Legislator Case Law & Legislation
C20260905060 DK

Vejledning om spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v.)

27 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (27)

Statutory Text (27 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

Vejledning om spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen

(Bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v.)

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

1.1.

Historisk baggrund og 2024-lovændringen

1.2.

Relevante love og bekendtgørelser m.v.

1.3.

Begreber

1.4.

Vejledningens opbygning

2.

Spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter

2.1.

Indholdet af en betalingsvedtægt

2.1.1.

Vilkår, der skal fremgå af en betalingsvedtægt

2.2.

Indsendelse til kommunalbestyrelsen

2.2.1

Indsendelse til kommunalbestyrelsens tilsyn (anmeldelse)

2.2.2

Indsendelse til kommunalbestyrelsens godkendelse

2.3.

Kommunalbestyrelsers opgaver vedrørende en betalingsvedtægt

2.3.1.

Kommunalbestyrelsens tilsyn med en anmeldt betalingsvedtægt

2.3.2.

Kommunalbestyrelsens godkendelse af betalingsvedtægter

3.

Spildevandsforsyningsselskabers variable vandafledningsbidrag

3.1.

Fastsættelse af variable vandafledningsbidrag

3.1.1.

Hvile i sig selv-princippet

3.2.

Indsendelse til kommunalbestyrelsen

3.2.1

Indsendelse til kommunalbestyrelsens tilsyn (anmeldelse)

3.2.2.

Indsendelse til kommunalbestyrelsens godkendelse

3.3.

Kommunalbestyrelsernes opgaver vedrørende variable vandafledningsbidrag

3.3.1.

Kommunalbestyrelsens tilsyn med anmeldte variable vandafledningsbidrag

3.3.2.

Kommunalbestyrelsens godkendelse af variable vandafledningsbidrag

3.3.3.

Kommunalbestyrelsens opgave vedrørende hvile i sig selv-princippet

3.4.

Midlertidig opkrævning af vandafledningsbidrag, hvis spildevandsforsyningsselskabet afventer godkendelse

4.

Spildevandsforsyningsselskabers faste vandafledningsbidrag

4.1.

Fastsættelse af faste vandafledningsbidrag

4.2.

Indsendelse til kommunalbestyrelsen

4.2.1.

Indsendelse til kommunalbestyrelsens tilsyn (anmeldelse)

4.2.2.

Indsendelse til kommunalbestyrelsens godkendelse

4.3.

Kommunalbestyrelsernes opgaver vedrørende fast vandafledningsbidrag

4.3.1.

Kommunalbestyrelsens tilsyn med anmeldte faste vandafledningsbidrag

4.3.2.

Kommunalbestyrelsens godkendelse af faste vandafledningsbidrag

5.

Spildevandsforsyningsselskabers renter og gebyrer

6.

Kommunalbestyrelsens oplysningspåbud

7.

Kommunalbestyrelsens meddelelser til Vandsektortilsynet

8.

Kommunalbestyrelsers tilsyn

9.

Vandbranchens vejledninger om betalingsvedtægter

10.

Klageregler

11.

Straffebestemmelser

12.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

1.

Indledning

Denne vejledning redegør for reglerne om kommunalbestyrelsernes myndighedsopgaver i forhold til både spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og årlige variable og faste vandafledningsbidrag.

Vejledningen behandler således reglerne om særligt hvile i sig selv-princippet, der fastlægger, at det enkelte spildevandsforsyningsselskabs indtægter ikke må overstige selskabets udgifter for så vidt angår de almindelige forsyningsaktiviteter.

Vejledningen har til formål at forklare reglerne om kommunal kontrol med spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter, takster og bidrag, som skal understøtte enklere og ensartede sagsgange mellem spildevandsforsyningsselskaber og kommuner.

Nærværende vejledning supplerer en række afsnit fra vejledningen fra 2001 ( Vejledning nr. 9526 af 1. januar 2001 om betalingsregler for spildevandsanlæg ), navnlig i forhold til betalingsvedtægter, hvile i sig selv-princippet, pristalsregulering af tilslutningsbidrag og fast vandafledningsbidrag samt klageregler.

Supplementet til 2001-vejledningen findes i denne vejledning under afsnittene om kommunalbestyrelsernes godkendelses- og tilsynsopgaver samt reglerne om styrket sammenhæng mellem kommunalbestyrelsernes og Vandsektortilsynets myndighedsopgaver angående spildevandsforsyningsselskaber.

Vandsektortilsynet er en statslig myndighed og fører kun tilsyn med spildevandsforsyningsselskabers økonomiske rammer m.v. i henhold til vandsektorlovgivningen og bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber.

Nærværende vejledning omtaler kun vandsektorlovgivningen, i det omfang spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen henviser til vandsektorlovgivningen.

1.1.

Historisk baggrund og 2024-lovændringen

Med vandsektorloven fra 2009 blev spildevandsforsyningsselskaber selskabsmæssigt adskilt fra kommunerne.

I forbindelse med spildevandsforsyningsselskabernes selskabsmæssige adskillelse fra kommunerne blev det med spildevandsbetalingsloven fra 2010 fastlagt, at kommunalbestyrelserne skulle varetage en række myndighedsopgaver vedrørende spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag, herunder godkendelse af selskabets betalingsvedtægter og årlige vandafledningsbidrag.

Spildevandsbetalingsloven fra 2010 fastsatte imidlertid kun få regler om disse kommunale godkendelsesopgaver.

Med 2024-lovændringen blev der gennemført en styrkelse af regelgrundlaget for kommunalbestyrelsernes myndighedsopgaver vedrørende betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag.

På spildevandsbetalingsområdet er denne lovændring udmøntet i bekendtgørelse nr. 1538 af 6. december 2024 om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. (herefter ”spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen” eller ”bekendtgørelsen”) som trådte i kraft 1. januar 2025.

Det bemærkes, at der er udstedt en ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelsen (herefter ”ændringsbekendtgørelsen”).

Hovedformålet med 2024-lovændringen var at styrke den kommunale takstkontrol.

Lovændringen indeholder bl.a. regler om kommunalbestyrelsernes opgaver i forbindelse med godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers takster, bidrag og betalingsvedtægter.

Lovændringen tydeliggør de regler, der siden 2010 har dannet regelgrundlaget for de kommunale godkendelsesopgaver.

Denne tydeliggørelse af kommunalbestyrelsernes opgaver skal bidrage til at fremme enkle og ensartede sagsgange mellem spildevandsforsyningsselskaber og kommunalbestyrelser i forbindelse med den kommunale legalitetskontrol af betalingsvedtægter samt variable og faste vandafledningsbidrag – herunder i forhold til spildevandsbetalingslovens hvile i sig selv-princip.

Kommunernes og selskabernes opgaver i forhold til godkendelser og anmeldelser er blevet præciseret for at sikre gennemsigtighed og krav hertil.

Derudover forenkler spildevandstakstkontrolbekendtgørelse kommunalbestyrelsernes og spildevandsforsyningsselskabernes opgaver på visse punkter, bl.a. i forbindelse implementeringen af muligheden for anmeldelse af betalingsvedtægter og bidragsstørrelser, samt ændringer af disse.

Dette medfører, at kommunerne og selskaberne har mulighed for at orientere sig i, hvad de enkelte processkridt indebærer, hvilket samtidig skal bidrage til, at kommunerne og selskaberne undgår unødige administrative byrder.

Kommunernes og selskabernes forpligtelser jf. bekendtgørelsen er yderligere uddybet i denne vejledning.

Derudover styrkes forbrugerbeskyttelsen ved at forbedre gennemsigtigheden i forhold til spildevandsforsyningsselskabers leveringsbetingelser i betalingsvedtægterne, herunder vilkår for opkrævning af vandafledningsbidrag, renter og gebyrer.

Slutteligt øger 2024-lovændringen harmoniseringen mellem reguleringen på spildevands- og vandforsyningsområdet, bl.a. ved indførslen af en tilsynsbestemmelse i spildevandsbetalingsloven og ensretning af hvile i sig selv-princippet på tværs af drikkevand og spildevand.

1.2.

Relevante love og bekendtgørelser m.v.

Denne vejledning uddyber reglerne om kontrol med betalingsvedtægter, takster og bidrag i følgende

Vejledningen henviser derudover til følgende regler

1.3.

Begreber

I vejledningen anvendes følgende relevante begreber

1.4.

Vejledningens opbygning

Denne vejledning gennemgår bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. samt reglerne i 2024-lovændringen, som der henvises til i bekendtgørelsen.

Vejledningen er opbygget på følgende måde, således at vejledningen følger strukturen i bekendtgørelsen

Afsnit 1 introducerer vejledningen med en kort gennemgang af baggrunden for spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen, samt formålet med vejledningen.

Afsnit 2 beskriver spildevandsforsyningsselskabernes betalingsvedtægt, herunder hvad denne skal indeholde, regler for indsendelse og anmeldelse til kommunalbestyrelsen, samt kommunalbestyrelsernes opgaver i forbindelse med betalingsvedtægten.

Afsnit 3 og 4 gennemgår hhv.

spildevandsforsyningsselskabers variable vandafledningsbidrag og faste vandafledningsbidrag.

I afsnit 3 og 4 gennemgås dermed fastsættelse af vandafledningsbidragene, regler for indsendelse og anmeldelse til kommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsernes opgaver i forbindelse med vandafledningsbidragene.

Afsnit 3 behandler derudover hvile i sig selv-princippet, og hvordan dette overholdes i forbindelse med variable vandafledningsbidrag.

Afsnit 5 omtaler reglerne, der gælder for spildevandsforsyningsselskabers renter og gebyrer.

Afsnit 6-8 omhandler kommunalbestyrelsernes opgaver for så vidt angår hhv.

oplysningspåbud, meddelelse til Vandsektortilsynet og tilsyn med spildevandsforsyningsselskabernes overholdelse af bekendtgørelsens regler.

Afsnit 9 omtaler branchens pligt til at indsende egne standardiserede vejledninger om betalingsvedtægter til Beredskabsstyrelsen, Energistyre lsen og Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Afsnit 10 gennemgår spildevandsforsyningsselskabers adgang til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser.

Afsnit 11 omhandler bekendtgørelsens straffebestemmelser, herunder hvornår der kan ifaldes et strafansvar efter hhv.

spildevandsbetalingsloven og bekendtgørelsen.

Afsnit 12 gennemgår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

•

Lovbekendtgørelse nr. 1243 af 27. oktober 2025 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (herefter ”spildevandsbetalingsloven”)

•

Lovbekendtgørelse nr. 265 af 6. marts 2025 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (herefter ”vandsektorloven”)

•

Lov nr. 668 af 11. juni 2024 om ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber (Styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren, herefter ”2024-lovændringen”)

•

Bekendtgørelse nr. 1538 af 6. december 2024 om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. (herefter ”spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen” eller ”bekendtgørelsen”)

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

•

Bekendtgørelse nr. 2291 af 30. december 2020 om økonomiske rammer for vandselskaber (herefter ”ØR-bekendtgørelsen”)

•

Bekendtgørelse nr. 1431 af 5. december 2024 om særbidrag for særligt forurenet vand (herefter ”særbidragsbekendtgørelsen”)

•

Bekendtgørelse nr. 1527 af 4. december 2024 om fastsættelse af variabelt vandafledningsbidrag, og om pristalskorrektion af tilslutningsbidrag og fast vandafledningsbidrag

•

Bekendtgørelse nr. 1408 af 5. december 2024 om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt (herefter ”omkostningsbekendtgørelsen”).

Vejledning herom kan ses på Energistyrelsens hjemmeside.

•

Ændring af bekendtgørelse nr. 317 af 27. marts 2025 om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. (herefter ”ændringsbekendtgørelsen”)

•

Vejledning nr. 9526 af 1. januar 2001 om betalingsregler for spildevandsanlæg (herefter ”2001-vejledningen”)

•

Lovbekendtgørelse nr. 1094 af 11. oktober 2024 om miljøbeskyttelse (herefter ”miljøbeskyttelsesloven”.

Det bemærkes, at miljøbeskyttelsesloven hører under Miljø- & Ligestillingsministeriet)

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

•

Akkumuleret likviditet : Et spildevandsforsyningsselskabs forventede likviditet ved udgangen af kommende opkrævningsperiode.

•

Betalingsvedtægt : En betalingsvedtægt indeholder betingelser for spildevandsforsyningsselskabets levering af spildevandshåndtering over for de tilsluttede forbrugere.

•

Forbrugere : Grundejere, der er tilsluttet spildevandsforsyningsselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Betegnelsen ”forbrugere” skal i denne vejledning forstås I 2024-lovændringen og spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen anvendes betegnelsen ”forbrugere” om grundejere, der er tilsluttet spildevandsforsyningsselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Betegnelsen anvendes på samme måde i denne vejledning.

Det bemærkes, at ”forbrugere” omfatter såvel privatpersoner som erhvervskunder.

•

Kommunalbestyrelsen : Kommunalbestyrelsen anvendes synonymt med kommunen i denne vejledning.

•

Pristalskorrektion/pristalsregulering : Udgives af Vandsektortilsynet hvert år.

Tilslutningsbidrag skal reguleres årligt med den aktuelle pristalskorrektion.

•

Spildevandsforsyningsselskab : I denne vejledning forstås ved ”spildevandsforsyningsselskaber”, sådanne spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven.

•

Vandafledningsbidrag/kubikmetertakster : Refererer til prisen på spildevand pr. kubikmeter.

Ordene bruges synonymt.

•

Takster/bidrag: Begge begreber anvendes til at beskrive betalinger, der opkræves af spildevandsforsyningsselskaber.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

2.

Spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter

Et spildevandsforsyningsselskab skal udarbejde en betalingsvedtægt.

Det følger af spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 1.

En betalingsvedtægt indeholder betingelserne for spildevandsforsyningsselskabets levering af spildevandshåndtering over for de tilsluttede forbrugere.

Formålet med en betalingsvedtægt er at sikre gennemsigtighed for de tilsluttede forbrugere i forhold til både spildevandsforsyningsselskabers forsyningspligt i henhold til miljøbeskyttelsesloven, og i forhold til spildevandsselskabers betalingsopkrævninger i henhold til spildevandsbetalingsloven.

Spildevandsbetalingslovens § 3 b, stk. 2, fastslår, at Et spildevandsforsyningsselskabs betalingsvedtægt skal godkendes af eller anmeldes til kommunalbestyrelsen, og at ændringer af en betalingsvedtægt enten skal godkendes af eller anmeldes til kommunalbestyrelsen.

Dette kan illustreres således

Et spildevandsforsyningsselskab altid kan indsende deres betalingsvedtægt til godkendelse, selvom selskabet har mulighed for at anmelde betalingsvedtægten.

Reglerne for indholdet af en betalingsvedtægt fremgår af spildevandstakstkontrolbekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Betalingsvedtægten skal indeholde vilkår om bl.a. betingelser for opgørelse af bidrag samt eventuelle renter og gebyrer.

Kravene til betalingsvedtægtens indhold uddybes i afsnit 2.1. nedenfor.

Det er alene de spildevandsforsyningsselskaber, der modtager spildevand direkte fra tilsluttede forbrugere, som skal udarbejde en betalingsvedtægt.

Det vil sige, at et spildevandsforsyningsselskab ikke er omfattet af reglerne om udarbejdelse og indsendelse af betalingsvedtægter, hvis selskabet alene udfører spildevandsrensning efter aftale med et andet selskab, der modtager spildevandet.

Dette følger spildevandstakstkontrolbekendtgørelsens § 2.

Godkendte betalingsvedtægter samt ændringer, der enten er godkendt af eller anmeldt til kommunalbestyrelsen skal være tilgængelige på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.

Dette fremgår det af spildevandsbetalingslovens § 3 b, stk. 2, sidste pkt.

2.1.

Indholdet af en betalingsvedtægt

Spildevandsforsyningsselskabets betalingsvedtægt skal som minimum indeholde nærmere betingelser i forhold til spildevandsforsyningsselskabets forsyningspligt og forbrugernes ret til spildevandsafledning.

Dette følger af bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. § 4, stk. 1.

De nærmere vilkår er uddybet i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1-6.

De vilkår, som spildevandsforsyningsselskabet har fastsat i en betalingsvedtægt, og som er omfattet af nr. 1-4, skal være godkendt af kommunalbestyrelsen, inden spildevandsforsyningsselskabet kan anvende vilkårene overfor tilsluttede forbrugere.

Dette fremgår af bekendtgørelsens § 6.

Det understreges, at reglerne om godkendelse ikke er ensbetydende med, at alle nugældende vedtægter skal sendes til fornyet godkendelse.

Der henvises i denne sammenhæng til overgangsbestemmelserne, som er gennemgået i afsnit 12.

2.1.1.

Vilkår, der skal fremgå af en betalingsvedtægt

I det følgende uddybes betingelserne i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1-6.

2.1.1.1.

Ad.

§ 4, stk. 1, nr. 1

Nr. 1 omhandler forbrugernes ret til afledning til spildevandsforsyningsselskabet, herunder om forbruget opgøres ved vandmålere.

Spildevandsforsyningsselskabet skal i betalingsvedtægten angive, hvordan forbruget opgøres.

Hvis forbruget f.eks. opgøres ud fra et skønnet forbrug efter spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 4, skal vilkårene for selskabets opgørelse af det skønnede forbrug fremgå af betalingsvedtægten.

2.1.1.2.

Ad.

§ 4, stk. 1, nr. 2

Nr. 2 omhandler betingelser om opgørelse af bidrag, som spildevandsforsyningsselskabet skal opkræve i henhold til spildevandsbetalingsloven og regler fastsat i medfør af loven.

Der er tre betingelser for opgørelse af bidrag, som spildevandsforsyningsselskabet skal opkræve i henhold til spildevandsbetalingsloven og regler fastsat i medfør af loven.

Disse betingelser omfatter

I det følgende uddybes disse betingelser.

Ad.

Tidspunkt for tilslutningsbidrag

Reglen om tidspunkt for opkrævning fremgår af spildevandsbetalingslovens § 2, stk. 10.

Denne bestemmelse indebærer, at spildevandsforsyningsselskabet i betalingsvedtægten skal fastsætte, på hvilket tidspunkt tilslutningsbidrag skal opkræves i de pågældende selskaber.

Dette tidspunkt kan enten være, når en ejendom faktisk tilsluttes, eller når en ejendom kan tilsluttes.

Ad.

Kommunalt vejbidrag

Kravet om betaling af et årligt vejbidrag fremgår af spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 11.

Heri fastsættes, at den årlige procentandel, der skal betales til spildevandsforsyningsselskaberne i forbindelse med kommunale vejbidrag skal fremgå af betalingsvedtægten.

Ad.

Supplerende grænseværdier

Supplerende grænseværdier omhandler særligt forurenet vand.

Spildevandsforsyningsselskabet skal i betalingsvedtægten oplyse, om selskabet har fastsat supplerende grænseværdier med henblik på opkrævning af særbidrag i henhold til særbidragsbekendtgørelsens § 3.

Spildevandsforsyningsselskabet skal sikre, at de fastsatte grænseværdier for de forurenende stoffer, der ikke fremgår af særbidragsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, fremgår af betalingsvedtægten.

Særbidragsgrænseværdier skal af hensyn til gennemsigtighed for så vidt angår selskabets opkrævningsgrundlag og leveringsbetingelser fremgå af spildevandsforsyningsselskabets betalingsvedtægt.

Der henvises i øvrigt til særbidragsbekendtgørelsen.

2.1.1.3.

Ad.

§ 4, stk. 1, nr. 3

Nr. 3 omhandler eventuelle betingelser om opgørelse af bidrag, som spildevandsforsyningsselskabet kan opkræve i henhold til spildevandsbetalingsloven og regler fastsat i medfør af loven.

Spildevandsforsyningsselskabet skal fastsætte vilkår herom i betalingsvedtægten, hvis selskabet vælger at opkræve et fast årligt vandafledningsbidrag, og det skal fremgå, hvordan bidragsstørrelsen er fastsat.

Såfremt spildevandsforsyningsselskabet vælger geografisk differentiering af vandafledningsbidraget, skal dette også fremgå af betalingsvedtægten.

Den geografiske differentiering skal være i overensstemmelse med spildevandsbetalingslovens § 3.

2.1.1.4.

Ad.

§ 4, stk. 1, nr. 4 og 5

Nr. 4 og 5 fastslår, at betalingsvedtægten skal indeholde vilkår om eventuelle renter og gebyrer, der opkræves i henhold til spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen § 4, stk. 2 eller rentelovens § 1.

Hvis spildevandsforsyningsselskabet ønsker at opkræve renter og gebyrer i medfør af betalingsvedtægten, skal selskabets fastsatte vilkår herom fremgå af betalingsvedtægten.

Ligeledes skal det fremgå af betalingsvedtægten, hvis spildevandsselskabet planlægger at opkræve renter og gebyrer med hjemmel i renteloven.

Formålet er at øge gennemsigtigheden i forhold til de vilkår, som tilsluttede forbrugere vil kunne mødes med i forhold til opkrævning af renter og gebyrer.

Renter og gebyrer, der opkræves direkte i medfør af renteloven, og altså ikke i medfør af en godkendt betalingsvedtægt, er ikke omfattet af kravet om at betalingsvedtægten skal være godkendt, før det kan anvendes over for forbrugerne.

Nr. 4 og nr. 5 pålægger dermed selskabet, at der i betalingsvedtægten skal fastsættes hvilke kategorier af gebyrer og renter, som spildevandsselskabet vil kunne opkræve, samt om opkrævningen er i henhold til betalingsvedtægten eller i henhold til renteloven.

Det er ikke et krav, at størrelsen på gebyrerne og rentesatserne fremgår af betalingsvedtægten, men der bør henvises til det sted, hvor den enkelte forbruger løbende vil kunne orientere sig om taksterne.

I forhold til renter og gebyrer henvises i øvrigt til vejledningens afsnit 5 herom.

2.1.1.5.

Ad.

§ 4, stk. 1, nr. 6

Nr. 6 er kun relevant hvis der er fastsat vilkår omfattet af nr. 4 eller 5.

Efter nr. 6 skal spildevandsforsyningsselskabets fastsætte vilkår, der sikrer en tilsvarende forrentning af krav, som forbrugere eventuelt måtte have over for spildevandsforsyningsselskabet.

Såfremt et spildevandsforsyningsselskab i henhold til nr. 4 eller 5 har fastsat forrentning af tilgodehavender hos forbrugerne, skal samme vilkår for forrentning gælde, hvis forbrugerne måtte have tilgodehavender hos selskabet.

Renten skal være den samme både for så vidt angår procentstørrelsen, der opkræves, men også i forhold til hvornår renten med rette kan opkræves.

Det bemærkes, at opkrævning af takster ved a conto-opkrævning er en udbredt praksis, og ovenstående bør ikke påvirke denne praksis.

Det er ikke hensigten med reglerne i 2024-lovændringen og spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen at lade denne praksis være omfattet af bestemmelserne om renter.

Således bør der som udgangspunkt ikke pålægges renter på differencer mellem a conto beløb og en senere faktisk forbrugsopgørelse.

Dermed skal hverken forbruger eller selskab betale den anden part renter for situationer hvor a conto beløbet enten var højere eller lavere end det faktiske forbrug.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 6 er skal sikre parallelitet mellem reglerne i spildevandsbetalingsloven og renteloven.

2.1.1.6.

Opsummering

Opsummerende handler § 4, stk. 1 om, hvilke vilkår i en betalingsvedtægt spildevandsforsyningsselskabet skal angive nærmere betingelser om.

Nr. 1-3 vedrører selskabets forsyningspligt og grundejernes betalingspligt i forhold til takster og bidrag, og nr. 4-5 omhandler renter og gebyrer, der opkræves i henhold til henholdsvis betalingsvedtægten eller renteloven.

§ 4, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6 gælder fra 1. januar 2027, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 2.

For så vidt angår § 4, stk. 1 nr. 4 henvises til afsnit 12 om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

2.2.

Indsendelse til kommunalbestyrelsen

Kravene til spildevandsforsyningsselskabets indsendelse og anmeldelse af betalingsvedtægter til kommunalbestyrelsen følger af spildevandstakstkontrolbekendtgørelsens § 5.

Når et spildevandsforsyningsselskab udarbejder en ny betalingsvedtægt, skal selskabet indsende betalingsvedtægten til godkendelse hos kommunalbestyrelsen.

Det er ikke et krav, at et spildevandsforsyningsselskab hvert år skal udarbejde en ny betalingsvedtægt, som skal indsendes til godkendelse hos kommunalbestyrelsen.

Det er derimod et krav, at når et spildevandsforsyningsselskab udarbejder en ny betalingsvedtægt, skal denne indsendes til kommunalbestyrelsen til godkendelse.

I visse tilfælde kan selskabet undlade at indsende betalingsvedtægten til godkendelse, og i stedet anmelde betalingsvedtægten til kommunalbestyrelsen.

For at kunne anmelde en betalingsvedtægt skal en række betingelser være opfyldt, og der må kun være foretaget visse mindre ændringer i betalingsvedtægten.

En ændring af en betalingsvedtægt, der kan begrunde en anmeldelse, er f.eks. spildevandsforsyningens adresse- eller navneskift.

En ændring, der vil medføre, at spildevandsforsyningsselskabet skal indsende betalingsvedtægten til godkendelse, kan f.eks. være ændring af vilkår for levering af spildevandshåndtering, f.eks. hvis selskabet vælger at differentiere takster på baggrund af geografisk placering.

En sådan ændring vil udløse kravet om fornyet godkendelse i kommunalbestyrelsen.

Betingelserne for anmeldelse af betalingsvedtægter gennemgås nedenfor i afsnit 2.2.1.

Spildevandsforsyningsselskabet kan vælge at indsende en betalingsvedtægt til godkendelse, selvom anmeldelsesbetingelserne er opfyldt.

Spildevandsforsyningsselskaberne skal indsende betalingsvedtægtsændringer til kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor spildevandet modtages, medmindre der er indgået aftale i henhold til spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 2, 2. pkt.

En sådan aftale omhandler spildevandsforsyningsselskaber, som modtager spildevand fra flere kommuner.

I disse tilfælde kan kommunalbestyrelserne i de pågældende kommuner aftale, at den ene kommunalbestyrelse godkender takster og faste bidrag eller modtager anmeldelse for de øvrige kommuner.

2.2.1.

Indsendelse til kommunalbestyrelsens tilsyn (anmeldelse)

Et spildevandsforsyningsselskab kan anmelde en ændring af en tidligere godkendt betalingsvedtægt eller en ændring af en tidligere anmeldt ændring af en betalingsvedtægt til kommunalbestyrelsen, forudsat at ændringen ikke vedrører overholdelsen af et af følgende punkter

Muligheden for at anmelde ændringer fremgår af spildevandstakstkontrolbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Et spildevandsforsyningsselskab kan altså anmelde en ændring af en betalingsvedtægt, hvis ændringen alene vedrører vilkår relateret til f.eks. afgiftsregler, renteloven eller markedsføringsloven.

Når et spildevandsforsyningsselskab anmelder en ændring af en gældende betalingsvedtægt til kommunalbestyrelsen, skal spildevandsforsyningsselskabet samtidigt indsende de oplysninger, der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 4, punkt A.

Dette fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 4.

Det bemærkes, spildevandsforsyningsselskabet frit kan vælge at indsende en betalingsvedtægt til godkendelse, selvom anmeldelsesbetingelserne er opfyldt.

2.2.2.

Indsendelse til kommunalbestyrelsens godkendelse

Når et spildevandsforsyningsselskab udarbejder en ny betalingsvedtægt, hvori der fastsættes nye vilkår om f.eks. takster og bidrag, eller hvis selskabet foretager større ændringer i en nugældende betalingsvedtægt, skal betalingsvedtægten indsendes til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Dette fremgår af spildevandstakstkontrolbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Et spildevandsforsyningsselskab skal således sende betalingsvedtægten til godkendelse hos kommunalbestyrelsen i tilfælde af, at

Foruden tilfælde som ovenfor kan spildevandsforsyningsselskabet også vælge at indsende betalingsvedtægten til godkendelse, selvom der kun er foretaget mindre ændringer, og betalingsvedtægten derfor kan anmeldes i medfør af bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Spildevandsforsyningsselskabet skal indsende de oplysninger, der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 1 samtidig med, at selskabet indsender betalingsvedtægten til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 3.

2.3.

Kommunalbestyrelsers opgaver vedrørende en betalingsvedtægt

Kommunalbestyrelsens opgaver vedrørende betalingsvedtægter, der er indsendt til godkendelse eller er anmeldt i henhold til kapitel 2, fremgår af kapitel 3 i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen.

Disse opgaver omfatter

Opgaverne varierer alt afhængigt af, hvorvidt der er tale om en indsendelse til godkendelse eller anmeldelse.

I det følgende gennemgås kommunalbestyrelsens opgaver for henholdsvis indsendelse til anmeldelse og godkendelse.

2.3.1.

Kommunalbestyrelsens tilsyn med en anmeldt betalingsvedtægt

Kommunalbestyrelsen skal altid kontrollere, at anmeldelsesbetingelserne er opfyldt, hvis et spildevandsforsyningsselskab anmelder en ændring af en eksisterende betalingsvedtægt.

Anmeldelsesbetingelserne følger af bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. § 5, stk. 2, og pligten til at kontrollere anmeldelsesbetingelserne fremgår af bekendtgørelsens § 8.

Bekendtgørelsens § 8 indebærer, at kommunalbestyrelsen senest fire uger efter modtagelse af en anmeldelse skal kontrollere, at spildevandsforsyningsselskabet i den indsendte ændring af betalingsvedtægten har overholdt følgende betingelser for anmeldelse

Kommunalbestyrelsen har pligt til at kontrollere overholdelse af anmeldelsesbetingelserne senest fire uger efter modtagelse af en ændring af en betalingsvedtægt, jf. § 8 i bekendtgørelsen.

Anmeldelsesbetingelserne er opfyldt, såfremt de ovenfor nævnte krav 1) - 4) er opfyldt.

Kommunalbestyrelsen behøver ikke foretage sig yderligere i forhold til anmeldelsen, hvis det kan konstateres, at anmeldelsesbetingelserne er opfyldt.

Det kan dog være hensigtsmæssigt, hvis kommunalbestyrelsen orienterer selskabet om, at tilsynet er gennemført uden bemærkninger.

Såfremt spildevandsforsyningsselskabet ikke modtager en respons fra kommunalbestyrelsen, når de fire uger er gået, kan selskabet antage, at anmeldelsen er accepteret.

Finder kommunalbestyrelsen, at anmeldelsesbetingelserne ikke er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen straks give spildevandsforsyningsselskabet orientering herom.

2.3.2.

Kommunalbestyrelsens godkendelse af betalingsvedtægter

Kommunalbestyrelsens godkendelse af spildevandsforsyningsselskabets betalingsvedtægt sker i henhold til spildevandsbetalingslovens § 3 b, stk. 2, 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen kan først godkende en indsendt ny betalingsvedtægt eller en ændring af en betalingsvedtægt, når kommunalbestyrelsen har gennemført en legalitetskontrol.

Denne kontrol er fastsat i bekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Legalitetskontrollen indebærer, at kommunalbestyrelsen inden godkendelse skal kunne konstatere, at spildevandsforsyningsselskabet i den indsendte betalingsvedtægt eller ændring af betalingsvedtægten har opfyldt følgende

Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende betalingsvedtægten eller ændringen af betalingsvedtægten, hvis ovenstående betingelser ikke er opfyldt.

Dette fremgår af bekendtgørelsens § 7, stk. 2.

I det følgende gennemgås ovenstående betingelser for godkendelse af en betalingsvedtægt eller ændring af en betalingsvedtægt.

Ad.

1) Oplysningskrav jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3

Oplysningskravene i henhold til spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen § 5, stk. 3 fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, samt af tekstboks 3 i denne vejledning.

Oplysningskravet indebærer, at spildevandsforsyningsselskabet skal fremsende oplysninger i henhold til bekendtgørelsens bilag 1, samtidig med indsendelse af en ny betalingsvedtægt eller ændring af en godkendt eller anmeldt betalingsvedtægt.

Oplysningskravene i henhold til bekendtgørelsens § 5, stk. 3 er

For så vidt angår kravet til, at ændrede dele skal markeres i den nye betalingsvedtægt, er der ikke formkrav til denne markering.

Hovedformålet med kravet til markering af ændringer er at lette den administrative byrde, samt fremme en dialog mellem kommune og selskab.

Ad.

2) Minimumskrav, jf. bekendtgørelsens § 4

Minimumskravet til betalingsvedtægtens indhold er nærmere beskrevet i vejledningens afsnit 2.1.

Ad.

3) Miljø- og forsyningsregler i miljøbeskyttelsesloven, jf. § 3, nr. 2, i bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v.

Kommunalbestyrelsen skal påse, at vilkår om forsyningsret- og pligt, er fastsat i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Reglerne omfatter vilkår om forsyningsområde, om serviceniveau, om afledning ved gravitation m.v.

Ad.

4) Spildevandsbetalingsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf

Kommunalbestyrelsen skal påse, at vilkår om differentieret vandafledningsbidrag, om vejbidrag og om særbidrag for særligt forurenet spildevand, er fastsat i overensstemmelse med spildevandsbetalingsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.

Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende betalingsvedtægten eller ændringen af betalingsvedtægten, hvis legalitetskontrollen ikke er overholdt.

Dette følger af bekendtgørelsens § 7, stk. 2.

Dette er ikke ensbetydende med, at der nødvendigvis skal gives afslag, såfremt der f.eks. stadig pågår en dialog mellem kommune og selskab.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

1)

overholdelse af minimumskravene til en betalingsvedtægt som fastsat i bekendtgørelsens § 4 (se afsnit 2.1.),

2)

overholdelse af spildevandsbetalingsloven eller

3)

overholdelse af miljø- og forsyningsregler, der er fastsat i miljøbeskyttelsesloven, jf. definition af disse regler i bekendtgørelsens § 3, nr. 2.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

•

Spildevandsforsyningsselskabet har udarbejdet en ny betalingsvedtægt

•

Spildevandsforsyningsselskabet har foretaget ændringer i betalingsvedtægten, der i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsens forstand udløser en behovet for en godkendelse, herunder betingelserne i bekendtgørelsens § 4 (se afsnit 2.1.)

•

Anmeldelsesbetingelserne ikke er opfyldt (se afsnit 2.2.1.)

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

1)

Oplysningskravene, som gengivet ovenfor, jf. § 5, stk. 4, i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen,

2)

at ændringen ikke vedrører overholdelse af § 4 i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen,

3)

at ændringen ikke vedrører overholdelse af miljø- og forsyningsregler i miljøbeskyttelsesloven, jf. definition af disse regler i § 3, nr. 2, i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen, og

4)

at ændringen ikke vedrører overholdelse af spildevandsbetalingsloven, herunder regler fastsat i medfør af spildevandsbetalingsloven.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

1)

Oplysningskrav, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3.

2)

Minimumskrav til indhold, jf. bekendtgørelsens § 4.

3)

Miljø- og forsyningsregler i miljøbeskyttelsesloven, jf. de regler, der er nævnt i definitionen i bekendtgørelsens § 3, nr. 2.

4)

Spildevandsbetalingsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

1.

I den nye betalingsvedtægt markeres de dele, der set i forhold til spildevandsforsyningsselskabets gældende betalingsvedtægt med følgende ændringer, er ændringer, herunder tilføjelser og udeladelser.

2.

Separat angivelse af, hvilke vilkår der er fastsat i medfør af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1-6, og stk. 2.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

3.

Spildevandsforsyningsselskabers variable vandafledningsbidrag

Spildevandsforsyningsselskaber skal fastsætte variable, differentierede kubikmetertakster, som selskabet vil opkræve over for de tilsluttede forbrugere.

Dette følger af spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 1, 1. pkt.

Kubikmetertaksterne skal fastsættes mindst en gang om året.

Dette følger af bekendtgørelsen om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. § 9, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal godkende spildevandsforsyningsselskabets årlige vandafledningsbidrag.

Dette følger af spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 1.

Spildevandsforsyningsselskabet kan dog – i stedet for en indsende til godkendelse – anmelde mindre ændringer af de årlige bidragsstørrelser, såfremt anmeldelsesbetingelserne er opfyldt.

Reglerne for godkendelse og anmeldelse af vandafledningsbidrag uddybes nedenfor i afsnit 3.1 og 3.2.

Det er alene spildevandsforsyningsselskaber, der modtager spildevand direkte fra tilsluttede forbrugere, der skal fastsætte størrelsen på det variable vandafledningsbidrag og indsende dette til kommunalbestyrelsen.

Dette følger af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 3, og § 2 i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen.

Det vil sige, at et spildevandsforsyningsselskab, der alene udfører spildevandsrensning efter aftale med det selskab, der modtager spildevandet, ikke er omfattet af reglerne om fastsættelse og indsendelse af størrelsen på vandafledningsbidrag.

Spildevandsforsyningsselskaber, der modtager spildevand direkte fra tilsluttede forbrugere med justeret betalingsprincip, skal dog fastsætte vandafledningsbidrag og indsende dette til kommunalbestyrelsen.

3.1.

Fastsættelse af variable vandafledningsbidrag

Spildevandsforsyningsselskaber skal fastsætte variable, differentierede kubikmetertakster mindst en gang om året.

Dette følger af bekendtgørelsen om betalingsvedtægter, takster og bidrag for spildevand § 9, stk. 1.

Kubikmetertaksterne skal fastsættes i overensstemmelse med spildevandbetalingslovens § 2 a, stk. 4, jf. § 3, stk. 1.

Spildevandsforsyningsselskaber skal fastsætte størrelsen på bidrag og takster i overensstemmelse med gældende betalingsregler, herunder hvile i sig selv-princippet.

Hvile i sig selv-princippet er fastlagt i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, og uddybes nedenfor i afsnit 3.1.1.

For spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af kapitel 3 i vandsektorloven, skal opkrævningsperioden være kalenderåret.

Opkrævningsperioden kan således ikke være længere end 12 måneder for fastsatte takststørrelser.

Opkrævningsperioden for fastsatte takststørrelser kan dog være kortere end 12 måneder, da spildevandsforsyningsselskaberne kan ændre størrelsen på taksterne inden for opkrævningsperioden, forudsat at kommunalbestyrelsen enten godkender ændringen eller ændringen anmeldes.

Takststørrelserne skal fastsættes i overensstemmelse med betalingsreglerne i spildevandsbetalingsloven og vandsektorloven, samt bekendtgørelser udstedt i medfør af disse love.

Ydermere skal takststørrelserne være i overensstemmelse med en godkendt betalingsvedtægt.

I forhold til regler i spildevandsbetalingsloven om variabelt vandafledningsbidrag, herunder lovens §§ 2 a, 2 b, og § 3, henvises til 2001-vejledningen om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. samt til supplerende vejledende notat om differentieret betalingsstruktur og vejledning om omkostningsbekendtgørelsen.

I nærværende vejledning beskrives indholdet i hvile i sig selv-princippet, da der i 2024-lovændringen og i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen med virkning fra 1. januar 2025 er indført regler, der vedrører hvile i sig selv-princippet, herunder regler om anvendelse af et kontantprincip og definitioner vedrørende bl.a. spildevandsforsyningsselskabers rimelige driftskapital og investeringsplaner.

3.1.1.

Hvile i sig selv-princippet

Hvile i sig selv-princippet følger af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4.

Hvile i sig selv-princippet rummer to krav til spildevandsforsyningsselskaberne

Begge krav er beskrevet i de generelle lovbemærkninger om gældende ret i lovforslag L 106 til 2024-lovændringen.

Som nævnt, skal spildevandsforsyningsselskaber fastsætte størrelsen på vandafledningsbidrag i overensstemmelse med gældende betalingsregler, herunder hvile i sig selv-princippet.

For så vidt angår balancekravet, blev det med 2024-lovændringen fastslået i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 8, at spildevandsforsyningsselskaber skal anvende et kontantprincip i forhold til overholdelse af balancekravet.

Selskaberne kan således efter 1. januar 2025 ikke længere anvende et driftsøkonomisk princip eller andre sammenlignelige principper, når det over for kommunalbestyrelsen skal påvise, hvorvidt selskabet overholder balancekravet.

For så vidt angår balancekravet henvises til afsnit 3.1.1.2, og for så vidt anvendelse af kontantprincippet henvises til afsnit 3.1.1.3.

Der er imidlertid ikke et krav om et egentligt hvile i sig selv-regnskab (som der f.eks. er ift.

årsregnskaber).

I stedet skal selskabet blot påvise, at det ikke ligger inde med eller har ligget inde med ikke disponeret akkumuleret likviditet i længere tid end en årrække (3-5 år).

Oplysningskravene i medfør af bilag 1 i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen er tilsvarende indrettet, så de indsendte oplysninger kan være med til at underbygge denne opgørelse.

Det forventes således, at de oplysninger, som fremgår af selskabets seneste årsregnskaber, budgetter og evt.

investeringsplaner ofte vil kunne danne grundlag for denne balanceopgørelse.

Disse regler ændrer ikke ved afskrivninger som sådan.

F.eks. i forhold til årsregnskaber vil begrebet ikke ændre sig pga.

disse regler.

Afskrivninger skal blot ikke længere bruges til at opgøre, om et selskab er i balance set ift.

hvile i sig selv-princippet, som nu i højere grad bliver en opgørelse af likviditetsforskydninger.

I forhold til fastsættelsen af taksterne vil afskrivningerne heller ikke længere være noget, der alene kan begrunde en konkret takst, idet den ikke nødvendigvis har en betydning for det efterfølgende års likviditetsforskydninger.

Det ændrer dog ikke ved, at de årlige afskrivninger kan give et billede af det årlige værditab og dermed også af, hvilke udgifter selskabet kan forvente i fremtiden.

Således vil selskabet som regel kunne bruge viden om afskrivninger til at planlægge kommende års investeringer og dermed også de forventede udgifter.

I det følgende uddybes kravet om udgifters nødvendighed og kravet om balance mellem udgifter og indtægter.

3.1.1.1.

Nødvendige udgifter

Det følger af hvile i sig selv-princippets krav om nødvendighed, at et spildevandsforsyningsselskab kun kan opkræve bidrag og takster til dækning af de udgifter, der er nødvendige for at udføre spildevandsforsyningsselskabets egne almindelige forsyningsaktiviteter eller aktiviteter derudover, der er særligt hjemlede.

Et spildevandsforsyningsselskab må altså ikke direkte eller indirekte med midler fra takster og bidrag finansiere andre aktiviteter, som hverken er direkte relateret til det pågældende selskabs almindelige forsyningsaktiviteter eller er særligt hjemlet.

I det følgende redegøres først for nødvendige udgifter, derefter for takstfinansiering af særligt hjemlede aktiviteter.

Ad.

Nødvendige udgifter

Nødvendighedskravet skal sikre, at der er tilstrækkelig sammenhæng mellem spildevandforbrugeres betaling til selskabet og de udgifter, som spildevandsforsyningsselskabet dækker med betaling fra forbrugerne som grundlag for den ydelse, forbrugerne modtager.

Kravet om nødvendighed indebærer, at vandselskaberne ikke må takstfinansiere unødvendigt dyre tiltag til løsning af selskabets opgaver.

Der må således ikke være en anden, samlet set billigere måde at løse den pågældende opgave på.

Da opgaveløsningen og effekten heraf kan variere, vil denne nødvendighedsbetragtning altid bero på en konkret vurdering.

Nødvendige udgifter omfatter desuden f.eks. forrentning af fremmedkapital, som optages med henblik på effektiv kapitalstruktur, herunder en hensigtsmæssig fordeling af egenkapital og fremmedkapital.

Nødvendige udgifter og særligt hjemlede udgifter omfatter ikke udgifter i forbindelse med tilknyttet virksomhed, tømningsordninger, eller abonnementsordninger.

Udgifter til tilknyttet virksomhed, tømningsordninger og abonnementsordninger kan altså ikke indgå i beregningsgrundlaget for vandafledningsbidrag.

Ad.

Udgifter der i henhold til særlige hjemler indregnes i spildevandsbetalingen

Spildevandsforsyningsselskaber kan i særlige tilfælde takstfinansiere udgifter, der ikke er nødvendige for selskabets almindelige forsyningsaktiviteter.

Dette er såkaldt særlige hjemler til takstfinansiering.

Et eksempel på en særlig hjemmel er spildevandsbetalingslovens § 1 stk. 4, 3. pkt. I denne bestemmelse findes en særlig hjemmel til, at der i takster og bidrag kan indregnes vandselskabets udgifter vedrørende opgaver, der falder ind under en forening (oprettet i medfør af vandsektorlovens § 21), og som yder støtte til projekter vedrørende forbedring af vandsektorens effektivitet og kvalitet.

Et andet eksempel findes i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 7, sidste led, om finansiering af tab som følge af afdragsordninger.

I det følgende omtales de udgifter, som et vandselskab må indregne i bidrag og takster, som nødvendige udgifter, uanset om der er tale om udgifter, der er nødvendige for vandselskabets egne forsyningsaktiviteter, eller om de indregnes i medfør af en særlig hjemmel.

3.1.1.2.

Balance over en årrække mellem udgifter og opkrævede bidrag

Det følger af hvile i sig selv-princippets krav om balance, at et spildevandsforsyningsselskab skal sikre, at selskabets indtægter over en årrække ikke overstiger selskabets nødvendige udgifter, og udgifter, der indregnes i henhold til særlige hjemler.

Balancekravet er et krav om, at der er balance mellem indtægter og udgifter over en årrække.

Balancekravet skal medvirke til at sikre tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem, hvornår en forbruger betaler for spildevandshåndtering, og over hvor lange perioder selskabet kan opbygge likviditet, som kan anvendes til at afholde udgifter relateret til spildevandshåndteringen.

Før selskabsudskillelsen i 2010 var de kommunale vand- eller spildevandsforsyninger drevet med samlet overskud i perioder på 3-5 år.

De kommunale tilsynsmyndigheder har ikke fundet princippet om en årrække på 3-5 år som værende i strid med hvile i sig selv-princippet.

I forlængelse heraf vurderes det, at spildevandsforsyningsselskaber og kommunalbestyrelser kan arbejde videre med denne praksis for så vidt angår begrebet ”en årrække”.

For ikke at begrænse selskabers økonomiske beslutninger på en uhensigtsmæssig måde, er det dog muligt at akkumulere likviditet, forudsat at der er konkrete planer for fremtidige investeringer.

Det kan f.eks. være planer om, at større dele af ledningsnettet eller bygninger skal udskiftes om 10 år.

Formålet med, at selskabet har mulighed for at spare op løbende, er at undgå store udsving i forbrugernes takster.

Omvendt vil det ikke være nødvendigt, at selskabet opbygger hele den planlagte opsparing, længe før investeringen skal ske.

Planlagte investeringer anses for konkrete, når spildevandsforsyningsselskabets bestyrelsen har truffet beslutning herom.

3.1.1.3 Kontantprincippet

Kontantprincippet er fastsat i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 8.

Kontantprincippet har til formål at ensrette og fastslå, hvordan hvile i sig selv-princippet skal forstås, og hvordan overholdelse af balancekravet opgøres.

Det er således ikke formålet at skabe indholdsmæssige ændringer i, hvilke udgifter spildevandsforsyningsselskaberne lovligt må indregne i bidrag og takster.

Spildevandsforsyningsselskabet skal ikke lave et særskilt hvile i sig selv-regnskab, men selskabet skal kunne dokumentere, hvorvidt selskabet ligger inde med likvide midler, der ikke er øremærket (”ikke disponeret akkumuleret likviditet”), jf. nedenfor.

Ved kontantprincippet gælder følgende

Ifølge kontantprincippet skal spildevandsforsyningsselskaberne registrere indtægter og udgifter på det tidspunkt, hvor likviditetsforskydningen sker, i stedet for at periodisere dem over tid gennem afskrivninger.

Dette betyder, at investeringsudgifter i forhold til opgørelsen af balance over tid skal medregnes i opgørelsen af balancen i det år, hvor de betales, frem for at blive afskrevet over aktivets levetid.

Tilsvarende skal spildevandsforsyningsselskaberne indregne låneprovenu som en indtægt, da kontantprincippet fokuserer på den faktiske pengestrøm, i modsætning til det driftsøkonomiske princip, hvor lån ikke påvirker resultatopgørelsen.

Kontantprincippet indebærer, at det er likviditeten, der skal opgøres, når selskabet selv – og derefter kommunalbestyrelsen – skal vurdere, om et selskabs fastsættelse af bidrag og takster for kommende opkrævningsperiode er fastsat i overensstemmelse med hvile i sig selv-princippets balancekrav.

Efter kontantprincippet nedbringer udgifter likviditeten, mens indtægter forøger likviditeten.

Ved likviditet forstås den akkumulerede likviditet, selskaberne har til rådighed, som følge af aktiviteten i tidligere perioder indtil opgørelsestidspunktet.

Den akkumulerede likviditet er ikke nødvendigvis lig med selskabets likvide beholdninger.

I stedet bør den akkumulerede likviditet på et givent tidspunkt opgøres som likvide beholdninger og værdipapirer tillagt andre omsætningsaktiver fratrukket kortfristet gæld.

Balanceposter i spildevandsforsyningsselskabets årsregnskab kan anvendes til opgørelse af akkumuleret likviditet.

Vejledning til balanceposter, som normalt ikke vil skulle medtages i opgørelsen af akkumuleret likviditet

Ovenstående er blot vejledende poster for at anskueliggøre hvordan likviditeten kan opgøres.

Der kan forekomme situationer, hvor ikke alle poster er relevante, eller der kan være andre poster, der skal indregnes.

3.1.1.4.

Rimelig driftskapital

En rimelig driftskapital er defineret i bekendtgørelsens § 3, nr. 13, og lyder som følger: ”Akkumuleret likviditet, jf. nr. 12, der kan bruges til dækning af nødvendige udgifter i kommende opkrævningsperiode, og som er passende set i forhold spildevandsforsyningsselskabets nettoårsomsætning og aktiviteter.

”

Et spildevandsforsyningsselskab må have en rimelig driftskapital.

Hvor meget et selskab må have stående som rimelig driftskapital vurderes ud fra selskabets årlige omsætning.

For at sikre, at selskaber kan håndtere uforudsete udgifter, kan driftskapitalen fastsættes med henblik på at skabe robusthed i forsyningssikkerheden og stabilitet i takstpriser.

Det er vigtigt at tage højde for, at mindre spildevandsforsyningsselskaber kan være mere sårbare over for uforudsete udgifter.

Derfor kan de generelt have anledning til at afsætte en relativt større driftskapital i forhold til deres omsætning, sammenlignet med større selskaber.

I forhold til ordlyden ”passende” i § 3, nr. 13, kan dette ud fra hidtidig praksis som udgangspunkt maksimalt være halvdelen af spildevandsforsyningsselskabets årlige nettoomsætning ifølge seneste årsregnskab.

Den fastsatte maksimale ”rimelige driftskapital” for et spildevandsforsyningsselskab vurderes til at kunne udgøre halvdelen af selskabets årlige omsætning.

For selskaber, der kun opkræver takster én gang om året, kan dette beløb overstiges, når selskaber modtager de årlige takster.

Det er dog tilladt for et selskab, at ligge inde med over halvdelen af den årlige omsætning, såfremt det i forbindelse med takstgodkendelsen eller anmeldelsen ikke overskrider dette beløb eller det i øvrigt kan påvises i selskabets budgettering, at pengene ud over den tilladte driftskapital, er øremærket til andre nødvendige udgifter.

3.1.1.5.

Investeringsplan

Definitionen af en investeringsplan findes i bekendtgørelsens § 3, nr. 14, og lyder som følger: ”Et spildevandsforsyningsselskabs oplysninger om konkrete investeringer, der planlægges finansieret med akkumuleret likviditet, jf. nr. 12, og som planlægges afholdt efter udgangen af kommende opkrævningsperiode, herunder oplysninger om indhold, økonomisk omfang og tidspunkt for de planlagte investeringer.

”

Et spildevandsforsyningsselskab skal i forbindelse med den kommunale godkendelse af betalingsvedtægten, indsende en investeringsplan, såfremt det planlægger, at der efter en kommende opkrævningsperiode er oparbejdet akkumuleret likviditet til brug for senere konkrete planlagte, nødvendige investeringer.

Dette følger af bekendtgørelsens bilag 2, punkt E.

Planlagte investeringer anses for konkrete, når spildevandsforsyningsselskabets bestyrelse har truffet beslutning herom.

3.1.1.6.

Ikke disponeret akkumuleret likviditet

Definitionen af ikke disponeret akkumuleret likviditet findes i bekendtgørelsens § 3, nr. 15, og lyder som følger: ”Et spildevandsforsyningsselskabs forventet akkumuleret likviditet, jf. nr. 12, udover rimelig driftskapital, jf. nr. 13, og udover hvad der er redegjort for i en investeringsplan, jf. nr. 14.

”

Ikke disponeret likviditet forefindes, når et selskab forventer, at der efter en kommende opkrævningsperiode findes akkumuleret likviditet udover rimelig driftskapital, og udover hvad der er redegjort for i en investeringsplan.

Der er med andre ord tale om evt.

overdækninger, som ikke af selskabet er øremærket som rimelig driftskapital eller til senere investeringer.

Et selskabs ikke disponerede akkumulerede likviditet må være stående i maks.

3-5 år for at overholde balancekravet.

3.1.1.7.

Opfyldelse af kravet om balance over en årrække

Når et selskab skal vurdere om det er i balance over en årrække, skal dette vurderes ud fra de konkrete foreliggende omstændigheder i selskabet.

Herunder f.eks. forhold i budgettet og eventuelle langsigtede investeringsplaner.

Forventer spildevandsforsyningsselskabet, at ikke disponeret akkumuleret likviditet ved udgangen af den kommende opkrævningsperiode er større end 0, kan selskabet alene opfylde kravet om balance over en årrække, såfremt selskabet ikke har haft ikke disponeret akkumuleret likviditet i en årrække.

Dvs. at den ikke-disponerede akkumulerede likviditet skal have været lig med 0 mindst én gang inden for den seneste årrække, hvilket som udgangspunkt er 3-5 år.

3.2.

Indsendelse til kommunalbestyrelsen

Spildevandsforsyningsselskaber skal indsende størrelsen på takster for det årlige variable vandafledningsbidrag, der skal gælde i den kommende opkrævningsperiode, til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Dette følger af bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. § 9, stk. 2.

Spildevandsforsyningsselskaberne kan i visse tilfælde, i forbindelse med mindre ændringer, undlade at indsende deres takster til kommunalbestyrelsens godkendelse, og i stedet anmelde størrelsen på de kommende takster for det årlige variable vandafledningsbidrag.

Dette følger af bekendtgørelsens § 9, stk. 4.

3.2.1.

Indsendelse til kommunalbestyrelsens tilsyn (anmeldelse)

Spildevandsforsyningsselskaber kan anmelde kommende takster for det årlige variable vandafledningsbidrag, såfremt betingelserne nævnt nedenfor i afsnit 3.2.1.1. er opfyldt.

Spildevandsforsyningsselskaber, der ønsker at anmelde kommende takster til kommunalbestyrelsen, skal foretage anmeldelsen senest fire uger inden den kommende opkrævningsperiode, medmindre kommunalbestyrelsen i henhold til bekendtgørelsens § 9, stk. 4, har givet tilladelse til at indsendelsen sker senere.

Indsendelsen skal dog ske inden opkrævningsperioden begynder.

Spildevandsforsyningsselskabet skal indsende en række oplysninger samtidig med selskabets anmeldelse af kommende takster.

Dette fremgår af bekendtgørelsen § 10, stk. 3.

De oplysninger, som selskabet skal indsende samtidig med anmeldelsen af de kommende takster fremgår af bekendtgørelsens bilag 4, punkt B.

Når et spildevandsforsyningsselskab anmelder kommende takster til kommunalbestyrelsen, skal spildevandsselskabet i henhold til bekendtgørelsens § 10, stk. 3, samtidigt indsende de oplysninger, der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 4, punkt B.

Spildevandsforsyningsselskaberne skal indsende anmeldelse til kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor spildevandet modtages, medmindre der er indgået aftale i henhold til spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 2, 2. pkt.

3.2.1.1.

Betingelser for anmeldelse af variabelt vandafledningsbidrag

I stedet for at indsende takster og bidrag til kommunalbestyrelsens godkendelse, kan spildevandsforsyningsselskaber anmelde taksterne og bidragene, forudsat at anmeldelsesbetingelserne i bekendtgørelsens § 9, stk. 4 er opfyldt.

Anmeldelsesbetingelsen i bekendtgørelsens § 9, stk. 4, nr. 1, henviser til definitionen i bekendtgørelsens § 3, nr. 6 om ”pristalskorrektion”.

Den i definitionen nævnte seneste fastsatte pristalskorrektion findes på Vandsektortilsynets hjemmeside, hvor tilsynets tal for pristalskorrektion offentliggøres en gang årligt.

§ 9, stk. 4, nr. 2 indebærer, at de anmeldte kubikmetertakster er blevet godkendt af kommunalbestyrelsen mindst én gang inden for de seneste tre år.

Dette betyder ikke, at det er det fuldstændig samme beløb, der skal have været godkendt af kommunalbestyrelsen.

Det betyder derimod, at taksten skal have været igennem godkendelsesproceduren i kommunalbestyrelsen mindst én gang indenfor de seneste tre år, og at taksten ikke må være ændret mere siden da, end det en årlig pristalskorrektion kan have medført.

Begrænsningerne i forhold til anmeldemuligheden er fastsat med henblik på at sikre en passende balance mellem administrativ enkelhed for spildevandsforsyningsselskabet og den kommunale myndighed på den ene side og på den anden side en løbende myndighedskontrol af taksterne med henblik på at sikre forbrugerbeskyttelsen efter monopolreguleringen.

3.2.2.

Indsendelse til kommunalbestyrelsens godkendelse

Spildevandsforsyningsselskabet skal indsende kommende takster for det årlige variable vandafledningsbidrag til kommunalbestyrelsen med henblik på godkendelse af de fastsatte størrelser, hvis anmeldelsesbetingelserne i bekendtgørelsens § 9, stk. 4, ikke er opfyldt.

Spildevandsforsyningsselskaber kan også vælge at indsende til godkendelse, selvom anmeldelsesbetingelserne er opfyldt.

Spildevandsforsyningsselskaber skal indsende fastsatte takststørrelser til kommunalbestyrelsens godkendelse senest seks uger inden kommende opkrævningsperiode, medmindre kommunalbestyrelsen i henhold til bekendtgørelsens § 9, stk. 1, har givet tilladelse til at indsendelsen kan ske senere.

Indsendelsen skal dog ske inden opkrævningsperioden begynder.

Fristen på seks uger er indført med henblik på at skabe forudsigelighed for både selskaberne og kommunerne.

Kravet skal sikre, at selskaberne ikke indsender deres takster til godkendelse for tæt på starten af den kommende opkrævningsperiode, da dette kan medføre, at den kommunale sagsbehandling ikke er afsluttet inden den kommende opkrævningsperiode.

Det bemærkes, at de seks uger ikke er udtryk for en sagsbehandlingsfrist for kommunalbestyrelsen.

Når et spildevandsforsyningsselskab indsender kommende takster til kommunalbestyrelsen med henblik på godkendelse, skal spildevandsforsyningsselskabet samtidigt indsende de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 2.

Dette følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Basisoplysninger om beregningsgrundlag for indsendte kubikmetertakster, som fremgår af bilag 2, punkt D, omfatter bl.a. udgifter, der i henhold til særlige hjemler kan indregnes i det variable vandafledningsbidrag.

Det er kun udgifter, der enten er nødvendige for spildevandsforsyningsselskabets almindelige forsyningsaktivitet eller det er særligt hjemlet, der kan indgå i de samlede budgetterede udgifter, der skal indsendes oplysning om.

Dette følger af bilag 2, punkt D, nr. 1.

Udgifter vedrørende f.eks. tilknyttet virksomhed eller foranstaltninger, hvor der gælder et selvstændigt hvile i sig selv-princip – som f.eks. de tømningsordninger, der er nævnt i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 6 - kan således ikke indgå i de samlede budgetterede udgifter, der skal indsendes oplysning om.

Dette følger ligeledes af bekendtgørelsens bilag 2, punkt D, nr. 1.

Spildevandsforsyningsselskabet skal indsende oplysning herom til kommunalbestyrelsen, såfremt selskabet forventer ikke disponeret akkumuleret likviditet.

Dette følger af bekendtgørelsens bilag 2, punkt E, nr. 3.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens bilag 2, punkt F, at selskabet skal oplyse kommunalbestyrelsen om, hvor mange år i træk selskabet har haft ikke disponeret likviditet, hvis selskabet efter kommende opkrævningsperiode forventer at have ikke disponeret akkumuleret likviditet.

Spildevandsforsyningsselskaberne skal indsende de fastsatte takststørrelser og de i bilaget nævnte oplysninger til kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor spildevandet modtages, medmindre der er indgået en aftale i henhold til spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 2, 2. pkt.

3.3.

Kommunalbestyrelsernes opgaver vedrørende variable vandafledningsbidrag

En gang om året godkender kommunalbestyrelsen størrelsen på de fastsatte kubikmetertakster på det variable vandafledningsbidrag.

Det følger af spildevandstakstkontrolbekendtgørelsens § 9, stk. 1.

3.3.1.

Kommunalbestyrelsens tilsyn med anmeldte variable vandafledningsbidrag

Det følger af bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. § 13, at hvis et spildevandsforsyningsselskab anmelder fastsatte størrelser for variabelt vandafledningsbidrag for kommende opkrævningsperiode, skal kommunalbestyrelsen kontrollere, om selskabet har overholdt følgende

Oplysningskravet som nævnt i nr. 1 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal kontrollere, at selskabet har medsendt de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 4, punkt B.

(se tekstboks 4)

Anmeldelsesbetingelserne som nævnt i nr. 2 er gengivet i denne vejlednings afsnit 3.2.1.1.

Enkelte af oplysningskravene er udformet med afsæt i betingelserne for anmeldelsen med henblik på nemt at kunne sandsynliggøre, at betingelserne er overholdt – bl.a. de sidste to af ovenstående oplysningskrav.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at gennemføre denne kontrol – dvs. kontrol af, om de påkrævede oplysninger er indsendt – senest fire uger efter modtagelse af en anmeldelse, jf. spildevandstakstkontrolbekendtgørelsens § 13.

Hvis kommunalbestyrelsen kan konstatere, at oplysningskravet og anmeldelsesbetingelserne er opfyldt behøver kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke gøre yderligere i forhold til selve anmeldelsen, jf. bekendtgørelsens § 13.

Det kan dog være hensigtsmæssigt, hvis kommunalbestyrelsen orienterer selskabet om, at tilsynet er gennemført.

Anmeldelsesbetingelserne er ikke opfyldt, hvis 1) oplysningskravet og 2) de anmeldelsesbetingelser, som er gengivet i 3.2.1.1. ikke er overholdt.

Kommunalbestyrelsen skal i givet fald straks give spildevandsforsyningsselskabet orientering herom.

3.3.2.

Kommunalbestyrelsens godkendelse af variable vandafledningsbidrag

Kommunalbestyrelsen skal gennemføre en legalitetskontrol, inden kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om godkendelse af spildevandsforsyningsselskabets indsendte størrelser på kommende variabelt vandafledningsbidrag.

Legalitetskontrollen indebærer, at kommunalbestyrelsen i henhold til bekendtgørelsen § 11, stk. 1, skal have konstateret, at spildevandsforsyningsselskabet har overholdt reglerne vedrørende fastsættelse af bidragsstørrelse i bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 1-3 og bekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal således vurdere, om spildevandsforsyningsselskabet har overholdt følgende betingelser i selskabets indsendte takststørrelser

For det første skal selskabet indsende de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 2.

Dette følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 1.

For kommunen indebærer betingelsen alene en kontrol af, at selskabet har indsendt minimumsoplysningerne, som følger af bekendtgørelsens bilag 2 til kommunalbestyrelsen.

For det andet skal selskabets indsendte takster og bidrag overholde betalingsreglerne om variabelt vandafledningsbidrag, som det følger af definitionen i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3.

For kommunen indebærer betingelsen en kontrol af, om spildevandsforsyningsselskabet har overholdt betalingsreglerne vedrørende variabelt vandafledningsbidrag.

Det er således bl.a. en kontrol af, om hvile i sig selv-princippet er overholdt.

Der henvises til vejledningens afsnit 3.1.1. om indholdet af i hvile i sig selv-princippet og til afsnit 3.3.3. om kommunalbestyrelsens opgave vedrørende hvile i sig selv-princippet.

Kommunen skal ikke godkende eller føre tilsyn med overholdelsen af reglerne i særbidragsbekendtgørelsen eller regler om vejbidrag som sådan.

Kommunen skal dog påse, at kun nødvendige udgifter indgår som grundlag for fastsatte takster og bidrag for den kommende opkrævningsperiode.

Hvis kommunen bliver opmærksom på, at selskabet f.eks. ikke opkræver særbidrag i tilfælde, hvor dette burde ske, vil kommunen efter omstændighederne kunne afdække dette som led i en nødvendighedskontrol i forhold til selskabets kommende vandafledningsbidrag.

Et spildevandsforsyningsselskab, der alene udfører spildevandsrensning efter aftale med det selskab, der modtager spildevandet, er ikke omfattet af reglerne om fastsættelse og indsendelse af størrelsen på vandafledningsbidrag, som nævnt i afsnit 3.

Kommunen har således ikke godkendelsesopgaver efter bekendtgørelsens § 11, stk. 1, i forhold til renseselskaber.

For det tredje skal selskabets indsendte takster og bidrag være i overensstemmelse med vilkår om nærmere opgørelse af variabelt vandafledningsbidrag, som er fastsat i selskabets godkendte eller anmeldte betalingsvedtægt.

For kommunen indebærer betingelsen, at hvis et spildevandsforsyningsselskab i betalingsvedtægten har fastsat nærmere vilkår om opgørelse af variabelt vandafledningsbidrag, omfatter kommunalbestyrelsens opgave, at overensstemmelsen med de fastsatte vilkår skal kontrolleres, inden kommunalbestyrelsen kan godkende de fastsatte takster.

Det kan f.eks. vedrøre nærmere vilkår om geografisk differentierede vandafledningsbidrag.

For det fjerde skal selskabets indsendte takster og bidrag være i overensstemmelse med reglerne fastsat i bekendtgørelsens § 11, stk. 3, og i bekendtgørelsens § 12 i forhold til spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3.

For kommunen indebærer betingelsen, at kommunalbestyrelsen pr. 1. januar 2025 ikke længere skal påse overholdelse af udmeldte økonomiske rammer ved hver godkendelse af vandafledningsbidrag, medmindre Vandsektortilsynet har orienteret kommunalbestyrelsen om behov herfor inden 1. november i forhold til takstgodkendelse for opkrævningsperioden fra førstkommende 1. januar, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 3.

Opsummering

Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende spildevandsforsyningsselskabets indsendte kubikmetertakster for den kommende opkrævningsperiode, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at de netop gennemgåede regler ( se tekstboks 6) ikke er overholdt.

Hvis kommunalbestyrelsen derimod finder, at reglerne gennemgået ovenfor, og som fremgår af bekendtgørelsens §§ 10 og 11, er overholdt, skal kommunalbestyrelsen godkende spildevandsforsyningsselskabets indsendte kubikmetertakster for den kommende opkrævningsperiode i henhold til spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 1.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 12, stk. 7, at kommunalbestyrelsen ikke kan afvise at godkende kubikmetertakster for spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, når formålet er at tilbageføre tidligere opkrævede midler til selskabets forbrugere.

Dette gælder i tilfælde, hvor selskabet tidligere har afholdt udgifter, som ikke lovligt kunne afholdes, eller hvor selskabet har indregnet udgifter i prisen, som ikke lovligt kunne indregnes i henhold til spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4.

Bekendtgørelsens § 12, stk. 7, indebærer derfor, at kommunalbestyrelsen ikke har kompetence til at nægte godkendelse på baggrund af, at spildevandsforsyningsselskabet tidligere har afholdt udgifter, som ikke lovligt kunne afholdes eller har indregnet udgifter i prisen, som i henhold til spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, ikke lovligt kunne indregnes.

Baggrunden for bestemmelsen er, at denne kompetence ligger hos Vandsektortilsynet, og hvis begge myndigheder har kompetencen kan der være risiko for, at spildevandsforsyningsselskabet pålægges at tilbageføre det samme beløb to gange.

3.3.3.

Kommunalbestyrelsens opgave vedrørende hvile i sig selv-princippet

Kommunalbestyrelsen skal inden godkendelse af størrelsen på vandafledningsbidrag påse, at hvile i sig selv-princippet er overholdt.

Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 1, og spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal påse overholdelsen af nødvendighedskravet og kravet om balance over en årrække.

Heri bør altid indgå en kontrol af, at budgetterede udgifter alene omfatter nødvendige udgifter og udgifter, der indregnes i henhold til særlige hjemler herom.

Der er ikke fastsat nærmere regler om, hvordan denne kontrol konkret skal udføres.

Tilsvarende er der ikke et krav om, at kommunalbestyrelsen konkret skal vurdere, om alle selskabets forventede udgifter vil være nødvendige udgifter.

Det er heller ikke et krav, at kommunalbestyrelsen skal efterprøve nærmere, om samtlige udgifter, der fremgår af det af selskabet fremsendte materiale, er nødvendige udgifter.

Det vurderes til gengæld at ligge i kravet om den kommunale kontrol af overholdelsen af nødvendighedskravet, at kommunalbestyrelsen skal gøre opmærksom over for selskabet, såfremt der i selskabets materiale fremgår udgifter, som kommunalbestyrelsen vurderer tydeligvis ikke er nødvendige udgifter.

Det følger endvidere af kravet om kommunal kontrol, at kommunen skal gå i dialog med spildevandsforsyningsselskabet om evt.

udgifter i selskabet, som kommunalbestyrelsen måtte være blevet bekendt med, f.eks. gennem en henvendelse fra en borger, og som kommunalbestyrelsen anser for ikke at være en nødvendig udgift.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en forventet udgift, der er oplyst af selskabet, vil være en ikke-nødvendig udgift, vil kommunalbestyrelsen ikke kunne godkende det fastsatte vandafledningsbidrag, så længe den pågældende udgift indgår i beregningsgrundlaget for bidraget.

I forhold til opfyldelse af kravet om balance over en årrække skal kommunalbestyrelsen vurdere overholdelsen ud fra de konkret foreliggende omstændigheder.

Herunder bør det påses, at budgetterede udgifter svarer til budgetterede indtægter, og, hvor dette er relevant, påses, om størrelsen af eventuel rimelig driftskapital og oplysninger fremlagt i en investeringsplan er forenelige med definitionerne af rimelig driftskapital, jf. bekendtgørelsens § 3, nr. 13, og investeringsplan, jf. bekendtgørelsens § 3, nr. 14.

Hvorvidt det vil være relevant for kommunalbestyrelsen at påse størrelsen af en rimelig driftskapital og/eller en investeringsplan afhænger af, om selskabet har oplyst, at der vil være en akkumuleret likviditet i selskabet som følge af oplysningskrav i bilag 2, punkt E, nr. 1 eller 2.

I situationer, hvor der ikke forventes en akkumuleret likviditet, vil oplysningskrav om rimelig driftskapital og investeringsplan ikke være aktuelt.

Hvis selskabet forventer, at ikke disponeret akkumuleret likviditet, jf. definition heraf i bekendtgørelsens § 3, nr. 15, ved udgangen af den kommende opkrævningsperiode er større end nul, så kan selskabet alene opfylde kravet om balance over en årrække, såfremt selskabet for kommunalbestyrelsen viser, at den forventede ikke disponeret akkumuleret likviditet har været lig med nul mindst én gang inden for en årrække på som udgangspunkt 3-5 år.

For så vidt angår balance over en årrække på som udgangspunkt 3-5 år henvises til denne vejlednings afsnit 3.1.1.

Det følger af bekendtgørelsens bilag 2, punkt E, nr. 3, at hvis spildevandsforsyningsselskabet forventer ikke disponeret akkumuleret likviditet, skal selskabet indsende oplysning herom til kommunalbestyrelsen.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens bilag 2, punkt F, at hvis selskabet efter kommende opkrævningsperiode forventer at have ikkedisponeret akkumuleret likviditet, skal selskabet oplyse kommunalbestyrelsen om, hvor mange år i træk selskabet har haft ikke disponeret likviditet.

Hvis selskabet således har indsendt oplysning i henhold til bilag 2, punkt E, nr. 3, samt punkt F, bør kommunalbestyrelsen efterse indsendte oplysninger fra tidligere godkendelser, med henblik på at vurdere antallet af år, hvor der i selskabet har foreligget ikke disponeret akkumuleret likviditet.

Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at der i disse tilfælde kan være anledning til at indhente yderligere oplysninger fra selskabet ud over standardoplysningerne i bilag 2 i forhold til vurderingen af, om balancekravet er opfyldt.

3.4.

Midlertidig opkrævning af vandafledningsbidrag, hvis spildevandsforsyningsselskabet afventer godkendelse

Hvis et spildevandsforsyningsselskab afventer kommunalbestyrelsens afgørelse om godkendelse af fastsatte bidrag (i henhold til spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 1), og den nye opkrævningsperiode er startet før kommunalbestyrelsens afgørelse foreligger, kan spildevandsforsyningsselskabet foreløbigt opkræve enten de bidrag og takster, der var fastsat for den foregående opkrævningsperiode, eller de bidrag og takster, som spildevandsforsyningsselskabet har indsendt til godkendelse, indtil kommunalbestyrelsen træffer afgørelse.

Denne hjemmel til midlertidige opkrævninger uden godkendelse eller anmeldelse fremgår af bekendtgørelsens § 9, stk. 7.

I disse tilfælde skal spildevandsforsyningsselskabet i forbindelse med opkrævningen oplyse over for forbrugerne, at opkrævningen er foreløbig.

Hvis kommunalbestyrelsen efterfølgende godkender andre takster, end de foreløbigt opkrævede, skal spildevandsforsyningsselskabet udligne taksterne over for forbrugerne inden for igangværende eller kommende opkrævningsperiode ved godkendelsestidspunktet.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

•

Et krav om udgifters nødvendighed (nødvendighedskravet) og

•

Et krav om balance mellem spildevandsforsyningsselskabets udgifter og indtægter over en årrække på, som udgangspunkt 3-5 år (balancekravet).

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

•

Indtægter og udgifter indregnes i opgørelsen, når likviditetsforskydningen sker.

•

Det fokuserer på den faktiske strøm af kontanter ind og ud af selskabet over en afgrænset periode.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

•

Varebeholdninger – der på sigt vil blive anvendt i forsyningsinfrastrukturen

•

Kortfristet del af langfristet gæld – idet dette vedrører finansiering af anlægsaktiver, som holdes ude af kontantprincippet

•

Regnskabsmæssige over-/underdækninger

•

Udskudte skatteaktiver eller -passiver

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

1)

Oplysningskrav, jf. § 10, stk. 3, i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen, og

2)

anmeldelsesbetingelser, jf. § 9, stk. 4, i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

4.

Spildevandsforsyningsselskabers faste vandafledningsbidrag

Kommunalbestyrelsen skal godkende et spildevandsforsyningsselskabs eventuelle faste vandafledningsbidrag.

Dette følger af spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 1.

Hvis anmeldelsesbetingelserne er opfyldt, kan spildevandsforsyningsselskabet anmelde deres faste vandafledningsbidrag, i stedte for at indsende det til godkendelse.

Det er alene spildevandsforsyningsselskaber, der modtager spildevand direkte fra tilsluttede forbrugere, der skal indsende størrelsen på eventuelt vandafledningsbidrag til kommunalbestyrelsen, jf. spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 3, og bekendtgørelsens § 2.

Det vil sige, at et spildevandsforsyningsselskab, der alene udfører spildevandsrensning efter aftale med det selskab, der modtager spildevandet, er ikke omfattet af reglerne om fastsættelse og indsendelse af størrelsen på fast vandafledningsbidrag.

Der er mange ligheder mellem de regler, der gælder for faste vandafledningsbidrag og dem, der gælder for variable vandafledningsbidrag.

Det er dog værd at bemærke de forskelle, der er beskrevet i det følgende.

4.1.

Fastsættelse af faste vandafledningsbidrag

Spildevandsforsyningsselskaber kan foruden det variable bidrag opkræve et årligt fast vandafledningsbidrag.

Det følger af spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 8.

Hvis et spildevandsforsyningsselskab ønsker at opkræve et årligt fast vandafledningsbidrag, skal selskabet mindst en gang om året fastsætte størrelsen på dette faste vandafledningsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 3.

For spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af kapitel 3 i vandsektorloven, skal opkrævningsperioden være kalenderåret.

Opkrævningsperioden for fast vandafledningsbidrag kan således ikke være længere end 12 måneder.

Spildevandsforsyningsselskaberne kan ændre størrelsen på det årlige faste vandafledningsbidrag inden for opkrævningsperioden, forudsat at kommunalbestyrelsen godkender ændringen, eller ændringen anmeldes med henblik på kommunalbestyrelsens tilsyn.

Opkrævningsperioden for faste vandafledningsbidrag kan således være kortere end 12 måneder.

Spildevandsforsyningsselskaberne skal fastsætte størrelsen på et eventuelt kommende årligt fast vandafledningsbidrag i overensstemmelse med betalingsreglerne fastsat i spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 8.

Det fremgår af § 15 i bekendtgørelse om fastsættelse af variabelt vandafledningsbidrag og om pristalskorrektion af tilslutningsbidrag og fast vandafledningsbidrag, at et spildevandsforsyningsselskab ved årlig regulering af faste vandafledningsbidrag i medfør af spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 8, skal anvende den af Vandsektortilsynet senest fastsatte pristalskorrektion for spildevandsforsyningsselskaber, jf. ØR-bekendtgørelsen.

Den senest fastsatte pristalskorrektion findes på Vandsektortilsynets hjemmeside, hvor tilsynets tal for pristalskorrektion offentliggøres en gang årligt.

Spildevandsbetalingslovens øverste grænse for det faste bidrag, jf. lovens § 2 a, stk. 8, er det i loven fastsatte beløb på 500 kr. inklusiv moms med indeksregulering én gang årligt fra bestemmelsens ikrafttræden 1. juni 2000 efter det i den hidtidige lov nævnte af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger, og efter 1. januar 2025 reguleret efter det af Vandsektortilsynet offentliggjorte tal, jf. bekendtgørelsens § 15.

4.2.

Indsendelse til kommunalbestyrelsen

Spildevandsforsyningsselskaber skal sende størrelsen på eventuelle årlige faste variable vandafledningsbidrag, der skal gælde i en kommende opkrævningsperiode, til kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen § 9, stk. 3.

Spildevandsforsyningsselskaberne kan dog i visse tilfælde undlade at indsende størrelsen på årlige faste variable vandafledningsbidrag til kommunalbestyrelsens godkendelse, og i stedet anmelde størrelsen på faste vandafledningsbidrag med henblik på kommunalt tilsyn, jf. spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen § 9, stk. 4.

4.2.1.

Indsendelse til kommunalbestyrelsens tilsyn (anmeldelse)

Et spildevandsforsyningsselskab skal anmelde størrelsen på et kommende fast vandafledningsbidrag til kommunalbestyrelsen senest fire uger inden den kommende opkrævningsperiode, medmindre kommunalbestyrelsen har givet tilladelse til at indsendelsen sker senere.

Dette fremgår af bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. § 9, stk. 4.

Indsendelsen skal ske inden opkrævningsperioden begynder.

Når et spildevandsforsyningsselskab anmelder størrelsen på et kommende fast vandafledningsbidrag med henblik på kommunalbestyrelsens tilsyn, skal spildevandsforsyningsselskabet samtidigt indsende de oplysninger, der er nævnt i Bilag 4, punkt B, i spildevandstakstkontrolbekendtgørelse, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 3.

Spildevandsforsyningsselskaberne skal indsende anmeldelsen til kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor spildevandet modtages, medmindre der er indgået aftale i henhold til spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 2, 2. pkt.

Et spildevandsforsyningsselskab kan anmelde størrelsen på det kommende årlige faste vandafledningsbidrag, såfremt følgende betingelser er opfyldt, jf. spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen § 9, stk. 4

Ovennævnte nr. 2 indebærer, at de anmeldte kubikmetertakster er blevet godkendt af kommunalbestyrelsen mindst én gang inden for de seneste tre år.

Det betyder ikke, at selvsamme beløb som anmeldes skal være godkendt af kommunalbestyrelsen (jf. også beskrivelsen under afsnit 3.2.1.1.).

4.2.2.

Indsendelse til kommunalbestyrelsens godkendelse

Hvis anmeldelsesbetingelserne i spildevandskontrolbekendtgørelsens § 9, stk. 4, ikke er opfyldt, skal spildevandsforsyningsselskaberne indsende størrelsen på det kommende årlige faste vandafledningsbidrag til kommunalbestyrelsen med henblik på godkendelse.

Et spildevandsforsyningsselskab skal senest seks uger inden en kommende opkrævningsperiode indsende det årlige faste vandafledningsbidrag med henblik på kommunalbestyrelsens godkendelse, medmindre kommunalbestyrelsen har givet tilladelse til at indsendelsen sker senere, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 3.

Indsendelsen skal ske inden opkrævningsperioden begynder.

Der er med de seks uger ikke tale om en sagsbehandlingsfrist for kommunalbestyrelsen (jf. også afsnit 3.2.2).

Når et spildevandsforsyningsselskab indsender et kommende fast vandafledningsbidrag til kommunalbestyrelsen med henblik på kommunalbestyrelsens godkendelse, skal spildevandsforsyningsselskabet samtidigt indsende de oplysninger, der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 3, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Spildevandsforsyningsselskaberne skal indsende det fastsatte faste vandafledningsbidrag og de nævnte oplysninger til kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor spildevandet modtages, medmindre der er indgået en aftale i henhold til spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 2, 2. pkt.

4.3.

Kommunalbestyrelsernes opgaver vedrørende fast vandafledningsbidrag

4.3.1.

Kommunalbestyrelsens tilsyn med anmeldte faste vandafledningsbidrag

Hvis et spildevandsforsyningsselskab anmelder størrelsen på et fast vandafledningsbidrag for kommende opkrævningsperiode til kommunalbestyrelsen, skal kommunalbestyrelsen i henhold til spildevandstakstkontrolbekendtgørelsens § 13, altid kontrollere, at selskabet har overholdt følgende

Kommunalbestyrelsen har pligt til at gennemføre en kontrol vedrørende overholdelse af anmeldelsesbetingelserne senest fire uger efter modtagelse af den fastsatte størrelse for det faste vandafledningsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 13.

Kommunalbestyrelsen behøver som udgangspunkt ikke foretage sig yderligere i forhold til selve anmeldelsen, hvis det kan konstateres, at oplysningskravet og anmeldelsesbetingelserne er opfyldt.

Dette følger af bekendtgørelsens § 13.

Det kan være hensigtsmæssigt, hvis kommunalbestyrelsen giver selskabet orientering om, at tilsynet er gennemført.

Anmeldelsesbetingelserne er ikke opfyldt, hvis 1) oplysningskravet og 2) de anmeldelsesbetingelser, som er gengivet i 3.2.1.2 ikke er opfyldt.

Kommunalbestyrelsen skal i givet fald straks give spildevandsforsyningsselskabet orientering herom.

4.3.2.

Kommunalbestyrelsens godkendelse af faste vandafledningsbidrag

Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af spildevandsforsyningsselskabets indsendte faste vandafledningsbidrag, skal kommunalbestyrelsen gennemføre en legalitetskontrol.

Dette følger af spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 1.

Denne legalitetskontrol består af, at kommunalbestyrelsen skal konstatere, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 3, at spildevandsforsyningsselskabet har overholdt de i § 11, stk. 3, punkt 1-2, og i § 10, stk. 2, nævnte regler vedrørende fastsættelse af bidragsstørrelser.

Kommunalbestyrelsen skal således vurdere, om spildevandsforsyningsselskabet i forhold til de indsendte fastsatte takststørrelser har overholdt følgende betingelser for godkendelse

Nr. 2 omfatter en kontrol af, at spildevandsforsyningsselskabet har overholdt hvile i sig selv-princippet.

Der henvises til afsnit 3.1.1. i vejledningen.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 11, stk. 4, at hvis de ovenfor under 1) - 4) nævnte regler ikke er overholdt, kan kommunalbestyrelsen ikke godkende spildevandsforsyningsselskabets indsendte faste vandafledningsbidrag for kommende opkrævningsperiode i henhold til spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 1.

Hvis kommunalbestyrelsen kan konstatere, at de ovenfor under 1) – 4) nævnte regler er overholdt, skal kommunalbestyrelsen godkende det af spildevandsforsyningsselskabet indsendte faste vandafledningsbidrag for kommende opkrævningsperiode i henhold til spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 1.

5.

Spildevandsforsyningsselskabers renter og gebyrer

Spildevandsforsyningsselskaber kan i en betalingsvedtægt fastsætte vilkår om opkrævning af renter og gebyrer.

Dette fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Størrelsen på renterne må ikke overstige størrelsen på de renter, der kan opkræves i henhold til rentelovens § 5, stk. 1.

Desuden må tidspunktet for hvornår spildevandsforsyningsselskabet kan opkræve renter, ikke ligge tidligere end hvad der gælder efter rentelovens § 5.

Størrelsen på rykker- og inkassogebyrer må ej heller overstige størrelsen på de gebyrer, der kan opkræves i henhold til rentelovens § 9 b.

Størrelsen på øvrige gebyrer må ikke overstige de gennemsnitlige, rimelige udgifter, der er direkte forbundet med den konkrete ydelse, gebyret skal dække.

Hvis et spildevandsforsyningsselskab vil have mulighed for at opkræve renter og gebyrer i medfør af betalingsvedtægten, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, skal denne mulighed fremgå af en godkendt betalingsvedtægt, jf. nærmere herom i afsnit 2.1. om minimumskrav til betalingsvedtægter.

I denne forbindelse henvises til bekendtgørelsens § 20, stk. 2, om udskydelse af anvendelsestidspunkt i forhold til § 4, stk. 1, 1-3, 4 og 5 til 1. januar 2027.

Som nævnt ovenfor, bør reglerne for renter og gebyrer ikke finde anvendelse i forbindelse med a conto opkrævninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.5.

6.

Kommunalbestyrelsens oplysningspåbud

Det fremgår af bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskaber betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. § 14, at kommunalbestyrelsen i visse tilfælde kan påbyde et spildevandsforsyningsselskab, et spildevandsforsyningsselskabs koncernforbundne selskaber eller andre parter, der er interesseforbundet med spildevandsforsyningsselskabet, at tilvejebringe og indsende specificerede oplysninger, som er nødvendige for kommunalbestyrelsen i forhold til kommunalbestyrelsens varetagelse af de i § 14 nævnte opgaver.

7.

Kommunalbestyrelsens meddelelser til Vandsektortilsynet

Kommunalbestyrelsen skal i visse tilfælde sende en meddelelse til Vandsektortilsynet.

Dette fremgår af bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. § 15.

Bestemmelsen omfatter kun afgørelser om spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

I bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber er der tilsvarende fastlagt bestemmelse om, at vandsektortilsynet i visse tilfælde skal sende en meddelelse til konkrete kommunalbestyrelser.

Formålet med disse gensidige meddelelser er at styrke samspillet mellem kommunalbestyrelsernes og Vandsektortilsynets opgavevaretagelse i forhold til spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Samtidig skal det sikre, at de to sidestillede myndigheder, så vidt det er relevant, er orienteret om hinandens afgørelser, bl.a. for at sikre at der ikke sker unødig dobbeltkontrol af konkrete forhold i selskabet.

Kommunalbestyrelsen skal sende meddelelse til Vandsektortilsynet, hvis den træffer afgørelse om at afslå godkendelse af det årlige og/eller faste vandafledningsbidrag for et spildevandsforsyningsselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Dette gælder, når afslaget er begrundet med, at bidraget er baseret på udgifter, der ikke lovligt kan indregnes efter spildevandsbetalingsloven.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere sende meddelelse til Vandsektortilsynet, såfremt kommunalbestyrelsen kommer i besiddelse af oplysninger, der indikerer, at et spildevandsforsyningsselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, tidligere har afholdt udgifter, som ikke kan indregnes i bidrag i henhold til spildevandsbetalingsloven.

Hvis en kommunalbestyrelses afgørelse, som er sendt til Vandsektortilsynet, påklages eller indbringes for domstolene, skal kommunalbestyrelsen orientere Vandsektortilsynet herom.

Det samme gælder, hvis klage over eller søgsmål vedrørende en afgørelse tillægges opsættende virkning.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere orientere Vandsektortilsynet om resultatet af klagesagen eller søgsmålet.

8.

Kommunalbestyrelsers tilsyn

Det fremgår af § 17 i bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at spildevandsforsyningsselskaber overholder reglerne i bekendtgørelsen.

§ 17 indebærer dog ikke en kommunal tilsynspligt i forhold til alle regler i spildevandsbetalingsloven.

Bekendtgørelsens § 17 indebærer, at kommunalbestyrelserne skal føre tilsyn med, at et spildevandsforsyningsselskab, der modtager spildevand inden for kommunens område overholder følgende

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 17, jf. § 5, indebærer, at kommunalbestyrelsen skal påse, at et spildevandsforsyningsselskab, der modtager spildevand fra ejendomme i kommunen, har en godkendt betalingsvedtægt.

Denne pligt vil som regel anses for at være opfyldt, såfremt kommunalbestyrelsen har godkendt selskabets betalingsvedtægt, efter denne blev udarbejdet eller ændret.

Bekendtgørelsens § 17 indebærer ikke, at kommunalbestyrelsen af egen drift skal føre løbende tilsyn med, om spildevandsforsyningsselskabet efter første godkendelse af betalingsvedtægten eventuelt offentliggør ændringer af en betalingsvedtægt, der hverken er godkendt eller indsendt til kommunalbestyrelsens tilsyn.

Hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt med et sådan forhold, indebærer kravet dog, at kommunalbestyrelsen bør kontakte selskabet med henblik på at få afklaret, om der er anledning til fornyet godkendelse.

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 17, jf. bekendtgørelsens § 9, indebærer, at kommunalbestyrelsen påser, at spildevandsforsyningsselskabet årligt anmelder takst- og bidragsstørrelser eller indsender disse til kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Dette tilsyn kan f.eks. indgå i forbindelse med den årlige drøftelse, der er fastlagt i miljøbeskyttelsesloves § 32 c.

Bekendtgørelsens § 17, jf. bekendtgørelsens § 9, indebærer ikke, at kommunalbestyrelsen af egen drift skal føre løbende tilsyn med, om spildevandsforsyningsselskabet f.eks. ændrer bidragsstørrelsen tidligere end forventet, uden kommunalbestyrelsens godkendelse eller kontrol af anmeldelse.

Desuden indebærer bestemmelsen i bekendtgørelsens § 17 som udgangspunkt en tilsynsopgave, der vil være foranlediget af henvendelser fra tilsluttede forbrugere.

Hvis en tilsluttet forbruger retter henvendelse til kommunalbestyrelsen vedrørende f.eks. selskabets opkrævning af et gebyr, vil kommunalbestyrelsen skulle føre tilsyn med, at gebyrtypen er nævnt i selskabets godkendte betalingsvedtægt, jf. spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen § 4, stk. 1, og § 6.

9.

Vandbranchens vejledninger om betalingsvedtægter

Det fremgår af bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag § 16, at vandbranchens organisationer skal indsende egne standardiserede vejledninger om betalingsvedtægter til Beredskabsstyrelsen, Energistyrelsen samt Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Indsendelsen skal ske senest otte uger før udstedelsen.

Indsendelse af standardiserede vejledninger i henhold til bekendtgørelsens § 16 indebærer, at de nævnte myndigheder vil have lejlighed til at vurdere den indsendte vejledning i henhold til myndighedernes ulovbetemte tilsynspligt i forhold til overensstemmelse med de regelområder, som de tre myndigheder hver især har ressortansvar for.

Det vil sige, at Energistyrelsen vil skulle vurdere den indsendte vejledning i forhold til overensstemmelse med spildevandsbetalingsloven og vandsektorloven samt bekendtgørelser fastsat i medfør af de to love.

10.

Klageregler

Spildevandsforsyningsselskabers adgang til at påklage kommunalbestyrelsesafgørelser fremgår af spildevandsbetalingsloven § 8.

Det er dog en forudsætning for denne klageadgang, at afgørelsen er af en sådan type som er oplistet i spildevandsbetalingslovens § 8.

Endvidere fremgår det af lovens § 8 a, at klima-, energi- og forsyningsministeren har mulighed for at afskære nogle af klagemulighederne.

Det fremgår af bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. § 18 i, at klima-, energi- og forsyningsministeren har afskåret klageadgang i forhold til følgende to afgørelsestyper

Sammenfattende er det følgende afgørelser på spildevandsbetalingslovens område, som spildevandsforsyningsselskaber har adgang til at påklage til Energiklagenævnet, jf. spildevandsbetalingslovens § 8, idet disse ikke er afskåret fra klageadgang, jf. bekendtgørelsens § 18

Ovennævnte klageadgange følger således af spildevandsbetalingslovens § 8.

Som nævnt i § 8, er det alene spildevandsforsyningsselskaber, der er adressat for kommunalbestyrelsens afgørelser, der har klageadgang.

Det vil sige, at f.eks. andre spildevandsforsyningsselskaber eller tilsluttede grundejere (forbrugere) ikke har klageadgang efter disse klageregler.

Tilsluttede grundejere kan eventuelt have klageadgang til Forbrugerklagenævnet efter reglerne i Forbrugerklageloven.

11.

Straffebestemmelser

Der er fastlagt strafansvar i spildevandsbetalingslovens § 10 c og i bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. § 19.

Strafansvaret i spildevandsbetalingsloven pålægges såfremt et spildevandsforsyningsselskab ikke overholder pligten til at udarbejde en betalingsvedtægt.

Pligten til at udarbejde en betalingsvedtægt fremgår af spildevandsbetalingslovens § 3 b, stk. 1.

Strafansvaret i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsens § 19 pålægges ved manglende overholdelse af reglerne § 5, stk. 1 og 3, § 9, stk. 1-3, § 10, stk. 1 og 2, samt for den, der undlader at efterkomme påbud meddelt i henhold til bekendtgørelsens § 14.

Bestemmelserne, som spildevandsforsyningsselskaber kan blive pålagt et strafansvar ved overtrædelse af, omhandler bl.a. følgende

Ad 1.

Bekendtgørelsens straffebestemmelser omfatter overtrædelse af bekendtgørelsens § 5, stk. 1 om spildevandsforsyningsselskabers pligt til at indsende betalingsvedtægt, herunder ændringer af godkendte eller anmeldte betalingsvedtægt til kommunalbestyrelsens godkendelse, medmindre der er sket anmeldelse.

Ad 2.

Straffebestemmelsen i bekendtgørelsen omfatter endvidere overtrædelse af bekendtgørelsens § 9, stk. 1-3, om spildevandsforsyningsselskabernes pligt til årligt at fastsætte størrelsen på taksterne for det variable vandafledningsbidrag og på det eventuelle faste vandafledningsbidrag, samt pligt til inden opkrævningsperiodens begyndelse at indsende de fastsatte takster og bidrag til kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Ad 3 og 4.

Straffebestemmelserne i bekendtgørelsen omfatter endvidere overtrædelse af nogle af bekendtgørelsens genelle oplysningskrav og manglende opfyldelse af kommunalbestyrelsens oplysningspåbud, f.eks. overtrædelse af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, og bekendtgørelsens § 10, stk. 1 og stk. 2, samt undladelse af at efterkomme påbud udstedt efter bekendtgørelses § 14.

Anvendelse af straffebestemmelserne i spildevandsbetalingsloven og i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen skal anvendes i overensstemmelse med almindelige håndhævelsesprincipper.

Hvis f.eks. et spildevandsforsyningsselskab ikke har opfyldt oplysningskravet, kan kommunalbestyrelsen indskærpe, at oplysningskravet skal opfyldes, ligesom kommunalbestyrelsen vil kunne give afslag på godkendelse på grund af manglende indsendelse af påkrævede oplysninger.

Hvis f.eks. indskærpelse eller afslag på godkendelse medfører at spildevandsforsyningsselskabet indsender de påkrævede oplysninger, vil en midlertidig overtrædelse efter omstændighederne kunne vurderes som værende af underordnet betydning, og i givet fald vil kommunalbestyrelsen ikke have pligt til at indgive politianmeldelse.

12.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. trådte i kraft 1. januar 2025.

§ 4, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6 træder i kraft 1. januar 2027.

I 2024-lovændringen fremgår det af lovens § 7, stk. 3, at loven ikke finder anvendelse på betalingsvedtægter samt kubikmetertakster for variabelt vandafledningsbidrag og fast vandafledningsbidrag, der er godkendt af eller indsendt til kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2025.

Der følger endvidere af bestemmelsen, at de hidtil gældende regler for sådanne betalingsvedtægter samt kubikmetertakster for variabelt vandafledningsbidrag og fast vandafledningsbidrag finder anvendelse.

Bestemmelsen betyder således, at hvis en anmodning om godkendelse af betalingsvedtægter, takster og bidrag er modtaget efter 1. januar 2025, skal afgørelsen træffes efter de nye regler om godkendelse af betalingsvedtægter, takster og bidrag i spildevandsbetalingsloven og den tilhørende bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v.

Er en anmodning om godkendelse af betalingsvedtægter, takster og bidrag indsendt til kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2025, skal afgørelsen – uanset om denne træffes efter den 1. januar 2025 – således træffes efter de hidtil gældende regler.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

1)

Størrelsen på det årlige faste vandafledningsbidrag er ikke ændret siden sidste godkendelse eller anmeldelse ud over ændring som følge af eventuel pristalskorrektion, jf. § 15 i bekendtgørelse om fastsættelse af variabelt vandafledningsbidrag, og om pristalskorrektion af tilslutningsbidrag og af fast vandafledningsbidrag.

2)

Størrelsen på det anmeldte faste vandafledningsbidrag er på anmeldelsestidspunktet godkendt af kommunalbestyrelsen inden for de seneste tre år.

3)

Ved seneste kommunale godkendelse havde spildevandsforsyningsselskabet fastsat det godkendte bidrag og takster således, at spildevandsforsyningsselskabet ved afslutningen af opkrævningsperioden ikke forventede at have en ikke disponeret akkumuleret likviditet, jf. definitionen heraf i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsens § 3, nr. 15.

4)

Spildevandsforsyningsselskabet har ikke på anmeldelsestidspunktet modtaget orientering fra kommunalbestyrelsen, om at kommunalbestyrelsen er i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at der kan rejses spørgsmål om lovligheden af de takster og bidrag, der blev anmeldt eller godkendt for igangværende opkrævningsperiode eller om lovligheden af de takster og bidrag, der er fastsat for kommende opkrævningsperiode.

5)

Spildevandsforsyningsselskabet, der er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, har ikke inden 1. november i året for anmeldelsen modtaget orientering fra Vandsektortilsynet i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber om afgørelse om fradrag i den økonomiske ramme som følge af overskridelse af rammen tidligere år eller som følge af afholdelse af udgifter, der ikke lovligt kan afholdes eller finansieres af takster og bidrag, der opkræves af spildevandsforsyningsselskabet.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

1)

Oplysningskrav, jf. § 10, stk. 3, i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen, og

2)

Anmeldelsesbetingelser, jf. § 9, stk. 4, i spildevandstakstkontrolbekendtgørelsen.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

1)

Indsendelse af oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2,

2)

betalingsregler om fast vandafledningsbidrag, jf. definition heraf i bekendtgørelsens § 3, stk. 4,

3)

vilkår om nærmere opgørelse af fast vandafledningsbidrag fastsat i en betalingsvedtægt, der er godkendt eller anmeldt i henhold til spildevandsbetalingslovens § 3 b og

4)

regler fastsat i bekendtgørelsens § 11, stk. 5, i forhold til spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

1)

Har en godkendt betalingsvedtægt, jf. bekendtgørelsens § 5.

2)

Mindst en gang årligt fastsætter størrelsen for variabelt vandafledningsbidrag og eventuelt fast vandafledningsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 9.

3)

Kun anvender vilkår omfattet af en godkendt betalingsvedtægt.

Dette kan f.eks. være vilkår vedrørende opkrævning af renter og gebyrer, jf. § 4, stk. 2.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

1)

Ifølge bekendtgørelsens § 18, stk. 1 er klageadgangen afskåret i forhold til kommunalbestyrelsens oplysningspåbud, der er udstedt efter samme bekendtgørelse.

2)

I bekendtgørelsens § 18, stk. 2, er klageadgangen afskåret i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelser efter spildevandsbetalingslovens § 3 b, stk. 2, om spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter, hvis kommunalbestyrelsens afslag på godkendelse af betalingsvedtægten er begrundet i manglende overensstemmelse med miljø- og forsyningsregler i miljøbeskyttelsesloven.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

1)

Kommunalbestyrelsens afslag på godkendelse af størrelsen af takster for årligt variabelt vandafledningsbidrag, jf. spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 1,

2)

kommunalbestyrelsens afslag på godkendelse af størrelsen af årligt fast vandafledningsbidrag, jf. spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 1, og

3)

kommunalbestyrelsens afslag på godkendelse af betalingsvedtægt eller ændring af betalingsvedtægt, jf. spildevandsbetalingslovens § 3 b, stk. 2, 1. pkt., hvis afslag på godkendelse er begrundet i manglende overholdelse af reglerne nævnt under 1) - 2) og 4) ovenfor i afsnit 3.2.1.

VEJ#LOKDOK15 2026 9050 Valid

1)

Pligten til at indsende betalingsvedtægter, herunder ændringer af godkendte eller anmeldte betalingsvedtægter til kommunalbestyrelsens godkendelse, og reglerne herom i bekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 3.

2)

Fastsættelse af kubikmetertakster og reglerne herom i bekendtgørelsens § 9, stk. 1-3.

3)

Indsendelse af oplysninger i forbindelse med fastsættelse af takster efter bekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2.

4)

Undladelse af at efterkomme påbud meddelt i henhold til bekendtgørelsens § 14.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →