Startvejledning til lov nr. 1750 af 29. december 2025

Startvejledning til lov nr. 1750 af 29. december 2025

Indholdsfortegnelse

1.

Vejledningens struktur og introduktion

1.1.

Generelle bemærkninger om igangværende kontaktforløb, tilbud mv.

Afsnit I

Mere fleksible kontaktforløb, herunder for sygemeldte og mere fleksible tilbud

2.

Mere fleksible kontaktforløb

2.1.

Jobsamtaler for dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere

2.2.

Jobsamtaler for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb

2.3.

Retten til jobsamtaler ved behov

2.4.

Tidspunktet for første jobsamtale

2.5.

Sygemeldte fra beskæftigelse ud af beskæftigelsesindsatsen

2.5.1.

Kontakt til sygemeldte uden et opfølgningsforløb

2.5.2.

Borger og arbejdsgivers oplysninger via digitale platforme

2.6.

Mere fleksible opfølgningsforløb

3.

Mere fleksible tilbud

3.1.

Tilbud til personer tæt på arbejdsmarkedet

3.2.

Tilbud til personer længere fra arbejdsmarkedet

3.3.

Krav til tilbud

Afsnit II

Ophævelse af ordninger og ydelser

4.

Ophævelse af ressourceforløbsordningen

4.1.

Udfasning af ressourceforløbsordningen

5.

Ophævelse af revalideringsordningen

6.

Ophævelse af reglerne om særlig støtte

7.

Retstilstanden for sager om ressourceforløb, revalidering og særlig støtte, der bliver påklaget til Ankestyrelsen

8.

Ophævelse af ret til mentor ved overgang til uddannelse

9.

Ophævelse af reglerne om obligatorisk læse-, skrive- og regnetest

9.1.

Afskaffelse af obligatorisk test for unge uden uddannelse

9.2.

Ret til test for alle kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere

10.

Ophævelse af puljen til uddannelsesløft

10.1.

Forløb, der er bevilliget inden for puljen til uddannelsesløft før den 1. februar 2026

11.

Ophævelse af reglerne om jobrotation

Afsnit III

Organisering af beskæftigelsesindsatsen og ophævelse af regler om skærpet tilsyn

12.

Ophævelse af kravet om jobcentre og kommunal frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen

12.1.

En indgang til virksomhederne

12.2.

Midlertidig kommunalpolitisk forankring af beskæftigelsesindsatsen

12.2.1.

Kommuner med udvalgsstyre

12.2.2.

Kommuner med magistratstyre

12.2.3.

Kommuner med udvalgsløst styre

13.

Fri organisering af den tværfaglige indsats og ophævelse af krav om rehabiliteringsteams

13.1.

Ændringer i reglerne om sygedagpenge

14.

Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

15.

Ophævelse af reglerne om skærpet tilsyn

16.

Ophævelse af reglerne om statslige puljer og forenkling af den statslige rolle

Afsnit IV

Digitale værktøjer, herunder hjemmel til kunstig intelligens

17.

Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger

18.

Hjælp til virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data

18.1.

Datagrundlag til virksomheder

18.2.

Datagrundlag til kommuner og a-kasser

18.3.

Regulering og justering af datadeling

18.4.

Dataansvar og datasikkerhed

19.

Fastsættelse af regler om anvendelse af kunstig intelligens

19.1.

STAR

19.2.

Kommunerne

1.

Vejledningens struktur og introduktion

Folketinget har den 19. december 2025 vedtaget lovforslag L 66, Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre, frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.).

Den vedtagne lov nr. 1750 af 29. december 2025 kan ses på Retsinformation via dette link: Link til lov nr. 1750 af 29. december 2025.

Loven træder i kraft den 1. februar 2026 og 1. juli 2026.

Loven udmønter dele af Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler fra april 2025.

De elementer af loven, som træder i kraft den 1. februar 2026, er

De elementer af loven, som træder i kraft den 1. juli 2026, er

Elementerne i loven betyder ændringer af bl.a.: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (LOB), lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), lov om aktiv socialpolitik (LAS), lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (a-loven), lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., (kompensationsloven), lov om social pension (LSP), integrationsloven (INL).

Derudover er der ændringer i en række andre love, som primært er konsekvensændringer.

Enkelte af elementerne er tillige udmøntet i bekendtgørelser, bl.a.: Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB), bekendtgørelse om puljen til uddannelsesløft og bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (BOB).

I det følgende beskrives lovens enkelte dele yderligere.

Øvrige dele af Aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen træder i kraft med andre love, herunder blandt andet en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats og et ændringslovforslag om sanktioner og sygedagpenge, som forventes at træde i kraft før den 1. januar 2027.

Det er først med disse love, at initiativer fra den politiske aftale om blandt andet fem nye målgrupper, afskaffelse af jobafklaringsforløb og en række initiativer vedr.

sanktionssystemet mv. træder i kraft.

Vejledningen er bygget op omkring følgende afsnit

I de enkelte afsnit henvises der til de relevante bestemmelser i lov nr. 1750 af 29. december 2025 (L 1750), og bestemmelser i de enkelte love og bekendtgørelser.

Der gøres opmærksom på, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forkortes til STAR i vejledningen.

1.1.

Generelle bemærkninger om igangværende kontaktforløb, tilbud mv.

I forhold til lovens del om mere fleksible kontaktforløb bemærkes, at personer, som er påbegyndt et kontaktforløb forud for den 1. juli 2026, fortsætter i kontaktforløbet.

Jobsamtaler holdt forud for den 1. juli 2026 indgår dermed i kravene til kontaktforløbet hos henholdsvis a-kassen og kommunen efter den 1. juli 2026.

Ligeledes kan tilbud, som personen har deltaget i før den 1. juli 2026, og som kunne være et ret- og pligttilbud efter disse regler, indgå i kravene om ret- og pligttilbud efter den 1. juli 2026.

I forhold til lovens del om ordninger, der ophæves, bemærkes det, at personer, som forud for henholdsvis den 1. februar 2026 og 1. juli 2026 har fået bevilget et forløb efter de hidtil gældende regler i LAB, vil kunne færdiggøre forløbet i overensstemmelse med bevillingen efter de hidtil gældende regler, men forløbet vil ikke kunne forlænges eller ændres efter de hidtil gældende regler.

Det gælder bl.a. bevilgede forløb i form af tilbud under puljen til uddannelsesløft, jobrotation og mentorstøtte.

Det betyder f.eks., at personer, som har fået bevilget et tilbud under puljen til uddannelsesløft, kan fortsætte forløbet indtil udløb af bevillingen.

Der henvises dog til de særlige overgangsordninger under de enkelte afsnit i startvejledningen.

Afsnit I

Mere fleksible kontaktforløb, herunder for sygemeldte og mere fleksible tilbud

2.

Mere fleksible kontaktforløb

Reglerne om mere fleksible kontaktforløb træder i kraft den 1. juli 2026.

Det bemærkes, at STAR i den forbindelse også vil opdatere den nuværende vejledning om kontaktforløbet for dagpengemodtagere.

Med loven målrettes samtaler til de personer, som har mest gavn af det.

Derudover fjernes en række forskelle mellem reglerne for forskellige grupper af ledige.

Formålet med dette er at reducere lovkravene til antallet af jobsamtaler i de første 6 måneder for at give kommuner og a-kasser bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af den enkelte persons forløb.

Kommunen og a-kassen vil dermed i højere grad kunne give jobsamtaler til personer, når de pågældende har behov for jobsamtalerne.

Ved at reducere lovkravene til antallet af jobsamtaler vil sagsbehandleren i højere grad kunne tilrettelægge et meningsfuldt forløb i dialog med personen.

2.1.

Jobsamtaler for dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere

Med loven skal a-kassen holde mindst to individuelle jobsamtaler med dagpengemodtagere i de første 3 måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet.

A-kassen kan undtage op til 25 pct. af personerne fra jobsamtalerne.

A-kassen kan dermed ud fra en konkret vurdering undtage personer, som a-kassen vurderer selv kan komme i job, fra det fulde antal jobsamtaler.

A-kassen skal dog holde den første jobsamtale med alle personerne ved personligt fremmøde (fysisk fremmøde).

Kravet om en første jobsamtale med alle personerne vil bidrage til, at sagsbehandlere i a-kassen har et godt grundlag for at vurdere det fremadrettede behov for jobsamtaler og indsats.

Med loven skal kommunen holde mindst to jobsamtaler efter de første 3 måneder og senest efter 6 måneder med dagpengemodtagere, bortset fra dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg.

Dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg omfatter dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Målgruppen visiteres fortsat til et kontaktforløb i kommunen.

Der ændres ikke på reglerne for første jobsamtale i kommunen efter personens overgang og jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats senest efter 16 måneders ledighed.

Dagpengemodtagerne vælger fortsat, om a-kassen skal deltage i den første individuelle jobsamtale med kommunen efter de første 3 måneders ledighed.

Formålet med dette er at understøtte, at personen får en god overgang fra a-kassen og kommunen.

Endvidere deltager a-kassen fortsat i jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats, senest når personen har været ledig i 16 måneder, medmindre personen ønsker, at a-kassen ikke deltager.

Endvidere skal kommunen holde mindst fire jobsamtaler i de første 6 måneder med dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere.

Kommunen kan undtage op til 25 pct. af personerne fra jobsamtalerne.

Kommunen kan dermed ud fra en konkret vurdering undtage personer, som kommunen vurderer selv kan komme i job, fra det fulde antal jobsamtaler.

Kommunen skal dog holde den første jobsamtale med alle dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere ved personligt fremmøde (fysisk fremmøde).

Kravet om en første jobsamtale med alle personerne vil bidrage til, at sagsbehandlere i kommunen har et godt grundlag for at vurdere det fremadrettede behov for jobsamtaler og indsats.

For dagpengemodtagere, som a-kassen varetager kontaktforløbet for i de første 3 måneder, kan a-kassen dermed undtage personen fra én jobsamtale i de første 3 måneder, mens kommunen vil kunne undtage personen fra to jobsamtaler efter de første 3 måneder og senest efter 6 måneder, da det alene er den første jobsamtale, der skal holdes med alle dagpengemodtagerne.

Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem, hvem a-kassen og kommunen undtager fra jobsamtalerne.

Det kan derfor også være forskelligt, hvilke personer der indgår i opgørelsen af de 25 pct. hos henholdsvis a-kassen og kommunen.

For dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere kan kommunen undtage personen fra tre jobsamtaler i de første 6 måneder, da den første samtale skal holdes med alle personerne.

Reglerne om mere fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere fremgår af § 31 i LAB med de ændringer, der følger af § 1, nr. 29-31, i L 1750.

2.2.

Jobsamtaler for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb

Med loven skal kommunen holde mindst én individuel jobsamtale med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb inden for de første 6 måneder.

Den første jobsamtale for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal holdes senest 2 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

For personer i jobafklaringsforløb vil det være op til kommunen at vurdere, hvornår første jobsamtale skal afholdes, så længe det er inden for de første 6 måneder.

Reglerne om mere fleksible kontaktforløb for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb fremgår af § 31 i LAB med de ændringer, der følger af § 1, nr. 31, i L 1750.

2.3.

Retten til jobsamtaler ved behov

Dagpengemodtagere har ret til jobsamtaler med a-kassen i de første 3 måneder.

Det omfatter ikke dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg.

Efter de første 3 måneder har personen ret til jobsamtaler med kommunen.

Dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ledighedsydelsesmodtagere, førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år, som er omfattet af loven, har ret til jobsamtaler med kommunen i hele forløbet.

Det indebærer, at personen har ret til jobsamtaler i hele forløbet, når personen har behov for det og anmoder herom.

Det skal ses i sammenhæng med, at lovkravene til antallet af jobsamtaler med personen i de første 6 måneder reduceres.

Med loven ændres den gældende regel for førtidspensionister om, at personen har ret til tre jobsamtaler med jobcenteret.

Med ændringen har personen ret til jobsamtaler med kommunen i hele forløbet, når personen har behov for det og anmoder herom, og der vil ikke længere være krav om, at det alene omfatter tre jobsamtaler.

Dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere vil også fortsat have ret til jobsamtaler, uanset at henholdsvis a-kassen og kommunen undtager personen fra det fulde antal jobsamtaler.

Reglerne om ret til jobsamtaler fremgår af § 32 a i LAB, der følger af § 1, nr. 25, 34 og 35, i L 1750.

2.4.

Tidspunktet for første jobsamtale

Med loven skal kommunen holde den første jobsamtale med kontanthjælpsmodtagere senest 2 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

For ledighedsydelsesmodtagere skal kommunen holde den første jobsamtale med personen senest 2 uger efter personens overgang til ledighedsydelse.

Det betyder, at fristen for den første jobsamtale med kontanthjælpsmodtagere rykkes fra 1 uge til 2 uger, mens der fastsættes en frist på 2 uger for den første jobsamtale med ledighedsydelsesmodtagere.

Det vil gælde for både job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Som noget nyt skal kommunen med loven også indkalde ledighedsydelsesmodtagere til første jobsamtale.

For dagpengemodtagere, som a-kassen varetager kontaktforløbet for, ændres der ikke på, at den første jobsamtale skal holdes inden for 2 uger fra personens tilmelding som jobsøgende.

Formålet med forslaget er at forenkle reglerne om tidspunktet for den første jobsamtale.

Med loven er der ikke en frist for, hvornår jobsamtalen skal holdes inden for de første 6 måneder for personer i jobafklaringsforløb.

Reglerne om den første jobsamtale fremgår af § 31, stk. 6 og 7, samt § 34, stk. 2, i LAB med de ændringer, der følger af § 1, nr. 27, 32, 33 og 36, i L 1750.

2.5.

Sygemeldte fra beskæftigelse ud af beskæftigelsesindsatsen

Fra 1. juli 2026 skal kommunen ikke følge op med henblik på at understøtte fastholdelse for sygemeldte i et ansættelsesforhold, der forventes at blive raskmeldt senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiver ønsker det.

Det betyder, at kommunen i disse sager ikke skal holde opfølgningssamtaler med henblik på at tilrettelægge et opfølgningsforløb og iværksætte indsats for at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet inden for det første halve år.

Kommunen kan efter en konkret vurdering beslutte, at den sygemeldte skal deltage i opfølgning, uanset at sygemeldte forventes at blive raskmeldt senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag.

Det betyder, at kommunen kan beslutte at afholde opfølgningssamtaler, iværksætte indsatser m.v., hvis de vurderer, at der er behov for opfølgning for at understøtte, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdet.

Det kan eksempelvis være tilfældet i sager, hvor sygemeldingen har en karakter, der kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der er tale om et afgrænset forløb.

Både arbejdsgiver og sygemeldte har mulighed for løbende at meddele kommunen, at de ønsker opfølgningen afsluttet, hvis de undervejs i sygdomsforløbet vurderer, at sygefraværet forventes afsluttet inden for 26 uger, og at der ikke længere er behov for opfølgning.

Det er i disse sager op til kommunen at beslutte, om opfølgningen skal ophøre.

For sygemeldte, der ikke bliver raskmeldte eller bliver ledige inden for de 26 uger regnet fra første fraværsdag, aftales opfølgningen mellem den sygemeldte og kommunen.

Reglerne følger af § 13 f i sygedagpengeloven med de ændringer, der følger af § 3, nr. 17, i L 1750.

2.5.1.

Kontakt til sygemeldte uden et opfølgningsforløb

Kommunen skal fortsat vurdere den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, da det er en betingelse for at modtage sygedagpenge.

Kommunen kan derfor tage kontakt til den sygemeldte i forbindelse med kommunens løbende vurdering af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed samt revurdering af den sygemeldtes ret til sygedagpenge, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt.

2.5.2.

Borger og arbejdsgivers oplysninger via digitale platforme

Den sygemeldte skal angive forventet varighed af sygefraværet og ønske om opfølgning via oplysningsskemaet i Mit Sygefravær.

Fra 1. juli 2026 idriftsættes et nyt dynamisk oplysningsskema i Mit Sygefravær.

I det nye oplysningsskema angiver sygemeldte i et ansættelsesforhold bl.a., om de forventer at være raskmeldt inden for 26 uger, om de ønsker hjælp til fastholdelse fra kommunen samt kontaktoplysninger på deres nærmeste leder.

Det er op til kommunen at sikre, at arbejdsgiver får mulighed for at tilkendegive ønske om opfølgning i forbindelse med sygemeldingen samt løbende under sygefraværet.

Det kan f.eks. være pr. telefon eller via sikker post.

Reglerne om arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen er forenklet, så arbejdsgiver ikke længere skal afgive oplysninger om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.

Det betyder, at spørgsmålene om lønmodtagerens mulighed for at arbejde udgår fra anmeldelsesblanketten i Nemrefusion og oplysningsskemaet.

Arbejdsgiveren kan stadig anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.

Arbejdsgiverne kan i forbindelse hermed vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.

2.6.

Mere fleksible opfølgningsforløb

For øvrige sygemeldte skal kommunen holde mindst en opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag.

Det gælder f.eks. for sygemeldte fra ledighed eller selvstændig virksomhed.

Kommunen skal herefter afholde opfølgningssamtaler, når kommunen vurderer, at sygemeldte har behov for opfølgningssamtalerne.

Muligheden for, at kommunen kan afholde den første opfølgningssamtale telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde med sygemeldte, er udvidet til også at omfatte sygemeldte, der kommer fra ledighed eller er selvstændige.

Kommunen kan derfor beslutte at afholde den første opfølgningssamtale telefonisk eller med personligt digitalt fremmøde med alle sygedagpengemodtagere.

Den første opfølgningssamtale skal dog ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, hvis den sygemeldte ønsker det.

Efter den første opfølgningssamtale kan den sygemeldte som i dag vælge, om opfølgningssamtalen skal foregå ved personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde.

Den sygemeldte har stadig ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

Den sygemeldte og den sygemeldtes arbejdsgiver har fortsat mulighed for at anmode om tidlig opfølgning.

Fra 1. juli 2026 er visitationskategorierne 1 og 2 ophævet.

Sygedagpengemodtagere skal derfor ikke visiteres til en kategori og have en indsats udelukkende på baggrund af en forventning om sygdommens varighed.

Det er i højere grad op til kommunen at vurdere, hvilke sygemeldte, der har behov for indsats.

Reglerne følger af § 13 b i sygedagpengeloven med de ændringer, der følger af § 3, nr. 8-13, i L 1750.

3.

Mere fleksible tilbud

Reglerne om mere fleksible tilbud træder i kraft 1. juli 2026.

Reglerne medfører, at der fremover alene vil være krav om tilbud til personer tæt på arbejdsmarkedet.

Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kontanthjælpssystemet omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere.

Dermed afskaffes de nuværende regler om krav til gentagen aktivering.

Kommunerne vil dermed få større frihed til at tilrettelægge indsatsen med fokus på den enkeltes behov.

Kommunerne vil i højere grad få mulighed for konkret at vurdere, hvilken intensitet i indsatsen, som beskæftigelsesfagligt giver bedst mening, og hvilke personer, der skal have tilbud.

Loven ændrer ikke på, at kommunen som led i kontaktforløbet fortsat løbende skal vurdere, om en person har behov for tilbud for at komme i job eller tættere på arbejdsmarkedet.

Dette vil også gælde for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Af regelforenklingshensyn vil reglen om kommunernes forpligtelse til løbende at vurdere og give tilbud fremover alene fremgå af reglerne for kontaktforløbet.

Loven ændrer heller ikke på, at alle dagpengemodtagere og alle kontanthjælpsmodtagere – både jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate – fortsat vil have pligt til at deltage i tilbud i hele deres ledighedsperiode.

Ligeledes fastholdes de gældende regler om, hvornår en person er fritaget for pligten til at deltage i tilbud med enkelte mindre tilretninger.

Endelig ændrer loven ikke på, at personer, der er omfattet af arbejdspligt, fortsat skal deltage i en kontinuerlig indsats på op til 37 timer om ugen.

3.1.

Tilbud til personer tæt på arbejdsmarkedet

Med loven harmoniseres og sammenskrives kravene om ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, så der fremover stilles krav om minimum ét aktiveringstilbud inden for de første seks måneder.

Med loven har dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere senest efter 6 måneder ret og pligt til tilbud efter lovens kapitel 11-14 (virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering).

Det er kommunen, der konkret vurderer, hvilket tilbud den enkelte person skal have.

Kommunen kan dog undtage op til 25 pct. af personerne for tilbud.

Kommunen vil dermed ud fra en konkret vurdering kunne undtage personer, som kommunen vurderer selv kan komme i job, for tilbud.

Muligheden for at undtage op til 25 pct. af personerne vil give kommunen bedre mulighed for at benytte faglige og individuelle skøn til at prioritere tilbud til de personer, som kommunen vurderer vil have mest gavn af indsatsen.

Den enkelte person vil fortsat kunne henvende sig til kommunen om muligheden for at få bevilget et tilbud, herunder mulighed for et bestemt tilbud.

Reglerne vil ikke gælde for kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligt.

Disse personer skal fortsat deltage i en kontinuerlig indsats på op til 37 timer om ugen.

Reglerne om ret og pligt til tilbud for personer tæt på arbejdsmarkedet fremgår af kapitel 15 i LAB med de ændringer, der følger af § 1, nr. 89-96, i L 1750.

Reglerne om arbejdspligt fremgår af kapitel 16 a i LAB.

3.2.

Tilbud til personer længere fra arbejdsmarkedet

Med loven fastsættes alene krav til kommunerne om at give tilbud til personer tæt på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at kravene om kontinuerlige tilbud til kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, og kravene om tilbud til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ophæves.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil kommunen skulle give tilbud i det omfang, som personen har behov for det.

Formålet er at reducere lovkravene til kommunernes pligt til at give tilbud i de første 6 måneder til personer længere fra arbejdsmarkedet for at give kommunerne bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af indsatsen i dialog med den enkelte.

Loven vil indebære, at kommunerne får bedre mulighed for at benytte faglige og individuelle skøn til at prioritere ressourcer på tilbud til de personer, de vurderer vil have mest gavn af indsatsen.

Den enkelte kontanthjælpsmodtager vil fortsat kunne henvende sig til kommunen om muligheden for at få bevilget et tilbud, herunder mulighed for et bestemt tilbud.

Reglerne vil fortsat ikke gælde for kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligt.

Disse personer skal ligesom i dag deltage i en kontinuerlig indsats på op til 37 timer om ugen.

Reglerne om ophævelse af krav om tilbud til personer længere fra arbejdsmarkedet og ophævelse af krav om kontinuerlige tilbud til unge fremgår af § 1, nr. 90, 93 og 96, i L 1750.

Reglerne om arbejdspligt fremgår af kapitel 16 a i LAB.

3.3.

Krav til tilbud

Det vil fortsat være tilbud efter kapitel 11-14, dvs. tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering, som kommunerne skal give, og som kan indgå i kommunernes opfyldelse af kravet om tilbud til: Dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere inden for de første 6 måneders ledighed.

De enkelte tilbud skal opfylde betingelserne i kapitlerne 11-14, f.eks. betingelsen om, at tilbud om nytteindsats alene kan gives til dagpengemodtagere som rådighedsafprøvende tilbud.

Tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus kan fortsat ikke indgå i kommunernes opfyldelse af kravet om tilbud til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Derimod kan tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus fortsat indgå i kravet om tilbud for uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere.

Tilbud om en realkompetencevurdering, som personen har ret til, kan fortsat ikke indgå i kravet om tilbud.

Med loven kan tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering fremover indgå i kommunernes opfyldelse af kravet om tilbud for både dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere.

Et tilbud skal have en sammenhængende varighed på 2 uger for, at det kan indgå i kommunernes opfyldelse af kravet om tilbud til dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere.

Det vil sige, at tilbuddet skal berøre 2 kalenderuger ligesom i dag, hvor der skal være timer i tilbuddet i en uge og timer i tilbuddet i den efterfølgende uge.

Tilbuddet skal påbegyndes af personen senest efter 6 måneders ledighed, bortset fra tilfælde, hvor personen

Kommunen skal i perioden med fritagelse vurdere, om og i givet fald hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud.

Reglerne om kravene til tilbud fremgår af § 102 i LAB med de ændringer, der følger af § 1, nr. 94 og 95, i L 1750.

Afsnit II

Ophævelse af ordninger og ydelser

4.

Ophævelse af ressourceforløbsordningen

Kapitel 19 om ressourceforløb i LAB og kapitel 6 a om ressourceforløbsydelse i LAS ophæves.

Det betyder, at fra og med den 1. februar 2026 kan der ikke længere bevilliges et nyt ressourceforløb.

Det vil fortsat være op til den enkelte kommune at tilrettelægge indsatsen for en person, som tidligere ville have været i målgruppen for ressourceforløb på grundlag af en vurdering af den pågældendes behov og forudsætninger.

Hvis kommunen f.eks. vurderer, at en kontanthjælpsmodtager, der har komplekse problemer ud over ledighed, har behov for en tværfaglig indsats, er det således op til kommunen at vurdere, hvordan det bedst sikres, at personen får den rette indsats.

Kommunen kan fortsat tilrettelægge en tværfaglig indsats med beskæftigelsesrettede tilbud og eksempelvis tilbud efter social- og sundhedslovgivningen, der bedst understøtter personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen.

Ophævelsen af ressourceforløbsordningen ændrer ikke på kriterierne for tilkendelse af førtidspension.

Det vil dog ikke længere være en betingelse, at det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb.

Det vil således fortsat være en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende.

Kommunen skal derfor sikre, at der foreligger en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde samt en sundhedsfaglig vurdering fra sundhedskoordinatoren, inden der træffes afgørelse om førtidspension.

Reglerne om ressourceforløbsydelse bortfalder som følge af, at ressourceforløbsordningen ophæves, idet forløbet og ydelsen hører sammen.

Modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge m.v., der tidligere ville kunne visiteres til ressourceforløb, skal i stedet have en indsats på den ydelse, som de allerede modtager.

Der kan være personer fra den tidligere målgruppe for ressourceforløbsydelse, der ikke vil opfylde betingelserne for at modtage kontanthjælp.

Det vil f.eks. være, når personens eller en ægtefælles indtægter eller formue overstiger indtægt- og formuegrænserne for kontanthjælp.

I modsætning til kontanthjælp var ressourceforløbsydelse under ressourceforløb ikke afhængig af egen formue og en eventuel ægtefælles indkomst og formue.

Personer, der tidligere var i målgruppen for ressourceforløb, men ikke modtager kontanthjælp, kan få indsats efter LAB som selvforsørgende.

Reglerne følger af § 1, nr. 104 (fremsat som § 1, nr. 95 i lovforslag nr. L 66) og § 4, nr. 23, (fremsat som § 4, nr. 21 i lovforslag nr. L 66) i L 1750.

4.1.

Udfasning af ressourceforløbsordningen

Fra den 1. februar 2026 er der ikke længere adgang til ordningen om ressourceforløb.

Ophævelsen af ordningen vil ikke have betydning for personer, som har fået bevilliget et ressourceforløb senest den 31. januar 2026.

Disse personer har ret til at påbegynde og fortsætte et ressourceforløb, indtil forløbet afsluttes efter de hidtil gældende regler.

For disse personer finder de hidtil gældende regler om ressourceforløb i kapitel 19 i LAB og ressourceforløbsydelse i kapitel 6 a i LAS anvendelse.

Personerne er ligeledes omfattet af de øvrige bestemmelser i de hidtil gældende regler, der omhandler personer omfattet af kapitel 19 i LAB og kapitel 6 a i LAS.

Har en person f.eks. fået bevilliget et ressourceforløb den 20. januar 2026, kan kommunen iværksætte ressourceforløbet for den pågældende f.eks. med start den 6. februar 2026.

Personen vil være omfattet af de hidtil gældende regler om ressourceforløbsydelse, så længe ressourceforløbet varer, eller indtil den pågældende person f.eks. mister retten til ressourceforløb, fordi personen er udeblevet fra tilbud m.v. gentagne gange.

Hvis ressourceforløbet med ressourceforløbsydelse ophører, har kommunen ikke mulighed for at iværksætte et nyt ressourceforløb med ressourceforløbsydelse for den pågældende.

Kommunen skal sikre, at personer, der allerede er bevilliget et ressourceforløb på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har mulighed for at gennemføre forløbet efter de hidtidige regler i kapitel 19 i LAB og kapitel 6 a i LAS, forudsat betingelserne herfor er opfyldt.

Dog vil de hidtil gældende regler i § 113, stk. 2, i LAB om indsatsgaranti, hvor en persons sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, når en person ikke er påbegyndt et tilbud efter 6 måneder, alene finde anvendelse frem til den 1. juli 2026, hvor reglerne om rehabiliteringsteams ophæves.

Om retten til fortsat at modtage særlig støtte efter § 87 i LAS til og med den 30. juni 2029 henvises til afsnit 6 nedenfor.

Reglerne følger af § 1, nr. 104 (fremsat som § 1, nr. 95 i lovforslag nr. L 66), § 4, nr. 23 (fremsat som § 4, nr. 21 i lovforslag nr. L 66) og § 21, stk. 4 og 8, i L 1750.

5.

Ophævelse af revalideringsordningen

Kapitel 21 om revalidering i LAB og kapitel 6 c om revalideringsydelse i LAS ophæves.

Det betyder, at fra og med den 1. februar 2026 kan der længere ikke bevilliges revalidering.

Forrevalidering er en del af revalidering.

Når revalideringsordningen ophæves, skal længerevarende opkvalificering ske gennem en individuel tilrettelagt indsats i beskæftigelsessystemet eller i det ordinære uddannelsessystem.

Ophævelsen af ordningen har ikke betydning for personer, som har fået bevilliget revalidering, herunder forrevalidering, senest den 31. januar 2026.

Disse personer har ret til at påbegynde og fortsætte i revalidering, indtil forløbet afsluttes efter de hidtil gældende regler.

For disse personer finder de hidtil gældende regler om revalidering i kapitel 21 i LAB og revalideringsydelse i kapitel 6 c i LAS anvendelse.

Personerne er ligeledes omfattet af de øvrige bestemmelser i de hidtil gældende regler, der omhandler personer omfattet af kapitel 21 i LAB og kapitel 6 c i LAS.

Hvis en person f.eks. er påbegyndt forrevalidering i november 2025, kan personen starte i den egentlige revalidering f.eks. i april 2026.

Personen vil være omfattet af de hidtil gældende regler om revalidering og revalideringsydelse, så længe personen er i gang med revalideringsforløbet.

Når personens revalideringsforløb ophører, vil kommunen ikke have mulighed for at iværksætte en ny revalidering for den pågældende.

Kommunen skal således sikre, at personer, der allerede er bevilliget revalidering inden den 1. februar 2026, har mulighed for at gennemføre forløbet efter de hidtidige regler i kapitel 21 i LAB og kapitel 6 c i LAS, forudsat betingelserne herfor er opfyldt.

Om retten til fortsat at modtage særlig støtte efter § 87 i LAS til og med den 30. juni 2029 henvises til afsnit 6 nedenfor.

Reglerne følger af § 1, nr. 108 (fremsat som § 1, nr. 99 i lovforslag nr. L 66), § 4, nr. 24 (fremsat som § 4, nr. 22 i lovforslag nr. L 66), og § 21, stk. 5 og 9, i L 1750.

6.

Ophævelse af reglerne om særlig støtte

Reglerne om særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde ophæves med virkning fra den 1. juli 2026.

Personer, der er berettiget til særlig støtte den 30. juni 2026, kan fortsat modtage støtten i en udfasningsperiode på tre år.

For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 87 i LAS anvendelse.

Det er således alene personer, der allerede var berettiget til at modtage særlig støtte forud for denne dato, som kan fortsætte med at modtage særlig støtte i den treårige udfasningsperiode.

De personer, der kan modtage særlig støtte fra og med den 1. juli 2026, vil være modtagere af sygedagpenge, dagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalideringsydelse, samt modtagere af ledighedsydelse.

Endvidere kan personer, der opfylder betingelserne for at modtage særlig støtte, men som ikke modtager en af de nævnte ydelser, fortsat modtage særlig støtte særskilt.

Hvis personen i løbet af den treårige udfasningsperiode ophører i revalidering, ressourceforløb eller ophører med at modtage den ydelse, som personen modtog den 30. juni 2026, vil den særlige støtte bortfalde samtidigt med ophøret af revalideringen eller ressourceforløbet eller ophøret af at modtage f.eks. ledighedsydelse eller dagpenge m.v.

Hvis personen efterfølgende igen begynder at modtage den ydelse, som personen var berettiget til at modtage den 30. juni 2026 i den treårige periode, vil personen ikke igen blive berettiget til at modtage særlig støtte.

Personen vil således ikke efter et ophør af revalidering eller ressourceforløb eller ophør af den ydelse, som personen var berettiget til at modtage den 30. juni 2026, igen kunne blive berettiget til at modtage særlig støtte.

Ophævelse af ordningerne om ressourceforløb og revalidering indebærer, at mange af de personer, der i dag modtager særlig støtte, fremover bliver kontanthjælpsmodtagere, og de opfylder dermed ikke længere betingelserne for at modtage særlig støtte.

Fra og med den 1. juli 2026 kan nye personer ikke få særlig støtte.

Reglerne om særlig støtte ophæves fra og med den 30. juni 2029.

Reglerne følger af § 4, nr. 31 (fremsat som § 4, nr. 29 i lovforslag nr. L 66), § 20, stk. 2 og § 21, stk. 10 og 11, i L 1750.

7.

Retstilstanden for sager om ressourceforløb, revalidering og særlig støtte, der bliver påklaget til Ankestyrelsen

Personer, der har fået bevilget ressourceforløb, revalidering og særlig støtte, kan efter afskaffelsen af ordningerne fortsætte eller påbegynde ressourceforløb og revalidering med den tilhørende ydelse og særlig støtte efter hidtil gældende regler.

Det bemærkes, at reglerne om ressourceforløb og revalidering ophæves fra og med den 1. februar 2026, og at reglerne om særlig støtte ophæves fra og med den 1. juli 2026, jf. afsnit 4-6 ovenfor.

Hvis en person klager over kommunens afgørelse om afslag på ressourceforløb, revalidering og særlig støtte, som er truffet, inden ophævelsen af reglerne træder i kraft, og Ankestyrelsen træffer afgørelse om stadfæstelse efter ophævelsen af reglerne træder i kraft, vil personen ikke være berettiget til et ressourceforløb med ressourceforløbsydelse, revalidering med revalideringsydelse og særlig støtte, da Ankestyrelsen er enig med kommunens afgørelse.

Hvis en person klager over kommunens afgørelse, som er truffet, inden ophævelsen af reglerne træder i kraft, og Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse efter ophævelsen af reglerne træder i kraft, vil det efter den gældende forvaltningsretlige praksis være således, at det er reglerne på tidspunktet for kommunens afgørelse, der skal anvendes.

Hvis en person klager over kommunens afgørelse, som er truffet, inden ophævelsen af reglerne træder i kraft, og Ankestyrelsen hjemviser kommunens afgørelse efter ophævelsen af reglerne træder i kraft, vil det forvaltningsretlige udgangspunkt være, at kommunens oprindelige afgørelse bliver ophævet, og at personen skal stilles som om, afgørelsen ikke var truffet.

Det betyder, at afgørelsen skal træffes på baggrund af de regler, som gælder på tidspunktet for kommunens nye afgørelse.

8.

Ophævelse af ret til mentor ved overgang til uddannelse

Retten til mentor i forbindelse med overgangen til uddannelse for uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse ophæves fra 1. juli 2026.

Kommunen skal derfor ikke længere tildele mentorstøtte som en rettighed for denne målgruppe ved påbegyndelse af uddannelse.

Kommunen skal i stedet tilrettelægge indsatsen ud fra et konkret og fagligt skøn, så den indsats, der vurderes bedst for den enkelte unge, kan iværksættes.

Kommunen skal fortsat kunne give mentorstøtte efter de almindelige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når kommunen vurderer, at mentorstøtte er relevant som led i indsatsen.

Personen kan derfor fortsat modtage mentorstøtte, men ikke som en særskilt ret knyttet til uddannelsesstart.

Reglerne om ophævelse af ret til mentor ved overgang til uddannelse fremgår § 1, nr. 111, i L 1750.

9.

Ophævelse af reglerne om obligatorisk læse-, skrive- og regnetest

9.1.

Afskaffelse af obligatorisk test for unge uden uddannelse

Kravet om obligatorisk læse-, skrive- og regnetest for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder en ungdomsuddannelse, afskaffes fra den 1. februar 2026.

Det betyder, at det ikke længere er en betingelse for, at unge under 30 år uden uddannelse, kan modtage kontanthjælp, at de deltager i en læse-, skrive- og regnetest.

Dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal ligeledes ikke længere deltage i læse-, skrive- og regnetest som betingelse for retten til dagpenge.

Kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligten har dog fortsat pligt til at deltage i en læse-, skrive- og regnetest, hvis kommunen vurderer, at der er behov herfor.

9.2.

Ret til test for alle kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere

Med loven har alle kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre kommunen vurderer, at personen åbenlyst ikke har behov for en test.

Dette gælder dog ikke kontanthjælpsmodtagere omfattet af arbejdspligten.

Benytter en kontanthjælpsmodtager eller dagpengemodtager sig af retten til test, men udebliver fra testen, vil den pågældende ikke blive sanktioneret efter reglerne i henholdsvis LAS og a-loven.

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af arbejdspligten har fortsat pligt til at deltage i en test, når kommunen vurderer, at der er behov herfor.

Udebliver personen fra testen uden rimelig grund, skal kommunen pålægge personen en sanktion efter LAS.

Reglerne om læse-, skrive- og regnetest fremgår af § 13, stk. 5, og § 36, stk. 1, i LAS, med de ændringer, der følger af § 4, nr. 9 og 20, i L 1750.

Reglerne fremgår endvidere af § 48 i BAB med de ændringer, der følger af bekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2026 samt af § 18 i bekendtgørelse om rådighed med tilhørende vejledning.

10.

Ophævelse af puljen til uddannelsesløft

Med loven ophæves puljen til uddannelsesløft den 1. februar 2026.

Kommunen vil fra denne dato ikke længere kunne bevillige nye tilbud under puljen til uddannelsesløft.

Det betyder, at dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere fra den 1. februar 2026 ikke kan få tilbud om en hel eller dele af eller grundforløb på en erhvervsuddannelse gennem puljen til uddannelsesløft.

Reglerne om ophævelse af puljen til uddannelsesforløb fremgår af § 1, nr. 81, i L 1750.

10.1.

Forløb, der er bevilliget inden for puljen til uddannelsesløft før den 1. februar 2026

Personer, der senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget eller deltager i et uddannelsesforløb under puljen til uddannelsesløft, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtil gældende regler.

Personerne vil fortsat kunne modtage dagpenge svarende til 80 pct. af højeste dagpengesats, dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, og vil kunne optage lån under uddannelsesløftet.

Kommunen vil fortsat modtage refusion på 80 pct. af udgifterne til køb af erhvervsuddannelser for disse forløb.

Reglerne om refusion og administration af puljen fremgår af § 21, stk. 2 og 6, i L 1750 og bekendtgørelse om puljen til uddannelsesløft, med senere ændringer.

Reglerne om dagpenge og lån for disse forløb fremgår af a-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, og § 20, stk. 13, 15 og 16, i L 1750, samt i de tilhørende bekendtgørelser.

11.

Ophævelse af reglerne om jobrotation

Reglerne om jobrotation ophæves den 1. februar 2026.

Der vil fra denne dato ikke længere kunne bevilges nye jobrotationsforløb eller bevilges en udvidelse af allerede bevilgede forløb.

Alle jobrotationsforløb, som kommunen har bevilget senest den 31. januar 2026, kan gennemføres efter de hidtil gældende regler.

Det betyder, at når kommunen senest den 31. januar 2026 har bevilget et jobrotationsforløb til en arbejdsgiver, kan forløbet færdiggøres efter de hidtil gældende regler om jobrotation, herunder kan der ansættes nye vikarer efter lovens ikrafttræden, så længe der er timer tilbage på bevillingen.

De hidtil gældende betingelser i forhold til vikarerne skal være opfyldt.

Det gælder bl.a. betingelserne om, hvilke målgrupper der kan ansættes som vikarer, krav om forudgående ledighed forud for vikaransættelsen samt om timetal og varighed for en vikaransættelse.

En arbejdsgiver, der har fået bevilget et jobrotationsforløb inden den 1. februar 2026, kan løbende ansætte nye vikarer til at varetage arbejdsopgaverne i stedet for den beskæftigede, når den beskæftigede deltager i uddannelsesforløbet.

Det gælder også selvom forløbet strækker sig over en længere periode i det/de efterfølgende år, fordi den beskæftigede deltager i et længerevarende uddannelsesforløb.

Arbejdsgiveren vil endvidere kunne modtage jobrotationsydelse i overensstemmelse med bevillingen og de hidtil gældende regler om jobrotation, og jobrotationsydelsen vil i overgangsperioden også blive satsreguleret.

For personer, der er er omfattet af arbejdspligt, vil timer som ansat som vikar i en jobrotationsordning fortsat kunne medregnes i antallet af timer i indsatsen.

Reglerne om ophævelse af jobrotationsordningen fremgår af § 1, nr. 109 og overgangsordningen for jobrotation og refusion fremgår af § 21, stk. 3 og 6, i L 1750.

Afsnit III

Organisering af beskæftigelsesindsatsen og ophævelse af regler om skærpet tilsyn

12.

Ophævelse af kravet om jobcentre og kommunal frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen

Pr.1. februar 2026 vil der ikke længere være et krav om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et lokalt jobcenter med en bestemt visuel identitet (navn, grafisk design, logo m.v.).

Det vil fremover være op til den enkelte kommune at beslutte, hvor man administrativt ønsker at placere beskæftigelsesindsatsen efter LAB.

Kommunerne har dermed frihed til at organisere forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen og tilpasse forvaltningen til de lokale forhold.

Kommunen kan vælge at fastholde den nuværende organisering og identitet, hvis det giver mening i den lokale kontekst.

Kommunen kan også vælge at placere beskæftigelsesindsatsen i en anden del af kommunens administration.

Kommunen kan ligeledes f.eks. beslutte, at en del af de opgaver, der ligger i beskæftigelsesindsatsen, placeres i flere forskellige forvaltninger, ligesom de kan beslutte at lægge beskæftigelsesområdet sammen med andre forvaltninger.

Det bemærkes, at den kommunale administration i kommuner med delt administrativ ledelse, og kommuner med magistratstyre, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, skal være opdelt i forvaltningsafdelinger, hvis sagsområder skal være overensstemmende med henholdsvis udvalgenes ansvarsområder og ansvarsområdet for det magistratsmedlem, som afdelingen hører under.

I den del af kommunen, der varetager beskæftigelsesindsatsen, er der heller ikke krav om, at der skal være et fælles logo, grafisk design m.v. i kommunikationen med borgerne, virksomhederne eller andre samarbejdspartnere.

I forbindelse med de nye regler om at afskaffe kravet om et jobcenter er der ikke ændret på, at de kommuner, der er omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder, skal samarbejde om beskæftigelsesindsatsen, i det omfang det er dem pålagt efter denne lov.

Reglerne om krav om jobcenter i LAB, og i § 5, § 6, stk. 2-7, og § 8, i LOB, ophæves dermed.

Der henvises til § 1, nr. 1 og nr. 3, og § 2, nr. 1-2 og nr. 4-9, i L 1750.

