Legislator Case Law & Legislation
C20250959909 DK

Cirkulære om aftale om Administrationsgrundlag til aftale om barsel, adoption og omsorgsdage (Til samtlige ministerier mv.)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2025 9599 Valid

Cirkulære om aftale om Administrationsgrundlag til aftale om barsel, adoption og omsorgsdage

(Til samtlige ministerier mv.)

CIR1H#LOKDOK11 2025 9599 Valid

Generelle bemærkninger

1.

Der trådte den 1. januar 2025 en ny barselslov i kraft.

Forældre, som har fået fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale, har som følge heraf fået selvstændige fraværs- og barselsdagpengerettigheder efter barselsloven.

Samtidig er surrogatmors fraværs- og barselsdagpengerettigheder indskrevet i barselsloven.

2.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og CFU er enige om, at imødekomme det særlige hensyn i lovændringen om børns ret til deres forældre ved surrogataftaler, og indføre en lønret for denne gruppe.

3.

Parterne har udarbejdet vedlagte administrationsgrundlag, som indeholder de ændringer af barselsaftalen, som parterne er enige om.

4.

Dette administrationsgrundlag vil blive suppleret af den partsfælles barselsvejledning.

Ikrafttræden

Administrationsgrundlaget har virkning fra den 1. januar 2025.

Administrationsgrundlaget gælder til og med den 31. marts 2026, hvor det bortfaldet uden yderligere varsel.

CIR1H#LOKDOK11 2025 9599 Valid

Bilag

Administrationsgrundlag til aftale om barsel, adoption og omsorgsdage

-

Parterne er enige om, at

-

forældre, hvis forældreskab er fastslået på grundlag af en surrogataftale efter børneloven, samt

-

surrogatmødre ved dansk altruistisk surrogataftale efter børneloven, som er socialt sikret i Danmark,

omfattes af Aftale om barsel, adoption og omsorgsdage (barselsaftalen) med nedenstående ændringer

1.

I barselsaftalens § 2, stk. 1, indsættes efter ”ansat”: ”herunder en surrogatmor”.

2.

I barselsaftalens § 3, stk. 1, indsættes efter ”ansat”: ”herunder en surrogatmor”.

3.

Efter barselsaftalens § 5 indsættes

§ 5 a.

Fravær indtil 10 uger efter fødslen for forældre, hvis forældreskab er fastslået på grundlag af en surrogataftale, samt for en surrogatmor

Forældre, hvis forældreskab er fastslået på grundlag af en surrogataftale, har ret til fravær med løn én ad gangen i de første 10 uger efter fødslen.

Stk. 2.

Forældre, hvis forældreskab er fastslået på grundlag af en surrogataftale, har dog ret til fravær med løn, når de efter barselslovens § 8 a, stk. 1, holder fravær samtidig i indtil 2 sammenhængende uger inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

Efter aftale med arbejdsgiveren kan de 2 uger afholdes uden sammenhæng.

Stk. 3.

En surrogatmor har ret til fravær med løn i 10 uger inden for de første 10 uger efter fødslen.

4.

Efter barselsaftalens § 6 indsættes

§ 6 a.

Fravær efter den 10. uge efter fødslen for forældre, hvis forældreskab er fastslået på grundlag af en surrogataftale

Forældre, hvis forældreskab er fastslået på grundlag af en surrogataftale, har hver ret til fravær med løn i 10 af de 32 ugers fravær efter den 10. uge efter barselslovens § 9.

Stk. 2.

Herudover har en forælder ret til løn i 6 af de 32 ugers fravær efter den 10. uge efter fødslen.

Hvis begge forældre er omfattet af barselsaftalen, kan denne lønret dog højest udnyttes af forældrene i 6 uger tilsammen.

Forældrene kan vælge at dele de 6 uger mellem sig.

Stk. 3.

En forælder, hvis forældreskab er fastslået på grundlag af en surrogataftale, har ret til at placere lønnet fravær efter den 10. uge inden for de første 10 uger efter fødslen.

Stk. 4.

Forældre til to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, hvis forældreskab er fastslået på grundlag af en surrogataftale, har hver ret til yderligere 13 ugers fravær med løn.

Stk. 5.

Hvis barnet kun har én forælder på tidspunktet for fødslen (soloforælder), har forælderen, hvis forældreskab er fastslået på grundlag af en surrogataftale, ret til yderligere 10 ugers løn i fraværsperioden.

Stk. 6.

Hvis en forælder dør efter barnets fødsel, indtræder den efterlevende forælder, hvis forældreskab er fastslået på grundlag af en surrogataftale, i den afdøde forælders uudnyttede ret til fravær med løn.

5.

I barselsaftalens § 7, stk. 1, indsættes efter ”denne aftales §§ 5 og 6”: ” samt denne aftales §§ 5 a og 6 a”.

6.

I barselsaftalens § 9, stk. 1, indsættes efter ”kommende adoptanter”: ”samt surrogatforældre”.

7.

I barselsaftalens § 9, stk. 4, ændres ”udsættes retten til løn under fravær efter § 6 (tidligere forældreorlov)” til: ”udsættes retten til løn under fravær efter §§ 6 og 6 a”.

8.

I barselsaftalens § 11, stk. 4, tilføjes efter ”til mor/den ene adoptant” begge steder, hvor det nævnes: ”/den ene surrogatforælder”.

9.

I barselsaftalens § 11, stk. 5, indsættes efter ”adoptant”: ”og en surrogatforælder”.

10.

I barselsaftalens § 11 indsættes nyt stk. 7

Stk. 7.

En forælder, hvis forældreskab er fastslået på grundlag af en surrogataftale, der ikke har fået overført dagpengeret for 4 uger inden for de første 10 uger efter fødslen, har ret til fravær med nedsat løn, der udgør differencen mellem dagpengesatsen og medarbejderens sædvanlige løn, i perioden fra den 6. til og med den 10. uge efter fødslen.

11.

I barselsaftalens § 13, stk. 1, ændres ”Under fravær uden løn indbetaler arbejdsgiveren sædvanligt arbejdsgiver- og egetbidrag til mors, fars/medmors og adoptants pensionsordning i op til 32 ugers fravær, der følger af barselslovens § 9, stk. 1 og barselslovens § 8, stk. 7, jf. § 9, stk. 1.

” til: ” Under fravær uden løn indbetaler arbejdsgiveren sædvanligt arbejdsgiver- og egetbidrag til mors, fars/medmors, adoptants og surrogatforælders pensionsordning i op til 32 ugers fravær, der følger af barselslovens § 9, stk. 1, barselslovens § 8, stk. 7 og barselslovens § 8 a, stk. 2, jf. § 9, stk. 1.

”

12.

I barselsaftalens § 14, stk. 1, ændres ” Biologiske forældre, medmødre, adoptivforældre og indehavere af forældremyndigheden har ret til 2 omsorgsdage pr. barn i hvert kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år.

” til: ”Biologiske forældre, medmødre, adoptivforældre, surrogatforældre og indehavere af forældremyndigheden har ret til 2 omsorgsdage pr. barn i hvert kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år.

”

13.

I barselsaftalens § 21 indsættes nyt stk. 8

Stk. 8.

I det omfang en surrogatforælder inden denne aftales ikrafttræden har modtaget barselsdagpenge efter barselsloven, og arbejdsgiver dermed ikke kan modtage fuld dagpengerefusion efter barselsloven, udbetales nedsat løn under fravær, der udgør differencen mellem dagpengesatsen og surrogatforælderens sædvanlige løn.

Nuværende stk. 8 ændres til stk. 9.

Ikrafttræden

Administrationsgrundlaget har virkning fra den 1. januar 2025.

Administrationsgrundlaget gælder til og med den 31. marts 2026, hvor det bortfalder uden yderligere varsel.

København, den 2. juli 2025

Offentligt Ansattes Organisationer

(Det Statslige Område)

Heidi Juhl Pedersen

CO10 – Centralorganisation af 2010

Jesper K.

Hansen

Lærernes Centralorganisation

Gordon Ørskov Madsen

Akademikerne

Tomas Kepler

Finansministeriet

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Freja Lindgaard

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →