Vejledning om udøvelse af kødkontrol

Vejledning om udøvelse af kødkontrol

Indledning

Denne vejledning beskriver reglerne for den praktiske udførelse af kødkontrol, dvs. inspektion af slagtedyr (f.eks. grise, kvæg, får, geder, heste, fjerkræ, strudse, lagomorfer og opdrættet vildt) før og efter slagtning og inspektion af vildtlevende vildt.

Desuden handler vejledningen om kompetencekrav for kontrolpersonale.

Vejledningen er rettet mod kødkontrollen.

Formålet med kødkontrollen er at fastslå, om

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 om offentlig kontrol, artikel 18, stk. 1

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artiklerne 11 og 12

Embedsdyrlæger har det overordnede ansvar for kødkontrollen.

De kan bistås af tilsynsteknikere samt af veterinærstuderende, der arbejder i embedsdyrlægens tilstedeværelse.

Embedsdyrlæger skal have en passende viden om udførelse af kødkontrol.

Den viden skal være ajourført, og dyrlægerne skal følge med i nye tiltag gennem videreuddannelse, faglitteratur og faglige opdateringer.

Inden embedsdyrlæger må arbejde selvstændigt, skal de have gennemført mindst 200 timers praktik.

I praktikperioden skal praktikanten arbejde under tilsyn af embedsdyrlægerne på slagterier, opskæringsvirksomheder, steder, hvor der foretages inspektion af fersk kød, og på bedrifter.

Praktikken skal især omfatte audit af styringssystemer vedrørende fødevaresikkerhed.

Veterinærstuderende, der arbejder midlertidigt på et slagteri, kan arbejde i en embedsdyrlæges tilstedeværelse, hvis den studerende har bestået en eksamen indeholdende de emner, der er nævnt i bilag II, kap.

I, punkt 3 i Kommissionens delegerede forordning 2019/624.

Tilsynsteknikere skal have en passende viden om udførelse af kødkontrol.

Kødkontrollens stedlige ledelse skal sørge for, at tilsynsteknikere gennemgår relevant efteruddannelse.

Inden teknikere må arbejde selvstændigt, skal de have gennemført mindst 400 timers praktik.

Praktikperioden skal under en embedsdyrlæges tilsyn bl.a. foregå i slagterier og opskæringsvirksomheder.

Hvis kødkontrollens stedlige ledelse finder det nødvendigt, kan det kræves, at embedsdyrlæger og tilsynsteknikere gennemgår et fornyet kursus i praktisk kødkontrol.

På fjerkræslagterier kan embedsdyrlægen bistås af virksomhedsansatte ved inspektionen efter slagtning.

Det er en forudsætning, at slagteriet er godkendt hertil.

Virksomhedsansat personale skal være uddannet til de opgaver, det skal udføre, og arbejde under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar.

Trikinkontrol kan udøves af godkendte personer (trikinsøgere), hvis de arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar.

Desuden skal de have gennemgået et kursus, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, og have bestået den afsluttende prøve.

Hvis det er nødvendigt, kan det kræves, at trikinsøgere gennemgår et fornyet kursus i undersøgelse for trikiner.

Laboratorieundersøgelse af trikinprøver kan foretages af godkendte trikinsøgere på akkrediterede laboratorier.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624, bilag II, kap.

I og kap.

II

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, art.

14

Bekendtgørelse nr. 1261 af 2011 om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier.

Bekendtgørelse nr. 1714 af 2015 om trikinundersøgelse af kød, kap.

4, § 13.

Bekendtgørelse nr. 1455 af 2006 om uddannelsen til tilsynstekniker inden for kontrol med animalske produkter.

Embedsdyrlægen skal verificere, at dyr ikke slagtes, medmindre slagteriet er i besiddelse af og har kontrolleret fødevarekædeoplysninger for slagtedyrene.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 9.

Kontrol af fødevarekædeoplysninger er nærmere beskrevet i Vejledning om fødevarekædeoplysninger .

Ved inspektion før og efter slagtning skal man sikre sig, at der er tilstrækkeligt lys på stedet til, at inspektionen kan ske fagligt forsvarligt.

Belysningen bør tydeligt afsløre eventuelle forskelle i udseende, især i indbyrdes tætliggende nuancer i overfladefarver, og fremhæve detaljer.

Fødevarehygiejneforordningen, (EF) 852/2004, bilag II, kapitel I, nr. 7

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer (EU) 853/2004, bilag III, afsnit I, kapitel IV, punkt 12

På slagteriet

Alle slagtedyr skal underkastes levende syn.

Inspektionen kan dog begrænses til at omfatte en repræsentativ stikprøve af fjerkræ fra hver flok og en repræsentativ stikprøve af lagomorfer fra hver oprindelsesbedrift.

Inspektion før slagtning skal finde sted senest 24 timer efter dyrenes ankomst til slagteriet og mindre end 24 timer inden slagtningen.

Embedsdyrlægen kan kræve en supplerende inspektion før slagtning på et hvilket som helst andet tidspunkt.

Embedsdyrlægen skal verificere, at lederen af fødevarevirksomheden kontrollerer identifikation af dyr, der modtages til slagtning.

Verifikationen består i, at kødkontrollen kontrollerer, at virksomheden følger en fast procedure for at kunne fastslå en sikker identitet af dyrene, herunder at virksomheden kan dokumentere håndteringen af dyr, der ved ankomsten til virksomheden ikke er entydigt identificerbare.

Dyr, hvis identitet ikke kan fastslås, skal aflives separat og erklæres uegnede til konsum.

Embedsdyrlægen skal verificere, at virksomhederne har procedurer, der sikrer, at slagtedyrenes huder, skind eller pelse er rene og ikke er forurenede på slagtetidspunktet, således at dyr, hvortil der knytter sig en uacceptabel risiko for kontaminering af kødet under slagtning, ikke slagtes til konsum, med mindre de fx rengøres forinden.

Verifikationen består i, at kødkontrollen kontrollerer, at virksomheden har taget stilling til, hvordan urene dyr skal slagtes, uden at slagtehygiejnen kompromitteres (fx klipning eller rengøring af dyrene før slagtning, lavere slagtehastighed mv.).

Embedsdyrlægen skal verificere, at dyr, hvortil der knytter sig en uacceptabel risiko for kontaminering af kødet under slagtning, ikke slagtes til konsum, medmindre de rengøres forinden.

Embedsdyrlægen skal føre kontrol med, at dyrevelfærdsbestemmelser i forbindelse med transport og slagtning er overholdt.

Hvis embedsdyrlægen finder overtrædelser af bestemmelser i transportforordningen, aflivningsforordningen eller i dyreværnsloven, skal dette sanktioneres eller anmeldes til politiet.

Embedsdyrlægen skal verificere, at virksomheden sikrer, at kun dyr, som er synet ved AM-kontrollen og er erklæret egnet til slagtning, bliver slagtet.

Alle informationer fra AM-kontrollen, der kan være relevante i den endelige bedømmelse af kødet, skal videregives til PM-kontrollen.

Kødkontrollen skal have procedurer for at dyr, som bliver mærket op i stalden pga.

konkrete AM-fund, kan genfindes i PM-kontrollen.

Resultaterne af det levende syn skal registreres, herunder

Registreringerne skal sikre, at oplysninger om oprindelse, indtransport/transportør og fund/sanktioner er sammenhængende.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 11

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 38 og 43

Dyrevelfærdsloven nr. 61/2024

Transportforordningen (EU) 1/2005

Bek.

nr. 26/2020 om beskyttelse af dyr under transport

Aflivningsforordning (EF) 1099/2009

Hygiejnevejledningen nr. 9042/2021, afsnit 43.1.

På bedriften

Den kompetente myndighed kan tillade, at inspektion før slagtning foretages på oprindelsesbedriften.

Følgende kriterier og betingelser skal være opfyldt for alle arter

Embedsdyrlægen skal foretage kontrol af registre eller dokumentation på oprindelsesbedriften, herunder verifikation af informationerne om fødevarekæden.

Dyrene skal undersøges fysisk med det formål at fastslå, om

- de lider af en sygdom eller en tilstand, som kan overføres til dyr eller mennesker

- de udviser generelle adfærdsproblemer, sygdomstegn eller abnormiteter, der kan gøre dem uegnede til konsum

- der er tegn på eller grund til mistanke om, at dyrene kan indeholde restkoncentrationer af kemiske stoffer, som overstiger de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, eller restkoncentrationer af forbudte stoffer

- de udviser tegn på dyrevelfærdsrelaterede problemer, herunder udpræget tilsmudsning samt at

- de er egnede til transport.

Dyr, der er egnede til slagtning, identificeres korrekt, holdes adskilt fra andre dyr og sendes direkte til slagteriet fra oprindelsesbedriften.

Embedsdyrlægen udsteder et sundhedscertifikat som fastlagt i bilag IV, kapitel I til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235.

Sundhedscertifikatet skal ledsage dyrene til slagteriet eller sendes på forhånd i et hvilket som helst format.

Eventuelle observationer af relevans for efterfølgende kødkontrol skal anføres i sundhedscertifikatet.

Såfremt dyrene ikke bliver slagtet inden for tre dage efter datoen for udstedelse, skal dyrene inspiceres igen enten på bedriften eller på slagteriet.

Se guide til AM-kontrol, når slagtning foregår på bedriften (Den veterinære tilsynstaske)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624, artikel 5.

Nødslagtning

Embedsdyrlægen kan også foretage AM-kontrollen på bedriften, når et ellers sundt dyr har været ude for en ulykke og derfor ikke kan transporteres til slagteriet

Det kan f.eks. være nødvendigt at nødslagte et dyr uden for slagteriet i følgende tilfælde

Det aflivede og afblødte dyr skal på hygiejnisk vis straks transporteres til slagteriet.

Udtagning af mave og tarme, men ikke anden slagtemæssig behandling, kan foretages på stedet under tilsyn af embedsdyrlægen.

Indvolde, der fjernes, skal ledsage det aflivede dyr til slagteriet og identificeres som tilhørende dyret.

Hvis der går mere end to timer mellem aflivningen og ankomsten til slagteriet, skal dyret være nedkølet.

Hvis klimaforholdene tillader det, er aktiv nedkøling ikke nødvendig, det vil sige, når temperaturen er under 7 grader celsius.

Der skal udstedes et standardsundhedscertifikat, som fastlagt i bilag IV til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235.

Se guide til AM-kontrol, når slagtning foregår på bedriften (Den veterinære tilsynstaske)

Der skal udtages prøve for BSE for alle nødslagtede kreaturer over 48 måneder.

Hvis prøven ikke tages, eller hvis testresultatet ikke er klart (og der ikke kan udtages en ny prøve), skal slagtekroppen og tilhørende organer kasseres.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 16.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624, artikel 4.

TSE Forordningen, (EF) 999/2001, artikel 6.

5.1 Dyr, der afvises før slagtning, hvor slagtetidspunktet udsættes, eller hvor dyrene er kommet til skade

Syge dyr eller dyr, der er under mistanke for at være syge, skal anbringes i særlige folde, som er egnede til formålet.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, (EF) 853/2004, bilag III, afs.

I, kap.

II, punkt 1b.

Afvisning før slagtning

Dyr, der lider af en sygdom, som kan overføres til mennesker, eller dyr, der viser kliniske tegn på systemiske lidelser eller afmagring (kakeksi), må ikke slagtes til konsum.

Dyrene underkastes en grundig inspektion, så der kan stilles en diagnose.

Dyrene skal aflives og destrueres.

Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/627, artikel 43, stk. 3.

Udsættelse af slagtning – mistanke om sygdom

Hvis dyr mistænkes for at lide af en sygdom eller en tilstand, som kan have negative indvirkninger på menneskers eller dyrs sundhed, skal slagtningen udsættes.

Derefter skal dyrene underkastes en grundig inspektion, så der kan stilles en diagnose, eller der kan træffes en beslutning om, hvorvidt dyrene er egnet til slagtning.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 43, stk. 4.

Hvis et dyr lider af eller mistænkes for at lide af en anmeldepligtig sygdom, skal kødkontrollen følge retningslinjerne beskrevet i det gældende actioncard eller i den sygdomsspecifikke udbrudsmanual.

Udsættelse af slagtning – udmattede og ophidsede dyr

Slagtning af ophidsede eller udmattede dyr kan udsættes for at se, om en hvileperiode forbedrer dyrets tilstand.

Hvis dyret er i bedring, kan slagtning udsættes i op til 24 timer, før den endelige beslutning, om dyret er egnet til slagtning, bliver truffet.

Hvis der efter en hvileperiode ikke konstateres nogen bedring, skal dyret aflives og destrueres.

Embedsdyrlægen kan til enhver tid i forløbet træffe afgørelse om at aflive dyret jf. dyrevelfærdslovens § 1 .

Tilskadekomne dyr

Dyr, der har pådraget sig væsentlige lidelser eller smerter under transporten eller på slagteriet, skal aflives/slagtes straks.

Dyr, som ikke er i stand til at gå, må ikke trækkes hen til slagtestedet men skal aflives på stedet.

Dyrevelfærdsloven nr. 61 af 2024

Transportforordningen, (EU) 1/2005, bilag I, kapitel I, punkt 4

Slagtekroppe og ledsagende spiselige slagtebiprodukter skal inspiceres af kødkontrollen umiddelbart efter slagtningen.

Den kompetente myndighed kan give dispensation med hensyn til tidspunktet for inspektion efter slagtning for visse virksomheder.

Tidspunktet for inspektion efter slagtning kan udsættes i op til 24 timer under følgende forudsætninger

- Slagteriet/vildthåndteringsvirksomheden skal være defineret som lavkapacitetsslagteri/lavkapacitetsvildthåndteringsvirksomhed, hvilket vil sige, at det skal være udpeget af de kompetente myndigheder på baggrund af en risikoanalyse.

- Slagtningen/håndteringen må kun finde sted en del af arbejdsdagen eller finde sted hele arbejdsdagen, men ikke alle ugens arbejdsdage.

Slagteriet/vildthåndteringsvirksomheden skal slagte/håndtere

a) under 1 000 husdyrenheder om året eller

b) under 150 000 stk. fjerkræ og lagomorfer om året.

På virksomheden skal der findes tilstrækkelige faciliteter til at oplagre det ferske kød og de spiselige slagtebiprodukter, så de(t) kan undersøges.

Inspektionen efter slagtning skal foretages af embedsdyrlægen.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 12 1a) og 13.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624, artikel 8 g.

Forud for PM-kontrollen må der ikke fjernes dele, som har betydning for helhedsvurderingen af slagtekroppens og organernes egnethed til konsum.

Bedøvelse, afblødning, afhudning, udtagning af organer og anden slagtemæssig behandling foretages hurtigst muligt og på en sådan måde, at kødet ikke bliver forurenet.

Slagtekroppene må ikke være synligt kontamineret med fækalier.

Synlig kontaminering skal omgående fjernes ved afskæring eller andre metoder med ligestillet virkning, som for eksempel dampsug.

.

Fjernelse af synlig kontaminering før PM-kontrollen skal blandt andet sikre, at gødningsforurenede slagtekroppe ikke udgør en risiko for krydskontaminering.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 12, stk. 1a

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer (EF) 853/2004, bilag III, afsnit I, kapitel IV, punkt 10.

Som en del af PM-inspektionen skal det kontrolleres, at specificeret risikomateriale (SRM) er sikkert fjernet fra slagtekroppe af kvæg, får og geder, inden slagtekroppen kan sundhedsmærkes.

Kødet erklæres uegnet til konsum, hvis det indeholder SRM, medmindre det er tilladt at udtage materialet i en anden virksomhed, og det ferske kød forbliver under Fødevarestyrelsens officielle tilsyn.

Vær i dette tilfælde også opmærksom på reglerne for mærkning (rød stribe).

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 2017/625 af 15. marts 2017, kapitel II, artikel 17, litra d.

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 2019/627 af 15. marts 2019, kapitel III, artikel 45 og 48.

Vejledning om håndtering af specificeret risikomateriale (SRM-vejledningen).

Hvis inspektion efter slagtning giver anledning til bemærkninger, som har betydning for fødevaresikker hed, dyresundhed eller dyrevelfærd, skal kødkontrollen registrere det.

Resultaterne af registrerede data og kontrollen skal evalueres af embedsdyrlægen, og der skal gives relevant tilbagemelding til bedrift og slagteri.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 39

For ungkvæg skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 18, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 .

For andet kvæg skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 19, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 .

For unge tamfår og -geder samt får uden frembrudt blivende fortand skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 20, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 .

For andre tamfår og –geder skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 21, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 .

For tamdyr af hestefamilien skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 22, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 .

For tamgrise skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 23, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 .

For fjerkræ og lagomorfer skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 25 og 26, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 .

For opdrættet vildt skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 27, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 .

For vildtlevende vildt skal inspektionen foretages i overensstemmelse med artikel 28, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 .

For nødslagtede dyr skal inspektionen efter slagtning endvidere foretages af en embedsdyrlæge, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624, artikel 8 a.

6.1 Udsættelse af den endelige bedømmelse af slagtekroppe

Hvis embedsdyrlægen anser det for nødvendigt, kan den endelige inspektion og bedømmelse af en slagtekrop udsættes, så længe det er nødvendigt.

Hvis en slagtekrop er tilbageholdt i forbindelse med f.eks. laboratorieundersøgelser, skal den inspiceres igen, inden en eventuel godkendelse kan finde sted.

Kødkontrollen kan beslutte, at der skal fortages flere undersøgelser for f.eks at

Kommissionenes gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 14.

Pyæmiundersøgelsen

Pyæmiundersøgelsen foretages på slagtedyr, hvor fund i PM-kontrollen giver anledning til mistanke om pyæmi.

Ved pyæmi forstås purulente processer, som er opstået som følge af generaliseret hæmatogen spredning med pyogene bakterier, dvs. at spredning af bakterierne/infektionen er sket med blodet enten via det store (systemiske) kredsløb eller via det lille (hjertelunge) kredsløb.

Det er afgørende for bedømmelsen af slagtekroppen at fastslå, om pyæmien er akut, kronisk eller kronisk uafgrænset, idet slagtekroppe med akut eller kronisk uafgrænset pyæmi skal kasseres.

Bedømmelse af pyæmiens alder

Akut pyæmi er kendetegnet ved tilstedeværelse af nekrose og ved, at processerne makroskopisk ikke er skarpt afgrænset fra omgivelserne.

Det angrebne område er i akut tilstand hyperæmisk, hævet og ændret i tekstur.

Kronisk pyæmi er kendetegnet ved tilstedeværelse af processer omgivet af bindevævskapsel og indeholdende pus.

Det skal undersøges nærmere, om processerne er helt afgrænsede af bindevævskapsler, eller om der er dele af processerne, som er uafgrænsede fra det omkringliggende væv.

De processer, der er beliggende i eller grænsende op til kondroidt væv (brusk), findes oftest uafgrænselige.

Ved mistanke om pyæmi skal prædilektionsstederne for de pyogene bakterier undersøges.

Grise og søer

1) Inspicere bughulens organer omhyggeligt

2) Palpere lungevævet grundigt

3) Åbne hjertet og undersøge hjerteklapperne

4) Undersøge hele columnas forløb fra nakkeled til haleled samt bækkenknogler, ribben (især osteochondrale overgange) og vækstlinier i øvrige knogler

5) Løsne mørbrad/ileopsoasmuskulatur samt evt.

bov og inderlår.

6) For søer samt for slagtegrise lægges desuden et dybt indsnit på forben.

Muskulatur løsnes, således at der kan foretages en palpering af humerus’ proximale epiphysis.

7) For søer lægges herudover, på samme måde, et dybt snit i bagben.

Muskulatur løsnes, således at der kan foretages palpering af femurs proximale epiphysis.

Når pyæmiundersøgelsen er afsluttet og de patologiske forandringer er fjernet, overdrages slagtekroppe til virksomheden.

Snit nævnt under punkt 6 og 7 kan udføres i forbindelse med specialopskæring.

Slagtekroppe med kronisk pyæmi

Slagtekroppene kan udbenes eller sendes til opskæring (se bilag 1, punkt 5).

Dette kræver, at virksomheden har en procedure for udbening/opskæring af slagtekroppene.

Proceduren skal være vurderet af embedsdyrlægen, og den skal bl.a. sikre, at alle synlige, patologiske forandringer udrenses.

Led og knogler uden synlige patologiske forandringer fra godkendte slagtegrise og søer kan anvendes til konsum.

Slagtekroppene skal kasseres, hvis virksomheden ikke har procedurer for behandling af slagtekroppe med kronisk pyæmi (se bilag 1, punkt 6).

Kreaturer

Ved mistanke om pyæmi skal prædilektionsstederne for de pyogene bakterier undersøges.

Derfor skal kødkontrollen på kreatur slagterier gøre følgende

1) Inspicere bughulens organer omhyggeligt

2) Palpere lungevævet grundigt

3) Åbne hjertet og undersøge hjerteklapperne

4) Undersøge hele columnas forløb fra nakkeled til haleled samt bækkenknogler, ribben (især costochondrale overgange) og vækstlinier i øvrige knogler herunder brystben og distale knogler i bag- og forben.

5) Løsne mørbrad/ileopsoasmuskulatur bov og inderlår.

6) Et dybt indsnit lægges i forben.

Muskulatur løsnes i skulderregionen, således at der kan foretages en palpering af humerus’ proximale epiphysis.

7) Der lægges herudover, på samme måde, et dybt snit i bagben.

Muskulatur løsnes, således at der kan foretages palpering af femurs proximale epiphysis.

Pyæmiundersøgelsen kam udføres på følgende måder

Ved fund af kun kroniske forandringer skal disse fjernes og resten af slagtekroppen inklusive knogler og led kan godkendes ubetinget til konsum.

Ved eventuel fjernelse af patologiske forandringer skal kødkontrollen verificere korrekt udrensning.

Lokal spredning – ikke pyæmi

Ved lokal spredning er der ikke tale om en generaliseret spredning af bakterier via det store eller det lille kredsløb.

Her er der tale om en spredning af bakterier fra et organ/væv til andre, nærtliggende organer/væv.

Dette kan især ses ved halelæsioner, hvor der hæmatogent, lymfogent eller lymfohæmatogent kan ske spredning til knoglerne og omkringliggende væv med tilhørende lymfeknuder helt frem til og med sakralleddet.

Spredning til leveren fra tarmkanalen via portåreblodet er ligeledes et eksempel på lokal spredning.

Bedømmelsen ved lokal spredning er lokal kassation af den berørte del af slagtekroppen.

Laboratoriemæssige undersøgelser Bakteriologisk undersøgelse (BU)

Der kan foretages bakteriologisk undersøgelse ved sygdomsfund, som normalt medfører total kassation af slagtekroppen, men hvor det vurderes, at der kan være mulighed for, at den systemiske infektion er overstået (dvs. at den systemiske infektion går over i en lokal lidelse).

Disse sygdomsfund kan være tegn på akutte infektiøse lidelser, hvor kødkontrollen vurderer, at der kan være tale om en lokal lidelse eller kronisk aktive tilstande (fx.

infektiøs endophlebitis eller endocarditis).

I tilfælde, hvor virksomheden ikke ønsker, at der udføres en BU, skal slagtekroppen totalkasseres, idet kødet ikke kan erklæres egnet til konsum.

Prøveudtagningen og forsendelsen skal foretages i efter bilag 6.

Viser prøverne et tilfredsstillende resultat, kan den inficerede del af slagtekroppen udrenses, og den resterende del kan godkendes til konsum.

Kemiske undersøgelser

Ved mistanke om, at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed, skal PM-undersøgelsen suppleres med en laboratorieundersøgelse for at afgøre, om dyret er egnet til konsum.

Er der mistanke om restkoncentrationer af antibiotika eller kemoterapeutika, skal prøveudtagningen og forsendelsen foretages efter bilag 7.

Hvis embedsdyrlægen finder behov for andre laboratorieundersøgelser, kontaktes Fødevarestyrelsens laboratorie i Ringsted.

Ved sygdomme, som udgør særlige farer for dyr eller menneskers sundhed, skal der ud over den normale PM-kontrol foretages en udvidet undersøgelse.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 24.

Cysticercose

Kød inficeret med cysticercose skal erklæres uegnet til konsum.

Hvis dyret ikke er generelt inficeret med cysticerkus, kan de ikke-inficerede dele dog erklæres egnede til konsum efter at være blevet underkastet en kuldebehandling (frysning).

Alle dyrearter

Ved fund af over 10 levende eller døde tinter skal slagtekroppen samt tilhørende organer kasseres.

Ved fund af 10 eller færre levende eller døde tinter kan krop og organer godkendes efter bortskæring af tinter og frysning af slagtekrop og organer ved ikke over -10 ⷪ C i mindst 10 døgn eller ved en anden kuldebehandling med tilsvarende effekt.

Kvæg

Ungkvæg: Indsnit i tyggemuskulaturen kan undlades hos ungkvæg (kvæg under 8 mdr.

gamle) og kvæg under 20 mdr.

gamle, hvis de hele deres liv er opdrættet uden adgang til græsgange i en officielt tuberkulosefri medlemsstat).

Andet kvæg: Der er fortsat krav om indsnit i tyggemuskulaturen.

Ved fund af oksetinter (Cysticercus bovis sive inermis) skal tyggemuskulaturen, mellemgulvet og hjertet opblades i tynde skiver.

Alle kroppens muskelflader skal undersøges for forekomst af tinter.

Hvis der bliver påvist 10 levende eller døde tinter, skal også tungen og muskulaturen under denne undersøges.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 18.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 19, punkt 1 a).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 30.

Trikinose

Grise, heste og andre arter, der er modtagelige for trikinose, skal undersøges for trikiner.

Bekendtgørelse nr. 1714 af 2015 om trikinundersøgelse af kød, kap.

3, § 7.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 31.

Tuberkulose

Generelt

Alt kød fra dyr, hvor der ved inspektionen efter slagtning er konstateret lokaliserede forandringer, der ligner tuberkuloide læsioner, i flere forskellige organer eller flere steder på slagtekroppen, skal erklæres uegnet til konsum.

Hvis der er konstateret tuberkuloide læsioner i lymfeknuderne i kun ét organ eller én del af slagtekroppen, erklæres dog kun det pågældende organ eller den pågældende del af slagtekroppen og de tilhørende lymfeknuder uegnet til konsum.

Udvidet undersøgelse ved tuberkuloselignende forandringer i efterkontrollen

Der skal lægges snit i de mandibulære lymfeknuder, i organer og deres lymfeknuder.

Endvidere skal slagtekroppen undersøges nærmere for tuberkuløse forandringer.

Formålet ved den udvidede undersøgelse er at fastslå, om de tuberkuløse forandringer kun forekommer lokalt, eller om de er generaliserede.

Den udvidede undersøgelse foretages af en embedsdyrlæge.

Grise

Hvis der i PM-kontrollen findes

- tuberkuløse forandringer kun i mandibulære lymfeknuder, mave-og tarmkanalen og leveren, skal der foretages lokal kassation og slagtekroppen kan godkendes til menneskeføde.

- tuberkuløse forandringer i andre organer end dem, som er nævnt ovenfor, indsendes materiale, herunder organer eller stykker af organer med makroskopisk synlige læsioner til Det veterinære seruminstitut , og slagtekroppen kasseres.

Den stedlige kødkontrol sender en kontrolrapport til besætningsejeren, hvor denne informeres om, at der er udtaget prøver fra vedkommendes grise, med henblik på undersøgelse for tuberkulose.

Det skal fremgå af kontrolrapporten, at landmanden skal videregive denne oplysning til slagteriet ved hver levering til slagtning (sammen med fødevarekædeoplysninger), indtil mistanken om tuberkulose bliver afkræftet

Kvæg

Ved mistanke om tuberkulose hos kreaturer skal følgende lymfeknuder incideres: lnn.

cervicales supf., lnn.

axillares proprii, lnn.

subiliaci, lnn.

inguinales supf.

et prof., lnn.

ischiadici og lnn.

popli taei.

Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur skal materiale med synlige TB-forandringer (granulomatøse/flæskede eller caseøse forandringer) indsendes til det det veterinære seruminstitut 1 , og samtidig skal den relevante veterinærenhed informeres.

Den lokale kødkontrolsektion sender en veterinærkontrolrapport til landmanden, hvor han informeres om, at der er udtaget prøver fra hans dyr, som er sendt til Veterinær Diagnostik, Statens Serum Institut med henblik på undersøgelse for tuberkulose.

Besætningen sættes IKKE under offentligt tilsyn.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 33.

Brucellose

Dyr, der har reageret positivt eller med inkonklusivt resultat på en brucelloseprøve, eller for hvilke der er andre oplysninger eller grunde til mistanke om infektion, må ikke komme i kontakt med andre dyr og skal slagtes separat fra andre dyr, idet der træffes forholdsregler for at undgå risiko for kontaminering af andre slagtekroppe, slagtelinjen og det tilstedeværende personale på slagteriet.

Kød af dyr, hos hvilke der ved inspektion efter slagtning er konstateret forandringer, der tyder på akut brucellose, erklæres uegnet til konsum.

For så vidt angår dyr, der reagerer positivt eller med inkonklusivt resultat på en brucelloseprøve, erklæres yver, kønsorganer og blod uegnet til konsum, også selv om der ikke er konstateret forandringer.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 34.

Hvis slagtekroppen skal udrenses, før den kan erklæres egnet til konsum, skal kødkontrollen verificere, at udrensningen af slagtekroppen er foretaget korrekt inden sundhedsmærkning.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 45.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer (EU) 853/2004, bilag III, afsnit I, kapitel IV, punkt 12.

10.

Bemanding i PM-kontrollen

Den stedlige kontrol sørger for, at der er tilstrækkelig bemanding og korrekt opgavefordeling mellem dyrlæger, tilsynsfunktionærer og virksomhedsansat kontrolpersonale til at foretage AM- og PM-kontrollen jf. bilag 9.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 12, stk. 4.

Håndtering af vildtlevende storvildt

Storvildt skal have maven og tarmene taget ud snarest muligt efter, det er nedlagt.

Hvis det er nødvendigt, skal dyret afblødes.

Kroppen og udtagne organer skal undersøges for tegn på, at kødet kan være sundhedsskadeligt.

Undersøgelsen skal foretages på jagtstedet af en person, der er uddannet i vildthygiejne og vildtets normale anatomi, fysiologi og adfærd samt patologiske ændringer.

Vildthåndteringsvirksomheden skal kunne dokumentere, at der er fremvist dokumentation for den uddannede persons uddannelse.

Den uddannede person behøver ikke at fremvise sit uddannelsesbevis for hver levering, såfremt vildthåndteringsvirksomheden har dokumentation for, at personen har fremvist beviset tidligere

Kroppen skal ledsages til vildthåndteringsvirksomheden af en erklæring med observationer fra undersøgelsen.

Erklæringen skal være udstedt og underskrevet af den person, der har udført undersøgelsen.

Erklæringen skal angive dato, tidspunkt og sted for nedlæggelsen.

Hvis flere vildtkroppe er omfattet af den samme erklæring, skal hver krop have et individuelt identifikationsnummer, som skal noteres i erklæringen.

Alle vildtkroppe, der er omfattet af en erklæring, skal sendes til samme vildthåndteringsvirksomhed.

Hvis der ikke er konstateret unormal adfærd før nedlæggelsen, og hvis der ikke er mistanke om miljøforurening, behøver hovedet og organer ikke ledsage kroppen.

For vildsvin, dyr af hestefamilien og andre arter, der er modtagelige for trikinose, gælder dog, at hovedet (bortset fra hugtænder/stødtænder) og mellemgulvet altid skal ledsage kroppen til vildthåndteringsvirksomheden.

Hvis den første undersøgelse af dyret ikke er foretaget af en uddannet person, skal hovedet (bortset fra stødtænder, gevirer og horn) og indvolde (bortset fra maven og tarmene) ledsage kroppen til vildthåndteringsvirksomheden.

Organerne skal kunne identificeres som hørende til et bestemt dyr.

For vildsvin skal der medfølge en erklæring/certifikat på, at der er foretaget trikinundersøgelse på et akkrediteret laboratorium.

Hvis en erklæring/certifikat ikke medfølger, er det vildthåndteringsvirksomhedens ansvar, at undersøgelsen foretages.

Hvis uflået storvildt skal sendes til en anden medlemsstat, skal det ledsages af et certifikat, som er underskrevet af en embedsdyrlæge.

Hvis der er en detailvirksomhed i forbindelse med vildthåndteringsvirksomheden, og denne detailvirksomhed også modtager vildt, skal det være tydeligt, om det indleverede vildt går til detail eller vildthåndtering.

Dette kan f.eks. gøres ved entydig markering af kroppene eller lignende.

Storvildt, der indleveres til en vildthåndteringsvirksomhed, skal fremlægges for myndighederne til inspektion.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, (EF) 853/2004, bilag III, afsnit IV, kap.

II, punkt 1 og 2.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, (EF) 853/2004, bilag III, afsnit IV, kap.

II, punkt 4.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, (EF) 853/2004, bilag III, afsnit IV, kap.

II, punkt 3.

C.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, (EF) 853/2004, bilag III, afsnit IV, kap.

II, punkt 7.

Bekendtgørelse nr. 1714 af 2015, om trikinundersøgelse af kød, kapitel 3.

Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 2020/2235 om et standardcertifikat til brug ved handel med uflået vildtlevende storvildt.

Bekendtgørelse nr. 535 af 28/05/2024 om fødevarehygiejne, kapitel 19, paragraf 41 og 42

Håndtering af vildtlevende småvildt

Nedlagt småvildt skal snarest mulig efter nedlæggelse undersøges for tegn på, om kødet kan være sundhedsfarligt.

Undersøgelsen skal ske på jagtstedet og foretages af en uddannet person.

Hvis der findes unormale kendetegn, konstateres unormal adfærd før nedlæggelsen eller der er mistanke om miljøforurening, skal den uddannede person underrette Fødevarestyrelsen.

Organerne, eller resten af organerne, skal tages ud hurtigst muligt ved ankomsten til vildthåndteringsvirksomheden, medmindre den kompetente myndighed tillader andet.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, (EF) 853/2004, bilag III, afsnit IV, kap.

III.

Håndtering af opdrættet storvildt

Kravene til håndtering af opdrættet vildt på vildthåndteringsvirksomheder er de samme som på slagterierne.

Det vil sige, at der skal medfølge fødevarekædeoplysninger (afsnit 3 i denne vejledning), inspektionen efter slagtning skal udføres efter artikel 27, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 og kødet skal sundhedsmærkes (afsnit 14 i denne vejledning).

Der skal være separate faciliteter til at modtage og opbevare afhudede slagtekroppe af opdrættet vildt, der er slagtet på bedriften, og kroppe af vildtlevende vildt.

Opdrættet vildt, der er slagtet på bedriften, skal ledsages af et af embedsdyrlægen udstedt og underskrevet sundhedscertifikat, jf. kapitel 3 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, (EF) 853/2004, bilag III, afsnit I, kap.

IV, punkt 19.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, (EF) 853/2004, bilag III, afsnit III, punkt 3., litra j

Vildtlevende vildt skal inspiceres hurtigst muligt, efter det er modtaget i vildthåndteringsvirksomheden.

Embedsdyrlægen skal inspicere slagtekroppen, kropshulen og om muligt organerne, for eventuelle forandringer, infektioner, forgiftninger mv., der kan medføre, at kødet er uegnet til menneskeføde.

De oplysninger, der fremgår af den medsendte erklæring, kan indgå i dyrlægens bedømmelse.

Når der er tale om hele stykker småvildt, hvor organer ikke er blevet udtaget umiddelbart efter nedlæggelsen, skal embedsdyrlægen foretage inspektion af en repræsentativ stikprøve af dyrene fra samme jagtudbytte.

Hvis der ved inspektionen konstateres en sygdom, der kan overføres til mennesker, eller der er tegn på, at kødet kan medføre en sundhedsfare, skal embedsdyrlægen foretage yderligere kontrol af hele partiet med henblik på at afgøre, om partiet skal erklæres uegnet til konsum.

For vildtlevende vildt skal inspektion efter slagtning foretages efter Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 28 .

Laboratorieundersøgelser i forbindelse med kødkontrollen, herunder trikinkontrol, skal foregå på akkrediterede laboratorier.

Embedsdyrlæger, som råder over de fornødne laboratoriefaciliteter og uddannet laboratoriepersonale, kan foretage laboratorieundersøgelser af slagtedyr.

Ved positive fund af antibiotika eller kemoterapeutika skal materiale indsendes til verifikation på Fødevarestyrelsens laboratorium Ringsted.

Sundhedsmærkning af fersk kød skal foretages af embedsdyrlægen eller under dennes ansvar.

Embedsdyrlægen skal føre tilsyn med sundhedsmærkningen og de mærker, der anvendes.

Mærket skal være let læseligt og må ikke kunne slettes.

Myndighederne skal tydeligt kunne se mærket.

Sundhedsmærket skal anbringes på den udvendige side af kroppen i form af et farvestempel eller et brændemærke.

Hele slagtekroppe skal have et sundhedsmærke.

Hvis slagtekroppene i slagteriet opskæres i halve slagtekroppe eller fjerdinger, eller hvis halve slagtekroppe opskæres i tre stykker, skal sundhedsmærket findes på hvert enkelt stykke.

Skemaet i bilag 8 kan anvendes til rekvisition af sundhedsmærket materiale.

Embedsdyrlægen skal føre en ajourført fortegnelse over beholdningen af stempler, klicheer, matricer og masters, der anvendes på den enkelte virksomhed.

Stempler, klicheer, matricer og masters, der anvendes til sundhedsmærkning, skal opbevares under embedsdyrlæges tilsyn og må kun udleveres i den tid, det er nødvendigt af hensyn til sundhedsmærkningen.

Bortkommer et stempel, en kliché, en matrice, en master eller andet sundhedsmærket materiale, skal embedsdyrlægen straks foretage den nødvendige opfølgning.

Embedsdyrlægen kan på baggrund af en konkret vurdering tillade, at fastmonterede stempler/ matricer, som anvendes til sundhedsmærkning af slagtekroppe og slagteaffald, ikke afmonteres.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 48

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, bilag II, afsnit I, punkt b.

5

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 10380 af 16. december 2022 om udøvelse af kødkontrol.

Kontrolkoderne nævnt i bilagene til vejledning nr. 10380 kan anvendes frem til 1. oktober 2025, og koderne i denne vejledning skal anvendes senest fra 1. oktober 2025.

1.

Formålet med kødkontrollen

-

Kødet og organerne er egnet til human konsum.

-

Der er tegn på, at slagtedyr lider af smitsomme sygdomme og zoonoser.

-

Reglerne for dyrevelfærd overholdes.

2.

Kompetencer og ansvarsfordeling for ansatte i kødkontrollen

3.

Kontrol af fødevarekædeoplysninger

4.

Lys til inspektion før og efter slagtning

5.

Inspektion før slagtningen (AM-kontrol)

1)

Modtagne transporter, hvor det er muligt

2)

Afviste dyr

3)

Sanktioner vedrørende indtransporten

4)

Dyrevelfærdsmæssige problemer

5)

Sygdomsfund, der har betydning for PM-kontrollen

-

Et frisk knoglebrud, f.eks. ved trafikuheld.

-

Bækkenbrud eller udskridning, f.eks. efter kælvning, hvis en ko ikke kan rejse sig, og dyrlægen bedømmer, der er tale om f.eks. knoglebrud.

-

Et friskt sår i en klov, f.eks. efter at et dyr har trådt på et søm.

6.

Inspektion efter slagtningen (PM-kontrol)

7.

Yderligere undersøgelser

1)

Nå frem til en endelig diagnose

2)

Bestemme forekomst af en dyresygdom

3)

Konstatere, om slagtekroppen indeholder restkoncentrationer eller forurenende stoffer i mængder, der overstiger grænseværdierne

4)

Konstatere, om de mikrobiologiske kriterier er overholdt

5)

Få afklaret, om der er andre forhold, der gør det påkrævet at erklære kødet uegnet til konsum eller indføre restriktioner for anvendelse af kødet, især hvis der er tale om nødslagtede dyr.

1)

Hele pyæmiundersøgelsen udføres på slagtegangen.

Ved fund af kun kroniske pyæmiforandringer skal forandringerne fjernes, og slagtekroppen kan godkendes ubetinget til konsum.

(inklusive led og knogler).

2)

Den indledende del af pyæmiundersøgelsen (palpering af lunger, undersøgelse af rygsøjle, bækkenknogler og ribben mv.) udføres af kødkontrollen i PM-kontrollen.

Den afsluttende del af pyæmiundersøgelsen (blotlæggelse af knoglernes vækstlinjer) kan udføres af kødkontrollen et andet sted på virksomheden.

Dette kræver, at virksomheden har en procedure, som beskriver, hvor den afsluttende del af undersøgelsen udføres.

Proceduren skal være vurderet af embedsdyrlægen, og kødkontrollen skal udføre den afsluttende del af pyæmiundersøgelsen, efter virksomheden har blotlagt knoglernes vækstlinjer.

Kødkontrollen skal inspicere slagtekroppen efter pyæmiundersøgelsen er afsluttet.

3)

Den indledende del af pyæmiundersøgelsen (palpering af lunger, undersøgelse af rygsøjle, bækkenknogler og ribben mv.) udføres af kødkontrollen i PM-kontrollen.

Den afsluttende del af undersøgelsen (blotlæggelse af knoglernes vækstlinjer) kan udføres af virksomheden under kødkontrollens ansvar som en del af GU.

Proceduren skal være vurderet af embedsdyrlægen.

Den afsluttende del af undersøgelsen kan foretages et andet sted end på slagtegangen.

Kødkontrollen skal inspicere slagtekroppen efter GU er afsluttet.

8.

Særlige undersøgelser

9.

Kontrol med udrensning

11.

Indlevering af vildt til vildthåndteringsvirksomheder

12.

Inspektion af vildt efter slagtning

13.

Krav til laboratorier

14.

Sundhedsmærkning og sundhedsmærket materiale

Bilag 1

Kødkontrollen skal bruge følgende betegnelser i forbindelse med bedømmelse

Ubetinget godkendelse (UG) bruges ved kød, som er ubetinget egnet til human konsum efter eventuel udrensning og reinspektion.

Godkendt til udbening (GU) kan bruges for andre dyr end slagtegrise og søer ved kroniske lidelser, hvor der er tegn på pyæmi.

Skeletmuskulaturen og organer kan godkendes til human konsum, men alle knogler, led og synlige patologiske (sygelige) forandringer skal kasseres.

Total kassation (TK) , det vil sige kassation af hele slagtekroppen med samtlige tilhørende organer, skal anvendes ved dyr, der er uegnede til human konsum på grund af

a)

Generaliserede sygdomstilstande

b)

Lokale sygdomsforandringer, lidelser eller forureninger, som ikke lader sig udrense, eller som har indvirket på den almene sundhedstilstand hos dyret

Lokal kassation (LK) , det vil sige kassation af dele af kødet, enkelte organer eller dele af organer, skal anvendes ved lokale forandringer eller lidelser, som er uden indflydelse på den almene sundhedstilstand hos dyret.

Betinget godkendelse (BG) , det vil sige godkendelse til human konsum på betingelse af, at kødet føres direkte til kontrolleret behandling på et autoriseret frysehus.

Kan anvendes for kød af kvæg med op til 10 levende eller døde tinter.

Embedsdyrlægen kan dog tillade frysning på slagteriet af kød fra slagteriets egne slagtninger, når slagteriet råder over de fornødne faciliteter.

Ved total kassation eller lokal kassation behandles de kasserede dele i overensstemmelse med forordningen om animalske biprodukter (EF) 1069/2009.

1.

Bedømmelse af slagtekrop og organer

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627, artikel 45 definerer en række tilfælde, hvor kød skal erklæres uegnet til konsum.

Dette gælder, hvis kødet

a)

stammer fra dyr, der ikke er blevet underkastet en inspektion før slagtning, undtagen kød af nedlagt, vildtlevende vildt

b)

stammer fra dyr, for hvis vedkommende slagtebiprodukter ikke er blevet underkastet en inspektion efter slagtning, medmindre andet er fastsat i forordning (EU) 625/2019 eller forordning (EF) nr. 853/2004

c)

stammer fra dyr, der er døde før slagtning, dødfødte, døde in utero eller slagtet inden syv dage efter fødslen

d)

stammer fra renskæring af stikkesår

e)

stammer fra dyr med dyresygdomme, for hvilke der er fastsat dyresundhedsbestemmelser i EU-lovgivningen, jf. bilag I til Rådets direktiv 2002/99/EF (1), undtagen hvis det er fremstillet i overensstemmelse med kravene i nævnte lovgivning, medmindre andet er fastsat i (EU) 2019/627

f)

stammer fra dyr med en generaliseret sygdom, såsom generaliseret septikæmi, pyæmi, toxiæmi eller viræmi

g)

ikke overholder de mikrobiologiske kriterier i fællesskabsbestemmelserne til, hvornår fødevarer må markedsføres

h)

udviser tegn på forekomst af parasitter, medmindre andet er fastsat i kravene vedrørende offentlig kontrol vedrørende cysticercose i artikel 30 i forordning (EU) 625/2019

i)

indeholder kemiske restkoncentrationer eller forurenende stoffer, der overstiger de grænseværdier, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne.

j)

består af lever og nyrer fra dyr på mere end to år, der kommer fra områder, hvor gennemførelsen af planer i henhold til artikel 5 i direktiv 96/23/EF har vist generel forekomst af tungmetaller i miljøet

k)

ulovligt er blevet behandlet med dekontaminerende stoffer

l)

ulovligt er blevet behandlet med ioniserende eller ultraviolet stråling

m)

indeholder fremmedlegemer (undtagen kød af nedlagt vildtlevende vildt, hvor fremmedlegemet er materiale, der har været anvendt til at nedlægge dyret)

n)

er radioaktivt i en grad, der overstiger de grænseværdier, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne

o)

har patologiske eller organoleptiske forandringer, navnlig en udtalt kønslugt eller utilstrækkelig afblødning (undtagen vildtlevende vildt)

p)

stammer fra afmagrede dyr

q)

indeholder specificeret risikomateriale, medmindre det er tilladt at udtage materialet i en anden virksomhed i henhold til punkt 4.3 i bilag V til forordning (EF) nr. 999/2001 og det ferske kød forbliver under de kompetente myndigheders kontrol

r)

udviser urenheder, fækal forurening eller anden forurening

s)

indeholder blod, som kan udgøre en risiko for folke- eller dyresundheden på grund af sundhedsstatus for ethvert dyr, som det kommer fra, eller kontamination under slagtningen

t)

Ifølge embedsdyrlægens vurdering foretaget på grundlag af undersøgelse af alle relevante oplysninger kan udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller af andre årsager ikke er egnet til konsum

u)

giver anledning til særlige farer, jf. artikel 29-36 i (EU) 2019/627.

Embedsdyrlægen (eller tilsynsteknikere under dennes ansvar/tilsyn) skal erklære kødet egnet til konsum igen efter eventuel yderligere undersøgelse og/eller udrensning.

Vedr.

litra o) Definitionen af patologiske forandringer er følgende

”Anatomiske og fysiologiske forandringer, der sker i kroppens celler og væv ved sygdom: patologiske forandringer”.

Jf. i øvrigt klinisk ordbog.

Når sygdommen/lidelsen er overstået, anses de mulige makroskopiske erkendelige forandringer i vævet ikke at være patologiske forandringer, som for eksempel ophelet arvæv.

Arvæv er ikke et led i en aktiv sygdom/patologisk proces, her er kun væv der ellers i øvrigt makroskopisk kan erkendes i kroppen som for eksempel bindevæv.

2.

Bedømmelse af komplikationer

Lokale lidelser kan i nogle tilfælde forstyrre dyrets almenbefindende, fremtoning og nedsætte almene funktioner.

I disse tilfælde er der tale om komplikationer.

Komplikationer observeret ved inspektion før slagtning (AM-kontrollen), kan for eksempel være feber, forstyrret almenbefindende eller nedsatte almene funktioner.

Komplikationer konstateret ved inspektion efter slagtning (PM-kontrollen) kan være fund af forandringer i organer (herunder forandringer i form, farve og konsistens), unormal lugt (f.eks. urinøs, fækal eller putrid lugt), magerhed og afmagring (serøs fedtatrofi (kakeksi)) eller tegn på cirkulationsforstyrrelser (herunder anæmi og udbredte ødemer).

Komplikationer skal altid ses i relation til primærlidelsen.

3.

Bedømmelse af tumorer

Klassificeringen af tumorer er vigtig for bedømmelsen af slagtekroppe og organer, idet benigne (godartede) tumorer uden komplikationer medfører lokal kassation, hvorimod maligne (ondartede) tumorer medfører total kassation.

Egenskab

Benign

Malign

Differentiering 1

God

Ofte dårlig

Invasiv vækst 2

Ingen

Ofte i omkringliggende

væv

Væksthastighed

Ofte lav

Ofte høj

Metastaser (spredning)

Aldrig

Ofte

Effekt på vært

Ofte ingen

Ofte påvirket

1 Differentiering betyder, at tumoren er tydeligt afgrænset og forskellig fra det omkringlæggende væv

2 Invasiv vækst betyder, at tumoren breder sig/vokser ind i det omkringliggende væv

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at lave en histologisk undersøgelse for at afgøre, om der er tale om en benign eller en malign tumor.

4.

Bedømmelse af slagtekroppe, der tilbageholdes som følge af ketoselugt eller på grund af forsinket evisceration

Ketose

Slagtekroppe, hvor der ved kødkontrolbedømmelsen er observeret ketoselugt (uden synlige leverforandringer), tilbageholdes i kølerum i minimum 24 timer.

Der foretages efterfølgende en kogeprøve, både på den mistænkte slagtekrop og en blindprøve fra en godkendt slagtekrop.

Der udtages ens/samme slags kødprøver (muskulatur og/eller fedt) fra begge slagtekroppe til kogeprøven.

Prøvematerialet opvarmes for at tydeliggøre eventuelle forandringer i lugt.

Efter opvarmning lægges et længdesnit i begge kødprøver.

Lugten fra snitfladen bedømmes og sammenlignes.

I tilfælde af afvigende lugt kasseres den mistænkte slagtekrop.

OBS konstaterer man ketoselugt og samtidig sygdomstilstande i leveren (for eksempel kronisk leverbetændelse), skal slagtekroppen totalkasseres.

Forsinket evisceration

Ved et længere stop på slagtekæden skal man være opmærksom på

-

Ændring af kødets farve

-

Ændring af kødets konsistens (kød kan miste fersk-kød karakteristika)

-

Udvikling af lugt

-

Spredning af bakterier fra tarmsættet

Ændring af kødets farve

Ved PM-kontrollen kan der konstateres misfarvning i kødet, især omkring mørbraden, dvs. især de steder på kroppen, hvor slagtekroppen har det sværest ved at komme af med varme, når organerne ikke er udtaget.

Kødet på disse steder fremstår meget lysere end normalt.

Ændring af kødets farve er ikke forårsaget af bakterier men af varmen, som slagtekroppen ikke kan komme af med, når denne ikke bliver åbnet.

Ændring i kødets struktur

Længere ophold i skoldekarret og ophobning af varme i slagtekroppen kan være årsag til, at kødet kan miste fersk kød karakteristika.

Især de slagtekroppe som er alt for længe i skoldekarret bliver kogt og skal dermed som udgangspunkt erklæres uegnet til konsum.

Udvikling af lugt

Det, at slagtekroppen ikke bliver nedkølet med samme hastighed som ved normal slagtning, gør, at lugten fra tarmsættet spredes i resten af slagtekroppen.

Lugten er mest udpræget i bughulen.

Ofte er lugten hurtigt så udtalt, at det er nødvendigt at kassere alle flommer og ofte også nogle slagtekroppe allerede i forbindelse med PM-kontrollen.

Ved tvivl kan slagtekroppe tilbageholdes i kølerum til dagen efter og undersøges ved kogeprøve.

5.

Håndtering af slagtegrise med kronisk pyæmi, specialopskæring

Inden slagtekroppen forlader PM-kontrollen, skal alle synlige patologiske forandringer være udrenset.

Embedsdyrlægen skal vurdere de procedurer, som virksomheden opstiller for at styre slagtekroppe og organer fra slagtegrise med kronisk pyæmi, som opskæres, og selve opskæringsmetoden.

Såfremt embedsdyrlægen vurderer, at procedurerne er tilstrækkelige, kan virksomheden håndtere slagtesvin med kronisk pyæmi.

I modsat fald bedømmes dyrene til TK.

Embedsdyrlægen foretager stikprøvekontrol med virksomhedens procedurer.

Oversigt over metoder for opskæring af slagtegrise og søer og hvilken pyæmiundersøgelse valg af opskæringsmetoden medfører

Dyrekategori

Virksomhedens opskæringsmetode

Kødkontrollens pyæmiundersøgelse

Slagtegrise

Udbening

Normal

Slagtegrise

Skærespeciktation i hht.

Vurdering af effekt af ophævelse af reglerne om godkendt udbening (GU) for slagtesvin .

Normal

Slagtegrise

Skærespeciktation som beskrevet i Vurdering af effekt af ophævelse af reglerne om godkendt udbening (GU) for slagtesvin.

Dog forende opskæres ved fjernelse af halsbenet som beskrevet i Fjernelsen af halsbenet på hele forender af slagtegrise, godkendt til konsum, efter fund af læsioner som tegn på en tidligere pyæmi .

Pyæmiundersøgelsen udvides med dybt indsnit på humerus

Søer

Udbening

Pyæmiundersøgelsen udvides med dybt indsnit på humerus og femur

Søer

Skærespecifikation som beskrevet i Implementeringsstudium for GU søer - afrapportering.

Pyæmiundersøgelsen udvides med dybt indsnit på humerus og femur

6.

Håndtering og bedømmelse af dyr med kronisk pyæmi, der er godkendt til udbening

Ved godkendelse til udbening (GU) skal alle synlige patologiske forandringer fjernes i PM-kontrollen.

Slagtekroppen skal være forsynet med entydig mærkning på begge halvdele.

Hvis de tilhørende organer ønskes bevaret til mulig godkendelse, skal disse ligeledes forsynes med entydig mærkning.

Opmærkningen skal registreres af embedsdyrlægen.

Kødkontrollen Embedsdyrlægen skal vurdere de procedurer, som virksomheden opstiller for at styre slagtekroppe og organer fra dyr, som er godkendt til udbening, samt selve udbeningen.

Såfremt embedsdyrlægen vurderer, at procedurerne er tilstrækkelige, kan virksomheden håndtere GU-dyr.

I modsat fald bedømmes dyrene til TK.

Hvis slagteriets egenkontrol ikke finder yderligere forandringer, kan skeletmuskulaturen fra den udbenede slagtekrop og eventuelle organer anvendes uden videre.

Slagteriet skal registrere disse slagtekroppe og organer.

I tilfælde, hvor der findes unormale forhold, skal embedsdyrlægen foretage ny bedømmelse af slagtekroppen og eventuelle organer.

Embedsdyrlægen skal registrere disse slagtekroppe og organer.

Kødkontrollen foretager den endelige bedømmelse af slagtekroppen.

Embedsdyrlægen skal ved kontrol af egne og slagteriets registreringer kontrollere, at alle slagtekroppe med tilhørende organer, som er godkendt til udbening, underkastes korrekt behandling.

7.

Endelig bedømmelse inden sundhedsmærkning

Forordning EU 2019/627 fastlægger, hvornår embedsdyrlægen skal erklære kød uegnet.

Det er derfor også kun embedsdyrlægen, der efter udrensning af slagtekroppen kan erklære kødet egnet til konsum igen.

Der er 3 måder, koderne anvendes på

-

Røde koder som betinger en udvidet undersøgelse eller kassation, og hvor virksomheden ikke må fjerne noget fra slagtekroppen inden udvidet undersøgelse er afsluttet

-

Sorte koder går direkte til udrensning hos virksomheden, og reinspiceres efterfølgende

-

Blå koder betinger lokalkassation, hvor slagtekroppen, samtidig godkendes til konsum

8.

Anvendelse af bilag 2-5

Bilag 2-5 præciser bedømmelsen af de enkelte patologiske forandringer/sygdomme for svin, kreaturer, fjerkræ og andre dyrearter

Inddelingen er som følger (bortset fra fjerkræ)

1.

Generelle fund: 1.1 – 1.8

2.

Topografisk inddeling 2.1 – 2.16

3.

Ætiologisk inddeling 3.1 – 3.7 – 3.8

4.

Diverse 4

5.

Kommercielle koder 5

Den angivne bedømmelse af krop og organer er i nogle tilfælde kun vejledende.

Den endelige bedømmelse skal foretages som en afvejning af alle fund i kontrollen.

Det betragtes f.eks. som en skærpende omstændighed, hvis en lidelse er kompliceret med generelle fund, herunder forstyrret almenbefindende, ved det levende syn.

Bilag 2

Kodesæt for grise

Koder skrevet i kursiv er ikke officielle koder men bruges efter aftale mellem den lokale kødkontrol og virksomheden på de virksomheder, hvor det anses for nødvendigt af hensyn til smidig arbejdsgang.

De nedenstående farvekoder er vejledende, og ved tvivl eller komplikationer skal alle koder vurderes som røde.

RØD: Betinger udvidet undersøgelse evt.

godkendte og udrensede slagtekroppe reinspiceres

SORT: Virksomheden kan udrense, og slagtekroppen reinspiceres

BLÅ: Lokalkassation, hvor slagtekroppen samtidig godkendes til konsum

110

Dyrlægen tilkaldes

Dyret er blevet opmærket i AM-kontrollen

Overtrædelse af dyrevelfærdsbestemmelserne

Mistanke om smitsomme husdyrsygdomme

Mistanke om zoonoser

Symptomer på forgiftning

Mistanke om restkoncentration, herunder akutte injektionsskader

Evt.

nødslagtninger

Kan af hensyn til afregning kombineres med

910 - Ej stukken/fejlstukken

Rød

116

Slagtning på bedriften

Optællingskode

120

Komplikationer

kredsløbsforstyrrelse - dårlig afblødning

anæmi/anæmisk udseende,

vattersot – væskeansamlinger

mager

abnorm lugt

abnorm farve (for eksempel gulsot)

abnorm konsistens

Rød

130

Overtatovering

Optællingskode

141

Pyæmi, blodforgiftning,

Rød

221

Akut hjertesæksbetændelse

Rød

250

Forandringer i hovedet, øvrige – lokal kassation

Sort

260

Akutte/subakutte/perakutte tilstande i lunge og lungehinde

Rød

271

Akutte tilstande i leveren

Blå

272

Kronisk lungehindebetændelse, serositis

Sort

320

Akut mave-tarmbetændelse, fibrinøs

Rød

350

Akut bughindebetændelse

Rød

352

Kronisk bughindebetændelse

Byld i bughinden

Misfarvet bughinde (ved milt torsion)

Sort

361

Brok

Sort

371

Akutte tilstande i leveren

Rød

402

Akut nyrebetændelse

Rød

409

Mugnyre

Sort

431

Akut børbetændelse

Rød

471

Akut yverbetændelse

Rød

501

Frisk knoglebrud

Sort

502

Gammelt knoglebrud

Sort

511

Alle former for knoglemarvsbetæn- delse og nedsænkningsabscesser incl.

gamle ribbensbrud i osteochondrale overgang

Rød

532

Kronisk ledbetændelse, slidgigt

Sort

542

Hofteskred/ledskred/forstuvning

Sort

551

PSE/DFD

Sort

560

Cysticerkose- tinter flere end 10

Rød

561

Cysticerkose - tinter 10 eller derunder

Rød

565

Mistanke om anmeldepligtig sygdom

Rød

500

Byld

Sort

570

Byld i nakke og forpart (over forknæ)

Sort

577

Byld i midterstykke

Sort

580

Byld i bagpart (over hasen)

Sort

584

Byld ben/tå, elefantiasis ben (hasen/forknæ og nedefter)

Sort

585

Byld i hoved, blodøre, krøløre, elefantiasis øre og TB-lign.

forandringer i hovedet (udegrise)

Sort

600

Halebid, lokal, uden tegn på spredning af infektion

Sort

601

Halebid, tegn på spredning af infektion

Rød

602

Trykning/bursitis

Sort

603

Hud - sår, betændelse, eksem, insektbid

Sort

605

Hud øvrige – lokal kassation

Sort

608

Akut rødsyge

Rød

668

Injektionsskade

Sort

671

Forfrysning/ætsning

Rød

890

Svulst

Rød

900

Tilbageholdt - Afventer endelig bedømmelse

Kan af hensyn til styring i kølerum kombineres med

120 Komplikationer f.eks. abnorm lugt

382 Gulsot (fysiologisk)

815 Mistanke om forgiftning eller medicinrester

Rød

912

Slagtefejl/maskinskade

Sort

913

Store slagtefejl/maskinskade – ikke klar til PM kontrol

Rød

930

Forurening af slagtekrop med mave-tarm indhold

Sort

938

Forurening med mave-tarm indhold – bækken

Sort

939

Forurening med mave-tarm indhold – hovedet

Sort

935

Forurening – hår/børster

Sort

941

Forurening med galde

Sort

942

Anden forurening, olie m.v.

Sort

943

Forurening pus

Sort

944

Forurening med skoldevand

Sort

951

Manglende organer – ikke klar til PM-kontrol

Rød

992

Specialopskæring efter pyæmi

Sort

995

Kasseret

Rød

Bedømmelsesregler for grise

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter

UG

LK

TK

Bemærkninger

1

Generelle fund

1.1

Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr

a

Forstyrret almenbefindende

X

b

Ophidset/kuller/uvane/ udmattet

Slagtningen bør udsættes, og en ny undersøgelse foretages før slagtning.

Inspektion før slagtning kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven.

Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vurderes ud fra fundene ved inspektion efter slagtning.

1.2

Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde

a

Død ved ankomst

X

b

Afvist fra slagtning, aflivet v.

levende syn, døende

X

c

Død i stald

X

d

Aflivet v.

levende syn

X

e

Lammet på vogn

X

f

Ikke identificerbar

X

1.3

Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi)

a

Cirkulationsforstyrrelser (inkl.

dårligt afblødt), anæmisk udseende, vattersot, væskeansamlinger

X

Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, f.eks. pettechier.

Ved komplikationer TK.

b

Afmagret

X

Indebærer serøs atrofi af fedtvæv, omkring coronarkar, led og i knoglemarven.

Transport af afmagrede dyr skal altid betragtes som dyreværnssag.

c

Mager

Krop og organer bedømmes ud fra fundene.

d

Opkneben

Krop og organer bedømmes ud fra fundene.

1.4

Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi

a

Pyæmi, blodforgiftning

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.

Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af grise med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets valg af metode for special opskæring

1.5

Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning

a

Abnorm lugt (ikke naturlig kønslugt)/smag/farve

/konsistens/væskedrivende

X

b

Forsinket exviceration

X

Der skal udvises særlig opmærksomhed på abnorm lugt.

Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke-patologiske tilstande, kan der evt.

foretages LK.

Endelig bedømmelse kan evt.

udsættes til dagen efter.

1.6

Nylig overstået fødsel eller kastning

a

Nylig fødsel/kastning

X

Vær opmærksom på de særlige bestemmelser om transport af dyr, der for nylig har født, og om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden

b

Fostre

X

1.7

Dyr, som ankommer til slagteriet med et certifikat eller en attest

a

Nødslagtet dyr

Nødslagtningscertifikatet skal nøje tjekkes.

Kun dyr som er blevet udsat for en ulykke (som brud, ledskred, friske skader i forbindelse med fødslen, ).

Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene.

b

Dyr transporteret på transporterklæring

Transporterklæring udfærdiges af en dyrlæge og anvendes, når ejer er tvivl i om, hvorvidt dyret påføres unødvendig lidelse ved transport.

Transporterklæringen skal nøje tjekkes.

Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene

1.8

Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker

a

Forsøgsdyr (Konsum)

Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været i sådanne forsøg.

Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne for slagtningen og bedømmelsen

2

Topografisk inddeling

2.1

Sygdomme i nervesystemet

a

Akut betændelse i hjerne eller rygmarv samt i dertil hørende hinder

X

b

Kronisk betændelse i hjerne eller rygmarv samt i de dertil hørende hinder

X

X

c

Kronisk hjerneabsces/byld i hjernen

X

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.

Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af grise med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets metode valg for specialopskæring

d

CNS-symptomer

Ses i stalden.

Krop og organer bedømmes ud fra fundene

2.2

Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar

a

Akut ekssudativ pericarditis/hjertesækbetændelse

X

b

Kronisk ekssudativ pericartitis/hjertesækbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

c

Kronisk fibrøs pericarditis/hjertesækbetændelse

X

X

d

Akut endocarditis/hjerteklapbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

Ved visuel kontrol af grise ses forandringer i hjertet ikke.

Når endocarditis fremstår som eneste fund på slagtekroppen lokal kasseres hjertet.

e

Afhelet endocarditis/hjerteklapbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

Ved visuel kontrol af grise ses forandringer i hjertet ikke.

Når endocarditis fremstår som eneste fund på slagtekroppen lokal kasseres hjertet.

f

Hjertelidelser af ikke infektiøs

natur (misdannelser o.l.)

X

X

Ved komplikationer TK.

2.3

Sygdomme i luftveje eller lunger

a

Sinuitis eller rhinitis/betændelse i næsehulen

X

X

Ved tilfælde med almen lidelse og andre komplikationer, bedømmes i overensstemmelse hermed

b

Atrofisk rhinitis/nysesyge

X

X

Ved ukompliceret conchaatrofi, godkendes også hovedet

c

Kronisk lungebylder og lungebylder (luftbårne)

X

X

Kronisk kataralsk, mukopurulent eller purulent bronchopneumoni og indkapslede nekroser og abscesser i lungerne af aerogen oprindelse

Tilfælde, hvor forandringerne kun er i lungerne, uden hverken yderligere patologiske forandringer i slagtekroppen eller generel påvirkning af slagtekroppen.

I sådanne tilfælde kasseres lungerne.

Slagtekroppen bliver i den sammenhæng godkendt til konsum under PM på båndet.

Ved komplikationer TK.

d

Perakut pneumoni/ lungebetændelse og akut pneumoni/lungebetændelse over 25%.

X

Bronchopneumoni, aspirationspneumoni, lungenekrose

Perakutte tilfælde uanset udbredelsens størrelse og akutte tilfælde med mere end 25 % udbredelse eller komplikationer (rød hepatisation)

Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør, underrettes denne om fundene

e

Akut lungebetændelse under 25 %

X

X

Bronchopneumoni, aspirationspneumoni, lungenekrose

Akutte tilfælde med mindre end 25 % udbredelse og andre tilfælde (grå hepatisation)

Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene

f

Nekroser og abscesser/lungebylder i lungerne af pyæmisk oprindelse

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.

Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af grise med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets metode valg for special opskæring

g

Tracheitis og bronchitis/betændelse I luftrøret

X

X

h

Atelektase, lungeemfysem, lungepigmentation, slagteblødninger i lunger samt aspiration af blod, skoldevand eller foder i forbindelse med slagtningen

X

X

2.4

Sygdomme i brysthinden

a

Pleuritis/lungehindebetændelse over 25 %

X

Af fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putid karakter

Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene.

b

Pleuritis lungehindebetændelse under 25 %

X

X

c

Kronisk fibrøs pleuritis

X

X

betændelsestilstand i brysthinden, hvor ophelingen ikke er komplet

2.5

Sygdomme i mave og tarm

a

Diarre

Ses i stalden.

Der sendes evt.

besked til PM.

Krop og organer bedømmes ud fra fundene

b

Akut gastritis/mavebetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

c

Kronisk gastritis/mavebetændelse

X

X

Herunder geosediment og mavesår

Ved komplikationer TK

d

Akut enteritis/tarmbetændelse

X

Af fibrinøs, nekrotiserende, difteritisk eller hæmoragisk karakter

e

Kronisk enteritis/tarmbetændelse

X

X

Der ses evt.

sammenvoksninger i tarmsættet

Ved komplikationer TK

g

Broktilstande (navle, lysken, pung)

X

X

Ved komplikationer TK.

h

Mesenterialemfysem

X

X

i

Universel tarmblødning

X

X

Ved komplikationer TK.

j

Rektalprolaps/endetarmsfremfald

X

X

Ved komplikationer TK.

k

Rektal striktur/ballongris

X

X

Ved komplikationer TK.

2.6

Sygdomme i bughinden

a

Akut, diffus peritonitis/akut bughindebetændelse, udbredt

X

Af suppurativ eller fibrinøs karakter

b

Akut peritonitis af begrænset og lokal natur i relation til dens opståen/ akut bughinde betændelse lokal

X

X

Af suppurativ eller fibrinøs karakter

c

Kronisk peritonitis/bughindebetændelse, herunder lokale, afgrænsede og kroniske abscesser/bylder i bughinden, misfarvet bughinde

X

X

2.7

Sygdomme i leveren

a

Kapillærektasier (teleangiektasier), cystedannelse/galdegangscyster og galdesten

X

X

b

Lokale fedtinfiltrationer (tensionssteatose)

X

X

c

Diffus, multifokal eller zonalt udbredte akut og subakut hepatitis/akut, udbredt leverbetændelse

X

d

Enkelte akutte eller subakutte

levernekroser/akut, lokal leverbetændelse

X

X

e

Kronisk, herunder parasitær (fibrøse og granulomatøse) hepatitis/ kronisk levernekrose

X

X

f

Levercirrose (end-stage lever)/kronisk leverbetændelse

X

X

g

Ormeknuder i lever/leverpletter

Ved komplikationer TK.

2.8

Sygdomme i milten

a

Milttorsion, aseptisk nekrose

(miltinfarkt) og ruptur

X

X

b

Lienitis (splenitis)/betændelse i milten

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.

Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af svin med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets valg af metode for specialopskæring

2.9

Sygdomme i bugspytkirtlen

a

Pankreatitis/betændelse i bugspytkirtlen og cirkulationsforstyrrelser (ødem) i pankreas/bugspytkirtlen

X

X

b

Konkrementansamlinger/sten i bugspytkirtlen

X

X

2.10

Sygdomme i urinvejene

a

Nyrekonkrementer/nyresten

X

X

Ved komplikationer TK.

b

Hydronefrose

X

X

Ved komplikationer TK.

c

Akut nefritis/nyrebetændelse

X

Infektiøs glomerulonefritis og interstitiel nefritis

d

Kronisk nefritis/ nyrebetændelse inkl.

nyredegeneration og nyrenekrose

X

X

Glomerulonefritis og interstitiel nefritis

Ved komplikationer TK.

e

Pyelonephritis/nyrebækkenbetændelse

X

X

Leuko-lymfocytær, med eller uden pus

Ved komplikationer TK.

f

Nefrose/nyredegeneration

X

X

Ved komplikationer TK.

g

Renal kortikal nekrose og

papil/medulla nekrose/nyrenekrose

X

X

Ved komplikationer TK.

h

Embolisk nefritis, herunder nyreinfarkter/nyrebetændelse - blodforgiftning

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.

Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af svin med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets valg af metode for special opskæring

i

Urocystitis/betændelse i urinblæren

X

X

Ved komplikationer TK.

j

Ruptur af urinblæren eller urinrøret og urinflegmoner/sprængte urinveje

X

X

Ved komplikationer TK.

2.11

Sygdomme i kønsorganerne

a

Akut endometritis/børbetændelse

X

Af fibrinøs, difteroid, nekrotiserende og septisk karakter

b

Kronisk endometritis/børbetændelse,

X

X

Herunder pyometra, eller tilstedeværelse af macererede/putridt henflydende (ildelugtende) eller mumificerede fostre

Ved komplikationer TK

c

Tilbageholdt efterbyrd

X

X

Ved komplikationer TK.

d

Ufuldbyrdet forløsning

X

X

Ved komplikationer TK.

e

Uterusprolaps/børprolaps

X

X

Ved komplikationer TK.

f

Uterustorsion/børdrejning og ruptur af uterus/børsprængning

X

X

g

Børmisdannelse

X

X

h

Børvattersot

X

X

Ved komplikationer TK.

i

Vaginal rupture/skederuptur

X

X

Ved komplikationer TK.

j

Vaginitis/betændelse i skeden

X

X

Ved komplikationer TK.

k

Vaginal prolaps/skedeprolaps

X

X

Ved komplikationer TK.

l

Orchitis og epididymitis/betændelse i testikler og bitestikler

X

X

Ved komplikationer TK.

2.12

Sygdomme i yveret

a

Septisk eller akut nekrotiserende mastitis/yverbetændelse

X

b

Akut, kataralsk eller purulent mastitis/yverbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

c

Kronisk mastitis/yverbetændelse

X

X

Af kataralsk, purulent, nekrotiserende eller apostematøs karakter

Ved komplikationer TK.

d

Pigmentation af mælkekirtlerne/yvervæv

X

X

e

Yverødem

X

X

2.13

Sygdomme i knogler, led eller seneskeder

a

Akut/frisk fraktur/knoglebrud eller helende og helede/gammelt frakturer/knoglebrud

X

X

b

Inficerede frakturer/knoglebrud, åbne frakturer ældre end 6 timer

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.

Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af grise med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets valg af metode for special opskæring

c

Klovlidelse

X

X

d

Forvoksede klove

X

X

Ses i stalden.

Opmærksomhed på mulighed for dyreværnssag.

e

Halebid, lokalt, afgrænset

X

X

f

Halebid/haleinfektion

X

Ikke afhelede halebid.

Der ses sår og nekrose, og der kan være tegn på spredning af infektion.

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.

Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af grise med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets valg af metode for special opskæring

g

Akut, embolisk osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse som led i pyæmisk tilstand

X

h

Kronisk, embolisk, osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse som led i pyæmisk tilstand

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.

Se bilag 1, punkt 5 for håndtering af grise med kronisk pyæmi i henhold til slagteriets valg af metode for special opskæring

i

Lokal osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse opstået ved overgriben eller lokal spredning

X

X

j

Mellemørebetændelse

X

X

k

Pigmentaflejringer i knogler og periost/benhinde

X

X

l

Akut infektiøs ledbetændelse

X

m

Ikke infektiøs eller kronisk infektiøs ledbetændelse

X

X

n

Artrose/slidgigt

X

X

o

Hofteskred/ledskred

X

X

p

Halthed

Krop og organer bedømmes ud fra fundende

2.14

Sygdomme i muskulaturen

a

Aseptiske muskelnekroser

X

X

b

Muskelforandringerne PSE og DFD ved højgradig forandring af hele muskulaturen

X

c

Muskelforandringerne PSE og DFD ved begrænset udbredelse af høj- eller lavgradig forandring

X

X

d

Muskelforandringer i form af

afvigende tekstur og farve/afvigende kødtekstur

X

e

Eosinofil myositis/betændelse i muskel

X

Ved begrænset udbredelse UG/LK.

f

Muskelatrofi

X

X

Ved komplikationer TK

2.15

Sygdomme i hud m.v.

a

Sår, herunder inficerede sår, flegmoner, granulerende sår og ar

X

X

Ved komplikationer TK

b

Kontusioner og lacerationer

trykninger/ar/bursitis

X

X

Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan foretages fuldstændig udrensning TK.

c

Akutte brandsår af overfladisk

karakter

X

X

Friske forbrændinger af 1. grad

d

Akutte brandsår med dybere

læsioner (2. eller 3. grad)

X

X

Friske forbrændinger af 2. og 3. grad

e

Hagludslæt (hypotrichosis

cystica)

X

X

f

Kronisk dermatitis/hudbetændelse, herunder eksem

X

X

g

Huderythem (forfrysning, solskoldning og ætsninger)

X

X

Ved komplikationer TK.

3

Ætiologisk inddeling

3.1

Parasitbetingede lidelser

a

Trikiner, mistanke om (Trichinella spp.)

X

b

Svinetinter (Cysticercus cellulosae)

X

X

Ved fund af flere end 10 tinter: TK

Ved fund af 10 eller færre levende eller døde tinter: BG af krop og organer efter bortskæring af tinter.

Krop og organer skal fryses ved en temperatur på ikke over -10 °C i mindst 10 døgn.

Krop og organer undersøges.

Fra tintede dyr kasseres altid hoved, hjerte, mellemgulv, spiserør og tintede organer samt tungen, såfremt den er opbladret ved undersøgelsen

c

Cysticercus tenuicollis, ekinokokblærer

d

Kroniske parasitrelaterede fibroseringer/granulomer i tarme og subserøst (ormeknuder)

X

X

Hel eller delvis kassation af tarm efter lidelsens grad.

e

Lungestrongylose/lungeorm og mave-tarmstrongylose samt bændelorm og andre parasitter i fordøjelseskanalen

X

X

Ved komplikationer TK

f

Ikter

X

X

Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens grad.

h

Sarkoptesskab

X

X

i

Dermatophytose/ringorm

X

X

3.2

Protozo-betingede lidelser

a

Sarkosporidiose/sarcocystose/arcosporidier

X

X

b

Tarmcoccidiose (eimeriose, isosporose og cryptosporidiose)

X

X

c

Piroplasmose (babesiose)

X

X

3.3

Bakterielle infektionssygdomme

a

Miltbrand, mistanke om

X

b

Miltbrandsemfysem, mistanke om (Clostridium chauvoei)

X

c

Malignt ødem, mistanke om (Clostridium septicum m.fl.)

X

d

Tetanus, mistanke om (Clostridium tetani)

X

e

Generaliseret tuberkulose/TB

X

f

Portogen tuberkulose/TB i leveren

hos grise

X

X

g

Serosatuberkulose/TB

X

h

Lokal, velafgrænset tuberkulose/TBe i form af primærkompleksforandring i et organ og dettes lymfeknude

X

X

i

Kaseøs lymfadenitis i Lnn.

mandibulares eller mesenteriales

X

X

j

Actinomykose

X

X

k

Salmonellose

X

l

Akut rødsyge ( Erysipelothrix rhusiopathiae) med hud-, led-

eller endocardieforandringer

X

Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene

3.4

Virusinfektioner

a

Mund- og klovesyge/MK, mistanke om

X

b

Swine Vesicular Disease/SVD, mistanke om

X

c

Klassisk svinepest, mistanke om

X

d

Afrikansk svinepest, mistanke om

X

e

Smitsom svinelammelse

(Teschen Disease), mistanke om

X

f

Aujeszky᾽s sygdom, mistanke om

X

g

Rabies, mistanke om

X

3.5

Svulstsygdomme

a

Maligne neoplasmer/ondartet svulster

X

b

Benigne neoplasmer/godartet svulter

X

X

Ved komplikationer TK.

c

Uspecificerede neoplasmer/svulst

X

3.6

Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme

a

Ikterus/gulsot - infektiøs eller toksisk

X

Opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser

b

Ikterus/gulsot - fysiologisk hos nyfødte dyr eller opstået i tilslutning til større blødninger/blodtab (benbrud, milttorsion eller lign.)

X

Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning.

c

X

X

Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter slagtning.

d

Rachitis, osteomalaci, osteodystrofi/stivsyge

X

X

Ved komplikationer TK.

e

Manglende knogleudvikling

X

X

3.7

Dyr, som mistænkes for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre produkter fra dyrene samt forgiftninger

a

Forgiftning eller medicinrester

X

Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stoffer, skal embedsdyrlægen lade foretage relevante laboratorieundersøgelser.

Krop og organer bedømmes ud fra fund og resultater af laboratorieundersøgelserne.

b

Botulisme

X

3.8

Mykotoksiner

a

Porcin nefropathi – mugnefrose/mugnyre

X

X

LK af nyrer og lever.

Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene.

b

Aflatoxikose.

X

c

Zearalenontoxikose

X

4

Diverse

a

Gødningsforurening

X

X

Skal fjernes inden endelig godkendelse til konsum

b

Galdeforurening

X

X

Skal fjernes inden endelig godkendelse til konsum

c

Anden forurening, f.eks. olie, skoldevand, hår/børster

X

X

Skal fjernes inden endelig godkendelse til konsum

Bilag 3

Kodesæt for kreaturer

Koder skrevet i kursiv er ikke officielle koder men bruges efter aftale mellem den lokale kødkontrol og virksomheden på de virksomheder, hvor det anses for nødvendigt af hensyn til smidig arbejdsgang.

De nedenstående farvekoder er vejledende.

Ved tvivl eller komplikationer skal alle koder vurderes som røde.

RØD: Betinger udvidet undersøgelse evt.

godkendte og udrensede slagtekroppe reinspiceres

SORT: Virksomheden kan udrense, og slagtekroppen reinspiceres

BLÅ: Lokalkassation, hvor slagtekroppen samtidig godkendes til konsum

110

Dyrlægen tilkaldes

Dyret er blevet opmærket i AM-kontrollen

Overtrædelse af dyrevelfærdsbestemmelserne

Mistanke om smitsomme husdyrsygdomme

Mistanke om zoonoser

Symptomer på forgiftning

Mistanke om restkoncentration, herunder akutte injektionsskader

Rød

115

Nødslagtet

Rød

116

Slagtning på bedriften

Optællingskode

120

Komplikationer

kredsløbsforstyrrelse - dårlig afblødning

anæmi/anæmisk udseende,

vattersot – væskeansamlinger

mager

abnorm lugt

abnorm farve (for eksempel gulsot)

abnorm konsistens

Kan af hensyn til styring med animalske biprodukter kombinares med 181 Abnorm lugt, smag og farve

Rød

141

Pyæmi, blodforgiftning,

Rød

221

Akut hjertesæksbetændelse

Rød

230

Hjerteklapbetændelse og endophlebiter (betændelse i kar), akut, kronisk aktiv (verukøs)

Rød

260

Akutte/subakutte/perakutte tilstande i lunge og lungehinde

Rød

271

Kronisk lungebetændelse, aerogene lungebylder

Blå

272

Kronisk lungehindebetændelse, serositis

Sort

304

BSE-mistanke

Rød

320

Akut mave-tarmbetændelse, fibrinøs

Rød

350

Akut bughindebetændelse

Rød

352

Subfreniske abscesser

Sort

353

Kronisk bughindebetændelse

Byld i bughinden

Blå

371

Akutte tilstande i leveren

Rød

375

Kroniske leverbylder foderbetinget), som IKKE er led i pyæmisk spredning

Blå

377

Ikter

Blå

402

Akut nyrebetændelse

Blå

431

Akut børbetændelse

Blå

432

Kronisk børbetændelse, tilbageholdt efterbyrd, ufuldbyrdet forløsning, bør- prolaps, børvattersot, børsprængning

Blå

471

Akut yverbetændelse

Rød

501

Frisk knoglebrud

Sort

502

Gammelt knoglebrud

Sort

509

Klovlidelser/forvoksede klove

Blå

511

Alle former for knoglemarvsbetændelse og nedsænknings- abscesser inkl.

gamle ribbensbrud i osteochondrale overgang

Rød

524

Pigment i benhinde og knogler

Sort

532

Kronisk ledbetændelse, slidgigt

Sort

542

Hofteskred / ledskred

Sort

560

Cysticerkose - oksetinter flere end 10

Rød

561

Cysticerkose - Oksetinter, 10 eller derunder

Rød

563

Sarcosporidier

Rød

565

Mistanke om anmeldepligtig sygdom

Rød

500

Byld

Sort

570

Byld i forpart og hals

Sort

577

Byld i mave, ryg til bækken

Sort

580

Byld i bagpart (bækken, bagfjerding)

Sort

584

Byld ben/klov

Sort

585

Byld i hoved, inkl.

tunge herunder også aktinomykose

Sort

602

Hase-, bryst- og lårtrykninger

Sort

604

Nakke-, ryg- og sædebens- og hoftehjørnetrykninger

Sort

890

Svulst

Rød

900

Tilbageholdt - Afventer endelig bedømmelse

Kan af hensyn til styring i kølerum kombineres med

382 Gulsot (fysiologisk)

815 Mistanke om forgiftning eller medicinrester

998 Kogeprøve

Rød

901

Friske kontusioner

Sort

902

Anden forurening, drys og olie

Sort

913

Store slagtefejl/maskinskade – ikke klar til PM kontrol

Rød

930

Forurening af slagtekrop med mave-tarm indhold

Rød

929

Forurening, mave-tarm indhold – udrenset af forkontrollen

Rød

931

Forurening, mave-tarm indhold – HB

Rød

932

Forurening, mave-tarm indhold – VB

Rød

933

Forurening, mave-tarm indhold – HF

Rød

934

Forurening, mave-tarm indhold – VF

Rød

935

Forurening, hår

Sort

Forurening, mave-tarm indhold – pluks

936

Forurening, mave-tarm indhold – pluks

Sort

937

Forurening, mave-tarm indhold – mave og tarm

Sort

938

Forurening, mave-tarm indhold – bækken

Sort

939

Forurening, mave-tarm indhold – hoved

Sort

940

Forurening, mave-tarm indhold – brystindgang

Sort

948

Forurening, mave-tarm indhold – lever

Sort

949

Forurening, mave-tarm indhold – tunge

Sort

941

Forurening galde

Sort

943

Forurening pus

Sort

951

Manglende organer – ikke klar til PM kontrol

Rød

990

GU

Rød

995

Kasseret

Rød

997

BU

Rød

Bedømmelsesregler – kreaturer

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter

UG

LK

TK

Bemærkninger

1

Generelle fund

1.1

Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr

a

Forstyrret almenbefindende

X

b

Ophidset/kuller/uvane/ udmattet

Slagtningen bør udsættes og en fornyet undersøgelse foretages før slagtning.

Inspektion før slagtning kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven.

Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vurderes ud fra fundene ved inspektion efter slagtning.

1.2

Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde

a

Død ved ankomst

X

b

Afvist fra slagtning, aflivet v.

levende syn, dødende

X

c

Død i stald

X

d

Ikke identificerbar

X

1.3

Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi)

a

Cirkulationsforstyrrelser (inkl.

dårlig afblødt),

X

Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, fx pettechier, anæmisk udseende, vattersot, væskeansamlinger.

Ved komplikationer TK

b

Afmagret

X

Indebærer serøs atrofi af fedtvæv, omkring coronarkar, led og i knoglemarven.

Transport af afmagrede dyr skal altid betragtes som dyreværnssag.

c

Opkneben

Krop og organer bedømmes ud fra fundene.

1.4

Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi

a

Pyæmi, blodforgiftning

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) eller håndteres som i afsnit 7.

1.5

Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning

a

Abnorm lugt/smag/farve/konsistens/tekstur/ væskedrivende

X

b

Forsinket exviceration

X

Der skal udvises særlig opmærksomhed på abnorm lugt.

Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke-patologiske tilstande, kan der evt.

foretages LK.

1.6

Nylig overstået fødsel eller kastning

a

Nylig fødsel/kastning

X

Vær opmærksom på de særlige bestemmelser om transport af dyr, der for nylig har født, og om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden

b

Fostre

X

1.7

Dyr, som ankommer til slagteriet med et certifikat eller en attest

a

Nødslagtet dyr

Nødslagtningscertifikatet skal nøje tjekkes.

Kun dyr som er blevet udsat for en ulykke (som brud, ledskred, friske skader i forbindelse med fødslen).

Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene.

b

Dyr slagtet på bedriften

Slagtning af dyr, hvor landmanden ikke ønsker dyrene transporteret eller hvor dyret ikke er transportegnet.

c

Dyr transporteret på transporterklæring

Transporterklæring udfærdiges af en dyrlæge og anvendes, når ejer er i tvivl om, hvorvidt dyret påføres unødvendig lidelse ved transport.

Transporterklæringen skal nøje tjekkes.

Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene.

1.8

Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg, som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker

a

Forsøgsdyr (Konsum)

Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været brugt til forsøg.

Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne for slagtningen og bedømmelsen

2

Topografisk inddeling

2.1

Akut navleinfektion

a

Navleinfektion, akut

X

2.2

Sygdomme i nervesystemet

a

CNS-symptomer

Ses i stalden.

Krop og organer bedømmes ud fra fundene

b

Bovin spongiform encephalopati/ BSE, mistanke

X

2.3

Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar

a

Akut ekssudativ pericarditis/hjertesækbetændelse

X

b

Kronisk ekssudativ pericartitis/hjersækbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK

c

Kronisk fibrøs pericarditis/hjertesækbetændelse

X

X

d

Traumatisk pericarditis/hjertesækbetændelse, fremmedlegeme

X

X

Ved komplikationer TK

e

Akut endocarditis/hjerteklapbetændelse

X

Obs!

Vær opmærksom på BU - vejledningen pkt. 7, ved verukøs endocarditis

f

Afhelet endocarditis/hjerteklapbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK

g

Infektiøs, tromboserende

endarteritis og endophlebitis/betændelse i kar

X

vena cava caudalis og a.

pulmonalis

Obs!

Vær opmærksom på BU - vejledningen pkt. 7

h

Hjertelidelser af ikke infektiøs

natur (misdannelser o.l.)

X

X

Ved komplikationer TK.

i

Parasitrelateret trombose/blodprop fra parasitter

X

X

Ved komplikationer dog TK

2.4

Sygdomme i luftveje eller lunger

a

Sinuitis eller rhinitis/betændelse i næsehulen

X

X

Ved tilfælde med almen lidelse og andre komplikationer, bedømmes i overensstemmelse hermed.

b

Kronisk kataralsk, mukopurulent eller purulent bronchopneumoni

X

X

Ved komplikationer TK

c

Akut eller subakut pneumoni/lungebetændelse

Fejlsynkning og lungenekrose

(over 25 %)

X

fibrinøs pneumoni, bronchopneumoni, aspirationspneumoni, lungenekrose

d

Akut/subakut lungebetændelse

(under 25 %)

X

X

e

Indkapslede nekroser og abscesser i lungerne/lungebylder af aerogen oprindelse

X

X

Tilfælde, hvor forandringerne kun er i lungerne, uden hverken yderligere patologiske forandringer i slagtekroppen eller generel påvirkning af slagtekroppen.

I sådanne tilfælde kasseres lungerne.

Slagtekroppen bliver i den sammenhæng godkendt til konsum under PM på båndet.

f

Nekroser og abscesser i lungerne/lungebylder af pyæmisk oprindelse

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU)

g

Tracheitis og bronchitis/betændelse i luftrøret

X

X

h

Atelektase, emfysem, pigmentation, blødninger

X

X

2.5

Sygdomme i brysthinden

a

Pleuritis/lungehindebetændelse over 25 %

X

Af fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putid karakter

Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene

b

Pleuritis lungehindebetændelse under 25 %

X

X

Af fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putid karakter

Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene

c

Kronisk fibrøs pleuritis/lungehindebetændelse

X

X

2.6

Sygdomme i mave og tarm

a

Akut gastritis/mavebetændelse

X

X

Ved komplikationer TK

b

Kroniske gastritis/mavebetændelse

X

X

Ved komplikationer TK

c

Akut enteritis/tarmbetændelse

X

Af fibrinøs, nekrotiserende, difteritisk eller hæmoragisk karakter

d

Kronisk enteritis/tarmbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK

e

Akut tarmlejeforandring, løbedrejning, løbeatoni

X

Tilfælde af ileus, torsion, invagination eller inkarceration

f

Geosediment

X

X

g

Løbesår/vomsår

X

X

h

Broktilstande (navle, lysken, pung)

X

X

Ved komplikationer TK

i

Trommesyge

X

X

Ved komplikationer TK

j

Rectalprolaps

X

X

Ved komplikationer TK.

2.7

Sygdomme i bughinden

a

Akut, diffus peritonitis/bughindebetændelse, udbredt

X

Af suppurativ eller fibrinøs karakter

b

Akut peritonitis/bughindebetændelse af begrænset og lokal natur i relation til dens opståen

X

X

Af suppurativ eller fibrinøs karakter

c

Kronisk peritonitis/bughindebetændelse herunder lokale, afgrænsede og kroniske abscesser

X

X

I tilfælde hvor der stadig er en betændelsestilstand i brysthinden – endnu ikke ophelet arvæv og derfor stadig en patologisk forandring.

Er der udelukkende tydeligt ophelet arvæv i brysthinden (brysthindear), uden tegn på inflamation og pleuritis, godkendes slagtekroppen UG.

Der må ikke vurderes at forekomme en patologisk tilstand, og arvævet skal være tydeligt makroskopisk erkendeligt.

d

Byld i bughulen

X

X

e

Subfreniske abcesser

X

X

2.8

Sygdomme i leveren

a

Diffus fedtinfiltration/fedtlever

X

X

Ved komplikationer TK.

b

Kapillærektasier (teleangiektasier), cystedannelse/galdegangscyster og galdesten

X

X

c

Lokale fedtinfiltrationer

(tensions-steatose)

X

X

d

Diffus, multifokal eller zonalt udbredte akut og subakut hepatitis/akut, udbredt leverbetændelse

X

e

Enkelte akutte eller subakutte

levernekroser/akut, lokal leverbetændelse

X

X

f

Akutte og subakutte

Leverabscesser/leverbylder

X

X

Ved multipel forekomst dog TK

g

Kroniske leverabscesser/leverbylder

X

X

Herunder foderbetingede leverbylder hos ungdyr

h

Pyæmiske leverbylder

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU)

i

Kronisk levernekrose

X

X

Herunder parasitære (fibrøse og granulomatøse) tilfælde

j

Levercirrose (end-stage lever)/kronisk leverbetændelse

X

X

k

Ormeknuder i lever/leverpletter

X

X

Ved komplikationer TK.

2.9

Sygdomme i bugspytkirtlen

a

Pankreatitis/betændelse i bugspytkirtlen og cirkulationsforstyrrelser (ødem) i pankreas/bugspytkirtlen

X

X

b

Konkrementansamlinger/sten i bugspytkirtlen

X

X

2.10

Sygdomme i milten

a

Milttorsion, aseptisk nekrose (miltinfarkt) og ruptur

X

X

b

Lienitis (splenitis)/betændelse i milten

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU)

2.11

Sygdomme i urinvejene

a

Nyrekonkrementer/nyresten

X

X

Ved komplikationer TK.

b

Hydronefrose og oksens sorte nyre

X

X

Ved komplikationer TK.

c

Akut nefritis/nyrebetændelse

X

Infektiøs glomerulonefritis og interstitiel nefritis

d

Kronisk nefritis/ nyrebetændelse inkl.

nyredegenation og nyrenekrose

X

X

Glomerulonefritis og interstitiel nefritis

Ved komplikationer TK

e

Nefrose/ Nyredegeneration

X

X

Ved komplikationer TK

f

Renal kortikal nekrose og papil/medulla nekrose

nyrenekrose

X

X

Ved komplikationer TK

g

Nyrecyster

X

X

Ved komplikationer TK

h

Infektiøs, ascenderende pyelonefritis/ Nyrebækkenbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK

i

Embolisk nefritis, herunder nyreinfarkter

Nyrebetændelse/blodforgiftning

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU)

j

Urocystitis/ Urinblærebetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

k

Ruptur af urinblæren eller urinrøret og urinflegmoner/sprængte urinveje

X

X

Ved komplikationer TK.

2.12

Sygdomme i kønsorganerne

a

Akut endometritis/børbetændelse

X

Af fibrinøs, difteroid, nekrotiserende eller septisk karakter

b

Kronisk endometritis/børbetændelse

X

X

Herunder pyometra, eller tilstedeværelse af macererede/putridt henflydende (ildelugtende) eller mumificerede fostre

Ved komplikationer TK

c

Tilbageholdt efterbyrd

X

X

Ved komplikationer TK

d

Ufuldbyrdet forløsning

X

X

Ved komplikationer TK

e

Børvattersot

X

X

Ved komplikationer TK

f

Uterusprolaps/børprolaps

X

X

Ved komplikationer TK

g

Uterustorsion/børdrejning og ruptur af

uterus/børsprængning

X

X

h

Børmisdannelse

X

X

i

Vaginal ruptur/skederuptur

X

X

Ved komplikationer TK

j

Vaginitis/betændelse i skeden

X

X

k

Vaginal prolaps/skedeprolaps

X

X

2.13

Sygdomme i yveret

a

Septisk eller akut nekrotiserende mastitis/yverbetændelse

X

b

Akut mastitis/yverbetændelse

X

X

Af kataralsk eller purulent karakter

Ved komplikationer TK

c

Kronisk mastitis/yverbetændelse

X

X

Af kataralsk, purulent, nekrotiserende eller apostematøs karkater

Ved komplikationer TK

d

Pattetråd/Patteamputation

X

X

e

Yverødem

X

X

2.14

Sygdomme i knogler, led eller seneskeder

a

Akut/frisk fraktur/knoglebrud eller helende og helede/gammelt frakturer/knoglebrud

X

X

b

Inficerede frakturer/knoglebrud, åbne frakturer ældre end 6 timer

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU)

c

Klovlidelse/forvoksede klove

X

X

d

Haletråd/haleamputation

X

X

e

Akut, embolisk osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse som led i pyæmisk tilstand

X

Blodforgiftning

f

Kronisk, embolisk, osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse som led i pyæmisk tilstand

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU)

g

gLokal osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse opstået ved overgriben eller lokal spredning

X

X

h

Pigmentaflejringer i knogler og periost/benhinde

X

X

i

Mellemørebetændelse

X

X

j

Akut infektiøs ledbetændelse

X

k

Kronisk, infektiøs ledbetændelse

X

X

l

Artrose/slidgigt

X

X

m

Hofteskred/ledskred

X

X

n

Halthed

Krop og organer bedømmes ud fra fundene

2.15

Sygdomme i muskulaturen

a

Muskelatrofi

X

X

Ved komplikationer TK

b

Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og farve/afvigende kødtekstur og -farve

X

d

Eosinofil myositis/muskelbetændelse

X

Ved begrænset udbredelse UG/LK

2.16

Sygdomme i hud m.v.

a

Sår, herunder inficerede sår, flegmoner, granulerende sår og ar

X

X

Sår, hudbetændelse, eksem, insektbid Ved komplikationer TK

b

Kontusioner og lacerationer

Trykning/ar/bursitis

X

X

Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan foretages fuldstændig udrensning TK

c

Akutte brandsår af overfladisk karakter

X

X

Friske forbrændinger af 1. grad

d

Akutte brandsår med dybere læsioner a

X

X

Friske forbrændinger af 2. og 3. grad

e

Kronisk dermatitis/hudbetændelse, herunder eksem

X

X

f

Huderythem (forfrysning, solskoldning og ætsninger), forkalkninger i doglap

X

X

Ved komplikationer TK, eventuelt afvises dyret til slagtning i AM

3

Ætiologisk inddeling

3.1

Parasit betingede lidelser

a

Mistanke om anmeldepligtig sygdom

X

b

Oksetinter over 10 tinter

X

Ved fund af mere end 10 levende eller døde tinter

c

Oksetinter, 10 eller derunder

X

Ved fund af 10 eller færre levende eller døde tinter BG af krop og organer efter bortskæring af tinter.

Krop og organer skal fryses ved en temperatur ikke over -10 °C i mindst 10 døgn.

Krop og organer undersøges.

Fra tintede dyr kasseres altid hoved, hjerte, mellemgulv, spiserør og tintede organer samt tungen, såfremt den er opbladret ved undersøgelsen.

d

Ikter

X

X

Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens grad

e

Lungestrongylose/lungeorm

X

X

Ved komplikationer TK

f

Sarkoptesskab

X

X

Ved komplikationer TK, eventuelt afvises dyret til slagtning i AM

g

Ringorm (dermatophytose)

X

X

Ved komplikationer TK, eventuelt afvises dyret til slagtning i AM

3.2

Protozo-betingede lidelser

a

Sarkosporidiose (sarcocystose)

X

X

Såfremt fuldstændig udrensning ikke er muligt, TK

3.3

Bakterielle infektionssygdomme

a

Miltbrand

X

b

Tetanus (Clostridium tetani)

X

c

Generaliseret tuberkulose/TB

X

d

Serosatuberkulose/TB

X

e

Lokal, velafgrænset tuberkulose/TB i form af primærkompleksforandring i et organ og dettes lymfeknuder

X

X

3.4

Virusinfektioner

a

Mund- og klovesyge/MK

X

b

Rabies

X

3.5

Svulstsygdomme

a

Maligne neoplasmer/ondartet svulster

X

b

Benigne neoplasmer/godartet svulster

X

X

Ved komplikationer TK

c

Uspecificerede neoplasmer/svulster

X

3.6

Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme

a

Ikterus/gulsot - infektiøs eller toksisk

X

Opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser

b

Ikterus/gulsot - fysiologisk hos nyfødte dyr eller opstået i tilslutning til større blødninger/blodtab (benbrud, milttorsion eller lign.)

X

Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning – opbevares i kølerum

c

X

X

Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter slagtning – opbevares i kølerum

d

Kronisk indigestion hos kvæg

(Acetonæmi) ketoselugt

X

e

Pletvis melanose

X

X

3.7

Dyr, som mistænkes for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre produkter fra dyrene samt forgiftninger

a

Forgiftning eller medicinrester

X

Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stoffer, skal embedsdyrlægen lade foretage relevante laboratorieundersøgelser.

Krop og organer bedømmes ud fra fund og resultater af laboratorieundersøgelserne.

4

Diverse

a

Gødningsforurening

X

X

Skal fjernes inden endelig godkendelse til konsum.

b

Galdeforurening

X

X

Skal fjernes inden endelig godkendelse til konsum.

Bilag 4

Bedømmelsesregler – fjerkræ

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter

UG

LK

TK

Bemærkninger

Kakeksi/afmagring

X

Misfarvning

X

Bugvattersot

X

Ved komplikationer TK

Ledbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK

Hudbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK

Rifter

X

X

Ved komplikationer TK

Hjertesæksbetændelse

X

Luftsæksbetændelse/peritionitis

X

Akut leverbetændelse

X

Kroniske leverforandring

X

X

Ved komplikationer TK

Brud og blødninger

X

X

Ved komplikationer eller åbent brud TK

Diverse

Krop og organer bedømmes ud fra fundene

Bilag 5

Bedømmelsesregler for andre dyrearter end grise, kreaturer og fjerkræ

For brug af koder og farve af koder henvises til kodebilag for grise og kreaturer

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter

UG

LK

TK

Bemærkninger

1

Generelle fund

1.1

Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr

a

Forstyrret almenbefindende.

Feber eller andre kliniske tegn på akutte generaliserede infektiøse sygdomme

X

Der skal tages særlige forholdsregler under slagtningen for at undgå risiko for smittespredning til mennesker og dyr.

Ved mistanke om smitsomme husdyrsygdomme skal bestemmelser for bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme m.v. følges.

Ved afvigende temperatur skal det vurderes, om årsagen er sygelige tilstande eller ydre påvirkninger.

b

Ophidsede/kuller/uvane/udmattede

Ophidsede (uvane, herunder ”kuller”), svækkede eller stærkt udmattede dyr, uden tegn på akutte lidelser

Slagtningen bør udsættes og en fornyet undersøgelse foretages før slagtning.

Inspektion før slagtning kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven.

Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vurderes ud fra fundene ved inspektion efter slagtning.

1.2

Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde

a

Død ved ankomst

X

Sådanne dyr må ikke slagtemæssigt behandles, men skal henvises direkte til destruktion.

b

Afvist fra slagtning, aflivet v.

levende syn, dødende

X

c

Død i stald

X

e

Ikke identificerbar

X

Hvis et dyr ikke kan identificeres (manglende øremærker, manglende tatovering m.v.), selvom alle muligheder (leverandør, slagtedyr) er forsøgt, skal dyret afvises fra slagtning eller TK, hvis det er slagtet i opklaringsperioden.

1.3

Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi)

a

Cirkulationsforstyrrelser

X

Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, f.eks. pettechier, anæmisk udseende, vattersot, væskeansamlinger.

I tvivlstilfælde betragtes foderstanden som en afgørende faktor.

Afmagring i patologisk anatomisk betydning indebærer serøs atrofi af fedtvæv, fortrinsvis fedt omkring koronarkar, led og i knoglemarven.

b

Afmagret

X

1.4

Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi

a

Pyæmi, blodforgiftning

X

Ved pyæmi se dog under de specifikke lokalisationer.

1.5

Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning

a

Abnorm lugt/smag/farve/konsistens/tekstur/ væskedrivende

X

Ved forsinket evisceration udvises særlig opmærksomhed på abnorm lugt.

Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke-patologiske tilstande, kan der evt.

foretages LK.

Ved abnorm lugt eller farve kan slagtekroppen tilbageholdes i 24 timer før endelig bedømmelse, evt.

vha.

kogeprøve.

Ved observation af ketoselugt skal slagtekroppen tilbageholdes i min.

24 timer, og der skal udføres kogeprøve, både på det ”mistænkte dyr” og en ”blindprøve” fra en tilfældigt udvalgt slagtekrop.

I tilfælde af afvigende lugt kasseres slagtekroppen.

b

Dårlig afblødning

X

c

Forsinket exviceration

1.6

Nylig overstået fødsel eller kastning

a

Nylig fødsel/kastning

X

Vær opmærksom på de særlige bestemmelser om transport af dyr, der for nylig har født, og om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden.

b

Fostre

X

1.7

Dyr, som ankommer til slagteriet med et certifikat eller en attest

a

Nødslagtet dyr

Nødslagtningcertifikatet skal nøje tjekkes.

Kun dyr, som er blevet udsat for en ulykke (som brud, ledskred, friske skader i forbindelse med fødslen, børslyngning), kan nødslagtes.

Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene.

b

Dyr slagtet på bedriften

Slagtning af dyr, hvor landmanden ikke ønsker at udsætte dyrene for transport eller hvor dyret ikke er transportegnet.

c

Dyr transporteret på transporterklæring

Transporterklæring udfærdiges af en dyrlæge og anvendes, når ejer er tvivl i om, hvorvidt dyret påføres unødvendig lidelse ved transport.

Transporterklæringen skal nøje tjekkes.

Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene.

1.8

Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg, som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker

a

Forsøgsdyr (Konsum)

Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været brugt til forsøg.

Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne for slagtningen og bedømmelsen.

2

Topografisk inddeling

2.1

Akut navleinfektion

a

Navleinfektion, akut

X

2.2

Sygdomme i nervesystemet

a

Akut hjerne-, hjernehinde- og

rygmarvsbetændelse

X

b

Kronisk betændelse i hjerne eller rygmarv

samt i de dertil hørende hinder

X

X

Jf. dog 1.1

c

Kronisk hjerneabsces/byld i hjernen

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6.

d

TSE (Transmissibel Spongiform Encephalopati) hos får og geder

X

Hvis den hurtige laboratorietest for TSE giver positiv eller inkonklusiv reaktion, skal alle dele af dyret, herunder huden, bortskaffes som specificeret risikomateriale (kategori 1 materiale).

2.3

Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar

a

Akut ekssudativ pericarditis/hjertesækbetændelse

X

b

Kronisk ekssudativ pericartitis/hjersækbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

c

Kronisk fibrøs pericarditis/hjertesækbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

d

Akut endocarditis/hjerteklapbetændelse

X

Tromboserende endocarditis (ulcerativ eller verucøs)

Obs!

Vær opmærksom på BU - vejledningen pkt. 7.

e

Afhelet endocarditis/hjerteklapbetændelse eller endophlebitis/betændelse i kar

X

X

Ved komplikationer TK.

f

Infektiøs, tromboserende

endarteritis og endophlebitis/inficeret blodprop

X

vena cava caudalis og a.

pulmonalis

Obs!

Vær opmærksom på BU - vejledningen pkt. 7.

g

Hjertelidelser af ikke infektiøs

natur (misdannelser o.l.)

X

X

Ved komplikationer TK.

h

Parasitrelateret trombose/blodprop fra parasitter

X

X

Ved ødem, infarktdannelse eller blødninger i muskulaturen kasseres de pågældende dele.

I tilfælde, som er komplicerede med akut peritonitis, cirkulationsforstyrrelser eller almenlidelse, dog TK.

2.4

Sygdomme i luftveje eller lunger

a

Sinuitis eller rhinitis/betændelse i næsehulen

X

X

Ved tilfælde med almen lidelse og andre komplikationer, bedømmes i overensstemmelse hermed.

b

Kronisk kataralsk, mukopurulent eller purulent bronchopneumoni/kronisk lungebetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

c

Akut eller subakut pneumoni/lungebetændelse

Fejlsynkning og lungenekrose

(over 25 %)

X

fibrinøs pneumoni, bronchopneumoni, aspirations pneumoni, lungenekrose.

d

Akut/subakut lungebetændelse

(under 25 %)

X

X

e

Indkapslede nekroser og abscesser i lungerne/lungebylder af aerogen oprindelse

X

X

f

Nekroser og abscesser i lungerne/lungebylder af pyæmisk oprindelse

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6.

g

Tracheitis og bronchitis/betændelse i luftrøret

X

X

h

Atelektase, emfysem, pigmentation, blødninger samt aspiration af blod, eller foder i forbindelse slagtningen

X

X

2.5

Sygdomme i brysthinden

a

Pleuritis/lungehindebetændelse over 25 %

X

Af fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putid karakter.

b

Pleuritis lungehindebetændelse under 25 %

X

X

Af fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putid karakter.

c

Kronisk fibrøs pleuritis/lungehindebetændelse

X

X

2.6

Sygdomme i mave og tarm

a

Akut gastritis/mavebetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

b

Kroniske gastritis/mavebetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

c

Akut enteritis/tarmbetændelse

X

Af fibrinøs, nekrotiserende, difteritisk eller hæmoragisk karakter.

d

Kronisk enteritis/tarmbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

e

Forstoppelse og lejeforandringer

Krop og organer bedømmes ud fra fundene.

f

Akutte tilfælde af ileus, torsion, invagination eller inkarceration

Tarmlejeforandringer, løbedrejning, løbeatoni

X

g

Geosediment

X

X

Ved komplikationer TK.

h

Løbesår/vomsår/mavesår

X

X

Ved komplikationer TK.

i

Stortarm og blindtarmsforstoppelse hos hest

X

X

Ved komplikationer TK.

j

Broktilstande (navle, lysken, pung)

X

X

Ved komplikationer TK.

k

Trommesyge og vindkolik

X

X

Ved komplikationer TK.

l

Rectalprolaps

X

X

Ved komplikationer TK.

m

Rectal stiktur

X

X

Ved komplikationer TK.

2.7

Sygdomme i bughinden

a

Akut, diffus peritonitis/bughindebetændelse, udbredt

X

Af suppurativ eller fibrinøs karakter.

b

Akut peritonitis/bughindebetændelse af begrænset og lokal natur i relation til dens opståen

X

X

Af suppurativ eller fibrinøs karakter.

Ved komplikationer TK.

c

Kronisk peritonitis/bughindebetændelse herunder lokale, afgrænsede og kroniske abscesser

X

X

Ved komplikationer TK.

d

Byld i bughulen

X

X

Ved komplikationer TK.

e

Subfreniske abcesser

X

X

Ved komplikationer TK.

2.8

Sygdomme i leveren

a

Diffus fedtinfiltration/fedtlever

X

X

Ved komplikationer TK.

b

Kapillærektasier (teleangiektasier), cystedannelse/galdegangscyster og galdesten

X

X

Ved komplikationer TK.

c

Lokale fedtinfiltrationer

(tensions-steatose)

X

X

Ved komplikationer TK.

d

Diffus, multifokal eller zonalt udbredte akut og subakut hepatitis/akut, udbredt leverbetændelse

X

e

Enkelte akutte eller subakutte

levernekroser/akut, lokal leverbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

f

Akutte og subakutte

Leverabscesser/leverbylder

X

X

Ved multipel forekomst dog TK.

g

Kroniske leverabscesser/leverbylder

X

X

Herunder foderbetingede leverbylder hos ungdyr.

h

Pyæmiske leverbylder

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6.

i

Kronisk levernekrose

X

X

Herunder parasitære (fibrøse og granulomatøse) tilfælde.

j

Levercirrose (end-stage lever)/kronisk leverbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

k

Ormeknuder i lever/leverpletter

X

X

Ved komplikationer TK.

2.9

Sygdomme i bugspytkirtlen

a

Pankreatitis/betændelse i bugspytkirtlen og cirkulationsforstyrrelser (ødem) i pankreas/bugspytkirtlen

X

X

Ved komplikationer TK.

b

Konkrementansamlinger/sten i bugspytkirtlen

X

X

Ved komplikationer TK.

2.10

Sygdomme i milten

a

Milttorsion, aseptisk nekrose (miltinfarkt) og ruptur

X

X

Ved komplikationer TK.

b

Lienitis (splenitis)/betændelse i milten

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6.

Traumatisk lienitis (splenitis)/fremmedlegeme

X

Ved kroniske, afgrænsede tilfælde uden komplikationer UG og LK.

2.11

Sygdomme i urinvejene

a

Nyrekonkrementer/nyresten

X

X

Ved komplikationer TK.

b

Hydronefrose, nyrecyster

X

X

Ved komplikationer TK.

c

Akut nefritis/nyrebetændelse

X

Infektiøs glomerulonefritis og interstitiel nefritis.

d

Kronisk nefritis/ nyrebetændelse inkl.

nyredegenation og nyrenekrose

X

X

Glomerulonefritis og interstitiel nefritis.

Ved komplikationer TK.

e

Nefrose/ Nyredegeneration

X

X

Ved komplikationer TK.

f

Renal kortikal nekrose og papil/medulla nekrose

nyrenekrose

X

X

Ved komplikationer TK.

g

Nyrecyster

X

X

Ved komplikationer TK.

h

Infektiøs, ascenderende pyelonefritis/ Nyrebækkenbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

I

Embolisk nefritis, herunder nyreinfarkter

Nyrebetændelse/blodforgiftning

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6.

j

Infektiøs, ascenderende pyelonefritis/nyrebækkenbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

k

Urocystitis/ Urinblærebetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

l

Ruptur af urinblæren eller urinrøret og urinflegmoner/sprængte urinveje

X

X

Ved komplikationer TK.

2.12

Sygdomme i kønsorganerne

a

Akut endometritis/børbetændelse

X

Af fibrinøs, difteroid, nekrotiserende eller septisk karakter.

b

Kronisk endometritis/børbetændelse

X

X

Herunder pyometra, eller tilstedeværelse af macererede/putridt henflydende (ildelugtende) eller mumificerede fostre.

Ved komplikationer TK.

c

Tilbageholdt efterbyrd

X

X

Ved komplikationer TK.

Obs!

brucellose.

d

Ufuldbyrdet forløsning

X

X

Ved komplikationer TK.

e

Børvattersot

X

X

Ved komplikationer TK.

f

Uterusprolaps/børprolaps

X

X

Ved komplikationer TK.

g

Uterustorsion/børdrejning og ruptur af

uterus/børsprængning

X

X

Ved komplikationer TK.

h

Børmisdannelse

X

X

Ved komplikationer TK.

i

Vaginal ruptur/skederuptur

X

X

Ved komplikationer TK.

j

Vaginitis/betændelse i skeden

X

X

Ved komplikationer TK.

k

Vaginal prolaps/skedeprolaps

X

X

Ved komplikationer TK.

2.13

Sygdomme i yveret

a

Septisk eller akut nekrotiserende mastitis/yverbetændelse

X

b

Akut mastitis/yverbetændelse

X

X

Af kataralsk eller purulent karakter

Ved komplikationer TK.

c

Kronisk mastitis/yverbetændelse

X

X

Af kataralsk, purulent, nekrotiserende eller apostematøs karkater

Ved komplikationer TK.

d

Yverødem

X

X

Ved komplikationer TK.

2.14

Sygdomme i knogler, led eller seneskeder

a

Akut/frisk fraktur/knoglebrud eller helende og helede/gammelt frakturer/knoglebrud

X

X

b

Inficerede frakturer/knoglebrud, åbne frakturer ældre end 6 timer

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6.

c

Klovlidelse/forvoksede klove

X

X

d

Haletråd/haleamputation

X

X

e

Akut, embolisk osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse som led i pyæmisk tilstand

X

Blodforgiftning.

f

Kronisk, embolisk, osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse som led i pyæmisk tilstand

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6.

g

Lokal osteomyelitis/knoglemarvsbetændelse opstået ved overgriben eller lokal spredning

X

X

Ved komplikationer TK.

h

Pigmentaflejringer i knogler og periost/benhinde

X

X

i

Mellemørebetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

j

Akut infektiøs ledbetændelse

X

k

Kronisk, infektiøs ledbetændelse

X

X

l

Artrose/slidgigt

X

X

m

Hofteskred/ledskred

X

X

n

Halthed

Krop og organer bedømmes ud fra fundene.

2.15

Sygdomme i muskulaturen

a

Aseptiske muskelnekroser, tryknekroser

X

X

b

Muskelatrofi

X

X

Ved komplikationer TK.

c

Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og farve/afvigende kødtekstur og -farve

X

Ved forandringer med begrænset udbredelse UG og LK.

d

Eosinofil myositis/muskelbetændelse

X

Ved begrænset udbredelse UG/LK.

2.16

Sygdomme i hud m.v.

a

Sår, herunder inficerede sår, flegmoner, granulerende sår og ar

X

X

Sår, hudbetændelse, eksem, insektbid Ved komplikationer TK.

b

Kontusioner og lacerationer

Trykning/ar/bursitis

X

X

Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan foretages fuldstændig udrensning TK.

c

Forbrændinger og røgskader

Brandsår af nyere dato skal betragtes som en akut lidelse.

Opmærksomheden henledes på røglugt fra kødet og røgforgiftning med udvikling af lungeødem, organforandringer, pseudomembranøs tracheobronchitis, bronchopneumoni evt.

efter latenstid.

Opmærksomheden henledes på undersøgelse for rester af A/K.

Hvis oplysning om behandling med A/K ikke kan fremskaffes, foretages undersøgelse herfor evt.

efter.

d

Akutte brandsår af overfladisk karakter

X

X

Friske forbrændinger af 1. grad.

e

Akutte brandsår med dybere læsioner a

X

X

Friske forbrændinger af 2. og 3.

grad.

f

Kronisk dermatitis/hudbetændelse, herunder eksem

X

X

g

Huderythem (forfrysning, solskoldning og ætsninger), forkalkninger i doglap

X

X

Ved komplikationer TK.

3

Ætiologisk inddeling

3.1

Parasitbetingede lidelser

a

Ringorm (dermatophytose)

X

X

b

Trikiner, mistanke om (Trichinella spp.)

X

c

Insektbid

X

X

d

Cysticercus tenuicollis

X

X

Ved fund af flere end 10 tinter: TK

Ved fund af 10 eller færre levende eller døde tinter: BG af krop og organer efter bortskæring af tinter.

Krop og organer skal fryses ved en temperatur ikke over -10 grader C i mindst 10 døgn.

Krop og organer undersøges.

Fra tintede dyr kasseres altid hoved, hjerte, mellemgulv, spiserør og tintede organer samt tungen, såfremt den er opbladret ved undersøgelsen.

e

Echinococcus spp.

/echinokokker

X

X

Hel eller delvis kassation af angrebne organ efter parasitterne antal og udbredelse.

f

Coenurus cerebralis/kvæser

X

X

Hel eller delvis kassation af angrebne organ efter parasitterne antal og udbredelse.

g

Ikter

X

X

Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens grad.

h

Kroniske parasitrelaterede fibroseringer/granulomer i tarme og subserøst (ormeknuder)

X

X

Hel eller delvis kassation af tarm efter lidelsens grad.

i

Lunge- og mave-tarmstrongylose samt bændelorm og andre parasitter i fordøjelseskanalen

X

X

Ved komplikationer TK.

j

Subserøse strongyluslarver hos heste

X

X

Ved komplikationer TK.

k

Bremselarver hos heste og får

X

X

Ved komplikationer TK.

l

Skab

X

X

Ved komplikationer TK.

m

Psoroptesskab hos får

X

X

Ved komplikationer TK.

3.2

Protozo-betingede lidelser

a

Sarkosporidiose (sarcocystose)

X

X

Hvis fuldstændig udrensning ikke er muligt, TK.

b

Tarmcoccidiose (eimeriose, isosporose og cryptosporidiose)

X

X

c

Piroplasmose (babesiose)

X

X

3.3

Bakterielle infektionssygdomme

a

Miltbrand

X

b

Tetanus (Clostridium tetani)

X

c

Miltbrandsemfysem (Clostridium chauvoei)

X

d

Malignt ødem (Clostridium septicum m.fl.)

X

e

Generaliseret tuberkulose/TB

X

f

Serosatuberkulose/TB

X

g

Lokal, velafgrænset tuberkulose/TB i form af primærkompleksforandring i et organ og dettes lymfeknuder

X

X

h

Paratuberkulose/paraTB (Mycobacterium avium subsp.

paratuberculosis)

X

X

Ved komplikationer TK.

i

Actinomykose, actinobacillose og botryomykose, generaliseret

X

Der skal laves pyæmiundersøgelse.

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer kan slagtekroppen sendes til udbening (GU) – vejledningen pkt. 7 og bilag 1, pkt. 6.

j

Actinomykose, actinobacillose og botryomykose, lokal overgriben/metastasering

X

X

Ved komplikationer TK.

k

Salmonellose

X

l

Kværke (Streptococcus equi subsp.

equi), akutte tilfælde

X

m

Kværke (Streptococcus equi subsp.

equi), kroniske, afgrænsede

abscesser i lymfeknuder

X

X

Ved komplikationer TK.

n

Brucellose (Brucella spp.), akutte tilfælde

X

o

Brucellose (Brucella spp.), kroniske tilfælde

X

X

Ved komplikationer TK.

p

Fårets ondartede klovsyge (Dichelobacter nodosus)

X

X

TK ved komplikationer.

3.4

Virusinfektioner

a

Mund- og klovesyge/MK

X

b

Rabies

X

c

Fårekopper

X

d

Aujeszky᾽s sygdom

X

e

Virus arteritis

X

X

Ved komplikationer TK.

f

Infektiøs anæmi hos hest (akut eller kronisk)

X

3.5

Svulstsygdomme

a

Maligne neoplasmer/ondartet svulster

X

b

Benigne neoplasmer/godartet svulster

X

X

Ved komplikationer TK.

c

Uspecificerede neoplasmer/svulster

X

3.6

Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme

a

Ikterus/gulsot - infektiøs eller toksisk

X

Opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser.

b

Ikterus/gulsot - fysiologisk hos nyfødte dyr eller opstået i tilslutning til større blødninger/blodtab (benbrud, milttorsion eller lign.)

X

Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning.

c

X

X

Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter slagtning.

d

Hæmoglobinuri hos hest

X

e

Eklampsi

X

d

Græstetani

X

e

Akut vomacidose (roeforgiftning)

X

f

Rachitis, osteomalaci, osteodystrofi/stivsyge, manglende knogleudvikling

X

X

g

Forgiftninger

X

h

Botulisme

X

3.7

Dyr, som mistænkes for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre produkter fra dyrene samt forgiftninger

a

Forgiftning eller medicinrester

X

Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr inde holder rester af medicin eller andre stoffer, skal embedsdyrlægen lade foretage relevante laboratorieundersøgelser.

Såfremt der ønskes foretaget andre laboratorieundersøgelser, kontaktes Fødevarestyrelsen.

Såfremt der påvises rester, der overskrider MRL-værdien eller forbudte stoffer – TK.

3.8

Mycotoxiner

a

Aflatoxikose

X

b

Zearalenontoxikose

X

4

Diverse

a

Gødningsforurening

X

X

Skal fjernes inden endelig godkendelse til konsum.

b

Galdeforurening

X

X

Skal fjernes inden endelig godkendelse til konsum.

Bilag 6

Procedure for udtagning og forsendelse af prøvemateriale til bakteriologisk undersøgelse (BU) af slagtedyr

1.

Udtagning og håndtering af prøvemateriale

Der skal udtages

Til den mikrobiologiske analyse (undersøgelse for bakterier i slagtekroppen)

-

Et stykke muskulatur (underarmens strækkemuskel) omgivet af fascie.

-

Den ubeskadigede milt.

For at undgå krydskontamination mellem de forskellige prøvedele, holdes disse adskilt fra hinanden.

2.

Forsendelse til Fødevarestyrelsens laboratorium

Hver prøvedel pakkes særskilt, inden de anbringes i en fælles yderpakning, som forsegles.

På pakkerne med milt og muskel af underarmens strækkemuskel angives ”Sektion for Mikrobiologi”.

Yderpakningen mærkes med prøvens/dyrets identitet og prøve ID.

Prøverne må ikke fryses ned men opbevares inden forsendelse på køl ved 0–5 °C.

Prøven oprettes elektronisk i LIMS.

Mikrobiologi ProjektID: 1847

Mikrobiologisk LIMS skabelon: 1847-BU.mikrobiologi.slagteri_Ø8200_02

(OBS!

Husk altid at skrive indsendende kontrolsektions mail-adresse i LIMS skabelonen)

Prøven sendes til laboratoriet med Fødevarestyrelsens transport.

Prøven sendes på køl (0-5 °C) og må ikke være i direkte kontakt med fryseelementer under transporten.

Op til weekender og helligdage kontaktes laboratoriet (Sektion for Mikrobiologi, prøvemodtagelsen), inden prøver indsendes.

3.

Sporbarhed

Ved den elektroniske oprettelse af prøven (LIMS) skal følgende informationer registreres

-

Dyreart, der anføres med én af følgende betegnelser

-

Gris, so eller orne.

-

Kalv, ungkreatur (under 2 år), ko eller tyr.

-

Lam eller får.

-

Ged.

-

Hest

-

Slagtested: slagteriets navn og autorisationsnummer.

-

Slagtedato.

-

Identifikation af slagtedyr (f.eks. slagtenr., veterinærkontrolnr., CHR-nr., CKR-nr. for kvæg, leverandørnr.

m.v.).

Supplerende oplysninger

Eventuelle symptomer før slagtning anføres ved registrering af prøve i LIMS (noteres under intern bemærkning).

Ligeledes anføres oplysninger om behandling med antibiotika/kemoterapeutika.

Hvis der ved nødslagtning er yderligere oplysninger på nødslagtningsattesten, skal der sendes en kopi af slagteattest sammen med den fysiske prøve.

For de slagterier/slagtehuse, der ikke har adgang til LIMS sendes ovenstående oplysninger i et følgebrev sammen med prøvematerialet.

Fødevarestyrelsens laboratorium opretter prøven i LIMS på basis af følgebrevets oplysninger.

4.

Analysesvar

Analyseattest fremsendes elektronisk til den veterinærenhed, hvor dyret er hjemmehørende og til den kødkontrolenhed, hvor prøven er udtaget.

Bilag 7

Procedure for udtagning og forsendelse af prøver ved mistanke om restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika

1.

Udtagning og håndtering af prøvemateriale

1)

Der udtages 100 g muskulatur (uden sener og fedt) fra slagtekroppen.

2)

Hvis der er påvist injektionssted, udtages der materiale herfra så intakt som muligt (750-1000 g, dog således, at der er mindst 300 g ren muskulatur til analysen) og om muligt hele vejen rundt om injektionsstedet.

2.

Forsendelse til Fødevarestyrelsens laboratorium

Hver prøvedel pakkes særskilt, inden de anbringes i en fælles yderpakning, som forsegles.

Yderpakningen mærkes med prøve-ID.

Før forsendelse skal prøverne opbevares på køl ved 0-5 °C.

Prøven oprettes elektronisk i LIMS og sendes til laboratoriet.

ProjektID: 4036

LIMS skabelon: 4036-ANT_mistanke_96_23-02

(OBS!

Husk altid at skrive indsendende kontrolsektions mail-adresse i LIMS skabelonen)

Prøven sendes til laboratoriet med Fødevarestyrelsens transport.

Op til helligdage kontaktes laboratoriet, inden prøver indsendes.

3.

Sporbarhed

Ved den elektroniske oprettelse af prøven (LIMS) skal følgende informationer registreres

-

Dyreart, der anføres med én af følgende betegnelser

-

Gris, so eller orne.

-

Kalv, ungkreatur (under 2 år), ko eller tyr.

-

Lam eller får.

-

Ged.

-

Hest.

-

Slagtested: slagteriets navn og autorisationsnummer.

-

Slagtedato.

-

Identifikation af slagtedyret: slagtenr., veterinærkontrolnr., CHR-nr, CKR-nr. for kvæg, leverandørnummer m.v.

Supplerende oplysninger

Eventuelle symptomer før slagtning anføres ved registrering af prøve i LIMS (noteres i feltet "intern bemærkning"), Ligeledes anføres oplysninger om behandling med antibiotika/kemoterapeutika.

Hvis der ved nødslagtning er yderligere oplysninger på nødslagtningsattesten, skal der sendes kopi af slagteattest sammen med den fysiske prøve.

For de slagterier/slagtehuse, der ikke har adgang til LIMS, sendes ovenstående oplysninger i et følgebrev sammen med prøvematerialet.

Fødevarestyrelsens laboratorium opretter prøven i LIMS på basis af følgebrevets oplysninger.

4.

Analysesvar

Analyseattest fremsendes elektronisk til den veterinærenhed, hvor dyret er hjemmehørende, og til den kødkontrol enhed, hvor prøven er udtaget.

Bilag 8

Rekvisition af sundhedsmærket materiale

Undertegnede Embedsdyrlæge ved

(Virksomhedens navn og adresse)

(Virksomhedens autorisationsnummer)

Anmoder om tilsendelse af

(Det ønskede antal stempler anføres i rubrikkerne nedenfor)

1.

Fersk Kød

(45 x 65)

Nylon

APR-Tekstpla- de (håndstem-

pel)

Telos Bloktype

Brænde- stempel

Messing

Brænde- stempel

Stål

2.

Andet

Plombetang

(Antal)

2.

Andet

(Embedsstempel)

(Sted)

(Dato)

(Embedsdyrlæges underskrift)

Bilag 9

Arbejdsopgaver og ansvarsfordeling

Kapitel 1

Tilsynsteknikeres deltagelse ved inspektion før og efter slagtning

Tilsynsteknikere kan bistå embedsdyrlægen med

a)

praktiske opgaver ved inspektion af slagtedyrene før slagtningen

a)

alle opgaver ved inspektion af slagtekroppe efter slagtning

Embedsdyrlægen sørger for, at tilsynsteknikere får den fornødne instruktion og oplæring til at varetage alle funktioner ved inspektion efter slagtning.

Tilsynsteknikere foretager i videst muligt omfang den rutinemæssige båndkontrol og efterkontrol.

Embedsdyrlægen skal som udgangspunkt være til stede på slagteriet (matriklen), mens der udføres inspektion før og efter slagtning.

Embedsdyrlægen skal i forbindelse med inspektionen efter slagtning regelmæssigt kontrollere tilsynsteknikernes arbejde.

Kapitel 2

Anvendelse af virksomhedsansatte på fjerkræslagterier

Virksomhedsansatte, som har den fornødne uddannelse (herefter virksomhedsansat kontrolpersonale), kan bistå embedsdyrlægen med alle opgaver i forbindelse med inspektion af fjerkræ efter slagtning, inklusiv trædepudekontrol.

Embedsdyrlægen skal sørge for, at personalet får den fornødne instruktion og oplæring til at varetage alle funktioner ved inspektion efter slagtning.

Embedsdyrlægen skal som udgangspunkt være til stede på slagteriet (matriklen), mens der udføres inspektion før og efter slagtning.

I forbindelse med inspektionen efter slagtning skal embedsdyrlægen føre regelmæssig kontrol med virksomhedsansat kontrolpersonales arbejde.

Hvis embedsdyrlægen skønner det nødvendigt af hensyn til kvaliteten af kontrollen, kan denne beslutte at foretage individuelle præstationstest af det virksomhedsansatte personale.

Bekendtgørelse nr.1261 af 2011 om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier

Kapitel 3

Opgaver som skal varetages af embedsdyrlægen

Uanset kapitel 1 og 2 skal embedsdyrlægen varetage opgaverne beskrevet i dette kapitel.

Embedsdyrlægen skal foretage inspektion og bedømmelse af nødslagtede dyr, samt hvis der foretages levende syn på oprindelsesbedriften.

Embedsdyrlægen skal foretage den endelige bedømmelse af slagtedyr (slagtekroppe og organer), når;

a)

Der er eventuelle overtrædelser af dyrevelfærdsbestemmelserne

b)

Der er mistanke om smitsomme husdyrsygdomme og zoonoser

c)

Dyret/dyrene er blevet opmærket i AM-kontrollen

d)

Der er symptomer på forgiftning eller mistanke om restkoncentrationer.

Kapitel 4

Kontrol med embedsdyrlægers arbejde i AM-kontrollen

Den stedlige kødkontrols ledelse skal sikre, at embedsdyrlægernes arbejde regelmæssigt bliver kontrolleret.

Dette sker i forbindelse med kvalitetssupervision af medarbejderne i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens retningslinjer.

Kontrollen skal foretages af en embedsdyrlæge.

Den person, som udfører kontrollen, skal reagere på eventuelle mangler i AM-kontrollen og sørge for at bringe forholdene i orden.

For embedsdyrlæger foretages kontrol af følgende

a) Arbejdsmetoder i AM-kontrollen, herunder beslutning om, hvorvidt dyret er egnet til slagtning

b) Kontrol med transportegnethed

c) Frasortering af syge og tilskadekomne dyr

d) Registrering af AM-fund.

Der skal føres registre over resultatet af kontrollen.

Kapitel 5

Kontrol med embedsdyrlæger, tilsynsteknikeres og virksomhedsansat kontrolpersonales arbejde i PM-kontrollen

Den stedlige kødkontrols ledelse skal sikre, at embedsdyrlægers og tilsynsteknikeres arbejde i PM-kontrollen regelmæssigt bliver kontrolleret.

For kontrol i kontrolsektioner på kreatur- og griseslagterier følges Retningslinjer for Kvalitetsevaluering med tilhørende tjekliste og PIXI: Bedømmelseskvalitet.

For kontrol i kontrolsektioner på fjerkræslagterier følges Vejledning om måling af kvaliteten af inspektionen af kyllinger efter slagtning på fjerkræslagterier.

Kontrollen skal foretages af en embedsdyrlæge.

Embedsdyrlægen skal reagere på eventuelle mangler i kødkontrollen og sørge for at bringe forholdene i orden.

Der skal foretages kontrol af følgende

a)

Bedømmelser foretaget af personalet både i båndkontrollen og i efterkontrollen.

b)

Arbejdsmetoder i båndkontrollen og efterkontrollen

c)

Registrering af PM-fund.

Embedsdyrlægen skal føre registre over resultatet af kontrollen.

Virksomhedens kontrolpersonales arbejde udføres under embedsdyrlægens tilsyn.

Den stedlige kødkontrols ledelse skal sikre, at virksomhedspersonalets arbejde i PM-kontrollen regelmæssigt bliver kontrolleret.