Skrivelse om ændring af vejledning om beregning af dagpengesatsen
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om ændring af vejledning om beregning af dagpengesatsen
I vejledning nr. 9582 af 30. juni 2025 om beregning af dagpengesatsen foretages følgende ændring
1.
I Til § 3 og Til § 22 ændres »§ 7, stk. 4« til: »§ 7, stk. 5«.
2.
I Til § 7 ændres »Til stk. 1-4« til: »Til stk. 1-3 og 5«.
3.
I Til § 7 indsættes efter »og regnskaber.« som nyt afsnit
»Til stk. 4
Et medlem, der opfylder betingelserne for udvidet ret til dagpenge efter lovens § 53 a og § 22 a, i bekendtgørelse om indkomst og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan få beregnet dagpengenes størrelse på baggrund af de seneste 12 måneder forud for virksomhedens start.
De 12 måneder er de samme 12 måneder, som det særlige indkomstkrav i § 22 a, stk. 2, nr. 2, skal være opfyldt inden for.
I beregningsgrundlaget indgår kun A-indkomst, der er indberettet i henhold til § 3 i lov om et indkomstregister, og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i en virksomheds overskud eller underskud.
Det betyder, at en virksomheds skattemæssige overskud mv. ikke indgår i beregningsgrundlaget.
Det vil være muligt at forlænge beregningsperioden på grundlag af perioder med syge- eller barselsdagpenge, pasning af alvorligt sygt eller handicappet barn eller pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, hvilket svarer til gældende regler om forlængelse af beregningsperioden.
Et medlem, kan i stedet for at få beregnet dagpengesatsen på baggrund af de seneste 12 måneders lønmodtagerbeskæftigelse umiddelbart forud for opstarten af den selvstændige virksomhed, vælge at få beregnet dagpengenesatsen på baggrund af de almindelige beregningsregler i stk. 1-3, 5 og 6.
Valgmuligheden betyder, at selvom medlemmet har opnået ret til dagpenge ved at forlænge optjeningsperioden på baggrund af iværksættervirksomheden, vil pågældende have mulighed for at få foretaget en satsberegning på baggrund af indkomst i de seneste 24 måneder forud for indplaceringen på sædvanlig vis, og der kan i den forbindelse medtages både indkomster som lønmodtager og ved selvstændig virksomhed.
Beregningen kan også foretages som et gennemsnit af de 2 år med den højeste indtægt inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden for et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed, og som har optjent ret til dagpenge inden for en optjeningsperiode på 5 år, jf. §§ 21 og 22 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.«
4.
I Til § 7 ændres to steder »stk. 4« til: »stk. 5«, og »stk. 5« ændres til: »stk. 6«.
5.
I Til § 9 ændres »§ 7, stk. 5« til: »§ 7, stk. 6«.