Legislator Case Law & Legislation
C20250986909 DK

Cirkulære om aftale for tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelser, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2025 9869 Valid

Cirkulære om aftale for tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelser, der udbyder de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)

CIR1H#LOKDOK11 2025 9869 Valid

Generelle bemærkninger

1.

Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og Lærernes Centralorganisation har den 26. august 2025 indgået vedlagte aftale for tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelser, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

2.

Aftalen har virkning fra 1. april 2024

3.

Løn og tillæg er anført i grundbeløb niveau 31. marts 2012, medmindre andet er anført.

Ikrafttræden

Cirkulæret træder i kraft den 27. august 2025.

Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 3. april 2025 om tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelser, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler) (Medst.

nr. 053-25).

CIR1H#LOKDOK11 2025 9869 Valid

Bilag 1

Aftale om tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)

-

§ 1.

Dækningsområde

Aftalen omfatter tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Cirkulærebemærkninger til § 1

På det tekniske og administrative område respekterer aftalen allerede gældende tjenestemandsaftaler.

§ 2.

Løn- og arbejdstidsvilkår

Ledere og lærere omfattet af nærværende aftale følger bestemmelserne om løn og arbejdstid i organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, bortset fra pensionsbestemmelserne.

§ 3.

Pension for tjenestemandsansatte ledere og lærere

Ledere og lærere er omfattet af aftale om pensionsforhold for tjenestemandsansatte lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. bilag 2.

Stk.2.

Varige tillæg/tillægsforhøjelser, der før ikrafttræden af den supplerende pensionsaftale har medført, at den ansatte i tjenestemandspensionsmæssig henseende er blevet indplaceret i en højere lønramme, kan ikke aftales pensionsgivende til en supplerende pensionsordning.

Stk. 3.

Der kan som supplement lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, der ikke er omfattet af stk. 2.

I givet fald indbetaler ansættelsesmyndigheden et pensionsbidrag, jf. § 3, stk. 4, hvis tillægget ligger under den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet i det i pensionsaftalen fastlagte skalatrinforløb.

Hvis tillægget overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet indbetales et pensionsbidrag på 18 pct. af det overskydende.

Med virkning fra den 1. april 2025 udgør pensionsbidraget 18,4 pct. af det overskydende.

Stk. 4.

For tjenestemandsansatte ledere og lærere udgør pensionsbidraget 17,3 pct. af tillægget.

Med virkning fra den 1. april 2025 udgør pensionsbidraget 18,4 pct. for tjenestemandsansatte ledere og lærere

Stk. 5.

For tjenestemandsansatte ledere og lærere indbetales pensionsbidraget i pensionskasser som anført i bilag 1a.

Stk. 6.

Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag.

Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.

Stk. 7.

Den supplerende pensionsordning er omfattet af bestemmelserne i aftale af 4. februar 2015 om pensionsbidrag af visse faste tillæg (Modst.

nr. 003-15).

§ 4.

Overgangsordning

Ledere og lærere omfattet af nærværende aftale følger bestemmelserne om overgangsordning i organisationsaftale af 28. oktober 2015 for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Modst.

nr. 047-15).

§ 5.

Ikrafttræden mv.

Aftalen har virkning fra 1. april 2024.

Stk. 2.

Samtidig ophæves aftale af 27. marts 2025 for tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

Stk. 3.

Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2026.

København, den 26. august 2025

CO10 – Centralorganisationen af 2010

Jesper Korsgaard Hansen

Lærernes Centralorganisation

Gordon Ørskov Madsen

Finansministeriet,

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Mette Katrine Thorhauge

CIR1H#LOKDOK11 2025 9869 Valid

Bilag 1a

Oversigt over pensionskasser

-

Statstjenestemændenes Centralorganisation II

Medlemsorganisation

Grunduddannelse

Pensionskasse

Dansk Sygeplejeråd

Professionsbachelor i sygepleje eller radiografi

Pensionskasse for sygeplejersker og lægesekretærer

Danske Psykomotoriske Terapeuter

Professionsbachelor i

afspændingspædagogik

CO10 pension PFA

Professionsbacheloruddannelse

til afspændingspædagog

CO10 pension PFA

Farmakonomforeningen

Farmakonom

Pensionskassen for farmakonomer

Dansk Tandplejerforening

KVU som tandplejer

CO10 pension PFA

Dansk Socialrådgiverforening

Professionsbachelor som

socialrådgiver

Pensionskassen for socialrådgivere, socialpædagoger og kontorpersonale

Lærernes Centralorganisation

Medlemsorganisation

Grunduddannelse

Pensionskasse

Danmarks lærerforening

Professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Lærernes Pensionskasse

Professionsbachelor i ernæring og sundhed

Lærernes Pensionskasse

Professionsbacheloruddannelse til fysioterapeut, ergoterapeut og jordemoder

Lærernes Pensionskasse

Ved ansættelse før den 31. december 2019

Pensionskassen for Sundhedsfaglige

Fra den 1. januar 2026: Professionsbacheloruddannelse til bioanalytiker

Lærernes Pensionskasse

Ved ansættelse før den 31. december 2025

Professionsbachelor i textile fag formidling

Pensionskassen for Sundhedsfaglige

Lærernes Pensionskasse

Øvrige Uddannelser

Lærernes Pensionskasse

Socialpædagogernes

Landsforbund

Professionsbachelor til pædagog

Pensionskasse for socialrådgivere, socialpædagoger og kontorpersonale

FOA

PenSam

CIR1H#LOKDOK11 2025 9869 Valid

Bilag 2

Aftale om pensionsforhold for tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelser, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)

-

I henhold til § 3 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign.

i forbindelse med nye lønsystemer aftales følgende

§ 1.

Dækningsområde

Aftalen omfatter tjenestemandsansatte ledere og lærere på nyt lønsystem ved institutioner for erhvervsrettet uddannelser, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

§ 2.

Pensionsgivende skalatrinsforløb

De i § 1 omhandlede tjenestemandsansatte ledere og lærere optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.

lign.

i forbindelse med nye lønsystemer – tjenestemandspensionsret som følger

Tjenestemandsansatte lærere aflønnet efter skalatrin 27, 28, 30, 32, 34, 36, 37, 38 i tidligere lønsystem

Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb

27, 28, 30, 32, 34, 36, 37, 38, 40.

Alle trin er 2-årige.

Skalatrin 40 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 38, uanset om tiden på skalatrin 38 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.

Hvis mindst 2 år på skalatrin 38 er opnået, opnås skalatrin 40 fra denne aftales virkningstidspunkt.

Tjenestemandsansatte lærere, hvor der er indgået aftale om, at den ansatte er indplaceret i en anden lønramme end det hidtidige gældende pensionsskalatrinsforløb for ovennævnte lærere, tillægges 2 ekstra skalatrin til slutskalatrinnet i lønrammeforløbet eller til det pensionsskalatrin den enkelte lærer på tidspunktet for implementering af denne aftale er indplaceret på, dog maksimalt til skalatrin 48.

Tjenestemandsansatte ledere tillægges 2 ekstra pensionsskalatrin til slutskalatrinnet i lønrammeforløbet eller til det pensionsskalatrin den enkelte leder på tidspunktet for implementering af denne aftale, er indplaceret på, dog maksimalt til skalatrin 48.

De 2 ekstra skalatrin opnås, når den enkelte tjenestemandsansatte leder eller lærer i 2 år har haft ret til tjenestemandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende jf. ovenstående er berettiget til som slutskalatrin, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.

Hvis mindst 2 år på det pensionsberettigende skalatrin er opnået, tillægges de 2 ekstra skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt.

Hvis en tjenestemandsansat leder eller lærer avancerer til højere stilling inden for eget ansættelsesområde, opnås i pensionsmæssig henseende et ekstra skalatrin fra avancementstidspunktet, dog maksimalt til skalatrin 48, hvorefter den resterende del af pensionsskalaen forskydes med et skalatrin, jf. § 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december 2003.

Den enkelte leder eller lærer kan kun opnå ét ekstra skalatrin i forbindelse med avancement, uanset hvor mange avancementer den pågældende opnår.

§ 3.

Ikrafttrædelse mv.

Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. februar 2009.

Stk. 2.

For tjenestemandsansatte ledere og lærere, der er pensioneret inden for tidsrummet 1. april 2008 og indtil denne aftales virkningstidspunkt, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte betingelserne for oprykning til skalatrin 40 (lærere aflønnet efter skalatrin 27-38) eller opfyldte betingelserne for at få tillagt 2 ekstra skalatrin (tjenestemandsansatte ledere eller lærere indplaceret i anden lønramme), omberegnes pensionen på grundlag heraf med virkning fra pensioneringstidspunktet.

Stk. 3 .

Denne aftale kan ikke opsiges uden sammenhæng med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign.

i forbindelse med nye lønsystemer.

København, den 4. februar 2009

Statstjenestemændenes

Centralorganisation II

Peter Ibsen

Lærernes Centralorganisation

Anders B.

Christensen

Finansministeriet

P.

M.V.

E.

B.

Gorm Neigaard

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →