årsnormen svarer til et årsværk på 1.924 timer fraregnet ferie og søgnehelligdage.

Det givne tilskud dækker hermed feriepenge, mens der ikke gives indirekte tilskud til andre formål, der ikke er knyttet til projektet.

-

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.

Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.

-

Lønnen indregnes med den direkte løn, der kan henføres til medarbejderen, og som kan dokumenteres.

I den direkte løn kan indgå de almindelige lønelementer, der sædvanligvis er knyttet til ansættelsesforholdet.

-

Udgifter, som fremgår af lønsedlen, kan indgå i den støtteberettigede løn, herunder pension, ATP samt A-indkomst før arbejdsmarkedsbidrag (inklusive værdien af arbejdsgiverbetalt fri bil, fri telefon, sundhedsforsikring og lignende) med fradrag af tillæg, som er givet for opgaver, der ikke er relevante for projektet

-

Udgifter, som ikke er en del af den støtteberettigede løn kan være aflønning der har karakter af eksempelvis overskudsdeling og lignende samt engangsvederlag eller andre former for vederlag som baserer sig på eksempelvis opnåede resultater igennem projektperioden, arbejdslegater samt honorarer for specifikke ydelser.

Honorarer afgrænses som udgangspunkt som vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for et tjenesteforhold, som heller ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed, og som udbetales som B-indkomst, medmindre det er gjort til A-indkomst, jf. skatteforvaltningens juridiske vejledning afsnit C.

A.

3.1.2.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

2.

Udgifter til transport i egen bil.

-

Der kan ydes tilskud til udgifter til transport i egen bil for medarbejdere, såfremt transporten er nødvendig for at kunne opfylde projektets formål.

Det betyder, at kun udgifter ud over de sædvanlige udgifter til den daglige transport mellem hjemmet og arbejdspladsen kan dækkes.

-

Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. kilometer.

-

Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Økonomistyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.

-

Udgifter til Brobizz og leje af bus mv. skal anføres under ”øvrige transportudgifter” i budgettet.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

3.

Udgifter til offentlig transport .

-

Der kan ydes tilskud til udgifter til offentlig transport for medarbejdere, såfremt transporten er nødvendig for at kunne opfylde projektets formål.

Det betyder, at kun udgifter ud over de sædvanlige udgifter til den daglige transport mellem hjemmet og arbejdspladsen kan dækkes.

-

Transportudgifter anføres under ”transport” i budgettet og må ikke inkluderes under andre budgetposter.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

4.

Udgifter til aktiviteter .

-

Der kan ydes tilskud til udgifter til projektets aktiviteter i forbindelse med at udbyde gratis og uvildig juridisk rådgivning til internationalt adopterede.

-

Udgifter til aktiviteterne skal anføres under ”aktiviteter” i budgettet og må ikke inkluderes under andre budgetposter.

-

Udgifter til mindre materialeanskaffelser, der er nødvendige for afholdelse af en aktivitet, kan indgå (fx flyers eller lignende indeholdende relevant information om rådgivningstilbuddets muligheder).

-

Udgifter til transport, løn, honorar og kontorhold mv. kan ikke inkluderes i budgetposten.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

5.

Udgifter til lokaler og husleje .

-

Der kan ydes tilskud til udgifter til leje af lokale og husleje.

Herunder kan der i begrænset omfang søges støtte til indretning af lokaler, der er nødvendig for etableringen af tilbuddet.

Denne type udgifter kan afholdes i perioden d. 1. januar 2026 - 30. juni 2026.

-

Udgifter til lokaleleje skal anføres under "Lokaler og husleje” i budgettet og må ikke inkluderes under andre budgetposter.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

6.

Udgifter til revisor .

-

Der kan ydes tilskud til udgifter til revision af projektregnskab ved en revisor.

-

Som udgangspunkt skal regnskabet revideres for hvert projektår, men de konkrete perioder og frister vil fremgå af tilskudsbrevet.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

7.

Lovpligtige forsikringer .

-

Der kan ydes tilskud til udgifter til lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

8.

Udgifter til kontorhold

-

Der kan ydes tilskud til kontorhold, herunder licenser til it-systemer, mindre kontorartikler, printerpatroner og porto mv., som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførelse.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

9.

Udgifter til eksterne konsulenter .

-

Der kan ydes tilskud til eksterne konsulenter.

-

Udgifter skal anføres under ”ekstern konsulent” i budgettet og må ikke inkluderes under andre budgetposter.

-

Udgifter skal budgetteres med pris pr. aktivitet eller antal timer og sats pr. time.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

10.

Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter af begrænset omfang.

¬

11.

Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 100.000 kr. pr. projektår.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

-

Der kan ydes tilskud til nødvendige materielanskaffelser, herunder udstyr (computer, tablet og mobiltelefon mv.) eller inventar (skriveborde og kontorstole mv.), som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførelse.

-

Formålet med anskaffelsen skal fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.

-

Indkøb af materiel skal ske under hensyn til forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder på sagligt grundlag og uden private interessehensyn mv.

-

Ved det afsluttende regnskab skal tilskud til materiale som udgangspunkt tilbagebetales.

Social- og Boligstyrelsen kan godkende, at tilskudsmodtager ikke skal tilbagebetale tilskud til materiel, hvis særlige betingelser er opfyldte.

Læs mere herom i bekendtgørelsens kapitel 11.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

-

Moms er en tilskudsberettiget omkostning, hvis ansøger ikke er omfattet af en momskompensationsordning eller på anden vis kan få dækket eller afløftet momsen.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

-

Der kan ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til etableringen af rådgivningen, og såfremt der er tale om udgifter afholdt fra og med 1. januar 2026, jf. afsnit 5.1.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

3.

Anlægsudgifter

-

Der kan ikke ydes tilskud til udgifter til ombygning, renovering og depositum.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

-

Der kan ikke ydes tilskud til dækning af udgifter til vouchers, gavekort og gaver.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

6.

Udgifter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.

-

Der kan ikke ydes tilskud til dobbeltfinansiering af udgifterne.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

7.

Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter.

-

Der kan ikke ydes tilskud til generelle uddannelse og kursusaktiviteter, da det forventes, at projektets medarbejdere har de for projektet relevante kvalifikationer fx en projektlederuddannelse.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

8.

Overhead , administrationsbidrag og uforudsete udgifter .

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

9.

Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

10.

Projekter forankret i udlandet, Grønland og på Færøerne .

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

1.

Inden ansøgningsfristens udløb skal ansøger indsende en e-mail til tilskudsforvaltning@sbst.dk, hvor ansøger oplyser, at ansøger grundet it-tekniske problemer på tilskudsportalen ikke kan indsende ansøgning via tilskudsportalen inden ansøgningsfristen.

VEJ#LOKDOK15 2026 9143 Valid

2.

Efterfølgende skal ansøger uden unødigt ophold indsende en e-mail til tilskudsforvaltning@sbst.dk med ansøgningen med tilhørende budget og eventuelle bilag samt dokumentation for det it-tekniske problem.

Dokumentationen skal bestå af en beskrivelse af problemet og af et eller flere skærmprint, der dokumenterer fejlen på Social- og Boligstyrelsens tilskudsportal.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →