Orienteringsskrivelse vedrørende reglerne om flytning uden samtykke

Orienteringsskrivelse vedrørende reglerne om flytning uden samtykke

Af Aftale om kommunernes økonomi for 2025 fremgår, at der skal ske en øget praksisorienteret oplysning til kommunerne vedrørende reglerne om flytning uden samtykke for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og at Familieretshuset skal igangsætte en vejledningsindsats.

I det følgende orienteres alle landets kommuner derfor nærmere om reglerne.

Familieretshuset kan i øvrigt henvise til Ankestyrelsens guide til flytning uden samtykke.

Guiden kan findes på: Styrket sagsbehandling i sager om flytning uden samtykke

Hvem kan indstille

Familieretshuset kan kun træffe afgørelse om flytning uden samtykke, hvis der foreligger en indstilling fra kommunen.

Der er ofte behov for flere oplysninger

Hovedparten af de sager om flytning uden samtykke, som Familieretshuset behandler, indstilles efter servicelovens § 129, stk. 1.

Familieretshuset har udarbejdet et indstillingsskema, som kommunen kan vælge at bruge i disse sager.

Indstillingsskemaet, der findes på Familieretshusets hjemmeside (https://familieretshuset.dk/media/2164/flytteskema_til_kommunen_2024.

pdf), er tænkt som en tjekliste til kommunerne, der skal medvirke til at sikre, at indstillingerne lever op til kravene.

Uanset om kommunen har valgt at bruge indstillingsskemaet eller ej, oplever Familieretshuset dog fortsat i vid udstrækning, at der mangler oplysninger/dokumentation m.v. i de sager om flytning uden samtykke, som modtages fra kommunerne.

I mange sager er der derfor behov for at anmode kommunen om yderligere oplysninger/dokumentation.

I en del sager er det dog ikke muligt at indsende den fulde dokumentation inden udløbet af den lovbestemte frist på to uger for afgørelse af sagen, som Familieretshuset er underlagt.

I disse tilfælde anmodes kommunen om at trække indstillingen tilbage, således at der kan fremskaffes yderligere oplysninger/dokumentation, hvorefter kommunen (eventuelt) kan indstille til flytning på ny.

I andre tilfælde meddeles afslag på flytning på det foreliggende grundlag.

Samlet set medfører ovenstående ekstra sagsgange for såvel kommuner som Familieretshuset og et forlænget sagsforløb for de berørte borgere.

Af bilag 1 fremgår en oversigt over de udfordringer, som Familieretshuset ofte konstaterer, og som kommunerne med fordel kan være særligt opmærksomme på ved fremtidige indstillinger om flytning uden samtykke.

Det bemærkes i den forbindelse, at udfordringerne ikke er oplistet på baggrund af, hvor ofte de forekommer.

Endvidere fremgår af bilag 2 en beskrivelse af fem konkrete cases, hvor kommunens indstilling af forskellige grunde ikke har kunnet imødekommes.

Hvad skal indstillingen indeholde, og hvilke betingelser skal være opfyldt

Hovedbestemmelsen for flytning uden samtykke findes i servicelovens § 129, stk. 1.

Bestemmelsen skal både anvendes ved flytning fra egen bolig til botilbud, ved flytning mellem botilbud og ved flytning til anden bolig inden for samme botilbud.

Kun hvor § 129, stk. 1, ikke finder anvendelse, kan kommunen overveje at indstille til flytning efter bestemmelserne i servicelovens § 129, stk. 2, og § 129 a.

Følgende personkreds er omfattet af reglerne om flytning uden samtykke, jf. § 129

Voksne med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som modtager praktisk og personlig hjælp fra kommunen, socialpædagogisk bistand, behandling eller aktiverende tilbud og som efter § 129, stk. 1, enten ikke kan give et informeret samtykke til flytningen eller modsætter sig flytningen eller efter § 129, stk. 2, som mangler evnen til at give informeret samtykke.

Kommunens indstilling skal indeholde redegørelse for

Personens egne samt de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen, herunder hvorvidt de klageberettigede efter § 134, stk. 3, kan tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling.

De materielle betingelser for flytning efter § 129, stk. 1, der skal være opfyldt

De materielle betingelser for flytning efter § 129, stk. 2 – ganske særlige tilfælde

Hvornår er et botilbud egnet

Krav om værgemål/fremtidsfuldmagt

Det er et ubetinget krav , at der – inden kommunen indstiller til flytning uden samtykke efter § 129 – skal være truffet afgørelse om værgemål for borgeren, eller at der er en ikraftsat fremtidsfuldmagt, hvor værgen/fremtidsfuldmægtigen har beføjelser til at varetage de dispositioner, der knytter sig til flytningen, herunder stillingtagen til valg af botilbud

.

Hvis borgeren er omfattet af personkredsen i servicelovens § 124 a, kan kommunen dog indstille til flytning, selv om der er givet et (aktuelt) afslag på at sætte borgeren under værgemål.

Denne situation vil dog sjældent forekomme.

Flytning efter servicelovens § 129 a – væsentlig fare for medbeboere/personale eller særligt truende/chikanerende adfærd

Følgende personkreds er omfattet af § 129 a

Pr. 1. juli 2024 er bestemmelsen ændret sådan, at personkredsen nu er bredere.

Personkredsen omfatter nu borgere med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der allerede er optaget i et botilbud, og som enten modsætter sig en flytning til et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 eller ikke kan give et informeret samtykke til sådan flytning.

Det er dermed ikke længere et krav, at borgerens nedsatte funktionsevne skyldes en sindslidelse.

Familieretshuset forventer derfor at modtage flere indstillinger om flytning efter § 129 a.

Der kan efter § 129 a alene indstilles til optagelse i et længerevarende botilbud efter lovens § 108 – dvs. ikke andre tilbudstyper.

Reglerne om frit valg af botilbud gælder i øvrigt ikke.

Kommunens indstilling skal indeholde redegørelse for

De materielle betingelser for flytning efter § 129 a

De materielle betingelser for flytning af en borger uden samtykke omfattet af den nævnte personkreds efter servicelovens § 129 a er følgende

Alle fire betingelser skal være opfyldt, og kommunen skal redegøre herfor i indstillingen til Familieretshuset.

Herudover skal der redegøres for den faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne og for borgerens problemskabende adfærd og dennes indvirkning på medbeboere eller personale.

Der skal endvidere redegøres for den hjælp, der har været iværksat for at forebygge/forhindre adfærden og for den hjælp m.v., der kan ydes i det nye botilbud.

Endelig skal der foreligge bemærkninger til flytningen fra borgeren, dennes pårørende og en eventuel værge.

Hvis kommunen har vurderet, at der er behov for at beskikke borgeren en værge, skal værgemålssagen være afgjort, inden indstilling om flytning uden samtykke efter § 129 a indsendes til Familieretshuset.

Der er således i sager efter § 129 a ikke et ubetinget krav om, at der skal være truffet afgørelse om værgemål og beskikkelse af værge.

Advokatbistand

Kommunen skal sørge for, at borgeren får bistand af en advokat til at varetage sine interesser i sager om optagelse i botilbud

.

Der er dog ikke krav om advokatbistand i sager efter § 129, stk. 2.

Bistandsadvokaten skal have udtalt sig i sagen, før indstillingen indsendes til Familieretshuset , og kommunen skal have forholdt sig til advokatens eventuelle indsigelser mod flytningen, herunder have taget stilling til, om man fortsat finder grundlag for at indstille til en flytning, eller om sagen eventuelt skal undersøges yderligere.

Borgeren kan vælge sin egen advokat, hvis pågældende er i stand til det.

I modsat fald skal kommunen beskikke borgeren en advokat fra Familieretshusets liste over advokater, som er udpeget til at tage sager om flytning uden samtykke.

En klage har som udgangspunkt opsættende virkning

Hvis Familieretshuset træffer afgørelse om flytning af en borger uden samtykke, vil flytningen normalt ikke kunne iværksættes, før klagefristen på 4 uger er udløbet, eller før Ankestyrelsen har behandlet en klage over afgørelsen.

Hvis særlige forhold gør det påkrævet, eller hvis hensynet til den pågældende taler herfor, og alle klageberettigede tiltræder kommunens indstilling, kan Familieretshuset undtagelsesvis og samtidig med afgørelsen om optagelsen i botilbud bestemme, at optagelsen skal iværksættes straks.

En sådan afgørelse om at ophæve en klages opsættende virkning kan ikke indbringes for Ankestyrelsen

.

Hvis kommunen anmoder Familieretshuset om at ophæve en eventuel klages opsættende virkning, så flytningen kan iværksættes straks, skal kommunen derfor i forbindelse med indstillingen nærmere beskrive, hvilke særlige forhold, der gør dette påkrævet, eller hvorfor hensynet til borgeren taler for dette, hvis alle klageberettigede (ud over borgeren selv) tiltræder indstillingen om flytning.

Hvilke sager om flytning uden samtykke skal ikke behandles af Familieretshuset – servicelovens § 136 f, stk. 1

Kommunen kan undtagelsesvis – efter mere lempelige kriterier – selv træffe afgørelse om optagelse i botilbud m.v., når der er tale om en borger med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, fx demens, hvis pågældende ikke modsætter sig flytningen, men samtidig ikke kan give et informeret samtykke til flytningen, og pågældendes værge/fremtidsfuldmægtig tiltræder kommunens indstilling.

Følgende betingelser skal være opfyldt

Det vurderes i det konkrete tilfælde omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.

Hvis værgen/fremtidsfuldmægtigen ikke kan tiltræde kommunens indstilling, skal afgørelsen dog træffes af Familieretshuset, jf. servicelovens § 136 f, stk. 3, 2. pkt.

Hvis borgeren modsætter sig flytning, skal sagen behandles efter servicelovens § 129, stk. 1.

Særligt om borgere med foranstaltningsdomme

Familieretshuset modtager jævnligt indstillinger om flytning uden samtykke af borgere, som er underlagt en foranstaltningsdom efter straffelovens § 68, hvorefter kommunen som kriminalpræventivt tilsyn kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap

.

Såfremt formålet med optagelsen i botilbuddet helt eller delvist er at undgå, at borgeren begår ny kriminalitet, vil Familieretshuset i sådanne sager ofte tage kontakt til kommunen og gøre opmærksom på, at kommunen som kriminalpræventivt tilsyn med hjemmel i dommen selv kan træffe afgørelse om flytningen – dog kun hvis der er tale om optagelse i et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.

1)

Jf. servicelovens § 131, stk. 1.

•

Grundlaget for at betingelserne i § 129, stk. 1, eller stk. 2, anses for opfyldt.

•

Den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne

.

•

Den hidtidige indsats, herunder om den hjælp, pleje og støtte, der har været iværksat i nuværende bolig.

•

Indretningen af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som vil kunne gives efter flytningen.

2)

Hvilken dokumentation, der vil være nødvendig, vil afhænge af en konkret vurdering i den enkelte sag, men det er en forudsætning, at der på indstillingstidspunktet ikke er tvivl om det helbredsmæssige grundlag, jf. punkt 13 i Børne- og Socialministeriets vejledning nr. 10148 af 14. december 2019 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper.

•

Flytningen er absolut påkrævet, for at borgeren kan få den nødvendige hjælp.

•

Hjælpen kan ikke gennemføres i borgerens hidtidige bolig.

•

Borgeren kan ikke overskue konsekvenserne af sine handlinger.

•

Borgeren udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade.

•

Det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning for at undgå væsentlig personskade.

•

Borgeren bor allerede i et (egnet) botilbud, men ønskes optaget i et andet tilsvarende, egnet botilbud.

•

Betingelserne for flytning efter § 129, stk. 1, er ikke opfyldt.

•

Flytningen skønnes at være i borgerens egen interesse, herunder af hensyn til at den pågældende kan bevare tilknytning til sine pårørende.

•

Der skal være tale om et botilbud m.v. som nævnt i servicelovens § 129, stk. 1.

•

Tilbuddet skal være godkendt af Socialtilsynet og optaget på Tilbudsportalen.

•

Botilbuddet skal kunne matche borgerens støttebehov (kvalitativt og kvantitativt).

•

Der skal være en konkret, ledig bolig til borgeren.

•

Botilbuddets fysiske rammer skal være egnede til borgeren.

•

Valget af botilbud skal være endeligt afklaret, herunder i forhold til frit valg.

•

Hvis der er tale om optagelse i et tilbud, som indebærer indgåelse af en lejeaftale, skal det være vurderet, at dette er foreneligt med borgerens nedsatte funktionsevne.

•

Borgeren skal have råd til at betale for opholdet.

3)

Pr. 1. juli 2024 er bestemmelsen i servicelovens § 131, stk. 4, ændret.

4)

Jf. serviceloven § 131 a, stk. 1.

•

Grundlaget for, at betingelserne i § 129 a anses for opfyldt,

•

Den nødvendige faglige dokumentation for den betydelige og varigt nedsatte psykiske funktionsevne,

•

Den nødvendige dokumentation for, at den pågældende er til væsentlig fare for eller udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd over for øvrige beboere eller personale,

•

Den hjælp, den socialpædagogiske bistand og de øvrige indsatser efter lovens afsnit V, der har været iværksat eller tilbudt den pågældende for at forebygge vedkommendes farlige, truende eller chikanerende adfærd, forud for indstilling om optagelse i et bestemt botilbud,

•

Indretningen af den nye bolig og personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rådighed, og

•

Personens egne, de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen, herunder hvorvidt de klageberettigede efter § 134, stk. 3, kan tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling.

•

Borgeren skal være til væsentlig fare for eller udvise en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd over for øvrige beboere eller personale.

•

Det er uforsvarligt over for øvrige beboere eller personalets sikkerhed ikke at sørge for flytning.

•

Forholdene i det konkrete tilfælde gør det absolut påkrævet at flytte borgeren og

•

Det kan godtgøres, at det nye botilbud er bedre egnet til at imødekomme borgerens støttebehov.

5)

Jf. servicelovens § 132, stk. 1, nr. 2.

6)

Jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 72, stk. 5.

-

Ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet, for at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og

7)

(”Type 4-dom”), jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 16 a.

Bilag 1

Oversigt over ofte forekommende udfordringer i indstillinger om flytning uden samtykke

–

Manglende advokatudtalelse (advokaten er ofte beskikket, men kommunen er af den opfattelse, at Familieretshuset selv indhenter udtalelse fra pågældende).

–

Der er endnu ikke truffet afgørelse om værgemål/beskikkelse af en værge.

–

Mangelfulde oplysninger om det indstillede botilbud

-

Kan ikke findes på Tilbudsportalen (fx fordi det reelt har et andet navn/hører under et andet tilbud eller endnu ikke er godkendt af Socialtilsynet – ofte ved nye botilbud eller botilbud, hvor der er sket væsentlige ændringer).

-

Konkret adresse på boligen.

-

Fysisk indretning.

-

Støttens omfang og karakter.

-

Botilbuddet ses ikke at have foretaget en konkret vurdering af, om man kan tilgodese borgers behov.

-

Der ses ikke at være vejledt om fritvalgsordningen (hvor det er relevant).

-

Der indstilles ikke til optagelse i et bestemt botilbud.

-

Ingen begrundelse for valg af botilbudstype (§ 107-botilbud kontra § 108/ABL § 105).

–

Manglende inddragelse af borger selv (hvor vedkommende er i stand til at udtrykke en holdning).

–

Manglende inddragelse af værgen.

–

Manglende inddragelse af (nære) pårørende, som borger har kontakt til.

–

Manglende/mangelfuld dokumentation for betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne – herunder relevant og tilstrækkelig aktuel lægelig dokumentation/nyere funktionsevnebeskrivelser.

–

Ikke tilstrækkelig dokumentation for, at borger udsætter sig selv for væsentlig personskade.

–

Ikke tilstrækkelig dokumentation for den hjælp/indsats, der har været (forsøgt) ydet i den hidtidige bolig.

–

Ikke forholdt sig til, om ændring/øgning af den personalemæssige indsats eller boligændring/hjælpemidler kan gøre en forskel i forhold til den hidtidige boligs egnethed.

–

Ikke forholdt sig til, om det er muligt at yde hjælpen i en anden privat bolig (hvor borger med sikkerhed ikke kan blive boende i den hidtidige bolig – fx.

på grund af udsættelse af lejemål, kondemnering eller lignende).

–

Ikke tilstrækkeligt afklaret, om borger med fremadskridende demens modsætter sig en flytning.

–

Ikke afklaret, om borger, der ikke modsætter sig en flytning, har en fremadskridende demenssygdom.

–

Der indstilles til flytning efter § 129, stk. 2, i stedet for efter § 129, stk. 1, selv om behovet for flytning skyldes mistrivsel i nuværende botilbud.

–

Ikke godtgjort, at det er i den pågældendes egen interesse at flytte til et tilsvarende botilbud, herunder af hensyn til mulighederne for, at den pågældende kan bevare tilknytning til sine pårørende (§ 129, stk. 2-sagerne).

–

Manglende beskrivelse af baggrunden for anmodning om ophævelse af en evt.

klages opsættende virkning, jf. retssikkerhedslovens § 72, stk. 5.

Bilag 2

Eksempler fra praksis

Case 1 (Ikke godtgjort, at borger udsætter sig selv for væsentlig personskade)

Kommunen indstiller til, at en kvinde på 86 år, der bor alene i egen bolig, optages i en plejebolig.

Kvinden, der er ramt af Alzheimers Demens, har ikke forståelse for sygdommen og erkender ikke, at hun har behov for hjælp.

Hun modsætter sig flytningen.

Kommunen begrunder indstillingen med, at kvinden kun i meget begrænset omfang vil modtage hjælp til personlige og praktiske gøremål i hjemmet, herunder med henblik på at sikre hende en tilstrækkelig ernæring og hjælpe med indtag af lægeordineret medicin.

Hun indtager søde sager og større mængder øl.

Hun fremstår mager.

Hun har for gamle fødevarer i køleskabet.

Hun kører også fortsat bil, selv om dette ikke er forsvarligt, og hun er indkaldt til køreprøve.

Kommunen henviser også til, at kvindens opførsel over for familiemedlemmer og personer i nabolaget er meget generende/chikanøs.

Familieretshuset afslår at godkende indstillingen med henvisning til, at kommunen på det foreliggende grundlag ikke har godtgjort, at kvinden udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade ved at forblive i egen bolig, selv om hun kun i meget begrænset omfang vil modtage hjælp i hjemmet.

Familieretshuset lægger vægt på, at der ikke er nærmere oplysninger om kvindens ernæringstilstand, fx BMI, eller om alvorlige mangelsygdomme.

Hendes bolig fremstår ved bistandsadvokatens besøg pæn og hun selv som en flot ældre dame, der gør noget ud af sig selv.

Ifølge de indsendte oplysninger får kvinden en vis ernæring i form af rugbrød, frugt og lidt kage.

Selv om der er fundet enkelte fødevarer, som er for gamle, er der ingen oplysninger, som tyder på, at hun indtager fordærvede fødevarer.

Vi lægger også vægt på, at det med politiets hjælp vil være muligt at forhindre kvindens bilkørsel, hvis hun mister førerretten, men fortsat kører bil.

Vi lægger desuden vægt på, at den medicin, som kvinden ofte undlader at indtage, ikke er livsvigtig.

Case 2 (Ikke godtgjort, at borger ikke kan få den nødvendige hjælp i nuværende bolig)

Kommunen indstiller, at en knap 50-årig kvinde med en meget svær paranoid skizofreni flyttes fra et botilbudslignende tilbud til et andet botilbudslignende tilbud.

Kvinden har blandt andet synshallucinationer og vrangforestillinger og er styret af stemmer, som tilbagevendende opfordrer hende til at begå selvmord.

Hun har flere gange ageret på stemmerne.

I et af disse tilfælde er hun sprunget ud ad vinduet fra sin bolig på 3. sal og har pådraget sig alvorlige skader.

Hun har haft mange indlæggelser på psykiatrisk afdeling og er også aktuelt indlagt.

Der er ikke udsigt til at bedre hendes tilstand ved yderligere behandling.

Kommunen anfører i indstillingen, at kvinden falder uden for målgruppen i sit nuværende tilbud, hvor hun har boet i ca. to år, og at tilbuddet hverken timemæssigt eller for så vidt angår de faglige kompetencer kan tilgodese hendes støttebehov.

Målgruppen for botilbuddet er ifølge kommunen personer med et støttebehov på normalt 3-5 timer pr. uge.

Familieretshuset afslår at godkende indstillingen.

Begrundelsen herfor er, at der i sagen ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at kvindens behov for hjælp ikke kan gennemføres i hendes nuværende tilbud.

Vi lægger vægt på, at tilbuddet ifølge Tilbudsportalen er godkendt til personer fra 50 år, som har brug for specialiserede socialpsykiatriske indsatser, og at målgruppen omfatter personer med blandt andet udadreagerende og indadreagerende adfærd og forandret virkelighedsopfattelse.

Grundnormeringen er ca. 29 borgerrettede timer pr. plads pr. uge, og der er nattevagt.

Vi vurderer derfor, at kvindens behov for hjælp kan dækkes i nuværende botilbud ved en betydelig øgning af støtten, og sådan at støtten ydes af personale med de relevante faglige kompetencer, således at man i væsentlig højere grad kan forhindre, at hun udsætter sig selv for væsentlig personskade, herunder gribe ind, hvis hun udviser tegn på at være selvmordstruet.

Vi vurderer, at den nødvendige indsats kan ske inden for rammerne af nuværende tilbuds aktuelle godkendelse.

Vi henviser samtidig til, at hensynet til kommunens udnyttelse af ressourcer og tilrettelæggelse af de sociale tilbud ikke er et lovligt kriterium at inddrage i vurderingen af, om flytning til et andet særligt botilbud uden samtykke kan ske.

Der kan ikke lovligt ske en flytning uden samtykke, i tilfælde, hvor problemet vil kunne afhjælpes med en øget og/eller ændret personalemæssig indsats.

Det fremgår i øvrigt af Tilbudsportalen, at målgruppen for det indstillede tilbud ikke adskiller sig væsentligt fra målgruppen for kvindens nuværende botilbud, ligesom der heller ikke er den store forskel i grundnormeringen i de to tilbud.

Kommunen indstiller efterfølgende på ny til en flytning, som godkendes.

Målgruppen for kvindens hidtidige tilbud er nu ændret, således at den stemmer overens med de reelle forhold i tilbuddet.

Kvinden falder nu uden for målgruppen og kan ikke tilbydes den nødvendige støtte på stedet, hvilket indebærer en nærliggende risiko for, at hun udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade.

Optagelse i et andet botilbud er derfor absolut påkrævet for at sikre hende den nødvendige hjælp, ligesom det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.

Case 3 (Valg af botilbud uafklaret – værgen påberåber sig frit valg)

Kommunen indstiller til, at en mand på 42 år med middelsvær mental retardering flyttes fra et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107, hvor han har boet i ca. 14 år, til et botilbudslignende tilbud efter almenboliglovens § 105.

Det er uklart i indstillingen, om mandens værge i stedet ønsker manden optaget i et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, som hans hidtidige botilbud også kan tilbyde.

Værgen oplyser på Familieretshusets forespørgsel, at han ønsker at søge kommunen om bevilling af et længerevarende botilbud på det hidtidige sted i stedet for det indstillede tilbud.

Da kommunen nu skal tage stilling til værgens ansøgning om et andet tilbud, og valget af botilbud dermed ikke er endeligt afklaret, trækker kommunen på Familieretshusets opfordring indstillingen tilbage.

Når valget af botilbud er endeligt afklaret – eventuelt efter at kommunens visitationsafgørelse er efterprøvet af Ankestyrelsen – kan kommunen indstille til flytning uden samtykke på ny.

Case 4 (Botilbuddets egnethed usikker)

Kommunen indstiller til, at en 54-årig mand optages i et botilbudslignende tilbud efter almenboliglovens § 105 målrettet døve/døvblinde.

Manden, der har Downs Syndrom, psykotiske symptomer og forskellige somatiske sygdomme, er blevet tiltagende plejekrævende, og det familiemedlem, han bor hos, kan ikke længere magte opgaven og ønsker ham flyttet til et botilbud.

Der er mistanke om demenssygdom, men det er ikke muligt at få bekræftet denne diagnose.

Manden er ikke døv/døvblind, men har et meget begrænset verbalt sprog og udtrykker sig ved lyde, gestik og mimik.

Han har ikke boet ret mange år i Danmark, og der er tvivl om, hvor meget han forstår på dansk og på sit modersmål.

Der er i sagen ingen dokumentation for, at det indstillede botilbud konkret har vurderet, at det ville kunne tilgodese mandens støttebehov, selv om han umiddelbart falder uden for målgruppen.

Familieretshuset kan derfor ikke fastslå, at tilbuddet er egnet.

Kommunen trækker på Familieretshusets anbefaling indstillingen tilbage med henblik på yderligere sagsoplysning og eventuelt valg af andet botilbud.

Case 5 (Ikke et ganske særligt tilfælde - § 129, stk.2)

Kommunen indstiller til, at en 44-årig mental retarderet mand med svær fysisk funktionsnedsættelse, som er bosiddende i et botilbud, flyttes til et andet botilbud efter undtagelsesbestemmelsen i servicelovens § 129, stk. 2.

Kommunen begrunder indstillingen med hensynet til manden og hans trivsel, herunder særligt hans mulighed for at bevare tilknytningen til sin søster og søsterens børn, som bor væsentligt tættere på det indstillede botilbud end det nuværende botilbud.

Familieretshuset afslår at godkende indstillingen med henvisning til, at der ikke er tale om et ganske særligt tilfælde, og at kommunen ikke har godtgjort, at det samlet set er i mandens interesse at flytte til det indstillede botilbud.

Vi lægger vægt på, at en flytning vil indebære, at der vil komme væsentligt længere afstand mellem ham og hans forældre, som er meget aktivt deltagende i hans liv og må anses som hans nærmeste pårørende.

Således vil der være risiko for ringere kontakt til forældrene, navnlig hvis de bliver ude af stand til at klare en længere transport.

Vi lægger også vægt på, at den primære begrundelse for ønsket om flytning af manden er, at hans familie oplever, at han er i mistrivsel i det nuværende botilbud, og at familien finder botilbuddet uegnet til at dække hans behov.

Denne vurdering er hverken botilbuddet eller kommunen enig i, selv om man anerkender, at manden har dårlige perioder, hvor han udviser tegn på mistrivsel.

Det har imidlertid ikke været muligt at afdække årsagen hertil og arbejde med ham, da han ofte og i lange perioder opholder sig hos forældrene.

Vi henviser til, at en flytning, der ønskes primært på grund af mistrivsel, vil skulle vurderes efter hovedbestemmelsen i servicelovens § 129, stk. 1.

Vi finder videre, at mistillid til botilbuddet fra forældrenes side, som kan vanskeliggøre samarbejdet mellem forældrene og botilbuddet ikke i sig selv kan begrunde, at der er tale om et ganske særligt tilfælde.

I modsat fald ville bestemmelsen åbne op for langt flere flytninger, end ordlyden og forarbejderne forudsætter.

Endelig lægger vi vægt på, at der i sagen ikke er oplyst om forhold, der tyder på, at der er udviklingspotentiale for manden, og at sådant udviklingspotentiale bedre vil kunne forløses ved en flytning til andet botilbud.

Familieretshuset tager med afgørelsen ikke stilling til, om betingelserne for flytning uden samtykke i servicelovens § 129, stk. 1, er opfyldt, da kommunen alene har indstillet til flytning efter § 129, stk. 2.

Ankestyrelsen har stadfæstet afgørelsen.