Vejledning om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser

Vejledning om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser

I bekendtgørelse nr. 29 af 9. januar 2026 om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser er der fastsat regler om medlemmernes rettigheder og pligter i forbindelse med a-kassernes sagsbehandling og kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser.

A-kasserne er ikke omfattet af forvaltningsloven, men der stilles i det væsentlige de samme krav til medlemmets rettigheder og pligter m.v. og til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser, som der stilles i den offentlige forvaltning.

Formålet med denne vejledning er at beskrive bekendtgørelsens regler, og nogle af dem uddybes med nærmere retningslinjer.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 10070 af 19. december 2023 om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser.

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1: Anvendelsesområde

Kapitel 2: Part i sagen

Kapitel 3: Pligt til at give oplysninger

Kapitel 4: Inhabilitet

Kapitel 5: Underretning af en part i tilsynssager

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Til § 1

A-kasserne er hverken omfattet af forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, eller offentlighedsloven (lov om offentlighed i forvaltningen), jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020.

A-kasserne er heller ikke omfattet af retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed og administration på det sociale område), jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2025 med senere ændringer.

A-kasserne er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen).

A-kasserne er også omfattet af databeskyttelsesloven (lov nr. 289 af 8. marts 2024).

A-kasserne skal derfor behandle oplysninger om et medlem i overensstemmelse med god databehandlingsskik og reglerne i forordningen og databeskyttelsesloven.

Selvom a-kasserne ikke er omfattet af forvaltningsloven m.v., stilles der i det væsentlige de samme krav til medlemmets rettigheder og pligter m.v. og til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser, som der stilles i den offentlige forvaltning.

Ved siden af reglerne i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser er der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (herefter kaldet loven) og i de administrative regler fastsat specielle forvaltningsretlige regler på bestemte områder.

Det gælder f.eks. reglerne om a-kassernes pligt til at vejlede medlemmet, jf. § 65 i loven, og de regler, der er udstedt i medfør af den bestemmelse.

Det gælder ligeledes reglerne om klage over a-kassernes afgørelser i § 98 i loven og de regler, der er udstedt i medfør af den bestemmelse.

Til § 2

Definitioner

Til § 2, stk. 2

Sagsbegrebet, der er defineret i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, er bredt og dækker alle typer sager, der kan opstå i forbindelse med en a-kasses sagsbehandling.

Kapitel 2

Til §§ 4-8

Partshøring

Til § 4, stk. 1

A-kassen skal i bestemte situationer høre medlemmet.

Det er bl.a. fastsat i lovens § 65 a, stk. 4, og svarer i princippet til høringspligten i forvaltningslovens § 19.

Med hensyn til meddelelser om forventet efterregulering henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Det fremgår af § 65 a, stk. 4, i loven, at a-kassen skal høre medlemmet, hvis medlemmet ikke er bekendt med, at a-kassen er i besiddelse af eller vil benytte bestemte oplysninger, som er til ugunst for medlemmet, og som vil indgå i a-kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, at a-kassen i situationer omfattet af § 65 a, stk. 4, i loven, skal partshøre medlemmet i de situationer, hvor a-kassen forventer, at der senere skal træffes en afgørelse til ugunst for medlemmet.

Derfor er sagsbegrebet i § 4, stk. 1, meget snævrere end det, der er beskrevet i § 2, stk. 2.

Oplysninger til ugunst for medlemmet kan f.eks. komme fra kommunen eller en anden myndighed, en arbejdsgiver, et pengeinstitut, et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.

Oplysningerne kan også komme fra private – f.eks. i forbindelse med en anmeldelse – eller fra medlemmet selv.

Oplysningerne kan f.eks. omhandle medlemmets udeblivelse fra samtaler m.v., ansøgning om eller modtagelse af andre offentlige ydelser, ulønnet arbejde og udøvelse af selvstændig virksomhed.

Selvom medlemmet er bekendt med, at a-kassen har en bestemt oplysning, skal a-kassen høre medlemmet, når oplysningen vil indgå i a-kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser.

Det kan være tilfældet, hvis medlemmet selv har givet a-kassen oplysningen, eller hvis oplysningen beror på medlemmets adfærd, f.eks. at medlemmet er udeblevet fra en samtale med a-kassen.

Hvis medlemmet oplyser om timer med arbejde i egen selvstændig virksomhed i sine månedsoplysninger, og a-kassen ikke tidligere har taget stilling til, om den selvstændige virksomhed er forenelig med retten til dagpenge, skal a-kassen høre medlemmet.

Til § 4, stk. 2

A-kassen skal oplyse medlemmet om baggrunden for høringen.

Det kan f.eks. være, at medlemmet er udeblevet fra en samtale i kommunen.

Det er et krav, at a-kassen i høringen oplyser, at a-kassen kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning.

Det gælder også, hvis medlemmet ved høringen ikke medvirker konstruktivt til oplysningen af sagen.

Det er tilfældet, hvis medlemmet f.eks. besvarer a-kassens høring uklart eller usagligt, eller hvis medlemmet forhaler svaret i sagen.

Til § 4, stk. 4

En høring, der sendes digitalt, anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, jf. bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen.

En høring, der sendes som brev, anses for at være kommet frem 5 dage efter, at den er sendt.

Fristen for medlemmets svar er 1 uge, fra høringen er kommet frem til medlemmet, medmindre a-kassen fastsætter en kortere eller en længere frist.

Konkrete forhold, der kan tale for en længere frist, kan f.eks. være, at a-kassen sender høringen lige op til en helligdag.

A-kassen kan give en kortere frist, hvis f.eks. partshøringen foregår mundtligt på et møde i a-kassen.

Til § 5, stk. 1

Af lovens § 65 a, stk. 5, fremgår, at hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen af medlemmet efter stk. 4, skal a-kassen fortsætte med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse, som er meddelt medlemmet.

Ydelserne skal udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem.

A-kassen skal oplyse medlemmet om, at udbetalingen sker med dette forbehold, og at ydelserne skal tilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. lovens § 86, stk. 1.

Når a-kassen skal partshøre efter § 4, skal a-kassen således fortsætte udbetalingen af en ydelse, uanset at der er tvivl om, hvorvidt medlemmet har ret til ydelsen.

Det gælder også, uanset om a-kassen har mistanke om, at medlemmet har begået et svigagtigt eller uagtsomt forhold.

A-kassen skal fortsætte med at udbetale ydelsen, indtil der er truffet en afgørelse, der er meddelt medlemmet.

Det vil sige, at udbetalingen først kan stoppe, når afgørelsen er kommet frem til medlemmet.

En afgørelse, der sendes digitalt, anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, jf. bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen.

En afgørelse, der sendes som brev, anses for at være kommet frem 5 dage efter, at den er sendt.

Til § 5, stk. 2

A-kassens beslutning om, at en ydelse skal udbetales med forbehold, jf. lovens § 65 a, stk. 5, har indflydelse på både den sanktion m.v., som et medlem skal have, hvis det viser sig, at udbetalingen af ydelsen er sket med urette, og på a-kassens ret til refusion for den fejludbetalte ydelse.

Når a-kassen oplyser medlemmet om, at ydelserne udbetales med forbehold, bliver medlemmet bragt ud af den gode tro med hensyn til retten til at modtage ydelserne.

Hvis a-kassen efterfølgende træffer afgørelse om, at der er udbetalt ydelser med urette, er der således grundlag for at kræve ydelserne tilbagebetalt for hele perioden.

A-kassens afgørelse kan påklages efter reglen i lovens § 98.

Medlemmet friholdes for sanktion for det tilbagebetalingsbeløb, der skyldes det konkrete forhold, og som udbetales med forbehold.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Det er et krav, at a-kassen i høringen oplyser medlemmet om, at ydelser, som udbetales herefter, udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem, og at ydelserne skal betales tilbage, såfremt medlemmet ikke havde ret til dem.

A-kassen kan ved høringen af medlemmet kun tage forbehold for ydelser, der endnu ikke er udbetalt, men forbeholdet kan godt dække ydelser, som udbetales for ledige dage, der ligger før høringsbrevet sendes til medlemmet.

Forbeholdet er tilkendegivet over for medlemmet, når høringen er kommet frem til medlemmet.

Se om dette under bemærkningerne til § 5, stk. 1.

Om a-kassens forbehold skal gælde fra udløbet af den seneste udbetalingsperiode eller fra en hændelsesdato afhænger af den konkrete situation, se eksemplerne nedenfor.

Eksempel 1.

Udbetalingen med forbehold gælder for hele udbetalingsperioden.

Medlemmet har oplyst at være fuldt ledig i 3 måneder og har sidst fået udbetalt dagpenge i slutningen af august 2023.

Mandag den 11. september 2023 får a-kassen en oplysning om, at medlemmet har haft ”sort” arbejde de sidste 3 måneder.

A-kassen undersøger forskellige forhold, og fredag den 15. september 2023 hører a-kassen medlemmet om oplysningen og tager samtidig forbehold.

Medlemmet svarer på høringen, men a-kassen har først mandag den 9. oktober 2023 oplysninger til at kunne træffe afgørelse i sagen.

A-kassen har udbetalt dagpenge ved udgangen af september 2023, som dækkede perioden fra den 1. september til den 30. september i 2023.

A-kassen træffer afgørelse om, at medlemmet har arbejdet »sort« og har begået svig.

Udbetalingen med forbehold gælder for hele september måned, herunder eventuel efterregulering der hidrører fra august måned eller tidligere.

Eksempel 2.

Udbetalingen med forbehold gælder fra hændelsesdagen.

Medlemmet har oplyst at være fuldt ledig i 3 måneder og har sidst fået udbetalt dagpenge i slutningen af august 2023.

Mandag den 11. september 2023 oplyser medlemmet a-kassen om, at han starter selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret fredag den 15. september 2023.

A-kassen mener umiddelbart, at der er tale om selvstændig virksomhed på fuld tid.

A-kassen undersøger forskellige forhold, og onsdag den 20. september 2023 hører a-kassen medlemmet om oplysningen og tager forbehold.

Medlemmet svarer på høringen, men a-kassen har først den 9. oktober 2023 oplysninger til at kunne træffe afgørelse i sagen.

A-kassen har udbetalt dagpenge ved udgangen af september 2023 dækkende perioden fra den 1. september til den 30. september 2023.

A-kassen træffer afgørelse om, at medlemmet driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse fra den 15. september 2023.

Forbeholdet i denne situation var gældende fra den 15. september 2023.

Perioden frem til denne dato er udbetalt med rette.

Til § 6, stk. 1 og 2

A-kassens almindelige administration omkring optagelse, overflytning, beregning af dagpenge, udmeldelse m.v. giver ikke grund til partshøring.

Det skyldes, at sådanne oplysninger ikke fører til en afgørelse til ugunst for medlemmet, eller at medlemmet ved, at disse oplysninger vil indgå i en afgørelse.

Eksempler på sådanne oplysninger er, at medlemmet giver a-kassen besked om, at medlemmet er kommet i fuldtidsarbejde, eller at medlemmet fra en bestemt dag aftjener værnepligt.

Endvidere kan nævnes en situation, hvor a-kassen på baggrund af en rådighedssamtale med medlemmet kan træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Til § 6, stk. 3

A-kassens administration beror bl.a. på oplysninger om medlemmet, som a-kassen får fra egne registre, indkomstregisteret og andre offentlige registre, og a-kassen skal ikke høre medlemmet om disse oplysninger.

Der kan dog være grund til at høre medlemmet, hvis a-kassen på grund af oplysninger fra disse registre får en mistanke om, at medlemmet i en periode har fået ydelser med urette, jf. herved § 4, stk. 1.

Med hensyn til efterregulering af dagpenge henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Til § 7

Et medlem skal ikke have mulighed for at forhale a-kassens afgørelse i sagen ved at undlade at medvirke til at oplyse sagen eller undlade at besvare høringen, jf. § 4.

Det betragtes også som manglende medvirken, når medlemmet ikke medvirker aktivt og konstruktivt til oplysningen af sagen eller giver urigtige oplysninger.

Når høringen er gennemført efter reglerne, kan a-kassen derfor træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Til § 8

Formålet med bestemmelsen er, at a-kassen kan begrænse perioden med udbetaling med forbehold.

A-kassen kan træffe en delafgørelse om medlemmets ret til ydelser, når partshøringen er gennemført, således at udbetalingen med forbehold ophører fra den dato, delafgørelsen er kommet frem til medlemmet.

Når sagen er endeligt oplyst, træffer a-kassen afgørelse om tilbagebetaling og eventuel sanktion.

Til § 10

Ret til repræsentation

Til § 10, stk. 2

Hvis der er tale om en socialrådgiver, advokat, revisor eller en faglig organisation, der som led i professionen optræder som repræsentant for parten, er der normalt ikke grund til at kræve dokumentation for fuldmagtsforholdet.

Et medlems personlige fremmøde sammen med en bisidder eller en tolk medfører ikke, at der er tale om repræsentation.

Medlemmet har i disse situationer ikke givet sine partsbeføjelser videre.

Til § 11

Samtykke

Der kan gives samtykke på følgende måder

1) samtykkeerklæring,

2) afkrydsning i en rubrik på en blanket, f.eks. en ledighedserklæring, når det fremgår, at der med afkrydsningen er givet udtrykkeligt samtykke til, at der indhentes oplysninger, eller

3) mundtlig erklæring, hvorom der gøres notat i sagen.

Hvis medlemmet ikke ønsker at give samtykke, skal a-kassen oplyse medlemmet om konsekvensen.

Det vil typisk være, at a-kassen ikke kan indhente nødvendige oplysninger til sagen, og at a-kassen derfor ikke kan udbetale en ydelse til medlemmet (den processuelle skadevirkning).

Til § 12

Partens aktindsigt

Bestemmelsen svarer til reglerne om partens aktindsigt i forvaltningsloven.

En part i en sag i a-kassen har også ret til indsigt i personoplysninger, som a-kassen behandler om medlemmet.

Der henvises til pkt. 4.4 i Datatilsynets vejledning om den registreredes rettigheder.

Til § 13

Andres aktindsigt

A-kassen må ikke uden medlemmets samtykke give aktindsigt til f.eks. en privat anmelder, fordi denne ikke er part i sagen.

Kapitel 3

Til § 14

Pligt til at give oplysninger

Et medlem har efter § 14 pligt til at give a-kassen oplysning om ethvert forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til optagelse, medlemskab, ydelser, skattefri præmie m.v. Hvis medlemmet tilsidesætter oplysningspligten, er det en forseelse, der kan medføre en sanktion i form af tab af ret til ydelser m.v., jf. § 87 i loven.

Oplysningspligten har endvidere afgørende betydning for, om medlemmet skal tilbagebetale ydelser, som er modtaget med urette, jf. lovens § 86.

Kapitel 4

Til § 16

Tavshedspligt

Tavshedspligt betyder f.eks., at en medarbejder i a-kassen ikke må oplyse uvedkommende om, at en bestemt person er ledig, om et medlem har en sag om tilbagebetaling, eller om en person tidligere er blevet pålagt en karantæne for at have afgivet urigtige oplysninger til a-kassen.

Oplysninger, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhenter fra andre offentlige myndigheder og giver videre til a-kassen, er undergivet tavshedspligt i den pågældende a-kasse.

Overtrædelse heraf kan medføre straf efter straffeloven.

Det er fastsat i lovens § 91, stk. 11.

Til § 17

Notatpligt

§ 17 fastslår en pligt for a-kassen til at notere oplysninger, der har betydning for medlems- og udbetalingsforhold m.v., når a-kassen modtager eller på anden måde kommer i besiddelse af disse oplysninger.

Der er også fastsat regler om notatpligt i andre regelsæt.

Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. fastsætter en pligt for a-kassen til at notere alle oplysninger, der kan have betydning for vejledningen af medlemmet, herunder oplysninger, som medlemmet selv giver.

Desuden skal a-kassen notere, hvad medlemmet er blevet informeret og vejledt om.

Til § 18

Videregivelse af oplysninger

Bestemmelsen svarer i princippet til reglerne i forvaltningsloven om en myndigheds videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed.

A-kassen skal videregive oplysninger til bl.a. kommunerne, Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen, politiet, anklagemyndigheden, domstolene, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, andre offentlige myndigheder og andre a-kasser.

Med hensyn til a-kassens videregivelse af personoplysninger henvises i øvrigt også til Datatilsynets vejledning om den registreredes rettigheder.

Kapitel 5

Til § 19

Underretning af en part i tilsynssager

En undersøgelse i a-kassen starter, når a-kassen har behov for, enten skriftligt eller telefonisk, at indhente oplysninger fra en arbejdsgiver eller andre, f.eks. en kommune.

Samtidig hermed skal medlemmet orienteres om, at sagen er opstået.

A-kassens interne undersøgelser, f.eks. ved opslag i indkomstregisteret eller indhentning af oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, medfører således ikke, at a-kassen skal orientere medlemmet herom.

Til § 20

Besked til medlemmet i sager om underretninger fra kommunen til a-kassen

Kommunen og a-kassen skal underrette hinanden om nødvendige oplysninger om den ledige til brug for administrationen af reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Når en underretning fra kommunen til en a-kasse angår den lediges rådighed, skal den ledige også selv have information om underretningen og a-kassens svar herpå.

Formålet er at inddrage den ledige i egen sag og at sikre borgerens retssikkerhed.

Det er fastsat, at når kommunen sender en underretning om et medlems rådighed til a-kassen, jf. de nævnte bestemmelser i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen samtidig give medlemmet besked herom.

Regler herom fremgår af § 154 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I denne bestemmelse er fastlagt, at når a-kassen har afsluttet behandlingen af en underretning fra kommunen, jf. de nævnte bestemmelser i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal medlemmet have besked om resultatet.

Til §§ 23-25

Krav til a-kassens afgørelse

Til § 23, stk. 3

A-kassens beslutning om, at en ydelse skal udbetales med forbehold, jf. lovens § 65 a, stk. 5, har indflydelse på både den sanktion m.v., som et medlem skal have, hvis det viser sig, at udbetalingen af ydelsen er sket med urette, og på a-kassens ret til refusion for den fejludbetalte ydelse.

Det skal derfor fremgå af afgørelsen, fra hvilken dato ydelsen har været udbetalt med forbehold.

Med hensyn til reglerne om sanktion henvises til bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse og vedrørende reglerne om refusion henvises til bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.

Til § 24

A-kassen skal i forbindelse med den udbetaling, der foretages den sidste bankdag i måneden, sende medlemmet en udbetalingsspecifikation med klagevejledning.

I de tilfælde, hvor a-kassen har sendt medlemmet en meddelelse om en forventet efterregulering, som medlemmet ikke har reageret på, kan udbetalingsspecifikationen henvise til meddelelsen om den forventede efterregulering.

Hvis en efterregulering ikke kan foretages i den førstkommende udbetaling af ydelser, fordi der ikke udbetales ydelser, eller fordi udbetalingen af ydelser ikke kan dække efterreguleringen, skal a-kassen sende medlemmet en meddelelse med angivelse af det antal timer, medlemmet skulle have været efterreguleret for.

Meddelelsen skal oplyse om efterreguleringens størrelse, og at medlemmet skal tilbagebetale et beløb svarende til efterreguleringen, såfremt efterreguleringen ikke kan gennemføres inden for 3 måneder.

Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at efterregulere i udbetalingen af ydelser i de 3 måneder, der ligger efter den måned, hvor samkøringen har vist en forskel i antallet af timer, skal a-kassen opgøre et tilbagebetalingsbeløb og træffe afgørelse herom, jf. § 11, stk. 7, og § 12, i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

A-kassen skal opkræve beløbet efter reglerne i bekendtgørelsen om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.

Til §§ 23 og 25

Med hensyn til forslag til opbygning af en a-kasses afgørelse henvises til Bilag 1.

A-kassen kan i nogle tilfælde undlade at træffe en skriftlig afgørelse med begrundelse m.v.

a) medlemmet af egen drift retter henvendelse til a-kassen i anledning af fejludbetalingen,

b) der ikke skal foretages ændringer i eventuelle ''tro- og love oplysninger'', der ligger til grund for udbetalingen,

c) der ikke skal pålægges en sanktion, jf. lovens § 87, og

d) der i medlemmets sag foretages et notat om tilbagebetalingsbeløbets opståen og grundlaget for tilbagebetalingen, herunder spørgsmålet om a-kassens eventuelle ansvar.

Ovennævnte muligheder for, at a-kassen kan lade være med at træffe en afgørelse, omfatter ikke tilbagebetaling, der støtter sig på lovens § 86 stk. 2, hvor udbetalingen oprindeligt er sket med rette, men hvor efterfølgende forhold giver adgang til på objektivt grundlag at kræve tilbagebetaling.

I disse tilfælde skal der træffes afgørelse, der opfylder kravene i §§ 23 og 25.

1)

I sager, hvor der er udbetalt for meget i ydelser til et medlem, og hvor der ikke er tvivl om, at medlemmet har pligt til at betale tilbage, jf. lovens § 86 stk. 1, kan a-kassen undlade at træffe en skriftlig afgørelse, hvis

2)

En a-kasse kan endvidere undlade at træffe en skriftlig afgørelse i de tilfælde, hvor der er tale om en omkontering fra én ydelsesform til en anden, f.eks. fra dagpenge til feriedagpenge (og denne ændring ikke skyldes medlemmet).

Bilag 1

1.

Krav til a-kassens afgørelse

En afgørelse skal være skriftlig, dateret og underskrevet.

Afgørelsen skal stiles til det enkelte medlem eller dennes repræsentant og må kun vedrøre det pågældende medlems konkrete sag.

Det skal fremgå klart og tydeligt, at afgørelsen er fra a-kassen.

Hvis a-kassen og en faglig organisation anvender fælles brevpapir, skal brevpapiret/afgørelsen tydeligt angive a-kassens navn, adresse og telefonnummer.

Det skal tydeligt fremgå, hvis a-kassen og den faglige organisation har fælles adresse og telefonnummer.

2.

Afgørelse opbygget efter dialogprincippet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anbefaler at bygge en afgørelse op efter dialogprincippet.

Dette indebærer, at afgørelsens opbygning svarer til en række spørgsmål (fra medlemmet) med svar (fra a-kassen)

Spørgsmål

- Hvad drejer det sig om?

- Hvad er resultatet?

- Hvordan er a-kassen nået frem til resultatet?

- Kan jeg klage og hvordan?

- Hvilke oplysninger har a-kassen haft i sagen?

- Hvilke regler er anvendt for at nå den konkrete afgørelse?

- Hvor kan jeg henvende mig om konsekvenser og yderligere tvivlsspørgsmål?

- Er der andet, jeg bør vide?

Svarene på disse spørgsmål bør fremgå af afgørelsen i denne rækkefølge.

3.

Afgørelsens opbygning

Indledning i afgørelsen

Indledningen til en afgørelse bør kun bestå af nogle få linjer, hvor det kort nævnes, hvordan sagen er opstået sammen med en præsentation og præcisering af, hvad sagen drejer sig om.

Selve afgørelsen

Det gør det lettere at overskue og forstå resultatet af a-kassens overvejelser og sagsbehandling, hvis selve afgørelsen findes i et særligt afsnit uden begrundelse m.v.

Det anbefales at give afsnittet overskriften 'Afgørelse'.

Afsnittet skal kun indeholde en kort og præcis fastlæggelse af den retsstilling, som er eller skal være gældende i sagen.

Begrundelse

En afgørelse fra en a-kasse skal altid begrundes, fordi afgørelsen også tjener til at informere, vejlede, oplyse om og præcisere betingelserne for ydelser m.v. Begrundelsen skal hjælpe medlemmet med at forstå den retsstilling, som er eller skal være gældende i sagen.

Medlemmet skal ud fra begrundelsen være i stand til at vurdere, om medlemmet ønsker at acceptere afgørelsen eller ønsker at klage over afgørelsen.

Begrundelsen har også til formål at dokumentere, at sagen er tilstrækkeligt undersøgt.

Heri ligger, at a-kassen har taget udtrykkeligt stilling til alle relevante oplysninger i sagen, og at relevante retsregler har været inddraget i bedømmelsen.

Begrundelsen skal være klar, gennemskuelig og letforståelig, så der ikke er behov for at uddybe den senere.

Det sker ved

- kortfattet at redegøre for de fakta, der er tillagt betydning og dermed lagt til grund for afgørelsen.

- at de fakta, der er lagt til grund, kan genfindes i sagsfremstillingen.

- at oplyse, hvilke (eventuelt af medlemmet bestridte) forhold, der anses for godtgjort og dermed er lagt til grund.

- nøjagtigt at henvise til det retlige grundlag i form af regler i lov(e) og bekendtgørelse(r), selv om afgørelsen også har et særligt afsnit om regler.

Det skal angives hvilke paragraffer, der helt nøjagtigt er truffet afgørelse efter.

- at angive de hovedhensyn, der har været bestemmende, hvis afgørelsen beror på et skøn.

- at tage stilling til medlemmets forklaring, anbringender i klage og erklæringer i øvrigt, i det omfang, de er relevante for sagens afgørelse.

I tilbagebetalingssager skal a-kassen yderligere redegøre for

- hvorfor medlemmet er forpligtet til at betale ydelserne tilbage,

- om der er udbetalt ydelser med forbehold,

- om medlemmet kan bebrejdes noget i relation til f.eks. sin oplysningspligt,

- hvordan tilbagebetalingsbeløbet eventuelt forrentes og

- hvordan størrelsen af tilbagebetalingsbeløbet er beregnet.

I sanktionssager skal a-kassen yderligere redegøre for

- hvorfor medlemmet skal have en sanktion, herunder hvorfor medlemmets adfærd betragtes som henholdsvis svigagtig eller uagtsom,

- hvordan sanktionens størrelse er beregnet og

- sanktionens varighed.

Klagevejledning

A-kassens afgørelse skal indeholde en klagevejledning, som tydeligt oplyser, at medlemmet kan klage til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden for 4 uger efter, at medlemmet har modtaget afgørelsen.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om klage over a-kassernes afgørelser.

Klagevejledningen skal også orientere medlemmet om de praktiske forhold i forbindelse med en klage, herunder at medlemmet skal sende sin klage til a-kassen, og hvordan klagen skal sendes.

Klagevejledningen skal også oplyse medlemmet om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan ændre a-kassens afgørelse såvel til gunst som til ugunst for medlemmet.

Anden vejledning m.v.

I et afsnit om anden vejledning kan a-kassen give en række oplysninger, der er relevante for medlemmet f.eks.

- om opfordring til at kontakte a-kassen, hvis der er spørgsmål,

- om genoptagelse som medlem efter slettelse,

- om tilbagebetaling af et fejludbetalt beløb,

- om at medlemmet ved tilbagebetaling kan omlægge skatten for året og nedbringe gælden til a-kassen ved at give a-kassen transport i den overskydende skat,

- om medlemmets muligheder for at handle efter afgørelsen udover at klage,

- om vejledning om betingelser for at medlemmet kan opnå en bestemt retsstilling.