Legislator Case Law & Legislation
C20251027709 DK

Cirkulære om honorering af præsters varetagelse af hvervet som personaleansvarlig for menighedsrådets ansatte (Til biskopperne og præsterne)

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2025 10277 Valid

Cirkulære om honorering af præsters varetagelse af hvervet som personaleansvarlig for menighedsrådets ansatte

(Til biskopperne og præsterne)

CIR1H#LOKDOK11 2025 10277 Valid

§ 1.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemyndiger herved biskopperne til at forhandle og indgå aftaler med Den danske Præsteforening efter § 7, jf. § 8, stk. 5, i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens cirkulære af 20. maj 2025 om aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster, samt efter AC-overenskomstens § 5, stk. 3, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., om tildeling af et årligt funktionstillæg til sognepræster for varetagelsen af hvervet som personaleansvarlig, jf. lov om menighedsråd § 8 a, stk. 1 og 2.

Bemyndigelsen forudsætter, at de relevante menighedsråd tiltræder tillæggets størrelse.

Stk. 2.

Aftaler, jf. stk. 1, skal indgås i overensstemmelse med retningslinjerne i dette cirkulære.

Standardaftalen, der er optrykt som bilag 1 til nærværende cirkulære, benyttes ved aftaleindgåelse.

CIR1H#LOKDOK11 2025 10277 Valid

§ 2.

Aftaler i henhold til § 1 skal indeholde oplysninger om

1)

det årlige beløb for tillægget (grundbeløb pr. 31. marts 2012-niveau),

2)

at tillægget er pensionsgivende med angivelse af relevant pensionsbidragsprocent med tilhørende hjemmel,

3)

at tillægget udbetales med 1/12 pr. måned,

4)

at tillægget honorerer varetagelsen af hvervet som personaleansvarlig i sognet, jf. lov om menighedsråd § 8 a, stk. 1 og 2,

5)

at tillægget bortfalder med virkning fra det tidspunkt, hvor præsten ikke længere varetager hvervet som personaleansvarlig og

6)

hvornår aftalen har virkning fra.

(Aftalen kan tidligst tillægges virkning fra tidspunktet, hvor præsten er valgt til at varetage hvervet som personaleansvarlig).

Stk. 2.

Tillæg kan aftales inden for de beløbsgrænser, der fremgår af bilag 2.

CIR1H#LOKDOK11 2025 10277 Valid

Indledning

Cirkulæret bemyndiger biskopperne til på ansættelsesmyndighedens vegne at forhandle og indgå aftale om tillæg til præster, der fungerer som personaleansvarlig, på baggrund af en fast administrativ praksis, som det daværende Kirkeministerium etablerede efter menighedsrådsvalget i 2008.

Det fremgår af lov om menighedsråd § 8 a, stk. 1, at menighedsrådet beslutter, om hvervet som personaleansvarlig over for kirkefunktionærerne i sognet skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder, der bemyndiges til at varetage menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver.

Det fremgår af § 8 a, stk. 2, i lov om menighedsråd, at hvis hvervet varetages af en valgt personaleansvarlig, vælges vedkommende blandt menighedsrådets medlemmer.

Valget gælder for et år ad gangen.

Præster, der er fødte medlemmer af menighedsrådet, kan således vælges som personaleansvarlig.

Opgaven som personaleansvarlig indgår ikke som en del af præsters stilling.

Derfor er en præst ikke forpligtet til at varetage opgaven som personaleansvarlig og kan frasige sig opgaven i løbet af funktionsperioden, jf. lov om menighedsråd § 10, stk. 3, som omhandler præsten såvel som valgte medlemmer af menighedsrådet.

Biskoppen vil desuden, i kraft af sin funktion som tilsynsførende med præsten og med henvisning til tjenestemandslovens § 17, have mulighed for at afskære en præst fra at lade sig vælge til personaleansvarlig, såfremt biskoppen vurderer, at varetagelsen af hvervet som personaleansvarlig vil være uforeneligt med præstens samvittighedsfulde udøvelse af de til stillingen knyttede pligter.

Menighedsrådet kan ikke selv beslutte at tildele præsten et tillæg for varetagelse af opgaven som personaleansvarlig.

Tildeling af et sådant tillæg forudsætter en aftale mellem biskoppen og den bemyndigede repræsentant fra den forhandlingsberettigede organisation i henhold til de til enhver tid gældende regler om funktionstillæg til præster.

For tjenestemandsansatte præster findes hjemlen i § 7, jf. § 8, stk. 5, i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens cirkulære af 20. maj 2025 om aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster.

For overenskomstansatte præster findes hjemlen i § 5, stk. 3, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens cirkulære af 11. april 2025 om overenskomst for akademikere i staten.

Lov om folkekirkens økonomi § 2, stk. 1, nr. 1, indeholder hjemmel til, at kirkekassen afholder udgifter til sognets kirkelige virksomhed, herunder tillæg til præster, som varetager opgaver i medfør af § 8 a, stk. 1 og 2, i lov om menighedsråd.

Aftalte tillæg skal indbetales af menighedsrådet til stiftet, der er lønudbetalende myndighed for præsten.

Tillægget udbetales sammen med præstens løn og tillæg i øvrigt gennem Folkekirkens Lønsystem (FLØS).

Bemyndigelse og indhold af aftaler

Udgifter m.v.

Ikrafttræden

CIR1H#LOKDOK11 2025 10277 Valid

§ 3.

Samtlige udgifter i forbindelse med det tillæg, præsten skal oppebære i henhold til aftalen, jf. § 1, afholdes af kirkekassen, jf. lov om folkekirkens økonomi § 2, stk. 1, nr. 1.

CIR1H#LOKDOK11 2025 10277 Valid

§ 4.

By-, Land- og Kirkeministeriet overlader det til stiftsøvrigheden at indgå nærmere aftale med menighedsrådet/menighedsrådene om proceduren for afregning af samtlige udgifter som følge af aftalen om tillægget, herunder udgiftsfordelingen mellem de relevante menighedsråd såfremt præsten er personaleansvarlig i flere sogne.

CIR1H#LOKDOK11 2025 10277 Valid

§ 5.

Tillæg, jf. § 1, udbetales sammen med præstens løn via Folkekirkens Lønsystem (FLØS).

Stk. 2.

Stiftsøvrigheden påser, at udbetaling af tillæg stoppes, når præsten ikke længere varetager hvervet som personaleansvarlig, herunder når præsten har tjenestefrihed uden løn.

Stk. 3.

Stiftsøvrigheden drager omsorg for at aftale i henhold til § 1 journaliseres på personsagen for den pågældende præst.

CIR1H#LOKDOK11 2025 10277 Valid

§ 6.

Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2.

Cirkulære nr. 9117 af 27. marts 2012 om honorering af præsters varetagelse af hvervet som kontaktperson eller daglig leder ophæves.

CIR1H#LOKDOK11 2025 10277 Valid

Bilag 1

AFTALE mellem biskoppen over [stiftets navn] og Den danske Præsteforening

I henhold til [§ 7, jf. § 8, stk. 5, i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens cirkulære af 20. maj 2025 om aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster og AC-overenskomstens § 5, stk. 3, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.,] indgås herved følgende aftale om funktionstillæg

§ 1.

Til sognepræst [præstens navn] udbetales et pensionsgivende funktionstillæg på [beløb] kr. (afrundet årligt grundbeløb pr. 31. marts 2012).

Tillægget er pensionsgivende med [angiv relevant pensionsbidragsprocent i henhold til enten § 7, jf. § 8, stk. 5, i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens cirkulære af 20. maj 2025 om aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster, eller i henhold til AC-overenskomstens § 5, stk. 3, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., og udbetales med 1/12 pr. måned.

§ 2.

Tillægget udbetales for præstens varetagelse af funktionen som personaleansvarlig for [menighedsrådets/-enes navn], jf. lov om menighedsråds § 8 a, stk. 1 og 2.

Tillægget bortfalder med virkning fra det tidspunkt, hvor præsten ikke længere varetager hvervet, herunder hvis præsten har tjenestefrihed uden løn.

§ 3.

Samtlige udgifter i forbindelse med tillægget afholdes af kirkekassen i [sognets/-enes navn], jf. økonomilovens § 2, stk. 1, nr. 1.

[Menighedsrådet / Menighedsrådene] har tiltrådt tillæggets størrelse.

§ 4.

Tillægget udbetales med virkning fra [dato og årstal].

Aftalen kan af begge parter opsiges til bortfald med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Biskoppen skal snarest opsige aftalen, hvis det/de relevante menighedsråd forlanger det.

Virkningen af opsigelsen er, at tillægget bortfalder med virkning fra aftalens ophør.

[Stiftets navn], den [dato og årstal]

Biskoppen

Den danske Præsteforening

[Underskrivers navn]

[Underskrivers navn]

CIR1H#LOKDOK11 2025 10277 Valid

Bilag 2

Beløbsgrænser for aftaler om pensionsgivende tillæg til præster, der vælges til personaleansvarlig, jf. lov om menighedsråd § 8 a, stk. 1og 2

Antal ansatte *) i sognet/sognene

Op til 5 ansatte

6 – 10 ansatte

11 – 20 ansatte

Over 20 ansatte

Beløbsgrænse

(årligt afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012)

Højst 15.600 kr.

Højst 25.900 kr.

Højst 31.200 kr.

Højst 46.800 kr.

*) Antal ansatte i sognet/sognene skal forstås som det samlede antal personer, for hvem der skal udarbejdes ansættelsesbevis i henhold til de til enhver tid gældende regler.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →