Skrivelse om undtagelse af adopterede m.fl. fra opholds- og beskæftigelses-kravene i lov om aktiv socialpolitik

Skrivelse om undtagelse af adopterede m.fl. fra opholds- og beskæftigelses-kravene i lov om aktiv socialpolitik

Orientering om lov nr. 707 af 20. juni 2025 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ligestilling af adopterede fra udlandet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene)

Folketinget har den 11. juni 2025 vedtaget lovforslag nr. L 208 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ligestilling af adopterede fra udlandet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene), jf. vedlagte.

Lov nr. 707. af 20. juni 2025 kan ses på Retsinformation.dk.

Lovændringerne træder i kraft den 1. juli 2025.

Med loven gennemføres følgende

1) En række oplistede ophold i udlandet regnes ikke som ophold uden for riget ved opgørelse af opholds- og beskæftigelseskravene efter lov om aktiv socialpolitik.

2) En ligestilling for visse personer født i udlandet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik.

3) Personer, der modtager forhøjet sats og er enlige forsørgere og dermed har ret til børnetilskud, har alene ret til et reduceret fritidstillæg svarende til en fjerdedel af det fulde fritidstillæg på 450 kr.

I denne skrivelse orienteres om de nye regler, som følger af den vedtagne lov.

1.

En række oplistede ophold i udlandet regnes ikke som ophold uden for riget ved opgørelse af opholds- og beskæftigelseskravene.

Med loven indsættes et nyt § 11, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

Bestemmelsen har følgende ordlyd

» Stk. 11 .

Følgende ophold i udlandet regnes ikke som ophold uden for riget efter stk. 3 og 8

1) Ophold i udlandet, hvor en person har været forhindret i at vende tilbage til riget som oprindelig planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter.

2) Ophold i udlandet, hvor en person har været statsudsendt eller har været medfølgende ægtefælle eller samlever til en statsudsendt.

Ved statsudsendte forstås personer,

a) der er udsendt af den danske stat, Grønland eller Færøerne,

b) der er sekunderet til EU og internationale organisationer, eller

c) der er ansat i internationale organisationer, hvor det forudsættes, at Danmark, Grønland eller Færøerne bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere.

3) Ophold i udlandet, hvor en person som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet efter nr. 2.«

§ 11, stk. 11, nr. 1 omfatter personer, der forhindres i at vende tilbage til riget som oprindelig planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder, som er af helt ekstraordinær karakter.

Undtagelsen omfatter personer, der er bopælsregistreret her i riget før udrejse, og som i forbindelse med et udlandsophold bliver fysisk forhindret i at vende tilbage til riget som planlagt.

Den periode, som udlandsopholdet er blevet forlænget med grundet udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter, bliver med bestemmelsen sidestillet med ophold her i riget.

Perioden opgøres i hele dage.

Et udlandsophold planlagt til 9 måneder, som eksempelvis grundet pandemi og rejseforbud bliver forlænget med 4 måneder og dermed reelt har en varighed på 13 måneder, vil i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene indgå som et udlandsophold på 9 måneder.

Undtagelsen gælder personer, der på grund af egen sygdom, egne børns sygdom, strejker i transportsektoren, uretmæssig fængsling eller tilbageholdelse i udlandet, tvungne genopdragelsesrejser eller andre hjemrejsehindringer ikke når at rejse hjem til riget som oprindelig planlagt.

For så vidt angår sygdom, skal det særligt bemærkes, at lettere sygdom som f.eks. en forkølelse eller influenza hos et barn eller voksen ikke vil være omfattet.

Det skal være helt ekstraordinære forhold vedrørende helbredet, som fysisk hindrer de pågældende i at rejse hjem, f.eks. hospitalsindlæggelse, krav om karantæne, afvisning fra luftfartsselskabets side på grund af smitterisiko m.v. Dette gælder også børn, som førstegangsindrejser i riget senere end 6 måneder efter fødselstidspunktet på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder.

Dermed er børn, der fødes på baggrund af en surrogataftale, som ikke indrejser inden 6 måneder efter fødslen på grund af eksempelvis helbredsmæssige komplikationer i forbindelse med fødslen, også undtaget, jf. § 11, stk. 12, nr. 2, jf. § 11, stk. 11, nr. 1.

§ 11, stk. 11, nr. 2, omfatter statsudsendte og eventuelt medrejsende ægtefælle eller samlever.

Statsudsendte er personer, der er udsendt af den danske stat, Grønland eller Færøerne, sekunderet til EU og internationale organisationer eller ansat i internationale organisationer, hvor det er forudsat, at Danmark bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere.

Undtagelsen omfatter personer, der udsendes til udlandet på den danske stats, Grønlands eller Færøernes vegne for at varetage en stilling af særlig interesse for riget, og deres eventuelle medfølgende ægtefælle eller samlever.

Det drejer sig bl.a. om

1) ansatte i Udenrigsministeriet, der udsendes til de danske repræsentationer i udlandet, herunder politisk udnævnte ambassadører,

2) personer, der udsendes via Udenrigsministeriets specialattachéordning (herunder udsendte fra Grønland og Færøerne),

3) Danida-rådgivere, der udsendes til udlandet og er ansat af Udenrigsministeriet eller andre dele af staten,

4) statsansatte, der har fået en sekunderet stilling i en EU-institution og fortsat har ansættelseskontrakt med det ministerium, som de er ansat i, og

5) sekunderede og ansatte i internationale organisationer, hvor det er forudsat, at Danmark bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere.

Fælles for målgruppen er, at der skal være tale om personer, som er udsendt af den danske stat, Grønland eller Færøerne eller på anden måde varetager en stilling af særlig interesse på vegne af den danske stat, Grønland eller Færøerne.

Det angår således stillinger af særlig interesse for Danmark, Grønland og Færøerne, hvor riget har en forpligtelse til at finansiere stillingen, og for så vidt angår de internationale organisationer, hvor det tillige er forudsat, at riget i kraft af sit medlemskab eksplicit eller forudsætningsvis har påtaget sig at bidrage med økonomi og personel i form af et passende antal statsborgere.

Undtagelsen omfatter den udsendte og eventuelt medfølgende ægtefælle eller samlever.

§ 11, stk. 11, nr. 3, omfatter personer, der som mindreårige har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge sine forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet som statsudsendte eller medrejsende ægtefælle eller samlever efter § 11, stk. 11, nr. 2.

At være mindreårig vil sige, at en person ikke er fyldt 18 år.

Undtagelsen betinges af, at barnet har haft ophold med forælderen eller forældrene under udsendelsen.

Hvis barnet eksempelvis indrejser her i riget på et senere tidspunkt end forælderen eller forældrene, som følge af at et skoleår skal færdiggøres eller barnet ønsker at holde ferie med kammerater, vil kommunen ikke skulle se bort fra den periode, der går mellem forælderens indrejse og barnets indrejse.

2.

Ligestilling for visse personer født i udlandet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene.

Med loven indsættes et nyt § 11, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik.

Bestemmelsen har følgende ordlyd

» Stk. 12 .

Følgende personer ligestilles med personer født her i riget i forhold til kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år

1) Personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget.

2) Personer, der er født uden for riget, og som havde mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, når personen er indrejst senest 6 måneder efter fødselstidspunktet.«

§ 11, stk. 12, nr. 1, omfatter personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant her i riget.

§ 11, stk. 12, nr. 2, omfatter personer, der er født under ferie eller ophold i udlandet og har mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, og selv er indrejst inden 6 måneder efter fødslen.

Bestemmelsen omfatter således også personer, der er født i udlandet på grundlag af en surrogataftale, og som har mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, og selv er indrejst inden 6 måneder efter fødslen.

Ligestilling med personer født her i riget betyder, at de omfattede personer ikke ved ansøgning om hjælp i kontanthjælpssystemet skal betragtes som indrejste, men derimod ligestilles med personer født i riget.

I forhold til opholdskravet betyder forslaget, at personens ophold i riget regnes fra personens fødselsdato og ikke fra tidspunktet for førstegangsindrejsen.

I forhold til beskæftigelseskravet betyder det, at personens første indrejse i riget ikke udløser et krav om ordinær beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år.

Med loven ændres der ikke ved, at opholdskravet løbende skal være opfyldt.

Når en person efter førstegangsindrejsen senere har været udrejst af riget i perioder, kan det føre til, at personen ikke længere opfylder opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Der ændres heller ikke ved, at efterfølgende ophold uden for riget i mere end 12 på hinanden følgende måneder medfører, at beskæftigelseskravet skal opfyldes.

Kommunernes opgaver

Kommunerne skal i de sager, hvor de har kendskab til, at en person er omfattet af en af de pågældende bestemmelser i § 11, stk. 12, vurdere sagen på ny.

For adopterede omfattet af § 11, stk. 12, nr. 1, skal kommunen undersøge, om den enkelte berørte er førstegangsindrejst i riget som mindreårig og adopteret af en adoptant her i riget.

Oplysning om eventuel adoptionsbaggrund skal indhentes hos den berørte.

Hvis den berørte ikke selv er i besiddelse af adoptionsbevillingen, vil den berørte kunne indhente en erklæring om adoptionen fra Ankestyrelsen.

For øvrige personer omfattet af § 11, stk. 12, nr. 2, skal kommunen i forbindelse med behandling af en ansøgning om kontanthjælp, hvor personen er registreret som førstegangsindrejst fra et land uden for riget som mindreårig, undersøge, om personen har en forælder, der på indrejsetidspunktet var bopælsregistreret i riget.

Er det tilfældet, er personen muligvis indrejst som født i udlandet.

Hvis personen ikke indsender dokumentation, vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at personen bevilges hjælp efter § 16, stk. 2 (mindstesats), i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis personen dokumenterer, at indrejse som mindreårig er sket med henblik på adoption af en adoptant med lovligt ophold her i riget eller er sket som født i udlandet til en forælder, der var bopælsregistreret her i riget på bopælstidspunktet, vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at personen bevilges hjælp efter § 16, stk. 1 (grundsats eller forhøjet sats), medmindre personen efter indrejsen har været udrejst i et omfang, der betyder, at personen nu skal opfylde opholds- og beskæftigelseskravene.

Hvis en person, der er omfattet af den nye § 11, stk. 12, har deltaget i arbejdspligt, ophører denne pligt fra den 1. juli 2025.

Det følger af, at arbejdspligten omfatter personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, jf. kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umiddelbart kunne afgøre, om personen må antages at opfylde opholdskravet, og om personen skal opfylde beskæftigelseskravet.

Ved benyttelsen af CPR er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på personens egne oplysninger til kommunen.

Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at oplysningerne i CPR, som ligger mange år tilbage, kan være behæftet med usikkerhed som følge af fejl eller manglende ajourføring.

Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse f.eks. skatteoplysninger, kommunen anledning til tvivl om, at opholdskravet er opfyldt, eller om beskæftigelseskravet skal opfyldes, har personen pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation.

Det kan være dokumentation fra f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger, folkeregistrering på Færøerne og andet.

CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er en del af CPR.

Færøerne har egen selvstændig folkeregistrerings lovgivning og er ikke en del af CPR.

Kommunerne kan efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område efter forudgående samtykke fra ansøgeren forlange, at andre offentlige myndigheder m.v. giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen.

Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Samtykket efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, skal være tilstrækkeligt præcist til, at borgeren ved, hvilke typer oplysninger der vil blive indhentet, hvem de vil blive indhentet fra, og hvilken sag oplysningerne skal bruges til at behandle.

Kommunen kan bede borgeren om at medvirke i sagsbehandlingen, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvis en person i en konkret sag ikke ønsker at medvirke, skal dette ønske respekteres.

Dette gælder også, selv om kommunen skønner, at det vil kunne være til personens fordel, at kommunen får de ønskede oplysninger.

En kommune må således ikke – heller ikke i ansøgningssager – af egen drift forsøge at skaffe nødvendige oplysninger, medmindre oplysningerne kan indhentes uden samtykke efter § 11 a eller § 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Når borgerens ønske skal respekteres, skal myndigheden gøre borgeren opmærksom på, hvilken konsekvens den manglende medvirken kan få.

Konsekvensen er, at sagen må afgøres på det grundlag, som foreligger, det vil sige ud fra de oplysninger, som nu er i sagen.

Dette kaldes processuel skadevirkning og er lovfæstet i § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

3.

Personer, der modtager forhøjet sats og er enlige forsørgere og dermed har ret til børnetilskud, har alene ret til et reduceret fritidstillæg svarende til en fjerdedel af det fulde fritidstillæg på 450 kr.

Med loven ændres bestemmelsen om reduceret fritidstillæg i § 86, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik således, at kommunerne også vil skulle yde et reduceret fritidstillæg til enlige forsørgere, som modtager forhøjet sats.

Med lovændringen vil enlige forsørgere på forhøjet sats blive afgrænset på samme måde, som enlige forsørgere, der modtager tillæg som enlige forsørger, afgrænses efter den hidtidige regel i § 86, stk. 3, om et reduceret fritidstillæg til enlige forsørgere på mindste- og grundsats.

Afgrænsningen følger principperne for retten til børnetilskud som reelt enlig efter børnetilskudsloven.

Vurderingen af, om en person betragtes som reelt enlig forsørger, afhænger således ikke kun af, om en person modtager en egentlig udbetaling af det ekstra børnetilskud.

Der kan være personer, der opfylder betingelserne for at blive betragtet som enlige forsørgere, men som ikke får udbetalt ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven.

Der kan f.eks. være personer, der endnu ikke har ansøgt om eller modtager (et ekstra) børnetilskud, eller som ikke opfylder kravene om bopæl her i landet m.v. for at få ret til et ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven.

Disse personer vil også få udbetalt et reduceret fritidstillæg.

Med lovændringen sikres det, at personer, der modtager forhøjet sats og er reelt enlige forsørgere, også omfattes af persongruppen, der får reduceret fritidstillæg til en fjerdedel.