Underskrivelse af tillæg til aftale mellem Danmark, Færøerne og Grønland om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti mellem Danmark og Færøerne.
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Underskrivelse af tillæg til aftale mellem Danmark, Færøerne og Grønland om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti mellem Danmark og Færøerne.
Tillæg til
Administrativ aftale af 29. november 2016
mellem de kompetente myndigheder i Danmark, Færøerne og Grønland
i henhold til artikel 20 i Overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager
om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti
for Danmarks vedkommende: Skatteforvaltningen
for Færøernes vedkommende: TAKS
herefter i dette Tillæg "parterne"
er i henhold til artikel 20, stk. 1, 1. pkt., i Overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager blevet enige om følgende
Underskrevet i to eksemplarer på dansk.
1.
Parterne praktiserer indbyrdes automatisk udveksling af finansielle konti som defineret i OECD’s Fælles Standard for Indberetning og Passende Omhu for Oplysninger om Finansielle Konti (CRS), som ændret ved OECD’s Internationale Standarder for Automatisk Udveksling af Oplysninger i Skattesager: Crypto-Asset Reporting Framework og Opdatering af Den Fælles Indberetningsstandard (CRS).
2.
Ved udvekslingen som nævnt i nr. 1 finder den Multilaterale Aftale mellem Kompetente Myndigheder om Automatisk Udveksling af Oplysninger om Finansielle Konti (herefter "den Multilaterale Aftale") anvendelse med de ændringer, der følger af Tillægget til den Multilaterale Aftale mellem Kompetente Myndigheder om Automatisk Udveksling af Oplysninger om Finansielle Konti (herefter "Tillægget til den Multilaterale Aftale), som underskrevet af Danmarks skatteminister den 15. november 2024 og af den juridiske chef på vegne af Færøernes minister for finansielle anliggender den 26. november 2024, tilsvarende anvendelse.
3.
Hver part respekterer ved udvekslingen som nævnt i nr. 1 de notifikationer, som den anden part har afgivet i medfør af artikel 7, stk. 1, i den Multilaterale Aftale og artikel 2, stk. 2, i Tillægget til den Multilaterale Aftale.
4.
De ikrafttrædelses- og virkningsdatoer, som parterne angiver i de notifikationer, der skal afgives i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a, i den Multilaterale Aftale, og artikel 2, stk. 2, litra a, i Tillægget til den Multilaterale Aftale, skal tillige være gældende for udvekslingen som nævnt i nr. 1.
5.
Denne aftale påvirker ikke den øvrige udveksling af oplysninger om administrativt samarbejde, der foregår mellem parterne med hjemmel i Overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager og samarbejdsaftaler indgået med hjemmel heri.
For Danmarks kompetente myndighed
Nuuk, den 20. juni 2025
Thomas Hjortenberg
Direktør, Skattestyrelsen
For Færøernes kompetente myndighed
Nuuk, den 20. juni 2025
Eyðun Mørkøre
Direktør, TAKS