12.1.

En indgang til virksomhederne

Der stilles som noget nyt krav til kommunerne om, at de skal etablere én virksomhedsindgang til den kommunale beskæftigelsesindsats.

Den enkelte kommune skal derfor sikre, at virksomhederne har en klar og tydelig adgang til virksomhedsservicen i kommunen og en tydelig indgang for virksomhederne til rekruttering af arbejdskraft.

Dette skal lette virksomhedernes brug af virksomhedsservicen og gøre det nemmere for virksomheder at komme i kontakt med kommunerne, når de har behov for det.

Der henvises til § 1, stk. 1, nr. 2, i LAB, som ændret ved § 1 nr. 2, i L 1750.

12.2.

Midlertidig kommunalpolitisk forankring af beskæftigelsesindsatsen

De kommunalpolitiske drøftelser af beskæftigelsesindsatsen skal være forankret i ét politisk udvalg i en tidsbegrænset periode fra den 1. februar 2026 til og med den 31. december 2029.

Formålet er at understøtte et kontinuerligt politisk fokus på beskæftigelsesområdet i en overgangsperiode, hvor kommunerne får større frihed til at organisere og tilrettelægge indsatsen.

Beskæftigelsesindsatsen defineres efter § 3, stk. 2 i LOB, som opgaver efter LAB og visse opgaver herunder beskæftigelsesrettede opgaver over for personer og virksomheder efter LAS, sygedagpengeloven, kompensationsloven og INL.

Det er derfor drøftelser, der relaterer sig til beskæftigelsesindsatsen efter disse regler, som skal holdes samlet i ét udvalg i overgangsperioden.

Med hjemmel i LOB, er der i BOB fastsat regler i §§ 1-6 og § 8 og § 9 om hvad der er omfattet af beskæftigelsesindsatsen og hvilke opgaver kommunen skal varetage efter kompensationsloven, LAS, sygedagpengeloven og INL.

Reglerne herom, er dermed også omfattet af beskæftigelsesindsatsen, og det er disse områder, der skal holdes samlet.

Der henvises til § 4 i LOB, som følger af § 2, nr. 3, i L 1750.

12.2.1.

Kommuner med udvalgsstyre

I kommuner, der har almindeligt udvalgsstyre skal beskæftigelsesindsatsen placeres samlet i ét af de udvalg, hvis myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten.

Det betyder, at den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen efter § 3, stk. 2, i LOB, henlægges samlet i ét udvalg.

Der er ikke krav om, at kommunalbestyrelsen samler beskæftigelsesindsatsen til et enkelt udvalg, der alene varetager den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen efter lovens § 3, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at placere beskæftigelsesindsatsen i et udvalg med andre sagsområder, f.eks. et socialudvalg, så længe beskæftigelsesindsatsen ikke opdeles i flere udvalg.

Kommunalbestyrelsen kan selv beslutte, i hvilket udvalg beskæftigelsesindsatsen skal placeres, ligesom kommunalbestyrelsen også, inden for rammerne af lov om kommunernes styrelse, kan fastsætte, hvilke og hvor mange udvalg der skal nedsættes.

Kommuner, der styres efter §§ 64 a og b i lov om kommunernes styrelse, er omfattet af de samme regler som kommuner med almindeligt udvalgsstyre.

Der henvises til § 4, stk. 1, i LOB, som følger af § 2, nr. 3, i L 1750

12.2.2.

Kommuner med magistratstyre

For kommuner, der har valgt en styreform med magistratstyre, gælder det, at beskæftigelsesindsatsen skal holdes samlet under ét medlem af magistraten og inden for én magistratsafdeling.

I kommuner, der styres efter reglerne om magistratstyre i § 64 i lov om kommunernes styrelse, skal ét medlem af magistraten, varetage den umiddelbare forvaltning af den samlede beskæftigelsesindsats efter § 3, stk. 2, i LOB.

Beskæftigelsesindsatsen skal derfor placeres samlet i én magistratsafdeling, på samme måde, som det gælder udvalgene for de kommuner der har udvalgsstyre.

Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at henlægge beskæftigelsesindsatsen til et særskilt magistratsmedlem, der alene varetager den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen efter § 3, stk. 2, i LOB.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at placere beskæftigelsesindsatsen hos et magistratsmedlem, der også varetager andre sagsområder, f.eks. socialområdet, så længe beskæftigelsesindsatsen ikke opdeles mellem flere magistratsmedlemmer.

Der henvises til § 4, stk. 2, i LOB, som følger af § 2, nr. 3, i L 1750.

12.2.3.

Kommuner med udvalgsløst styre

I kommuner med udvalgsløst styre, jf. § 65 a i lov om kommunernes styrelse, varetager kommunalbestyrelsen den umiddelbare forvaltning af alle kommunens anliggender.

Varetagelsen af den samlede beskæftigelsesindsats skal i disse kommuner samles hos kommunalbestyrelsen i kommunen.

Kommuner, der har udvalgsløst styre, hvor kommunalbestyrelsen hverken nedsætter et økonomiudvalg eller stående udvalg, skal behandle beskæftigelsesindsatsen samlet.

Dette er i overensstemmelse med reglerne for udvalgsløst styre efter § 65 a i lov om kommunernes styrelse, hvor kommunalbestyrelsen varetager den umiddelbare forvaltning af alle kommunens anliggender.

Der henvises til § 4, stk. 3, i LOB, som følger af § 2, nr. 3, i L 1750.

13.

Fri organisering af den tværfaglige indsats og ophævelse af krav om rehabiliteringsteams

Det er fra den 1. juli 2026 ikke længere et krav, at kommunerne skal have et rehabiliteringsteam.

Det giver kommunerne større frihed til selv at tilrettelægge og organisere den tværfaglige indsats.

Det vil være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder inddrages i sager, hvor der vurderes at være behov for en tværfaglig indsats.

Kommunen kan fremover træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende samt et nyt jobafklaringsforløb, uden at sagen først skal behandles i rehabiliteringsteamet.

Det betyder, at det vil være op til kommunerne at tilrettelægge samarbejdet om indsatsen for personen på tværs af forvaltninger, så de rette fagligheder inddrages i bl.a. sager om førtidspension og fleksjob.

Når kommunen vurderer, at en sygedagpengemodtager eller en person på jobafklaringsforløb har behov for en tværfaglig indsats, er det tilsvarende op til kommunen at vurdere, hvordan det bedst sikres, at personen får den rette indsats.

Kommunen skal udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, når kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Kommunen skal udarbejde beskrivelsen i samarbejde med personen.

Beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde skal indeholde de samme oplysninger, som rehabiliteringsplanens forberedende del indeholder i dag.

Det vil sige oplysninger om personens job- og uddannelsesmål samt personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder.

Beskrivelsen skal endvidere indeholde den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde.

Kommunen kan undlade at indhente den praktiserende læges vurdering, hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er i sagen, danner tilstrækkeligt grundlag for kommunens vurdering af sagen.

Beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde skal indgå i grundlaget for kommunens afgørelse om førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 14 vedr.

ensartet sundhedsfaglig rådgivning og vurdering.

Reglerne følger af §§ 43, 44 og 111 i LAB med de ændringer, der følger af § 1, nr. 47-51 og 102-103, i L 1750.

13.1.

Ændringer i reglerne om sygedagpenge

Reglerne om forlængelse af sygedagpengeperioden er tilpasset som følge af ophævelsen af rehabiliteringsteam.

Kommunen skal nu forlænge sygedagpengeperioden, når den sygemeldte efter en konkret vurdering er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension, og der skal udarbejdes en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde.

Kommunen skal sikre, at der kan træffes afgørelse om fleksjob eller førtidspension så hurtigt som muligt.

Reglerne fremgår af § 27 i sygedagpengeloven med de ændringer, der følger af § 3, nr. 25-26, i L 1750.

14.

Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

Fra den 1. juli 2026 skal kommunen anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter LAB eller om førtidspension efter LSP.

Det er ligeledes en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at kommunen har modtaget sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, medmindre det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, eller personen er terminalt syg.

Sundhedskoordinator skal yde sundhedsfaglig rådgivning, når kommunen anmoder herom til brug for kommunens afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedskoordinator skal indgå i grundlaget for kommunens afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Den sundhedsfaglige rådgivning skal ske efter inddragelse af personen.

Det betyder blandt andet, at der som udgangspunkt skal være en kontakt mellem sundhedskoordinator og personen.

Det kan være i form af et fysisk eller digitalt møde, telefonisk kontakt m.v.

Sundhedskoordinators rådgivning skal som udgangspunkt ske på baggrund af den beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, som kommunen skal udarbejde for personer i målgruppen for førtidspension, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Kommunen kan i sager om førtidspension, jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge.

Kommunen kan i disse sager fremover dog også rekvirere statusattester og journaloplysninger fra en speciallæge eller et sygehus og status fra en psykolog i det omfang, der er behov for at supplere sagens helbredsmæssige oplysninger.

Kommunen og den region, hvor kommunen er beliggende, skal indgå en samarbejdsaftale, der fastlægger de lokale rammer for den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som varetages af en klinisk funktion i regionen.

Der henvises endvidere til pkt. 13 vedr.

ophævelse af krav om rehabiliteringsteams.

Reglerne følger af §§ 13-16 i LOB med de ændringer, der følger af § 2, nr. 11-19, i L 1750.

15.

Ophævelse af reglerne om skærpet tilsyn

Med loven afskaffes ordningen om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats den 1. februar 2026.

Dermed ophører den hidtidige lovbestemte, statslige opfølgning på kommunernes afholdelse af samtaler og afgivelse af beskæftigelsesrettede tilbud til personer med længerevarende ledighed.

Det betyder, at der pr. 1. februar 2026 ikke længere vil kunne udtages nye kommuner til skærpet tilsyn, og samtidig vil de kommuner, som i april 2025 blev udtaget eller fik forlænget genopretningsperioden, ophøre i skærpet tilsyn.

STAR vil fortsat monitorere beskæftigelsesindsatsen og løbende vise målinger på Jobindsats.dk, der kan give kommuner og andre interessenter indblik i deres resultater og indsatser.

Ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed vil styrelsen eventuelt kontakte kommuner med relativt mange personer, som har været uden indsats og kontakt med kommunen i længere perioder.

Den statslige opfølgning på beskæftigelsesindsatsen vil fremover fokusere på, om kommuner og a-kasser formår at få personer i job eller uddannelse og på tilfredsheden med indsatsen.

Den konkrete model for den kommende opfølgning er under udvikling, og den lovgivningsmæssige udmøntning vil indgå i det kommende forslag til ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.

Det skærpede tilsyn afskaffes ved at ophæve kapitel 3 a i LOB, dvs. reglerne i lovens §§ 22 a – 22 f.

Desuden udgår den del af lovens § 38 a, der vedrører skærpet tilsyn.

Der henvises til § 2, nr. 22 og 29, i L 1750.

16.

Ophævelse af reglerne om statslige puljer og forenkling af den statslige rolle

Med loven nedlægges den centrale pulje for særlig indsats fra den 1. februar 2026.

Det betyder, at der fremover ikke vil skulle afsættes midler til den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats, herunder udgifter til analyse-, forsøgs- og udviklingsaktiviteter m.v. Det betyder, at reglerne i kapitel 4 a om den centrale pulje i LOB ophæves pr. 1 februar 2026.

Derudover nedlægges der fra den 1. januar 2026 en række af de permanente puljer på finansloven som har fokus på ledige med særlige udfordringer.

Formålet er at skabe et mere enkelt beskæftigelsessystem og lette administrationen af beskæftigelsesindsatsen.

Følgende puljer nedlægges

For fortsat at prioritere og fokusere en del af indsatsen for nogle af de mest udsatte personer afsættes 22 mio. kr. årligt til metodeudvikling af indsatser for udsatte personer og personer med handicap.

Med loven nedlægges derudover også den såkaldte VEU-koordinationsopgaven, der i dag varetages af STAR.

Det betyder, at § 20, stk. 1, nr. 3, i LOB ophæves pr. 1 februar 2026.

Reglerne om ophævelse af den centrale pulje fremgår af § 2, nr. 23, i L 1750.

Reglerne om nedlæggelse af VEU-koordinationsopgaven fremgår af § 2, nr. 21, i L 1750.

Afsnit IV

Digitale værktøjer, herunder hjemmel til kunstig intelligens

17.

Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger

Reglerne om, hvor personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen skal registrere cv-oplysninger og dokumentere jobsøgning i en joblog, ændres pr. 1. juli 2026.

Fra dette tidspunkt kan kommuner og a-kasser vælge at tilbyde at borgerne også kan anvende kommunernes og a-kassernes eventuelle egne selvbetjeningsløsninger til obligatoriske registreringer af cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgning i jobloggen.

Der er i relation til a-kasserne ingen ændringer i forhold til mulighederne og betingelserne for at anvende egne joblog selvbetjeningsløsninger.

Regelændringerne omfatter både målgrupper efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt målgrupper efter integrationsloven.

Endvidere er personer i seniorjob omfattet, jf. lov om seniorjob, samt personer omfattet af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Regelændringerne indebærer, at borgere og medlemmer kan opfylde de lovfastsatte pligter til registrering af cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen via registrering i kommunernes og a-kassernes selvbetjeningsløsninger.

Det forudsættes at registreringerne løbende synkroniseres med DFDG, hvorfra oplysningerne i nødvendigt omfang vil være til rådighed for borgerens kommune eller medlemmets a-kasse samt på Jobnet.

Cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgning i jobloggen vil med reglerne derfor fortsat fremgå af Jobnet, da oplysningerne uanset, hvor de er registreret, vil synkroniseres i DFDG.

Medlemmer af en a-kasse vil med forslaget uændret kunne anvende a-kassens selvbetjeningsløsninger, hvis a-kassen tilbyder en sådan service, selvom medlemmet ikke aktuelt modtager dagpenge, herunder hvis medlemmet er i beskæftigelse.

Borgerne vil som hidtil kunne opfylde deres registreringsforpligtelser ved at anvende Jobnet til registrering og opdatering af cv-oplysninger og til dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet.

De registrerede oplysninger vil fortsat være til rådighed for deling af nødvendige oplysninger til administrativt brug mellem kommuner og a-kasser samt til brug for statistisk opfølgning på indsatsen på landsplan.

Cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgningsaktiviteter, der registreres i kommunernes og a-kassernes selvbetjeningsløsninger, kan anvendes til kontrol, når oplysningerne er synkroniseret med DFDG.

Rådighedstilsyn og aktørernes kontrol af rådighedsforpligtelser kan finde sted på uændrede vilkår, uanset om borgeren registrerer cv-oplysninger og dokumenterer jobsøgningsaktiviteter på Jobnet eller i sin kommunes eller a-kasses selvbetjeningsløsning, når oplysningerne er synkroniseret med DFDG.

Alle personer, herunder personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen, integrationsloven og personer i beskæftigelse, vil som hidtil kunne tilgå og opdatere egne cv-oplysninger og joblog-registreringer.

Kommuner og a-kasser, der tilbyder egne selvbetjeningsløsninger, er dataansvarlige for læsning og opdatering af oplysninger i DFDG via disse løsninger samt for behandlingen af oplysningerne fra egne fagsystemer.

STAR er dataansvarlig for den videre behandling af oplysningerne i DFDG.

Reglerne følger af

18.

Hjælp til virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data

18.1.

Datagrundlag til virksomheder

Gældende fra 1. juni 2024 har det været lovpligtigt for nogle virksomheder at foretage bæredygtighedsafrapportering efter § 99 a i årsregnskabsloven og de europæiske standarder for bæredygtighed (ESRS).

STAR etablerer et centralt IT-baseret datagrundlag, hvor virksomheder kan få adgang til egne data om social bæredygtighed, til egne formål, herunder obligatorisk bæredygtighedsafrapportering samt til f.eks. interne og eksterne afrapporteringer.

Det IT-baserede datagrundlag bliver stillet til rådighed igennem en af STARs IT-løsninger i 2027.

Reglerne om det IT-baserede datagrundlag til virksomheder fremgår af § 37 a i LOB, der følger af § 2, nr. 28, i L 1750.

18.2.

Datagrundlag til kommuner og a-kasser

For at understøtte kommunernes og a-kassernes virksomhedsrettede indsats, efter kapitel 4 i LAB, etableres et IT-baseret datagrundlag til kommuner og a-kasser.

Det IT-baserede datagrundlag skal bl.a. understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere.

Kommuner og a-kasser kan anvende det IT-baserede datagrundlag til at understøtte virksomhedernes rekruttering af jobsøgende, til formidling af ledige samt til virksomhedsrettede aktiviteter, herunder etablering af samarbejde med virksomheder.

Det IT baserede datagrundlag stilles til rådighed for kommuner og a-kasser i 2027.

Oplysningerne, der stilles til rådighed, kan anvendes administrativt af kommunerne på tværs af kommunegrænser, når det er nødvendigt i forhold til en effektiv kommunal virksomhedsindsats efter reglerne i kap.

4 i LAB.

Kommuner og a-kasser kan endvidere anvende datagrundlaget til statistiske formål på beskæftigelsesområdet.

Reglerne om det IT-baserede datagrundlag til kommuner og a-kasser fremgår af § 37 b, stk. 1-3 i LOB, der følger af § 2, nr. 28, i L 1750.

18.3.

Regulering og justering af datadeling

Det IT-baserede datagrundlag til virksomheder, kommuner og a-kasser beror i videst muligt omfang på eksisterende datakilder i det statistiske datavarehus.

Data i det IT-baserede datagrundlag kan ændres løbende, afhængigt af gældende regler, tilgængeligheden til data, men også efter løbende overvejelser om nødvendighed, proportionalitet og dataminimering.

Reglerne om justering og datadeling fremgår af § 37 a stk. 4, og 37 b stk. 6 i LOB, der følger af § 2, nr. 28, i L 1750.

18.4.

Dataansvar og datasikkerhed

Virksomheder, kommuner og a-kasser, er hver især dataansvarlige for den lokale brug af data udstillet igennem det IT-baserede datagrundlag.

Virksomheder, kommuner og a-kasser skal sikre, at de lokale behandlinger af data sker lovligt og sikkert, samt sikre databeskyttelsesforordningens krav overholdes, herunder at behandlingen sker i overensstemmelse med principperne om nødvendighed, proportionalitet og dataminimering.

Virksomheder, kommuner og a-kasser er ligeledes ansvarlige for, at den lokale behandling overholder princippet om gennemsigtig behandling ved at foretage den nødvendige oplysning til de registrerede, jf. artikel, 5, stk. 1, litra a, samt artikel 12 og 14 i databeskyttelsesforordningen.

STAR af dataansvarlig for den centrale behandlingsaktivitet ved etableringen og driften af det IT-baserede datagrundlag.

STAR skal sikre behandlingen er lovlig, rimelig, begrænset og relevant, samt sker i et sikkert it-miljø med tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.

STAR varetager oplysningspligten for de centrale behandlingsaktiviteter ved, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes til og stilles til rådighed fra datagrundlaget for virksomheder hhv.

kommuner og a-kasser, jf. artikel 14, stk. 5, litra c, i databeskyttelsesforordningen.

Reglerne om dataansvar fremgår af § 37 a, stk. 2 og 3, og 37 b, stk. 4 og 5, i LOB, der følger af § 2, nr. 28, i L 1750.

19.

Fastsættelse af regler om anvendelse af kunstig intelligens

Med loven indføres der pr. 1. februar 2026 to nye bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om henholdsvis STARs og kommunernes anvendelse af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger til understøttelse af hhv.

styrelsens opgaver og kommunernes sagsbehandling i den kommunale beskæftigelsesindsats.

Formålet med bemyndigelsesbestemmelserne er at skabe et tilstrækkeligt klart nationalt retsgrundlag for STAR og kommunernes behandling af personoplysninger i kunstig intelligens-løsninger.

Begrebet ᾽lignende digitale løsninger’ dækker over løsninger, der har karakteristika svarende til kunstig intelligens, uden at en sådan løsning falder inden for definitionen af kunstig intelligens, og er indsat med henblik på at fremtidssikre bestemmelserne.

Når vejledningen nævner ”kunstig intelligens”, omfatter dette tillige ”lignende digitale løsninger”.

Der udstedes en selvstændig vejledning til bekendtgørelse om kommuners behandling af personoplysninger med kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i beskæftigelsesindsatsen.

19.1.

STAR

Bemyndigelsen bliver anvendt til på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at STAR kan behandle personoplysninger i kunstig intelligens-løsninger, når formålet er at understøtte løsning af styrelsens opgaver i beskæftigelsesindsatsen.

Bekendtgørelsen vil således udgøre behandlingsgrundlaget for STARs behandling af personoplysninger i kunstig intelligens-løsninger.

Konkret bliver hjemlen udmøntet ved udstedelse af bekendtgørelse om STARs anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i styrelsens opgavevaretagelse, som forventes at træde i kraft den 1. februar 2026.

Reglerne følger af § 52 a, stk. 1 i LOB, der følger af § 2, nr. 34, i L 1750.

19.2.

Kommunerne

Bemyndigelsen bliver anvendt til på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at kommunerne kan behandle personoplysninger i kunstig intelligens-løsninger, når formålet er at understøtte sagsbehandlingen i den kommunale beskæftigelsesindsats.

Dette indebærer, at kommunerne kan anvende kunstig intelligens som et understøttende værktøj i opgaveløsningen, herunder i forbindelse med kontaktforløb og opfølgning.

Med bekendtgørelsen etableres der inden for den kommunale beskæftigelsesindsats en hjemmel, der sikrer, at kommunerne vil opfylde kravene efter databeskyttelsesreglerne om, at der skal være et tilstrækkeligt klart nationalt grundlag for behandling af personoplysninger ved en offentlig myndigheds behandling af personoplysninger i en kunstig intelligens-løsning.

Bekendtgørelsen vil således udgøre behandlingsgrundlaget for kommunernes behandling af personoplysninger i kunstig intelligens-løsninger.

Kommunerne er dataansvarlig for deres behandling af personoplysninger i kunstig intelligens-løsninger efter reglerne i bekendtgørelsen, som vil skulle ske i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige og forvaltningsretlige regler.

Bemyndigelsesbestemmelsen bliver udmøntet ved udstedelse af bekendtgørelse og tilhørende vejledning om kommunernes behandling af personoplysninger med kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i beskæftigelsesindsatsen, som forventes at træde i kraft den 1. februar 2026.

Reglerne følger af § 52 a, stk. 2, i LOB, der følger af § 2, nr. 34, i L 1750.

-

Ophævelse af ressourceforløbsordningen

-

Ophævelse af revalideringsordningen

-

Ophævelse af reglerne om obligatorisk læse-, skrive- og regnetest

-

Ophævelse af puljen til uddannelsesløft

-

Ophævelse af reglerne om jobrotationsordningen

-

Ophævelse af kravet om jobcentre og indførelse af kommunal frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen

-

Ophævelse af reglerne om skærpet tilsyn

-

Ophævelse af reglerne om statslige puljer og forenkling af den statslige rolle

-

Hjælp til virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data

-

Fastsættelse af regler om anvendelse af kunstig intelligens

-

Mere fleksible kontaktforløb

-

Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen og mere fleksible opfølgningsforløb

-

Mere fleksible tilbud

-

Ophævelse af reglerne om særlig støtte

-

Ophævelse af ret til mentor ved overgang til uddannelse

-

Fri organisering af den tværfaglige indsats og ophævelse af krav om rehabiliteringsteams

-

Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

-

Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger

-

Afsnit I: Mere fleksible kontaktforløb, herunder for sygemeldte og mere fleksible tilbud

-

Afsnit II: Ophævelse af ordninger og ydelser

-

Afsnit III: Organisering af beskæftigelsesindsatsen og ophævelse af regler om skærpet tilsyn

-

Afsnit IV: Digitale værktøjer, herunder hjemmel til kunstig intelligens

-

skal deltage i tilbud om ansættelse med løntilskud, og hvor det er tilstrækkeligt, at tilbuddet er bevilget inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger efter fristen, eller

-

ved udløbet af fristen på de 6 måneders ledighed er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter a-loven, LAS, LAB eller regler fastsat i medfør af disse love, og hvor kommunen herefter skal give personen et tilbud senest 1 måned efter at fritagelsen ophører.

-

Pulje til ledige med særlige udfordringer (§ 17.46.43.10.)

-

Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år (§ 17.46.43.30)

-

Udvikling af indsatsen for sygemeldte (§ 17.46.66.10)

-

Særlige indsatser (§ 17.49.20.10)

-

Sporskifteindsats (§ 17.51.04.10)

-

§ 12, stk. 1, nr. 2, § 20, stk. 2, 1. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., § 23, stk. 1, og § 24, stk. 2, 1. pkt., i LAB med de ændringer, der følger af § 1, nr. 18, 20 og 23, i L 1750

-

§ 33, stk. 2, § 36, stk. 2, 2. pkt., og § 37 i LOB med de ændringer, der følger af § 2, nr. 25-27, i L 1750

-

§ 13 b, stk. 6, i sygedagpengeloven med de ændringer, der følger af § 3, nr. 12, i L 1750

-

§ 13 a, stk. 2, 1. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., § 13 a, stk. 3, 2., 5. og 7. pkt., § 13 d, stk. 3, 1. pkt., § 38, § 75, stk. 1, nr. 1 og nr. 7, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, og § 77, stk. 2, i LAS med de ændringer, der følger af § 4, nr. 12 og 13, i L 1750

-

§ 62, stk. 1, nr. 1, i a-loven med de ændringer, der følger af § 5, nr. 7, i L 1750

-

§ 15 c, stk. 1, i kompensationsloven med de ændringer, der følger af § 6, nr. 5, i L 1750

-

§ 10, 2. pkt., i lov om seniorjob med de ændringer, der følger af § 7, nr. 2, i L 1750

-

§ 20, stk. 7, 3. pkt., 26, stk. 3, § 26 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 3, stk. 4, 1. pkt., stk. 6 og stk. 7, og § 26 b, stk. 1, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, 1. pkt. i INL med de ændringer, der følger af § 18, nr. 3, 5, 7 og 8, i L 1750