Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter (ILAAP-vejledning) (ilaap-vejledning)

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter (ILAAP-vejledning)

Del 1: Introduktion

1.1

Introduktion

1.2

Retsgrundlag

1.3

Proportionalitetshensyn

1.3.1 Proportionalitetshensyn vedr.

emner

1.3.2 Proportionalitetshensyn vedr.

dokumentationens udformning og omfang

Del 2: Instituttets samlede vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisiko

Del 3: Emner, der bør indgå i opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici

3.1

Organisering af likviditetsområdet i instituttet, likviditetsrapportering og -overvågning

3.2

Beredskabsplan

3.3

Daglig likviditetsstyring

3.4

Likviditetsbuffer, LCR og NSFR

3.5

Likviditetsstresstests

3.6.

Pengeinstitutters indlånsfinansiering

Del 4: Emner, der i relevant omfang bør indgå i opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici

4.1

4.1 Markedsfinansiering og markedsadgang

4.2

4.2 Aktivbehæftelse og sikkerhedsstillelse

Del 5: Dokumentation af opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici

5.1

Bestyrelsesgodkendelse af dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici

5.2

Metoder

5.3

Koncernforhold

5.4

Referencedato og indberetningsfrist

Bilag 1: Eksempel på oversigt over vedlagte bilag

1.1: Introduktion

Denne vejledning erstatter Finanstilsynets vejledning nr. 9970 af 9. oktober 2017, Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter.

De danske kreditinstitutter skal årligt udarbejde dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici (den såkaldte ILAAP1

, jf. § 3, stk.1, nr. 11, og § 8, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen).

Formålet er at sikre, at hvert enkelt institut årligt vurderer, om dets likviditets- og finansieringsrisici og styringen af disse risici harmonerer med instituttets forretningsmodel.

Den væsentligste del af dokumentationen for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici er dermed en samlet vurdering af instituttets likviditets- og finansieringspositioner samt -risici, og stillingtagen til styringen heraf.

Denne vejledning kommunikerer Finanstilsynets forventninger til det enkelte instituts ILAAP.

Vejledningen er gældende for alle kreditinstitutter, men især for små og mellemstore pengeinstitutter er vejledningen generelt dækkende for forventningerne til institutternes udarbejdelse af den årlige ILAAP.

Kreditinstitutter, der indgår i en koncern, bør som udgangspunkt udarbejde dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici på både koncern- og institutniveau.

Dokumentationen bør afspejle den vægtning, som den reelle likviditetsstyring har i virksomheden på koncern- og institutniveau.

Da de fleste mindre kreditinstitutvirksomheder er institutter, benytter denne vejledning betegnelsen ”institut”.

Virksomheder, for hvem dokumentationen er relevant på både koncern- og institutniveau, bør forholde sig til vejledningens indhold på begge niveauer.

Når der i denne vejledning står ”skal”, indebærer det, at instituttet skal gøre som beskrevet, fordi det følger af reguleringen.

Når der står ”bør” eller tilsvarende, indebærer det, at institutterne kan vælge andre former for tiltag eller vurdere, at der ikke er behov for tiltag.

Vejledningen er dermed ikke udtømmende.

Det betyder, at et institut kan handle indenfor lovgivningen, selvom det er udenfor rammerne af vejledningen.

Et institut kan altså afvige fra vejledningens anvisninger, men bør i alle tilfælde kunne redegøre for, at det fører en forsvarlig likviditetsstyring.

1.2: Retsgrundlag

Siden 2013 er fokus på kreditinstitutternes likviditet styrket.

Det gælder både i de regulatoriske mål (LCR- og NSFR-kravet) og i Finanstilsynets løbende vurderinger af kreditinstitutterne.

Det styrkede fokus er en følge af indførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV).

Institutternes forpligtigelse til at opgøre og vurdere deres likviditetsposition og likviditetsrisici fremgår af § 3, stk.1, nr. 11, og § 8, stk. 10, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Institutternes egen vurdering af deres likviditetsposition og likviditetsrisici i deres ILAAP er et vigtigt input i de nationale tilsynsmyndigheders vurdering af institutternes likviditetsforhold.

Det fremgår også af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA’s) retningslinjer for fælles procedurer og metoder for tilsyns- kontrol- og vurderingsprocessen (EBA/GL/2022/03).

Derfor skal danske penge- og realkreditinstitutter årligt sende dokumentation for opgørelse og vurdering af deres likviditetsposition og likviditetsrisici, jf. § 347 i lov om finansiel virksomhed

.

1.3: Proportionalitetshensyn

De danske SIFI’er forventes at forholde sig til vejledningen og tage højde for alle relevante forhold i følgende retningslinjer fra EBA

I denne vejledning er særligt følgende afsnit også relevante for danske SIFI’er

Alle øvrige danske institutter kan som udgangspunkt leve op til Finanstilsynets forventninger til ILAAP ved at følge denne vejledning.

Vejledningen udmønter dermed EBA’s retningslinjer proportionalt for institutter, der ikke er SIFI’er.

Disse institutter kan dog også vælge at efterleve ovennævnte EBA-retningslinjer mere konsekvent.

Denne vejledning beskriver to former for proportionalitetshensyn.

Det ene vedrører de emner, som Finanstilsynet forventer, at institutterne forholder sig til i deres dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici.

Det andet hensyn vedrører dokumentationens udformning og omfang.

1.3.1: Proportionalitetshensyn vedr.

emner

Finanstilsynet forventer, at alle institutter udarbejder en samlet vurdering af deres likviditets- og finansieringsposition og af deres likviditetsrisiko, jf. vejledningens del 2.

Det bør fremgå af denne vurdering, om instituttet vurderer, at der er behov for at ændre på disse.

Vejledningens del 3 og 4 omfatter en række emner, som institutterne bør lægge til grund for den samlede vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisiko.

Emnerne er opstillet i den rækkefølge, der svarer til Finanstilsynets umiddelbare forventninger til deres relevans for mindre pengeinstitutter.

Pengeinstitutterne bør forholde sig til alle emner i vejledningens del 3.

Vejledningens del 4 omfatter emner af relevans for nogle pengeinstitutter.

Hvert enkelt institut må forholde sig til, om emnerne i vejledningens del 4 er relevante for instituttet.

Instituttet skal dog altid vurdere, om der også er emner, som er relevante for instituttet, der ikke er omfattet af vejledningen, ligesom instituttet til hver en tid bør afspejle makroøkonomiske udviklinger og aktuelle risici i sin risikostyring og ILAAP.

Finanstilsynet forventer desuden, at institutterne forholder sig til Finanstilsynets løbende afgørelser og kommunikation på området og i relevant omfang tager højde for disse i deres ILAAP.

Realkreditinstitutter bør forholde sig til de emner i både del 3 og 4, der er relevante i forhold til deres forretningsmodel.

Finanstilsynet forventer dermed naturligvis ikke, at realkreditinstitutter forholder sig til afsnit 3.6 om pengeinstitutters indlånsfinansiering.

1.3.2: Proportionalitetshensyn vedr.

dokumentationens udformning og omfang

Institutternes dokumentation kan bestå af et hoveddokument og en række bilag.

Hoveddokumentet bør have en indholdsfortegnelse og en bilagsoversigt.

Bilag 1 til denne vejledning indeholder et eksempel på, hvordan en bilagsoversigt kan struktureres.

Hoveddokumentet bør indeholde konkrete henvisninger til specifikke dele af de vedlagte bilag.

For hvert emne i vejledningens del 2-4 er der anført, hvilke politikker, opgørelser mv. institutterne f.eks. kan tage udgangspunkt i ved vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici.

En del af disse politikker, opgørelser mv. er baseret på den dokumentation, som Finanstilsynet forventer, at instituttet har, jf. kravene i bilag 4 i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Likviditetspolitikken bør altid være vedlagt som bilag og med ændringsmarkeringer siden seneste ILAAP.

Hvor det er relevant, bør institutterne inddrage yderligere eller anden dokumentation ud over den, der er anført i vejledningen, sådan at instituttets dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici er tilstrækkeligt underbygget og institutspecifik.

For realkreditinstitutter og for store og mellemstore pengeinstitutter forventer Finanstilsynet, at hoveddokumentet indeholder alle relevante opgørelser og vurderinger, mens bilagsmaterialet alene er af supplerende og dokumenterende karakter.

For mindre pengeinstitutter, dvs. pengeinstitutter i gruppe 3 og 4 og de mindste pengeinstitutter i gruppe 6 i Finanstilsynets størrelsesgruppering, forventer Finanstilsynet, at hoveddokumentet indeholder instituttets samlede vurdering.

Desuden bør instituttet beskrive i hovedokumentet, hvordan det forholder sig til emnerne i vejledningens del 3 (og emnerne i vejledningens del 4, hvis instituttet vurderer, at det er relevant).

Beskrivelsen behøver ikke at indeholde fulde opgørelser og vurderinger, hvis instituttet henviser til bilag, der indeholder dokumentation for disse.

Et mindre instituts dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici kan f.eks. bestå af

Del 2: Instituttets samlede vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisiko

Finanstilsynet forventer, at instituttet opsummerer de resultater, som opgørelsen og vurderingen af instituttets likviditetsposition og likviditetsrisici har givet anledning til.

På baggrund af denne opsummering skal instituttet foretage en samlet konkluderende vurdering af sine likviditets- og finansieringspositioner.

Instituttet skal desuden vurdere, om de fastlagte likviditetsmål er passende og reflekterer den finansieringsprofil og de likviditetsrisici, som instituttet har identificeret og beskrevet i sin ILAAP.

Instituttet skal specifikt vurdere, om likviditetsbufferens niveau er passende i forhold til de aktuelle og de ønskede likviditetsrisici.

Desuden skal instituttet specifikt vurdere, om finansieringsstrukturen afspejler instituttets aktuelle og forventede finansieringsmuligheder.

Det gælder, uanset om finansieringen er baseret på indlån, egenkapital eller markedsfinansiering.

Hvis instituttet vurderer, at det har behov for at ændre på likviditetsposition, likviditetsrisikoprofil eller risikostyring på likviditetsområdet, bør det fremgå, hvilke ændringer instituttet påtænker at gennemføre.

I den samlede vurdering bør instituttet forholde sig til, om

Del 3: Emner, der bør indgå i opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici

3.1: Organisering af likviditetsområdet i instituttet, likviditetsrapportering og -overvågning

3.2: Beredskabsplan for fremskaffelse af likviditet og finansiering

Instituttet bør forholde sig til beredskabsplanens afsnit, i bilag 4, punkt 16-20, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

3.3: Daglig likviditetsstyring

3.4: Likviditetsbuffer, LCR og NSFR

3.5: Likviditetsstresstests

Instituttet bør forholde sig til stresstests afsnit, i bilag 4, punkt 21 til 25, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Instituttets metoder til vurdering af potentielle likviditetsmæssige virkninger af stress som fastsat i likviditetspolitik, retningslinjer, forretningsgange, arbejdsbeskrivelser mv., jf. kravene i bilag 4, punkt 7, litra a, b og punkt 36, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

3.6: Pengeinstitutters indlånsfinansiering

Del 4: Emner, der i relevant omfang bør indgå i opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici

4.1: Markedsfinansiering og markedsadgang til finansiering

- instituttets finansieringsstruktur, f.eks. med udgangspunkt i likviditetspolitikken og den aktuelle markedsfinansiering, jf. bilag 4, punkt 9, litra a til c, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

- instituttets forventede finansieringsbehov, f.eks. ud fra et budget for de kommende år

.

- eventuelle evalueringer af finansieringsplanens virkning i det omfang dette er relevant for instituttet.

- en beskrivelse af, hvordan instituttet løbende fastholder sin markedsadgang, og hvis det er relevant også eventuelle tests af instituttets markedsadgang og kapacitet til at skaffe finansiering

- instituttets samlede finansieringsbehov, og om sammensætningen af finansiering (indlån

, egenkapital, markedsfinansiering mv.) er passende i forhold til instituttets størrelse og forretningsomfang

- om instituttet har en passende restløbetid på markedsfinansieringen

- om instituttet løbende vurderer muligheden for at skaffe markedsfinansiering (mulige modparter, volumen, pris, markedsadgang, eventuel finansiering i andre valutaer end DKK)

- om instituttets plan for den løbende fornyelse af markedsfinansieringen er passende i forhold til instituttets finansieringsbehov.

I relevant omfang bør koncentration af finansieringsrisici indgå i vurderingen

- instituttets forventede fremtidige finansieringsprofil, herunder om instituttet på sigt forventer en anden finansieringsprofil end den aktuelle og et ændret omfang af markedsfinansiering

- refinansieringsrisici.

Det gælder især realkreditinstitutter og pengeinstitutter, der kan udstede særligt dækkede obligationer

- Refinansieringsrisici vedrørende gældsinstrumentsudstedelser til at opfyldelse af NEP- og gældsbufferkrav, jf. vejledning om forsvarlig finansieringsstruktur i forhold til NEP- og gældsbufferkravet (VEJ nr. 9927 af 17/11/2023)

- Realkreditinstitutter bør desuden forholde sig til mulighederne for at prisfastsætte f.eks. realkreditlån og afsætte realkreditobligationer.

4.2: Aktivbehæftelse og sikkerhedsstillelse

Del 5: Generelle forhold vedr.

opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici

5.1: Bestyrelsens godkendelse af dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici

Bestyrelsen skal godkende dokumentationen for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici, jf. § 3, stk. 1, nr. 11, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Instituttet bør inden bestyrelsens godkendelse diskutere instituttets dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici internt i et relevant forum, og de interne drøftelser bør dokumenteres, f.eks. i et mødereferat.

5.2: Metoder

Hvis et institut i sin likviditetsrammesætning og -overvågning bruger opgørelsesmetoder, som afviger væsentligt fra de regulatoriske krav, bør det være beskrevet fyldestgørende i dokumentationen for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici.

Det kan f.eks. være afvigelser fra LCR-kravet, som defineret i LCR-forordningen, eller fra tilsynsdiamanterne for penge- og realkreditinstitutter, som instituttet bruger i sin risikostyring ud over de regulatoriske krav.

Opsummeringen i dokumentationen for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici bør afspejle særlige forhold for instituttet, jf. vejledningens del 2.

Særlige forhold kan f.eks. være væsentlige påbud til instituttet fra Finanstilsynet med relevans for likviditetsområdet.

Det kan også være eventuelle undtagelser

, som instituttet efter ansøgning til Finanstilsynet har fået tilladelse til.

Det gælder undtagelser fra CRR eller Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (LCR-forordningen).

Endelig kan der være tale om eventuelle Søjle II-likviditetskrav til instituttet, som instituttet er blevet pålagt af Finanstilsynet.

Et institut, der som led i udarbejdelsen af dokumentationen finder fejl eller mangler i risikostyringen på likviditetsområdet, bør i dokumentationen redegøre for de tiltag, som instituttet iværksætter for at rette op på de fundne fejl eller mangler.

Instituttet bør desuden redegøre for de gennemførte forbedringer i det efterfølgende års dokumentation af opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici, ligesom instituttet bør redegøre for opfølgning på Finanstilsynets eventuelle bemærkninger til den foregående ILAAP.

5.3: Koncernforhold

Institutter, der indgår i en koncern, skal udarbejde selvstændig dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici i henhold til § 3, stk. 1, nr. 11, og § 8, stk. 10, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Dokumentationen skal udarbejdes for hvert enkelt institut i koncernen i henhold til § 3, stk. 1, nr. 11, og § 8, stk. 10, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl..

Institutter, der er undtaget fra likviditetskravene i CRR på individuelt niveau, jf. artikel 8 i CRR, behøver dog kun at udarbejde én samlet opgørelse for den relevante likviditetsundergruppe.

I tillæg til dokumentationen for hvert enkelt institut skal der for institutter, der indgår i en koncern, udarbejdes særskilt dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for koncernen.

Dokumentationen på koncernniveau forventes at blive behandlet i moderselskabets ILAAP-rapport.

Dokumentationen på institutniveau bør afspejle instituttets specifikke forhold.

Dokumentation på koncernniveau bør afspejle koncernens forhold i tilstrækkeligt omfang.

Selvom dokumentationen på koncernniveau forventes at blive udarbejdet i en særskilt rapport, kan denne i relevant omfang indeholde eller henvise til analyser og beskrivelser udarbejdet i dokumentationen på institutniveau.

På samme måde kan dokumentationen på institutniveau i relevant omfang indeholde eller henvise til analyser og beskrivelser i dokumentationen på koncernniveau.

5.4: Referencedato og indberetningsfrist

Pengeinstitutterne bør ved opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici tage udgangspunkt i data fra ultimo året før.

Finanstilsynet vil som udgangspunkt gennemgå institutternes ILAAP på samme tidspunkt, som Finanstilsynet gennemgår institutternes solvensbehovsopgørelse og dokumentation herfor (ICAAP).

Indberetningsfristen er derfor den samme som for solvensbehovsopgørelsen, dvs. senest 45 arbejdsdage efter årets udløb, jf. information på Finanstilsynets hjemmeside (ICAAP og ILAAP).

Pengeinstitutter i gruppe 4 i Finanstilsynets størrelsesgruppering skal udarbejde dokumentationen årligt, jf. § 3, stk. 1, nr. 11, og § 8, stk. 10, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., men er undtaget fra at sende den til Finanstilsynet, jf. information på Finanstilsynets hjemmeside (ICAAP og ILAAP).

Bilag 1: Eksempel på henvisninger til bilag til opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for mindre pengeinstitutter

Tabel 1 viser, hvordan en oversigt over henvisninger til bilag til instituttets samlede vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici kan bygges op.

Tabel 1 kan bruges til konkrete henvisninger til instituttets opgørelser, vurderinger mv. af de specifikke emner i vejledningens del 3 og 4.

Hvis emnerne i vejledningens del 4 ikke er relevante for instituttet, anføres dette blot i tabel 1.

Tabel 1: Henvisninger til bilag til opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici

1)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) anvender betegnelsen Internal Liquidity Adequacy Assessment Process (ILAAP).

2)

Pengeinstitutter, der i henhold til Finanstilsynets størrelsesgruppering har en arbejdende kapital på mindre end 1 mia. kr., skal udarbejde dokumentationen årligt i henhold til § 3, stk. 1, nr. 11, og § 8, stk. 10, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., men de er dog undtaget fra at indsende dokumentationen til Finanstilsynet.

-

Retningslinjer for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP), især afsnit 8 og 9 om likviditetsrisici, EBA/GL/2022/03

-

Retningslinjer om ICAAP- og ILAAP-oplysninger, der indhentes til SREP-formål, især afsnit 7 om likviditetsrisici og afsnit 8, EBA/GL/2016/10

-

Koncernforhold, jf. afsnit 1.1 og 5.3

-

Produkter og tjenester i henhold til artikel 23 i LCR-forordningen, jf. afsnit 3.4.

-

Formalia vedr.

bestyrelsesgodkendelse, indberetningsfrist mv., jf. afsnit 5.1-5.4

-

Hoveddokument med

-

samlet vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici, jf. vejledningens del 2

-

beskrivelse af, hvordan instituttet forholder sig til emnerne i vejledningens del 3

-

beskrivelse af, hvordan instituttet forholder sig til emnerne i vejledningens del 4, hvis det er relevant for instituttet.

Som minimum bør instituttet vurdere, om emnerne i vejledningens del 4 er relevante

-

en oversigt over de vedlagte bilag, jf. bilag 1 til vejledningen.

Vurderingen af relevans af emner i vejledningens del 4 kan indgå her

-

relevante bilag, såsom

-

instituttets likviditetspolitik med ændringsmarkeringer

-

instituttets beredskabsplan for fremskaffelse af likviditet

-

instituttets interne likviditetsrapportering til direktion og bestyrelse

-

andre dokumenter, som er kritiske for, at Finanstilsynet kan vurdere instituttets ILAAP, likviditetspolitik, beredskabsplan mv. (f.eks. genopretningsplan, hvis instituttet henviser til den i sin likviditetsberedskabsplan).

-

instituttet har en forsvarlig likviditet og en forsvarlig finansieringsstruktur, jf. bilag 4, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

-

instituttets aktuelle likviditetsposition og likviditetsmålsætninger er passende i forhold til dets finansieringsstruktur, likviditetsrisici og risikostyring på likviditetsområdet.

Det gælder både aktuelt, fremadskuende og i en stresset situation.

Likviditetsmålsætningen kan både være det fastlagte risikoniveau i likviditetspolitikken og andre interne målsætninger for likviditetsrisici.

Vurdering af den aktuelle likviditetsposition i forhold til risikostyringen kan f.eks. ske i forhold til likviditetsstresstests og beredskabsplan for fremskaffelse af likviditet

-

instituttets risikostyring på likviditetsområdet er passende i forhold til instituttets størrelse og det risikoniveau, som er fastlagt i likviditetspolitikken, jf. kravene i bilag 4 i bekendtgørelse nr. 1103 af 30 juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., herunder kravet i bilag 4, nr. 40 om risikostyring.

Instituttet bør forholde sig til

-

instituttets organisationsdiagram, hvad angår organiseringen af likviditetsområdet, jf. § 9 i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

-

den løbende likviditetsrapportering til direktion og bestyrelse, i henhold til kravene i bilag 4 i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

-

likviditetspolitik, retningslinjer, forretningsgange, arbejdsbeskrivelser mv., hvor instituttet har fastsat rammer for organiseringen af likviditetsområdet, i likviditetsrapportering og/eller -overvågning, jf. kravene i bilag 4 i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved

-

den interne organisering af likviditetsområdet, f.eks.

-

hvor i virksomheden, likviditetsrisici kan opstå

-

ansvarsfordelingen i forhold til den løbende styring

-

eventuelle outsourcede aktiviteter på likviditetsområdet, og hvem der i så fald er ansvarlige for at følge og vurdere disse

-

instituttets likviditetsrapportering, f.eks.

-

hvilke løbende rapporteringer instituttet foretager på området

-

hvor i organisationen ansvaret for rapporteringerne ligger

-

hvordan relevansen af indholdet i rapporteringerne løbende vurderes

-

instituttets overvågning af likviditetsrisici, f.eks.

-

hvor i organisationen ansvaret for overvågningen ligger

-

hvordan og hvor hyppigt overvågningen sker i den daglige styring

-

hvordan og hvor hyppigt overvågningen af beredskabsplanens iværksættelse sker

-

hvordan og hvornår bestyrelse og direktion bliver involveret i risikostyringen på likviditetsområdet i uventede eller stressede situationer

-

om instituttets organisering, rapportering og overvågning har betydning for den likviditets- og fundingposition, som instituttet har eller påtænker at få.

Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved

-

hvor meget likviditet hvert tiltag i beredskabsplanen kan generere, herunder om denne likviditet er tilstrækkelig til at dække instituttets likviditetsbehov i tilfælde af et hårdt likviditetsstress

-

om tiltagene i beredskabsplanen forventes at virke så hurtigt, at instituttet kan overholde sine fastsatte grænser for likviditetsrisici under hårdt stress

-

om instituttets samlede vurdering af beredskabsplanen har betydning for den likviditets- og finansieringsposition, som instituttet aktuelt har eller påtænker at få

-

hvilken effekt tiltagene har på de regulatoriske krav LCR og NSFR.

Instituttet bør forholde sig til

-

grænser for likviditetsrisici, f.eks. som fastsat i likviditetspolitikken, jf. bilag 4, punkt 7, litra b, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

-

overvågning og måling af den daglige likviditet, jf. bilag 4, punkt 30 og 31, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

-

eventuelle væsentlige betalinger eller andre forpligtelser, som instituttet ikke har opfyldt rettidigt over det seneste år, og tilhørende forklaringer på årsager

-

instituttets behov for intradagslikviditet opgjort på relevante tidspunkter i løbet af det seneste år.

Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved

-

om likviditetspositionen er passende opdelt mht.

væsentlige valutaer og geografisk lokalitet

-

håndteringen af pludseligt opståede likviditetsbehov, f.eks. som følge af forsinkede betalinger, IT fejl, menneskelige fejl mv.

-

om instituttets kortsigtede likviditetsstyring og -prognoser er passende i forhold til volatiliteten i likviditetsbehovet

-

om der er juridiske eller regulatoriske begrænsninger for overførsel af likviditet indenfor koncernen eller likviditetsundergruppen, hvis det er relevant for instituttet

-

instituttets likviditetsprognose og cash flow-opgørelse af daglig likviditet i relevant omfang

-

en opgørelse af volatiliteten i instituttets dag-til-dag-likviditetsbehov, og, hvis relevant for instituttet, en opgørelse af behovet for intradagslikviditet

-

instituttets behov for intradagslikviditet, og konsekvenserne heraf for størrelsen af instituttets likviditetsbuffer

-

instituttets mulighed for at tilvejebringe yderligere intradagslikviditet, f.eks. via sikkerhedsstillelse hos modparter eller centralbanker.

Instituttet bør forholde sig til

-

likviditetspolitikkens afsnit om LCR, NSFR og likviditetsbuffer, jf. bilag 4, punkt 7, litra b, punkt 8 og punkt 25, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

-

opgørelse og overvågning af LCR, NSFR og likviditetsbuffer, der f.eks. kan indgå i den løbende likviditetsrapportering til direktion og bestyrelse, jf. bilag 4, punkt 14, punkt 29 og punkt 40, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

-

opgørelse af produkter og tjenester i henhold til artikel 23 i LCR-forordningen

-

sikre dokumentation for antagelser, metodevalg og processer for opgørelse af LCR og NSFR, jf. bilag 4, punkt 36, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved

-

om instituttets LCR-niveau og LCR-målsætning er passende i forhold til dets størrelse og risikoprofil, herunder volatiliteten i instituttets LCR-krav

-

om frekvensen for og omfanget af opgørelse af LCR-kravet sikrer, at instituttet til enhver tid kan overholde LCR-kravet i henhold til artikel 414 i CRR

-

om instituttet har væsentlige udgående pengestrømme for produkter og tjenester i henhold til artikel 23 i LCR-forordningen, og hvilke outflow-satser instituttet i så fald anvender

-

om likviditetsbufferen har en passende størrelse og er tilstrækkelig diversificeret i forhold til instituttets størrelse og risikoprofil

-

om instituttets NSFR-niveau og NSFR-målsætning er passende i forhold til instituttets størrelse og risikoprofil

-

hvilke nøglekategorier, der driver NSFR-nøgletallet

-

om frekvensen for og omfanget af opgørelse af NSFR-kravet sikrer, at instituttet til enhver tid kan overholde NSFR-kravet i henhold til artikel 414 og 428b i CRR.

Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved

-

om instituttets aktuelle likviditetsposition og likviditetsmålsætning er tilstrækkelig til at kunne modstå en stresset situation

-

om instituttet i passende omfang anvender resultater fra sine metoder til vurdering af potentielle likviditetsmæssige virkninger af stress

-

hvordan likviditetsforholdene bliver påvirket i relevante stress-scenarier, og hvordan eventuelle tiltag i beredskabsplanen kan tages i brug

-

hvordan stresstestresultater bliver anvendt i den løbende likviditetsplanlægning

-

om instituttets metoder til vurdering af potentielle likviditetsmæssige virkninger af stress afspejler instituttets forhold i tilstrækkelig grad

-

Institutter, der udfører likviditetsstresstests regelmæssigt, bør vurdere scenarierne i de udførte stresstests med udgangspunkt i stresstestens hårdhedsgrad og antagelserne bag stresstesten

-

Mindre pengeinstitutter med et betydeligt indlånsoverskud og en betydelig solvensoverdækning samt en meget enkel forretningsmodel kan fastsætte en række stressindikatorer i stedet for at udføre likviditetsstresstests regelmæssigt.

Disse institutter bør vurdere, om de fastsatte stressindikatorer er hensigtsmæssige i forhold til de fastsatte grænser for likviditetsrisici.

Instituttet bør forholde sig til

-

om sammensætningen af indlån er passende i forhold til instituttets risikoprofil og størrelse

-

instituttets grænser for likviditets- og finansieringsrisici, instituttets finansieringsstruktur, og hvordan instituttet opgør sine likviditetsrisici, f.eks. med udgangspunkt i instituttets likviditetspolitik eller retningslinjer, jf. bilag 4, punkt 7, litra a, og punkt 9, litra b og d, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

-

instituttets forventninger til likviditets- og finansieringsrisici, f.eks. med udgangspunkt i instituttets budgetterede udvikling i indlån og udlån eller lignende

-

instituttets løbende rapportering til direktion og bestyrelse på likviditetsområdet eller andre opgørelser, hvor instituttets indlånsfinansiering fremgår, jf. bilag 4, punkt 40, litra a, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

-

om instituttet budgetterer med indlånsunderskud

-

om den løbetidstransformation, der følger af instituttets almindelige drift med lange aktiver og kortløbende passiver, er indenfor acceptable og styrbare grænser.

Det gælder særligt den del af løbetidstransformationen, der ligger ud over 1 år – og dermed udenfor NSFR-horisonten.

Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved

-

en opgørelse af ind- og udlån, herunder omfang af indlån dækket af indskydergarantiordningen, kundernes geografiske tilhørsforhold og indlånets stabilitet.

Det kan f.eks. ske med udgangspunkt i LCR-kravets kategorisering af indlån som stabile detailindskud hhv.

øvrige detailindskud, jf. artikel 24 og 25 i LCR-forordningen

-

en opgørelse af indlånets fordeling på anfordring, aftaleindlån og andre typer af konti

-

en oversigt over, hvornår eventuelle aftaleindlån udløber eller får ændrede betingelser, f.eks. ændrede renter.

Institutterne bør især have fokus på aftaleindlån, der udløber indenfor 12 måneder

-

en opgørelse over erhvervsindlån af et vist omfang, fordelt på brancher, og hvor meget de udgør af den samlede indlånsbase

-

en vurdering af indlånets stabilitet, og hvordan likviditetssituationen vil se ud, hvis instituttet helt eller delvist mister det ustabile indlån.

Institutter, for hvem markedsfinansiering og markedsadgang er relevante, bør forholde sig til

3)

Institutter, der har udarbejdet en finansieringsplan, kan tage udgangspunkt i denne.

EBA’s retningslinjer for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol og vurderingsprocessen (SREP, EBA/GL/2022/03) hhv.

retningslinjer om ICAAP- og ILAAP-oplysninger, der indhentes til SREP-formål (EBA/GL/2016/10) omtaler finansieringsplaner.

Et institut skal have principper for sin finansieringsstruktur og grænser for finansieringsrisici i relevant omfang, jf. bilag 4, punkt 5 og 6, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved

4)

Finanstilsynet forventer, at kun pengeinstitutter forholder sig til indlån som en del af instituttets samlede finansieringsbehov og sammensætning af finansiering

Institutter, for hvem aktivbehæftelse og modtaget sikkerhedsstillelse er relevante og af et vist omfang, bør forholde sig til

-

instituttets likviditetspolitik, retningslinjer, forretningsgange, arbejdsbeskrivelser mv. om aktivbehæftelse og sikkerhedsstillelse, jf. kravene i bilag 4, punkt 10 og punkt 11, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

-

instituttets risikostyring og rapportering vedr.

aktivbehæftelse og sikkerhedsstillelse, jf. kravene i bilag 4, punkt 40, litra d-f, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved

-

om instituttet er afhængigt af aktivbehæftelse til fremskaffelse af finansiering

-

stabiliteten i de kilder, som instituttet anvender til aktivbehæftelse

-

om omfanget og risikostyringen af aktivbehæftelse er passende i forhold til instituttets størrelse, forretningsmodel og risikoprofil

-

om der kan opstå situationer, hvor instituttet er forpligtet til at stille yderligere sikkerhed, og hvordan sådanne situationer i så fald kan påvirke instituttets likviditetsposition

-

om instituttet har mulighed for at skaffe yderligere finansiering via aktivbehæftelse

-

i hvilket omfang modtaget sikkerhedsstillelse kan genbehæftes

-

kvaliteten af modtaget sikkerhedsstillelse

-

hvordan og hvornår modtaget sikkerhedsstillelse vil være tilgængelig for instituttet i en stresset situation.

5)

Søjle II likviditetskrav og tilladelse til undtagelse fra visse dele af LCR-forordningen har indtil videre fortrinsvis været relevant for institutter med særlige forretningsmodeller eller som er systemisk vigtige.

Mindre pengeinstitutter forventes fortrinsvis at fokusere på påbud fra seneste undersøgelse eller andre tilsynsreaktioner, som Finanstilsynet har meddelt instituttet.

Henvisning til vejledningen

Emne

Bilag nr.

Bilagets titel

Side/punkt i bilag

Del 2

Samlet vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici.

Hvordan instituttet har forholdt sig til Finanstilsynets tilbagemelding på seneste ILAAP.

Del 3.1

Organisering af likviditetsområdet i instituttet, likviditetsrapportering og -overvågning.

Del 3.2

Beredskabsplan

Del 3.3

Daglig likviditetsstyring

Del 3.4

LCR

Del 3.4

Likviditetsbuffer

Del 3.4

Produkter og tjenester i henhold til artikel 23 i LCR-forordning.

Del 3.5

Likviditetsstresstests

Del 3.6

NSFR

Del 3.7

Indlånsfinansiering

Del 4.2

Markedsfinansiering og markedsadgang

Del 4.3

Aktivbehæftelse og sikkerhedsstillelse