Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Overførsel af frihedsstraffe i Norden
Statutory Text (4 Articles)
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Overførsel af frihedsstraffe i Norden
1.
Overblik
Nordiske overførselssager er sager, hvor Danmark enten sender en anmodning til et andet nordisk land eller modtager en anmodning fra et andet nordisk land om at overtage fuldbyrdelsen af en betinget eller ubetinget frihedsstraf.
De andre nordiske lande er Finland, Island, Norge og Sverige.
Der gælder intet fælles nordisk retsgrundlag mellem de nordiske lande om overførsel af straffuldbyrdelse.
Der er imidlertid i alle de nordiske lande udarbejdet nationale retsgrundlag på området på grundlag af fællesnordiske forhandlinger.
I Danmark reguleres området ved den nordiske straffuldbyrdelseslov og et tilhørende cirkulære.
Se nærmere under pkt. 5.
Oversigt over kompetente myndigheder
2.
Fuldbyrdelse i Danmark af frihedsstraf idømt i et andet nordisk land
De andre nordiske lande kan anmode Danmark om at overtage fuldbyrdelsen af en frihedsstraf.
Afhængigt af, om der er tale om en betinget eller ubetinget frihedsstraf, behandles anmodningen af enten politiet eller Styrelsen for Danmarks Fængsler.
I visse tilfælde skal afgørelsen forelægges for Justitsministeriet.
Se nærmere under pkt. 5.
2.1.
Fuldbyrdelse i Danmark af betingede frihedsstraffe
En anmodning fra et andet nordisk land om fuldbyrdelse i Danmark af en betinget frihedsstraf behandles efter bestemmelserne i kapitel 3 i den nordiske straffuldbyrdelseslov, jf. kapitel 3 B i Cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse.
En anmodning fra et andet nordisk land om fuldbyrdelse i Danmark af en betinget frihedsstraf behandles af politiet i den politikreds, hvor den dømte har eller forventes at tage bopæl eller ophold, jf. cirkulærets § 24, stk. 2.
Politiet træffer snarest muligt afgørelse i sagen og orienterer den anmodende udenlandske myndighed herom.
Såfremt anmodningen imødekommes, sender politiet sagens akter til Styrelsen for Danmarks Fængsler med anmodning om fuldbyrdelse af politiets afgørelse.
Opmærksomheden henledes på cirkulærets § 31 om vejledning af den dømte.
2.2.
Fuldbyrdelse i Danmark af ubetingede frihedsstraffe
En anmodning fra et andet nordisk land om fuldbyrdelse i Danmark af en ubetinget frihedsstraf behandles efter bestemmelserne i kapitel 2 i den nordiske straffuldbyrdelseslov, jf. kapitel 2 B i Cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse.
En anmodning om fuldbyrdelse i Danmark af en ubetinget frihedsstraf fra et andet nordisk land behandles af Styrelsen for Danmarks Fængsler, jf. cirkulærets § 19.
Såfremt en anmodning fra et andet nordisk land om fuldbyrdelse af en ubetinget frihedsstraf modtages ved politiet eller anklagemyndigheden videresendes anmodningen således til Styrelsen for Danmarks Fængsler til videre foranstaltning, ligesom den udenlandske myndighed orienteres om videresendelsen.
3.
Fuldbyrdelse i andre nordiske lande af frihedsstraf idømt i Danmark
Danmark kan anmode de andre nordiske lande om, at en straf idømt i Danmark skal fuldbyrdes i et andet nordisk land.
Afhængigt af, om der er tale om en betinget eller ubetinget frihedsstraf, behandles sagen af enten politiet eller Danmarks Fængsler.
I visse tilfælde skal afgørelsen forelægges for Justitsministeriet.
Se nærmere under pkt. 5.
3.1.
Fuldbyrdelse i andre nordiske lande af betingede frihedsstraffe
En anmodning til et andet nordisk land om fuldbyrdelse af en betinget frihedsstraf idømt i Danmark behandles efter bestemmelserne i den nordiske straffuldbyrdelseslov § 10, jf. kapitel 3 A i Cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse.
Politiet afgør om, der skal fremsættes begæring om fuldbyrdelse i et andet nordisk land af en betinget frihedsstraf idømt i Danmark, jf. cirkulærets § 20.
Hvis den dømte har været undergivet tilsyn i Danmark, træffes politiets afgørelse efter erklæring fra tilsynsmyndigheden.
Politiets anmodning sendes direkte til den kompetente myndighed i det omhandlede nordiske land.
Når politiet modtager den udenlandske myndigheds afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes, orienterer politiet Danmarks Fængsler herom.
3.2.
Fuldbyrdelse i andre nordiske lande af ubetingede frihedsstraffe
En anmodning til et andet nordisk land om fuldbyrdelse af en ubetinget frihedsstraf idømt i Danmark behandles efter bestemmelserne i den nordiske straffuldbyrdelseslov § 5, jf. kapitel 2 A i Cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse.
Hvis fuldbyrdelsen af den danske straf endnu ikke er begyndt i Danmark, afgør politiet, om der skal fremsættes begæring om fuldbyrdelse i et andet nordisk land af en ubetinget frihedsstraf idømt i Danmark, jf. cirkulærets § 13, stk. 1.
Politiets anmodning sendes direkte til den kompetente myndighed i det omhandlede nordiske land.
Når politiet modtager den udenlandske myndigheds afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes, orienterer politet Danmarks Fængsler herom.
Hvis fuldbyrdelsen af den danske straf er begyndt i et dansk fængsel, fremsættes begæring af Styrelsen for Danmarks Fængsler, jf. cirkulærets § 13, stk. 3.
4.
Forelæggelse for Justitsministeriet
I visse tilfælde skal en nordisk overførselssag forelægges for Justitsministeriet, jf. cirkulærets kapitel 5.
Der skal ske forelæggelse i tilfælde omfattet af pkt. 4.1-4.3, nedenfor.
Politiet forelægger sagen for Justitsministeriet, Straffuldbyrdelseskontoret via Rigsadvokaten.
4.1.
Afslag på overførsel eller ved tvivlstilfælde
Hvis der er tvivl, om, hvorvidt der skal fremsættes en anmodning til et andet nordisk land om fuldbyrdelse af en dansk frihedsstraf, eller om en anmodning fra et andet nordisk land om fuldbyrdelse af en betinget frihedsstraf skal imødekommes, eller vurderes det, at en udenlandsk anmodning bør afslås, skal sagen forelægges for justitsministeriet, jf. cirkulærets § 34.
4.2.
Overførsel til et andet nordisk land af sager om politiske forbrydelser
Fremsættelse af en anmodning til et andet nordisk land om fuldbyrdelse af en dansk betinget eller ubetinget frihedsstraf for politiske lovovertædelser skal forelægges for justitsministeriet, jf. cirkulærets § 32.
4.3.
Overførsel fra et andet nordisk land af visse sager
En anmodning fra et andet nordisk land om fuldbyrdelse af en betinget frihedsstraf i Danmark skal forelægges for justitsministeriet i sager vedrørende
5.
Regler
Den nordiske straffuldbyrdelseslov
Lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. (lovbekendtgørelse nr. 555 af 25. maj 2011)
Cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse
Cirkulære om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. ( cirkulære nr. 220 af 16. december 1963 , som senest ændret ved cirkulære nr. 9284 af 30. april 2015 )
6.
Internationale retsgrundlag
Danmark og flere af de andre nordiske lande har tiltrådt forskellige internationale aftaler om overførsel af straffuldbyrdelse.
Det er imidlertid Rigsadvokatens vurdering, at de danske regler om overførsel af straffuldbyrdelse mellem de nordiske lande (som er baseret på fællesnordiske forhandlinger) har forrang for de øvrige internationale instrumenter.
Eventuelle anmodninger fra andre nordiske lande om fuldbyrdelse i Danmark af frihedsstraffe, fremsat under henvisning til nogle af de internationale aftaler, skal således behandles i Danmark efter den nordiske straffuldbyrdelseslov og det tilhørende cirkulære.
Fuldbyrdelse i Danmark af frihedsstraf idømt i et andet nordisk land
(se pkt. 2.)
Fuldbyrdelse i andre nordiske lande af frihedsstraf idømt i Danmark
(se pkt. 3.)
Betinget frihedsstraf
(se pkt. 2.1.)
Ubetinget frihedsstraf
(se pkt. 2.2.)
Betinget frihedsstraf
(se pkt. 3.1.)
Ubetinget frihedsstraf
(se pkt. 3.2.)
Kompetent dansk myndighed
Den lokale Anklagemyndiged
Styrelsen for Danmarks Fængsler
Den lokale Anklagemyndiged
Hvis fuldbyrdelsen endnu ikke er begyndt
Den lokale Anklagemyndiged
Hvis fuldbyrdelsen er begyndt i Danmark
Styrelsen for Danmarks Fængsler
Kompetent nordisk myndighed
Se cirkulærets § 20, stk. 2.
Se cirkulærets § 13, stk. 2.
-
politiske lovovertrædelser,
-
forhold, for hvilke den pågældende er dømt eller frifundet i Danmark,
-
forhold, for hvilke tiltale er frafaldet i Danmark,
-
forhold, hvor handlinger svarende til den pådømte ikke er strafbare efter dansk lovgivning, jf. cirkulærets § 33.