Legislator Case Law & Legislation
C20251007609 DK

Cirkulære om regulering for 2026 af egenbetalingen i omsorgstandplejen, specialtandplejen m.v. efter sundhedsloven (Til samtlige kommunalbestyrelser, regionsråd m.fl.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2025 10076 Valid

Cirkulære om regulering for 2026 af egenbetalingen i omsorgstandplejen, specialtandplejen m.v. efter sundhedsloven

(Til samtlige kommunalbestyrelser, regionsråd m.fl.)

CIR1H#LOKDOK11 2025 10076 Valid

I bekendtgørelse nr. 629 af 2. juni 2025 om tandpleje er der i §§ 10, 15 og §§ 26-32 fastsat lofter for egenbetalingen for de af ordningerne omfattede patienter.

Ifølge bekendtgørelsens § 35 reguleres de fastsatte lofter for egenbetaling én gang årligt den 1. januar.

Reguleringen foretages på grundlag af satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Beløbet afrundes til det nærmeste kronebeløb deleligt med 5.

Beløb for 2026

For 2026 er satsreguleringsprocenten fastsat til 4,5 pct., jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1056 af 25. august 2025 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2026.

Under henvisning hertil skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddele, at den maksimale egenbetaling for patienter i omsorgstandplejen, jf. § 10, stk. 1, i bekendtgørelse om tandpleje, fra den 1. januar 2026 udgør 635 kr. Fra samme dato udgør den maksimale egenbetaling for patienter i specialtandplejen, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om tandpleje, og for patienter, der modtager tilskud efter sundhedslovens § 166, jf. § 26, stk. 5, § 27, stk. 6, § 28, stk. 7, § 29, stk. 4, § 30, stk. 7, § 31, stk. 7 og § 32, stk. 7, i bekendtgørelse om tandpleje, 2.380 kr.

Ikrafttrædelse

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 2026.

Cirkulæreskrivelse nr. 9956 af 7. november 2024 om regulering for 2025 af egenbetalingen i omsorgstandplejen, specialtandplejen m.v. efter sundhedsloven ophæves den 1. januar 2026.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →