Legislator Case Law & Legislation
C20250960454 DK

Rettelse af fejl i satsen for afskrivning på småaktiver hhv. restsaldi i Den juridiske vejledning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2025 9604 Valid

Rettelse af fejl i satsen for afskrivning på småaktiver hhv.

restsaldi i Den juridiske vejledning

SKR#LOKDOK22 2025 9604 Valid

Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed.

Dette fremgår af afskrivningslovens § 5, stk. 1.

Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang.

Årets afskrivning kan højest udgøre 25 pct. af saldoværdien.

Udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang et årligt reguleret grundbeløb eller derunder, kan beløbet (restsaldoen) fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

Disse regler fremgår af afskrivningslovens §§ 5, stk. 1-3.

Bestemmelsen om fradrag for restsaldi fremgår af § 5, stk. 3.

I stedet for afskrivning efter saldometoden i afskrivningslovens § 5, kan hele anskaffelsessummen for småaktiver vælges fradraget (straksafskrevet) for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted.

Dette omfatter aktiver, hvis anskaffelsessum ikke overstiger et årligt reguleret grundbeløb.

Bestemmelsen herom fremgår af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2.

Infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid skal afskrives på en særlig saldo efter afskrivningslovens § 5 C.

Reglerne om afskrivning vedrørende restsaldi i afskrivningslovens § 5, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid.

Dette fremgår af afskrivningslovens § 5 C, stk. 4.

Beløbsgrænsen for fradrag vedrørende restsaldi i afskrivningslovens § 5, stk. 3, samt beløbsgrænsen for straksafskrivning vedrørende småaktiver i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, reguleres årligt efter personskattelovens § 20, jf. afskrivningslovens § 46.

Beløbsgrænsen er for 2025 34.400 kr.

Skattestyrelsen er blevet opmærksom på, at beløbsgrænsen i afskrivningslovens § 5, stk. 3, samt beløbsgrænsen i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, i Den juridiske vejledning 2025-1 fejlagtigt er angivet til 33.400 kr. Satsen er den 28. maj 2025 rettet til 34.400 kr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →