Vejledning om opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner mv.

Vejledning om opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner mv.

Kapitel 1

1.1 Indledning

Denne vejledning er udstedt i tilknytning til dagtilbudslovens § 19 a, som fastsætter krav om minimumsnormering i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4 og institutionslignende puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, samt tilhørende bekendtgørelse nr. 372 af 25. marts 2025 om opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner mv.

Der henvises til vejledningens kapitel 2 for en beskrivelse af det krav til normering, der er fastsat i dagtilbudslovens § 19 a.

Denne vejledning uddyber og udfolder bekendtgørelsens regler for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger.

1.2 Vejledningens struktur

Vejledningen er opbygget kronologisk svarende til bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Efter vejledningens gennemgang af de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen er der vedlagt et bilag 1: ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger” .

I bilag 1 gennemgås fremgangsmåden for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger.

Bilaget indeholder desuden konkrete eksempler på, hvordan de enkelte dele af normeringen skal beregnes.

Bilag 1 er opbygget i tre trin, hvor de to første trin vedrører opgørelsen af børneenheder og pædagogisk personale, og hvor trin tre vedrører opgørelsen af selve normeringen.

Bilag 1 følger ikke samme kronologi som bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Det skyldes, at det i opgørelsen af normeringen er nødvendigt først at opgøre antal børneenheder, før det pædagogiske personale kan opgøres.

1.3 Vuggestue og børnehave som begreber i vejledningen

I vejledningen anvendes betegnelserne

– ’Vuggestue’, når der er tale om en alderssvarende daginstitution for 0-2-årige børn.

– ’Børnehave’, når der er tale om en alderssvarende daginstitution for 3-årige børn frem til skolestart.

Kapitel 2

2.

1 Dagtilbudslovens krav til normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger

Efter dagtilbudslovens § 19 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen sikre en normering i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2-årige børn og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart.

Efter dagtilbudslovens § 19 a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen efter stk. 1, så der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn, frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

Puljeordninger kan efter dagtilbudsloven både være dagplejelignende puljeordninger og institutionslignende puljeordninger.

For så vidt angår dagtilbudslovens § 19 a om krav til normeringer i puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, vedrører dette krav alene institutionslignende puljeordninger.

Alle kommuner skal opgøre to normeringsniveauer – ét normeringsniveau for alderssvarende daginstitutioner til 0-2-årige børn (’vuggestue-normering’) og ét normeringsniveau for alderssvarende daginstitutioner til 3-årige børn frem til skolestart (’børnehave-normering’).

Det er fastsat i dagtilbudslovens § 19 a, stk. 3, at normeringen efter stk. 1 og 2 i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102 skal opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen.

Bekendtgørelsens § 1 fastsætter, at normeringen efter dagtilbudslovens § 19 a, stk. 1-3, i daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og institutionslignende puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, skal opgøres som forholdet mellem antallet af indskrevne børn og antallet af pædagogisk personale som et årligt gennemsnit på kommuneniveau.

Når den samlede normering i vuggestuer er under eller lig tre børn pr. pædagogisk personale og den samlede normering i børnehaver er under eller lig seks børn pr. pædagogisk personale opgjort som et årligt gennemsnit i kommunen, overholder kommunen lovkravet om minimumsnormeringer, jf. dagtilbudslovens § 19 a.

Er normeringen højere end henholdsvis tre og seks børn pr. pædagogisk personale, er der for mange børn pr. pædagogisk personale i kommunen.

I det tilfælde, overholder kommunen ikke lovkravet.

Definitionen af pædagogisk personale er beskrevet i vejledningens kapitel 3.

Hvordan indhentes oplysninger om pædagogisk personale og børn

Danmarks Statistik opgør på opdrag af Børne- og Undervisningsministeriet normeringen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger.

Danmarks Statistik indhenter oplysninger om pædagogisk personale i kommunale og selvejende daginstitutioner fra Kommunernes og Regionernes løndatakontor (KRL).

For selvejende og udliciterede daginstitutioner samt institutionslignende puljeordninger med egen lønadministration indhentes oplysninger om pædagogisk personale enten fra relevante lønadministratorer eller direkte fra den enkelte institution gennem selvindberetninger via et web-indberetningsskema.

Oplysninger om indskrevne børn i daginstitutioner indhentes fra leverandører af kommunale anvisnings- og forældreopkrævningssystemer.

Danmarks Statistik validerer efterfølgende tallene i en dialog med den enkelte kommune.

2.2 Daginstitutioner omfattet af lovkrav om minimumsnormeringer

Kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner etableret og drevet med hjemmel i dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, samt institutionslignende puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102 er efter dagtilbudslovens § 19 a omfattet af lovkrav om minimumsnormeringer.

Kommunale daginstitutioner, som med hjemmel i folkeskolelovens § 24 a har fælles ledelse med en folkeskole mv. (populært ’landsbyordninger’), er ligeledes omfattet af dagtilbudslovens krav om minimumsnormeringer, idet disse daginstitutioner er etableret og drevet efter reglerne i dagtilbudsloven.

2.3 Institutioner, der ikke er omfattet af lovkrav om minimumsnormeringer

2.4 Anvisningsenhed

Bekendtgørelsens § 2, nr. 1 og 2 , definerer begreberne ”anvisningsenhed” og ”aldersintegreret anvisningsenhed”.

En daginstitution er kendetegnet ved at have én ledelse og én forældrebestyrelse, og nogle gange består daginstitutionen af flere fysisk adskilte enheder.

En anvisningsenhed kan være en daginstitution efter § 19, stk. 2-4, eller en institutionslignende puljeordning i tilfælde, hvor den pågældende daginstitution eller puljeordning ikke består af flere enheder.

I disse tilfælde vil daginstitutionen eller puljeordningen være lig med anvisningsenheden.

En anvisningsenhed kan også være en enhed i en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 6 i de tilfælde, hvor enheden er organiseret under en daginstitution.

’Anvisningsenhed’ og ’aldersintegreret anvisningsenhed’ anvendes i relation til opgørelsen af indskrevne børn, fordi børn i opgørelsen af normering sker på anvisningsenhedsniveau, jf. bekendtgørelsens § 11.

For så vidt angår opgørelse af pædagogisk personale sker dette på kommuneniveau, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2.

Uanset hvordan en aldersintegreret anvisningsenhed er organiseret, skal der altid laves to opgørelser af børn, henholdsvis

Ovenstående gør sig også gældende i tilfælde, hvor en anvisningsenhed f.eks. har en gruppe af børn mellem 0 år og frem til skolestart, som ikke er delt op i ’0-2 år’ og ’3 år og frem til skolestart’, men hvor anvisningsenheden blander aldersgrupperne, eller hvor anvisningsenheden f.eks. har en ’mellemgruppe’ af børn i alderen 2-4 år.

2.5 Normering i alderssvarende daginstitutioner

Bekendtgørelsens § 3, stk. 1, fastsætter, at normeringen i daginstitutioner skal opgøres for henholdsvis aldersgruppen 0-2 år (’vuggestue-normering’) og aldersgruppen 3 år og frem til skolestart (’børnehave-normering’).

Både vuggestue-normeringen og børnehave-normeringen skal efter dagtilbudslovens § 19 a, stk. 3, opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneniveau.

Bekendtgørelsens § 3, stk. 2, fastsætter, at for så vidt angår aldersintegrerede daginstitutioner, skal den del af daginstitutionen, der svarer til en vuggestue, indgå i opgørelsen af kommunens normering for alderssvarende daginstitutioner for 0-2 årige børn (vuggestue-normeringen).

Den del af daginstitutionen, der svarer til en børnehave, skal indgå i opgørelsen af kommunens normering for alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave-normering).

Kapitel 3

3.1 Opgørelse af pædagogisk personale i normeringsopgørelsen

3.2 Personale, der skal indgå i opgørelsen af normeringen

Bekendtgørelsens § 4, stk. 1 , definerer det pædagogiske personale, der indgår i opgørelsen af normeringen efter § 1.

Pædagogisk personale omfatter i opgørelse af normeringen følgende

Herunder indgår følgende personale

Pædagogisk personale omfatter også personale, som varetager opgaver i relation til et obligatorisk læringstilbud, jf. dagtilbudslovens § 44 a, og personale, som varetager opgaver i relation til sprogstimulering af børn i daginstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 11.

Det er således pædagogisk personale, som helt eller delvist har pædagogiske opgaver i relation til børnene, som kan indgå i opgørelsen af normering i daginstitutioner.

Der henvises til bekendtgørelsens §§ 5-7 med tilhørende vejledning for så vidt angår omregning, vægtning og fordeling af pædagogisk personale.

Bekendtgørelsens § 4, stk. 1, gør udtømmende op med det pædagogiske personale, der kan indgå i opgørelsen af normering.

Det betyder, at følgende eksempler på personale ikke skal indgå i opgørelsen af normeringen

Herudover følger det af bekendtgørelsens § 4, stk. 3-5, at følgende pædagogisk personale skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale

Bekendtgørelsens § 4, stk. 2 , fastsætter, at pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende og pædagogiske assistentelever i opgørelsen defineres på baggrund af oplysninger om overenskomst og/eller stillingsbetegnelse.

Som udgangspunkt anvendes oplysninger om den overenskomst og stilling, som personalet er ansat i.

I de tilfælde, hvor der ikke foreligger oplysninger om både overenskomst og stilling, anvendes alene oplysninger om enten overenskomst eller den stilling, som personalet er ansat i til at definere pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagog-studerende og pædagogiske assistentelever.

Pædagogisk personale, som kommunen har tildelt ud over grundnormeringen til enkelte daginstitutioner i kommunen f.eks. som følge af, at institutionerne har særlige udfordringer, mange udsatte børn eller lignende, indgår i opgørelsen på baggrund af oplysninger om overenskomst og stillingsbetegnelse.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 2 , at pædagogiske ledere i opgørelsen defineres som ledere ansat på lederoverenskomst, som har pædagogiske opgaver i relation til børnene.

Mellemledere, som ikke er ansat på lederoverenskomst (f.eks. en souschef eller en pædagogisk leder af en stue), vil indgå i opgørelsen på baggrund af den overenskomst, de er ansat på (typisk som pædagog).

For så vidt angår centralt placerede ledere – f.eks. dagtilbudschefer på den kommunale forvaltning, distrikts-, klynge- og områdeledere – indgår disse ledere ikke i opgørelsen af pædagogisk personale i normeringsopgørelsen.

Vedr.

fraregning af pædagogisk personale ansat for midler fra statslig pulje

Bekendtgørelsens § 4, stk. 3 , fastsætter, at pædagogisk personale ansat for midler fra den statslige pulje ”Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner”, skal fraregnes i opgørelsen.

Det er fastsat i bekendtgørelsens § 9, stk. 1, hvordan fraregningen skal finde sted.

Kommunerne indberetter hvert år i en statusredegørelse til Børne- og Undervisningsministeriet informationer om de forventede lønudgifter (inkl.

pension) til hhv.

pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, som i det pågældende år er ansat for midler fra den statslige pulje ”Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner, jf. også ’Vejledning om pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner’ .

De indberettede forventede lønudgifter omregnes til antal årsværk, hvorefter personaler ansat for midler fra den statslige pulje fraregnes i de enkelte kommuners normeringer.

Omregningen foretages vha.

oplysninger om den gennemsnitlige årlige bruttoløn (inkl.

pension) for hver af de tre personalegrupper.

Årslønnen opgøres som bruttolønnen inkl.

evt.

centrale eller lokale tillæg, særydelser samt særlig feriegodtgørelse.

Vedr.

fraregning af kommunalt ansat pædagogisk personale, som varetager støttefunktioner til børn i privatinstitutioner

Bekendtgørelsens § 4, stk. 4 , fastsætter, at kommunalt ansat pædagogisk personale, som varetager støttefunktioner i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, i en privatinstitution efter § 19, stk. 5, skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale med den tid, som finder sted i privatinstitutionen, inklusive tid anvendt til administrative opgaver i relation hertil.

Den 1. januar 2025 trådte bekendtgørelse om opgørelse af normering i privatinstitutioner i kraft.

I medfør af § 10, stk. 4, i denne bekendtgørelse er den enkelte kommune senest den 1. februar forpligtet til at sende en oversigt over antallet af støttetimer til børn i privatinstitutioner beliggende i kommunen for perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det foregående kalenderår.

Kommunerne indberetter det samlede årlige antal støttetimer til børn i privatinstitutioner for det foregående kalenderår til Danmarks Statistik.

Det samlede antal støttetimer til privatinstitutioner beliggende i kommunen skal fraregnes den enkelte kommunes normering, jf. § 4, stk. 4.

Det pædagogiske personale skal i fraregningen omregnes til fuldtidspersonale ud fra en årsnorm på 1.924 timer, jf. bekendtgørelsens § 5.

Det er fastsat i § 9, stk. 2, hvordan fraregningen skal finde sted.

Vedrørende fraregning af pædagogisk personale i tilbud eller ordninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelsens § 4, stk. 5 , fastsætter, at pædagogisk personale, som er i tilbud eller ordninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale.

Med tilbud og ordninger forstås f.eks.

Eksemplerne er ikke udtømmende.

Pædagogisk personale i fleksjob indgår i opgørelsen af normeringen, jf. § 4, stk. 1.

Som led i Danmarks Statistiks databearbejdning og validering af personaleoplysninger til brug for dagtilbuds- og normeringsstatistikken fraregnes pædagogisk personale, som er i tilbud eller ordninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik med undtagelse af pædagogisk personale i fleksjob.

Det pædagogiske personale skal i fraregningen omregnes til fuldtidspersonale ud fra en årsnorm på 1.924 timer, jf. bekendtgørelsens § 5.

3.3 Omregning af pædagogisk personale

Bekendtgørelsens § 5, stk. 1 , fastsætter, at pædagogisk personale skal indgå i opgørelsen som fuldtidspersonale ud fra en fuldtidsnorm på 1.924 timer pr. år.

Der skal således foretages en omregning af det pædagogiske personale, så der tages højde for, hvor mange timer i løbet af kalenderåret det pædagogiske personale har været ansat.

Normeringen opgøres for et kalenderår og derfor beregnes fuldtidsomregningen med udgangspunkt i et kalenderår.

Bekendtgørelsens § 5, stk. 2 , fastsætter, at der i fuldtidsomregningen ikke tages højde for det pædagogiske personales sygefravær, fridage eller feriedage med løn, lukkedage i daginstitutionen, pauser, personalemøder, administrative opgaver, efter- og videreuddannelse og lignende.

Dette svarer til opgørelsen af antal indskrevne børn, hvor der på tilsvarende vis heller ikke tages højde for børnenes sygefravær, ferie, komme-og-gå-tider m.v., jf. § 10, stk. 5.

Bekendtgørelsens § 5, stk. 3 , fastsætter, at pædagogisk personale, hvor dele af deres arbejdstid finder sted i f.eks. en skole, en skolefritidsordning (SFO) eller lignende sted, alene skal indgå i opgørelsen af pædagogisk personale med den andel af deres arbejdstid, som er relateret til

kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger.

Bestemmelsen omfatter også pædagogisk personale, der varetager støtte til børn efter dagtilbudslovens § 4, stk. 2, samt pædagogisk personale, som varetager sprogstimulering af børn i daginstitutioner.

I de tilfælde, hvor det pågældende personale også varetager støtteopgaver eller sprogstimulering af børn andre steder, som f.eks. i skolen eller i en skolefritidsordning (SFO), skal personalet alene indgå i opgørelsen af pædagogisk personale med den andel af deres arbejdstid, som er relateret til kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102.

Bekendtgørelsens § 5, stk. 4 og 5 , fastsætter to tilfælde, hvor pædagogisk personale efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, ikke skal indgå i normeringsopgørelsen

Der henvises til bilag 1 ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger.

” , Trin 2, som indeholder eksempler på fuldtidsomregning af pædagogisk personale.

3.4 Vægtning af pædagogisk personale

Bekendtgørelsens § 6 fastsætter, hvordan forskellige stillingskategorier af pædagogisk personale vægtes i opgørelsen af fuldtidspersonale.

Det pædagogiske personale vægtes således forskelligt afhængig af den enkelte ansattes stillingskategori

De fastsatte vægte skal anvendes i opgørelsen af det pædagogiske personale, uanset hvor megen tid personalet i praksis bruger i relation til børnene.

Pædagogstuderende skal alene indgå i opgørelsen af normering i de lønnede praktikperioder.

Vægtningen af pædagogstuderende afspejler, at der i deres praktikperioder også indgår tid til undervisning og vejledning.

Der skal derfor foretages en fuldtidsomregning for hele den periode, hvor den studerende er i praktik, uagtet om den studerende har været på uddannelsesstedet, på ferie mv.

Pædagogiske assistentelever skal indgå i opgørelsen både i praktikperioder og skoleperioder, hvor de modtager elevløn.

Vægtningen af pædagogisk assistentelever afspejler, at der tages højde for skoleperioder, og at der under praktikperioderne også går tid til vejledning og lignende.

Det indebærer, at pædagogisk assistentelever skal indgå i opgørelsen i den periode, hvor daginstitutionen har indgået en uddannelsesaftale med den pædagogiske assistentelev.

Der skal derfor foretages en fuldtidsomregning for hele den periode, som uddannelsesaftalen dækker og eleven modtager løn, uagtet om eleven har været i skole, på ferie eller andet.

Se eksempel på vægtning af det pædagogiske personale i bilag 1 ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger.

” , Trin 2.

3.5 Fordeling af personale

Bekendtgørelsens § 7, stk. 1 , fastsætter, at pædagogisk personale, som er tilknyttet en specifik daginstitution, i opgørelsen af normeringen skal fordeles mellem henholdsvis vuggestue og børnehave.

Bekendtgørelsens § 7, stk. 2 , fastsætter, at fordelingen af personale skal foretages på kommuneniveau.

Det betyder, at personalet ikke fordeles efter deres faktiske ansættelsessted.

Der skal således foretages en opgørelse af kommunens samlede antal fuldtidsomregnede pædagogiske personaler tilknyttet en specifik daginstitution.

Herefter fordeles det pædagogiske personale mellem vuggestue og børnehave på baggrund af kommunens fordelingsprincip (principper for tildeling af ressourcer pr. barn) fastsat i § 7, stk. 3.

Bekendtgørelsens § 7, stk. 3 , fastsætter, at fordelingen af pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, skal ske på baggrund af kommunens principper for tildeling af ressourcer pr. barn i alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) samt antallet af fuldtidsomregnede børn i alderssvarende daginstitutioner for henholdsvis 0-2-årige (vuggestue) og 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) i kommunen.

Det betyder, at fordelingen af det pædagogiske personale skal ske på baggrund af antallet af fuldtidsindskrevne børn i henholdsvis vuggestuen og børnehaven i forhold til det samlede antal fuldtidsindskrevne børn i kommunen.

Samtidig skal der tages højde for kommunens prioritering af ressourcer til et barn i vuggestuen i forhold til et barn i børnehaven.

Kommunens principper for tildeling af ressourcer pr. barn afhænger kommunens styringsmodel og kan f.eks. basere sig på en konkret prioritering via krav om normering, via lønmidler til hver af aldersgrupperne eller på baggrund af forskelle i samlet økonomi.

Hvis kommunen har et princip, hvor kommunen tildeler dobbelt så mange ressourcer til et vuggestuebarn som til et børnehavebarn, skal antallet af fuldtidsindskrevne børn i vuggestuen ganges med 2 som led i fordelingen af det pædagogiske personale.

Der henvises til bilag 1 ” Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger” , Trin 2, for så vidt angår formel samt eksempel herpå.

Fordelingsnøglen (kommunens principper for tildeling af ressourcer pr. barn) benyttes som et alternativ til, at der skal foretages en minutiøs registrering af personalets arbejdstid i hhv.

vuggestuer og børnehaver i kommunen.

Bekendtgørelsens § 8 fastsætter, at pædagogisk personale, som ikke er tilknyttet en specifik daginstitution i kommunen (centralt placeret pædagogisk personale), i opgørelsen af normeringen skal fordeles mellem hhv.

dagpleje, vuggestue og børnehave på baggrund af en kommunal fordelingsnøgle.

Der kan her f.eks. være tale om pædagogisk personale, som indgår i et centralt placeret støttekorps.

Det følger således af bestemmelsen, at den enkelte kommune skal fastsætte en fordelingsnøgle, hvor nøglen skal afspejle hvor stor en andel af arbejdstiden det pågældende pædagogiske personale gennemsnitligt benytter i hhv.

kommunens dagpleje, vuggestuer og børnehaver.

Den del af arbejdstiden, som centralt placeret pædagogisk personale bruger i dagplejen, fraregnes af Danmarks Statistik ved hjælp af fordelingsnøglen.

Fordelingsnøglen benyttes som et alternativ til, at der skal foretages en minutiøs registrering af personalets arbejdstid i hhv.

dagplejen, vuggestuer og børnehaver i kommunen i de tilfælde, hvor personalet ikke er ansat med tilknytning til en specifik daginstitution.

Der henvises til bilag 1: ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger.

” , Trin 2.3.

3.6 Personale ansat for midler fra statslig pulje og personale, der varetager støttefunktioner

Pædagogisk personale, som er ansat for midler fra den statslige pulje ”Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner”, skal i medfør af § 4, stk. 3, fraregnes i opgørelsen af normeringen.

Bekendtgørelsens § 9, stk. 1 , fastsætter, at pædagogisk personale ansat for midler fra den statslige pulje ved fraregningen af dette personale i opgørelsen af normeringen skal fordeles mellem henholdsvis vuggestuer og børnehaver.

Der henvises til bekendtgørelsens § 7 for så vidt angår beskrivelse af, hvordan fordelingen af pædagogisk personale skal finde sted.

Pædagogisk personale, som varetager forskellige støttefunktioner i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, i privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, skal i medfør af § 4, stk. 4, fraregnes i opgørelsen af normeringen med den tid, som finder sted i privatinstitutionen, inklusive tid anvendt til administrative opgaver i relation hertil.

Bekendtgørelsens § 9, stk. 2 , fastsætter, at pædagogisk personale, som varetager støttefunktioner, jf. § 4, stk. 4, ved fraregningen af dette personale i opgørelsen af normeringen skal fordeles mellem henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave), jf. §.

7.

Kapitel 4

4.1.

Opgørelse af børn i normeringsopgørelsen

Bekendtgørelsens §§ 10, 11 og 12 beskrives samlet i vejledningen, da disse bestemmelser i relation til opgørelsen af normeringen skal ses i en sammenhæng.

Der henvises til bilag 1 ” Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger” , trin 1, for en nærmere gennemgang, herunder eksemplificering af fremgangsmåde ved opgørelse af børn.

4.2 Fuldtidsomregning af børn

Bekendtgørelsens § 10, stk. 1 , fastsætter, at børn i opgørelsen af normeringen skal omregnes til fuldtidsindskrevne børn efter de regler, der er fastsat i § 10, stk. 2-5.

Bekendtgørelsens § 10, stk. 2 , fastsætter, at omregningen til et fuldtidsindskrevet barn beregnes ud fra de timer pr. uge, barnet har været indskrevet i en anvisningsenhed eller en aldersintegreret anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 1 og 2, i kommunen i løbet af et kalenderår efter de i bekendtgørelsen fastlagte grænseværdier (timer pr. uge), som er fastsat i § 10, stk. 3.

Bekendtgørelsens § 10, stk. 3 , fastsætter, at et barn, som er indskrevet til og med 25,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,5.

Et barn, som er indskrevet over 25,0 og op til og med 35,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,75.

Et barn, som er indskrevet over 35,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 1.

Bekendtgørelsens § 10, stk. 4 , fastsætter, at der i omregning til et fuldtidsindskrevet barn anvendes barnets faktiske ind- og udmeldelsesdage.

Ved omregningen tages udgangspunkt i, at et kalenderår består af 365 dage.

Ved skudår skal der tages udgangspunkt i, at kalenderåret består af 366 dage.

Bekendtgørelsens § 10, stk. 5 , fastsætter, at der i omregningen til et fuldtidsindskrevet barn ikke tages højde for børnenes sygefravær, ferie, børnenes faktiske komme-gå-tider, evt.

lukkedage og lignende i anvisningsenheden, jf. § 2, nr. 1 og 2.

Dette svarer til, at der i opgørelsen af fuldtidsomregnet pædagogisk personale ikke tages højde for personalets sygefravær, ferie, personalemøder og lignende, jf. § 5, stk. 2.

Der henvises til bilag 1 ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger” , Trin 1, for nærmere om beregning.

Børn, der efter dagtilbudslovens § 28 er optaget i et dagtilbud i en anden kommune end forældrenes opholdskommune, vil indgå i opgørelsen af normeringen i den kommune, hvori de går i daginstitution (institutionskommunen).

4.3 Fordeling af børn

Bekendtgørelsens § 11, stk. 1 , fastsætter, at i opgørelsen af normeringen efter § 1 skal børn indgå i den normering, som opgøres for henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) på baggrund af den anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 1, de er indskrevet i.

Bekendtgørelsens § 11, stk. 2 , fastsætter, at børn, der er indskrevet i en aldersintegreret anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 2, der både består af vuggestuebørn og børnehavebørn i opgørelsen af normeringen efter § 1, skal fordeles mellem henholdsvis vuggestue og børnehave på baggrund af den enkelte kommunes fastsatte regel for, i hvilken alder et barn flytter fra dagpleje/vuggestue til børnehave.

Den enkelte kommune skal således fastsætte en regel for, ved hvilken alder et barn flytter fra dagpleje/vuggestue til børnehave.

Reglen benyttes som et alternativ til, at der skal foretages en minutiøs registrering af det enkelte barns faktiske oprykningstidspunkt.

4.4 Normeringen følger barnets alder

Bekendtgørelsens § 12, stk. 1 , fastsætter, at børn, som er indskrevet i en alderssvarende anvisningsenhed for 3-årige børn frem til skolestart skal vægtes dobbelt (2 gange frem for 1) i opgørelsen af normeringen for alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (’børnehave-normeringen’) fra tidspunktet, hvor barnet er indskrevet i den alderssvarende anvisningsenhed og indtil den 1. i måneden efter, barnet er fyldt 3 år.

Vægtningen på 2 i opgørelsen af normeringen afspejler, at børn i medfør af dagtilbudslovens § 19 a, stk. 2 fastsætter krav om, børn i daginstitutioner skal sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn (svarende til en ’vuggestuenormering’) frem til den 1. i måneden efter, at de er fyldt 3 år.

Bekendtgørelsens § 12, stk. 2, fastsætter, at børn, som er indskrevet i en aldersintegreret anvisningsenhed skal vægtes dobbelt (2 gange frem for 1) i opgørelsen af normeringen for alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (’børnehave-normeringen’) i perioden, fra børnene når den alder, hvor de i henhold til kommunens regel overgår til alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart, jf. § 11, stk. 2, og indtil den 1. i måneden efter, de er fyldt 3 år.

Hvis kommunen i medfør af § 11, stk. 2, f.eks. har fastsat en regel om, at børn overgår fra dagpleje/ alderssvarende daginstitutioner målrettet 0-2 årige børn til alderssvarende daginstitutioner for 3 årige børn frem til skolestart, når de er 2 år og 10 måneder, vil børn i en aldersintegreret anvisningsenhed skulle vægte med 2 i opgørelsen af normeringen i børnehaven, jf. § 3, stk. 1, i perioden fra børnene er 2 år og 10 måneder og frem til den 1. i måneden, efter de er fyldt 3 år.

§ 1.

Normeringen efter dagtilbudslovens § 19 a, stk. 1-3, i daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og institutionslignende puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, skal opgøres som forholdet mellem antallet af indskrevne børn og antallet af pædagogisk personale som et årligt gennemsnit på kommuneniveau.

-

’Særlige dagtilbud’ (specialinstitutioner), som er etableret og drevet efter reglerne i barnets lov (§ 83).

Børn og personale ansat i disse specialinstitutioner indgår derfor ikke i opgørelsen af normering i daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19 a.

-

Udvidede skolefritidsordninger (’USFO’er’) etaberet med hjemmel i folkeskolelovens § 3, stk. 7.

Børn og personale ansat i disse tilbud indgår derfor ikke i opgørelsen af normering i daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19 a.

§ 2 .

I denne bekendtgørelse forstås ved

1) Anvisningsenhed: En enhed, hvortil kommunen anviser børn.

En anvisningsenhed kan være en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, en institutionslignende puljeordning med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, eller en enhed i en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 6.

2) Aldersintegreret anvisningsenhed: En anvisningsenhed, hvortil kommunen anviser både 0-2-årige børn (vuggestue) og 3-årige børn frem til skolestart (børnehave).

En aldersintegreret anvisningsenhed kan være en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, en institutionslignende puljeordning med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, eller en enhed i en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 6.

-

en opgørelse af børn for den del af anvisningsenheden, der retter sig mod 0-2 årige børn,

-

en opgørelse af børn for den del af anvisningsenheden, der retter sig mod 3-årige børn frem til skolestart.

§ 3 .

Normeringen i daginstitutioner efter § 1 skal opgøres for henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave).

Stk. 2.

For aldersintegrerede daginstitutioner skal den del af daginstitutionen, der svarer til en alderssvarende daginstitution for 0-2-årige børn (vuggestue), indgå i opgørelsen af normeringen for alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige (vuggestue), og den del af daginstitutionen, der svarer til en alderssvarende daginstitution for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave), indgå i opgørelsen af normeringen for alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave).

§ 4.

Pædagogisk personale efter § 1 omfatter pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogiske ledere, pædagogstuderende i lønnet praktik, pædagogiske assistentelever, herunder pædagogisk personale i fleksjob, vikarer for pædagogisk personale og pædagogisk personale, som i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, varetager støttefunktioner i relation til børnene, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 2 .

Pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever defineres på baggrund af den overenskomst og/eller stilling, de er ansat i.

Pædagogiske ledere defineres som ledere ansat på lederoverenskomst, som har pædagogiske opgaver i relation til børnene.

Stk. 3.

Pædagogisk personale, jf. stk. 1, ansat for midler fra den statslige pulje ”Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner”, skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 4.

Kommunalt ansat pædagogisk personale, jf. stk. 1, som varetager støttefunktioner i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale med den tid, som finder sted i privatinstitutionen, inklusive tid anvendt til administrative opgaver i relation hertil, jf. § 9, stk. 2.

Stk. 5.

Pædagogisk personale, som er i tilbud eller ordninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale med undtagelse af pædagogisk personale i fleksjob jf. stk. 1.

-

Pædagoger,

-

Pædagogiske assistenter,

-

Pædagogmedhjælpere,

-

Pædagogiske ledere,

-

Pædagogstuderende,

-

Pædagogiske assistentelever,

-

Pædagogisk personale i fleksjob,

-

Vikarer for pædagogisk personale,

-

Pædagogisk personale, som varetager støttefunktioner i relation til børn i daginstitutioner i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, herunder evt.

tid anvendt til administrative opgaver i relation hertil.

Det kan f.eks. være støttepædagoger, ressourcepædagoger eller lignende.

-

Administrativt personale,

-

Køkkenpersonale,

-

Rengøringspersonale,

-

Tilsynsførende,

-

Centralt placerede ledere – f.eks. dagtilbudschefer på den kommunale forvaltning, distrikts-, klynge- og områdeledere,

-

Frivillige, ikke-lønnet personale,

-

Unge under 18 år, som i henhold til aftale mellem KL og FOA er ansat i inspirationsansættelse/’spireansættelse’ på det dagpædagogiske 0-6-års-område.

-

Personale ansat for midler fra den statslige pulje ”Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner”,

-

Kommunalt ansat pædagogisk personale, jf. stk. 1, som varetager støttefunktioner i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, i en privatinstitution,

-

Pædagogisk personale, som er i tilbud eller ordninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik - dog med undtagelse af personale i fleksjob, som, jf. § 4, stk. 1, skal indgå i opgørelsen af pædagogisk personale.

-

Løntilskud

-

Virksomhedspraktik

-

Nytteindsats

-

Jobrotation

-

Voksenlærling

-

Revalidering

-

Skånejob

-

Isbryderordning

-

Seniorjob

§ 5 .

Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, skal i opgørelsen af normeringen omregnes til fuldtidspersonale ud fra en fuldtidsnorm på 1.924 timer pr. år.

Stk. 2.

Ved omregningen af pædagogisk personale til fuldtidspersonale efter stk. 1, skal der ikke tages højde for det pædagogiske personales sygefravær, fridage eller feriedage med løn, daginstitutionens eventuelle lukkedage, pauser, personalemøder, administrative opgaver, efter- og videreuddannelse og lignende, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3.

Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, hvor dele af deres arbejdstid finder sted i skolen, en skolefritidsordning, et fritidshjem, et klubtilbud eller andre tilbud, der ikke er en daginstitution, skal alene indgå i opgørelsen med den del af arbejdstiden, som er relateret til en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4 eller en institutionslignende puljeordning med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102.

Stk. 4.

Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, der modtager barselsdagpenge, jf. barselsloven, skal ikke indgå i opgørelsen efter stk. 1 i den periode, hvor de modtager barselsdagpenge.

Stk. 5.

Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, som har fravær fra daginstitutionen, og hvor der ikke udbetales løn i forbindelse med fraværet, skal ikke indgå i opgørelsen efter stk. 1.

-

Pædagogisk personale der modtager barselsdagpenge skal ikke indgå i opgørelsen af normeringen i den periode, hvor de modtager barselsdagpenge.

Det omfatter også tilfælde, hvor Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpenge eller yder refusion til arbejdsgiveren for det pædagogiske personales løn under barsel.

-

Pædagogisk personale, der har fravær fra daginstitutionen, og hvor daginstitutionen ikke udbetaler løn i forbindelse med fraværet, skal ikke indgå i normeringsopgørelsen.

Der kan f.eks. være tale om fravær i forbindelse med længerevarende orlov.

§ 6.

Pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere skal i opgørelsen af normeringen efter § 1, vægtes med 1.

Pædagogiske ledere skal vægtes med 0,85.

Pædagogstuderende i lønnet praktik skal vægtes med 0,43.

Pædagogisk assistentelever skal vægtes med 0,24.

-

Pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og vikarer for pædagogisk personale skal indgå i opgørelsen med en vægt på 1.

-

Pædagogiske ledere skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,85.

-

Pædagogstuderende i lønnet praktik skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,43.

-

Pædagogiske assistentelever skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,24.

§ 7.

Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, som er tilknyttet en specifik daginstitution, skal i opgørelsen af normeringen efter § 1, fordeles mellem henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave).

Stk. 2.

Fordelingen af personale skal ske på kommuneniveau.

Stk. 3.

Fordelingen af pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, skal ske på baggrund af kommunens principper for tildeling af ressourcer pr. barn i alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) samt antallet af fuldtidsomregnede børn i alderssvarende daginstitutioner for henholdsvis 0-2-årige (vuggestue) og 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) i kommunen.

§ 8.

Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, som ikke er tilknyttet en specifik daginstitution, skal fordeles mellem henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) efter, hvor stor en andel af arbejdstiden, som det pædagogiske personale gennemsnitligt benytter i henholdsvis dagplejen og kommunens alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og kommunens alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave).

§ 9.

Pædagogisk personale ansat for midler fra den statslige pulje ”Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner”, skal i fraregningen, jf. § 4, stk. 3, fordeles mellem henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave), jf. § 7.

Stk. 2.

Pædagogisk personale, som varetager forskellige støttefunktioner i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, i privatinstitutioner, skal i fraregningen, jf. § 4, stk. 4, fordeles mellem henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave), jf. § 7.

§ 10 .

Børn i daginstitutioner skal i opgørelsen af normeringen efter § 1 omregnes til fuldtidsindskrevne børn efter stk. 2-5.

Stk. 2.

Omregningen til et fuldtidsindskrevet barn skal beregnes ud fra de timer pr. uge, barnet har været indmeldt i en anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 1 og 2, i løbet af kalenderåret, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Et barn, som er indskrevet til og med 25,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,5.

Et barn, som er indskrevet over 25,0 og op til og med 35,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,75.

Et barn, som er indskrevet over 35,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 1.

Stk. 4.

I beregningen af antal dage i et kalenderår, som et barn er indskrevet i anvisningsenheden, jf. § 2, nr. 1 og 2, skal der tages udgangspunkt i barnets faktiske ind- og udmeldelsesdatoer i anvisningsenheden.

Stk. 5.

Omregningen efter stk. 1 skal ikke tage højde for børns sygefravær, ferie, faktiske komme-gå-tider, eventuelle lukkedage og lignende.

§ 11.

Børn skal i opgørelsen af normeringen efter § 1 indgå i den normering, som opgøres for henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) på baggrund af den anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 1, de er indskrevet i.

Stk. 2.

Børn i aldersintegrerede anvisningsenheder, jf. § 2, nr. 2, skal i opgørelsen af normeringen efter § 1 indgå i den normering, som opgøres for henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) på baggrund af kommunens regel for, i hvilken alder børn overgår fra dagpleje/alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) til alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave).

§ 12.

Børn, der er indskrevet i en alderssvarende anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 1, for 3-årige børn frem til skolestart skal indgå i normeringsopgørelsen for alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) med en vægt på 2, indtil den 1. i måneden efter, de er fyldt 3 år.

Stk. 2.

Børn, der er indskrevet i en aldersintegreret anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 2, skal indgå i normeringsopgørelsen for alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) med en vægt på 2 i perioden, fra børnene når den alder, hvor de i henhold til kommunens regel overgår til alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart, jf. § 11, stk. 2, og indtil den 1. i måneden efter, de er fyldt 3 år.

Bilag

Bilag 1

Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger

Nedenfor gennemgås den konkrete fremgangsmåde for opgørelse af normeringer i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger.

Fremgangsmåden er inddelt i følgende tre fortløbende trin

i.

Opgørelse af børneenheder (§§ 10-12)

ii.

Opgørelse af personaleenheder (§§ 4-9)

iii.

Opgørelse af normering (§§ 1-3)

Alle begreber og dele i opgørelsen uddybes yderligere under hvert punkt, ligesom hvert trin suppleres med eksempler for, hvordan opgørelsen gennemføres i praksis.

Normeringen skal opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneniveau for kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger.

Trin 1.

Opgørelse af børneenheder (§§ 10-12)

I det følgende beskrives opgørelsen af antal børneenheder i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger.

Med børneenheder forstås, at børnene fuldtidsomregnes og vægtes ift., hvor stor en andel af året samt hvor mange timer om ugen barnet er indmeldt til pasning i en anvisningsenhed.

Børn, der er rykket i børnehave, før de er fyldt 3 år, vægtes endvidere dobbelt i opgørelsen af antal børneenheder.

Dette gælder fra tidspunktet, hvor barnet optages i børnehave og frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

Fuldtidsomregningen af børnene foretages på baggrund af oplysninger om antal dage, som barnet har været indmeldt (indmeldelsesdage) i løbet af det pågældende kalenderår samt vægt for, hvor mange timer barnet ugentligt er indskrevet (barnets fuldtidsgrad).

Et barn, som er indmeldt til og med 25,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,5.

Et barn, som er indmeldt over 25,0 og op til og med 35,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,75.

Et barn, som er indmeldt over 35,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 1, jf. § 10.

Fuldtidsomregningen foretages for hvert enkelt indmeldelsesforløb for hvert enkelt barn.

Et indmeldelsesforløb defineres som en sammenhængende indmeldelsesperiode i samme anvisningsenhed, hvor det ugentlige antal timer, som barnet er indskrevet, er det samme.

Såfremt der sker ændringer i enten det ugentlige antal indmeldte timer, som barnet er indskrevet, eller at barnet skifter til en anden anvisningsenhed, vil der således være tale om et nyt indmeldelsesforløb, som kræver en ny fuldtidsomregning.

Der henvises til vejledningens kapitel 4.2 for nærmere beskrivelse af fuldtidsomregningen af børn.

Beregningen foretages efter følgende formel

(Barnets indmeldelsesdage i året/Samlet antal dage i året)* vægt for barnets fuldtidsgrad = Fuldtidsomregnet barn i et givent år

Fremgangsmåde til fordeling af børn i aldersintegrerede anvisningsenheder mellem vuggestue- og børnehave

Fordeling af børn mellem vuggestue og børnehave sker på anvisningsenhedsniveau.

De børn, som er indskrevet i en anvisningsenhed, som kun består af en hhv.

vuggestue- eller børnehavedel, indgår i den kommunale normering for hhv.

vuggestue eller børnehave.

Dette gælder uanset barnets alder.

For at kunne foretage en fordeling af børn i en aldersintegreret anvisningsenhed, som både er målrettet 0-2 årige børn og 3-årige børn frem til skolestart, skal der foreligge oplysninger om børnenes fødselsdato og den kommunale regel for oprykning fra vuggestue til børnehave.

Hvis en kommune har fastsat en regel om, at oprykning fra vuggestue til børnehave som hovedregel sker den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 2 år og 10 måneder, skal børn i aldersintegrerede anvisningsenheder

-

indgå i normeringen for vuggestue indtil den 1. i måneden efter, de er fyldt 2 år og 10 måneder, og

-

indgå i normeringen for børnehave fra den 1. i måneden efter, de er fyldt 2 år og 10 måneder.

I opgørelsen er det således den kommunale oprykningsregel og ikke det faktiske oprykningstidspunkt for det enkelte barn, der tages afsæt i.

Fremgangsmåde vedr.

fuldtidsomregning ved oprykning til børnehave før den 1. i måneden, efter barnet fylder 3 år

I børnehaver og aldersintegrerede anvisningsenheder, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 2, afhænger fuldtidsomregningen ydermere af barnets alder ved oprykning til børnehave.

For et barn, der i løbet af et kalenderår f.eks. først går i vuggestue og rykkes til børnehave i en alder af 2 år og 10 måneder, dvs. før den 1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år, og hvor den 1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år ligger inden for samme kalenderår, vil der skulle foretages tre fuldtidsomregninger

i.

fuldtidsomregning for perioden i vuggestuen,

ii.

fuldtidsomregning i perioden fra barnet oprykkes til børnehave ved 2 år og 10 måneder og frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år, og

iii.

fuldtidsomregning for perioden i børnehave efter den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

Fuldtidsomregningen for perioden fra barnets oprykkes til børnehave ved 2 år og 10 måneder og frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år (ii ovenfor), skal vægtes dobbelt i opgørelsen af normeringen for børnehave (se trin 3), da barnet i denne periode skal sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn, jf. lovkravet.

Eksempel 1.1.

Fuldtidsomregning af indmeldelsesforløb v.

ændring i antal indmeldte timer pr. uge

Et barn er indskrevet i en af kommunens anvisningsenheder fra 1. januar 2022 til d. 31. juli 2022, dvs. 212 indmeldelsesdage.

I perioden er barnet indskrevet 42 timer pr. uge, hvilket svarer til en vægt på 1.

Samme barn er endvidere indskrevet i samme anvisningsenhed fra 1. august 2022 til 31. december 2022, svarende til 153 dage.

I den periode er barnet indskrevet 25 timer om ugen, hvilket svarer til en vægt på 0,5.

Barnet har således to indmeldelsesforløb, hvor hvert indmeldelsesforløb kræver en separat fuldtidsomregning.

Fuldtidsomregningen for det pågældende barn foretages som følger

(212 indmeldelsesdage/365 dage i året) * 1 (vægt for fuldtidsgrad) +

(153 indmeldelsesdage/365 dage i året) * 0,5 (vægt for fuldtidsgrad) = 0,79 fuldtidsindskrevet barn

I det første indmeldelsesforløb udgør barnet 0,58 fuldtidsindskrevet barn, mens det i det andet indmeldelsesforløb udgør 0,21 fuldtidsindskrevet barn.

For hele kalenderåret udgør barnet således 0,79 fuldtidsindskrevet barn (0,58 + 0,21).

Eksempel 1.2.

Fuldtidsomregning v.

oprykning til børnehave i en aldersintegreret anvisningsenhed før den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år

I kommunen har man fastsat en regel om, at oprykning fra vuggestue til børnehave i udgangspunktet sker den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 2 år og 10 måneder.

Et barn er indskrevet i en aldersintegreret anvisningsenhed i hele 2022 – dvs. fra 1. januar til 31. december, og er i hele perioden indmeldt 42 timer pr. uge.

Barnet fylder 3 år den 15. september 2022 og rykker derfor fra vuggestuen til børnehaven 1. august 2022, jf. kommunens fastsatte regel for oprykning.

Da barnet i løbet af 2022 både går i vuggetue og børnehave, og der samtidig skal tages højde for, at barnet er rykket i børnehave før den 1. i måneden efter, barnet er fyldt 3 år, skal der for det pågældende barn foretages tre fuldtidsomregninger.

Først skal der foretages en fuldtidsomregning for den periode, hvor barnet går i vuggestue.

Dernæst skal der foretages en fuldtidsomregning for perioden fra barnet ifølge kommunens regel for oprykning oprykkes til børnehave og frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

Til slut skal der foretages en fuldtidsomregning for perioden efter den 1. i måneden, hvor barnet er fyldt 3 år.

-

Fra 1. januar 2022 til 31. juli 2022 (212 indmeldelsesdage) går barnet i vuggestue.

-

Fra 1. august 2022 til 30. september 2022 (61 indmeldelsesdage) er barnet oprykket i børnehave, men yngre end den 1. i måneden efter, barnet er fyldt 3 år.

Jf. lovkravet skal barnet i denne periode sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn, og skal dermed tælle dobbelt i normeringsopgørelsen i denne periode.

-

Fra 1. oktober 2022 til 31. december 2022 (92 indmeldelsesdage) er barnet indskrevet i børnehave og ældre end den 1. i måneden efter, barnet er fyldt 3 år.

Fuldtidsomregningen foretages som følger

i.

(212 indmeldelsesdage/365 dage i året)*1 (vægt for fuldtidsgrad) = 0,58 fuldtidsindskrevet vuggestuebarn

ii.

(61 indmeldelsesdage/365 dage i året)*1 (vægt for fuldtidsgrad) = 0,17 fuldtidsindskrevet børnehavebarn

iii.

(92 indmeldelsesdage/365 dage i året)*1 (vægt for fuldtidsgrad) = 0,25 fuldtidsindskrevet børnehavebarn

For hele kalenderåret udgør barnet således 0,58 fuldtidsindskrevet barn i vuggestuen og 0,42 (0,17 + 0,25) fuldtidsindskrevet barn i børnehaven.

I normeringsopgørelsen skal de 0,17 fuldtidsindskrevet barn dog vægtes dobbelt (se trin 3), da barnet i denne periode skal sikres en vuggestuenormering, selvom barnet er rykket op i børnehave.

Trin 2.

Opgørelse af personaleenheder §§ (4-9)

I det følgende beskrives opgørelsen af antal personaleenheder i kommunen.

Opgørelsesmetoden er opdelt i fire trin

i.

Fuldtidsomregning og vægtning af det pædagogiske personale (§§ 5-6)

i.

Fordeling af pædagogisk personale mellem vuggestue og børnehave, herunder opgørelse af decentralt og centralt personale (§§ 7-8)

i.

Fraregning af pædagogisk personale ansat for den statslige pulje til sociale normeringer (§ 4, stk. 3 og § 9, stk. 1)

i.

Fraregning af støttepersonales tid i privatinstitution (§ 4, stk. 4 og § 9, stk. 2)

Trin 2.1.

Fuldtidsomregning og vægtning af det pædagogiske personale (§§ 5-6)

Fuldtidsomregningen af det pædagogiske personale foretages på baggrund af oplysninger om antal timer, personalet har modtaget løn for i løbet af det pågældende kalenderår.

Vægtningen af det pædagogiske personale foretages på baggrund af personalets stillingskategori.

Pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, vikarer for pædagogisk personale skal i opgørelsen af normeringen vægtes med 1.

Pædagogiske ledere skal vægtes med 0,85.

Pædagogstuderende vægtes med 0,43.

Pædagogiske assistentelever skal vægtes med 0,24, jf. § 6.

Fuldtidsomregning og vægtning foretages for hvert enkelt ansættelsesforløb for hver pædagogisk personale i det pågældende kalenderår.

Et ansættelsesforløb defineres som en sammenhængende ansættelsesperiode i kommunen med samme stillingskategori.

Såfremt der sker ændringer i stillingskategorien, vil der således være tale om et nyt ansættelsesforløb, der kræver en ny fuldtidsomregning.

Der henvises til vejledningens kapitel 3.3 og 3.4 for nærmere beskrivelse af fuldtidsomregning og vægtning af pædagogisk personale.

Fuldtidsomregning af et ansættelsesforløb på baggrund af årlige antal timer foretages som følger

(Antal timer i ansættelsesforløbet inden for et kalenderåret/1924 timer (fuldtidsnorm) )= fuldtidsomregnet personale

I det tilfælde, at der ikke foreligger en samlet opgørelse af det årlige antal timer, kan der alternativt foretages en fuldtidsomregning med udgangspunkt i antal timer pr. uge.

Denne beregning foretages i følgende tre trin

i.

Først beregnes antal timer pr. dag

Antal timer pr. uge * 52 (antal uger på et år)/ antal dage i kalenderåret =antal timer pr. dag

i.

Herefter opgøres det samlede antal timer i ansættelsesforløbet

Antal ansættelsesdage * antal timer pr.dag = antal timer i ansættelsesforløbet

i.

Herefter opgøres antal fuldtidsomregnet personale i ansættelsesforløbet

Antal timer i ansættelsesforløbet/1.924 timer (fuldtidsnorm) = fuldtidsomregnet personale

Til slut foretages en vægtning af det fuldtidsomregnede personale ift.

stillingskategori, jf. § 6.

Fuldtidsomregnet personale * stillingens vægt = vægtet og fuldtidsomregnet personale

Eksempel 2.1.1.

Fuldtidsomregning på årlige antal timer og vægtning af to ansættelsesforløb

En pædagog er ansat i kommunen.

Fra d. 1. januar til 31. juli 2022 har pædagogen haft 996 timer.

Fra 1. august til 31. december samme år bliver pædagogen ansat som pædagogisk leder i en daginstitutionen og har i perioden 811 timer.

Der er således tale om to separate ansættelsesforløb, da personalet skifter stillingskategori undervejs .

Fuldtidsomregningen af første ansættelsesperiode beregnes

996 timer/1924 (fuldtidsnorm) = 0,52 (fuldtidsomregnet personale)

Fuldtidsomregningen af anden ansættelsesperiode beregnes

811 timer/1924 (fuldtidsnorm) = 0,42 (fuldtidsomregnet personale)

Til slut foretages en vægtning af det fuldtidsomregnede personale

0,52 (fuldtidsomregnet pædagog)*1 (vægt for pædagog)

+0,42 (fuldtidsomregnet pædagog)*0,85 (vægt for pædagogisk leder)

= 0,88 personaleenheder

Pædagogen har dermed en fuldtidsgrad på 0,52 i første ansættelsesperiode og 0,42 i anden ansættelsesperiode.

Fuldtidsgraden for første ansættelsesperiode ganges med vægten for en pædagog (1), mens den for anden ansættelsesperiode ganges med vægten for en pædagogisk leder (0,85).

Dette personale udgør dermed i alt 0,88 personaleenheder i kalenderåret.

Eksempel 2.1.2.

Fuldtidsomregning på baggrund af antal ugentlig timer og vægtning af to ansættelsesforløb

En pædagog er ansat i en selvejende daginstitution.

Fra d. 1. januar til 31. juli 2022 er pædagogen ansat 33 timer om ugen.

Fra 1. august til 31. december samme år bliver pædagogen ansat som pædagogisk leder i daginstitutionen og går i samme periode op i arbejdstid til 37 timer om ugen.

Der er således tale om to separate ansættelsesforløb, hvor den første ansættelsesperiode er 212 dage, mens den anden ansættelsesperiode er 153 dage.

Fuldtidsomregningen af første ansættelsesperiode beregnes

i.

33 timer pr. uge * 52 uger/365 dage = 4,7 timer pr.dag

ii.

212 ansættelsesdage * 4,7 timer pr.dag = 996 timer

iii.

996 timer/1.924 (fuldtidsnorm) = 0,52 (fuldtidsomregnet personale)

Fuldtidsomregningen af anden ansættelsesperiode beregnes

i.

37 timer pr. uge * 52 uger/365 dage = 5,3 timer pr.dag

ii.

153 ansættelsesdage * 5,3 timer pr.dag = 811 timer

iii.

811 timer/1.924 (fuldtidsnorm) = 0,42 (fuldtidsomregnet personale)

Der foretages en vægtning af det fuldtidsomregnede personale

(0,52 (fuldtidsomregnet pædagog) * 1 (vægt for pædagog)

+ 0,42 (fuldtidsomregnet pædagog)* 0,85 (vægt for pædagogisk leder)

= 0,88 personaleenheder

Pædagogen har dermed en fuldtidsgrad på 0,52 i første ansættelsesperiode og 0,42 i anden ansættelsesperiode.

Fuldtidsgraden for første ansættelsesperiode ganges med vægten for en pædagog (1), mens den for anden ansættelsesperiode ganges med vægten for en pædagogisk leder (0,85).

Dette personale udgør dermed i alt 0,88 personaleenheder i kalenderåret.

Eksempel 2.2.

Fuldtidsomregning og vægtning af pædagogisk assistentelev

Kommunen har indgået en uddannelsesaftale med en pædagogisk assistentelev, som dermed er ansat som pædagogisk assistentelev under hele aftalens længde – også under skoleperioder.

Ansættelsesforholdet starter d. 1. februar og løber resten af året – dvs. til d. 31. december 2022, hvilket svarer til 1770 timer.

Fuldtidsomregningen af ansættelsesperioden beregnes

1.770 timer/1.924 (fuldtidsnorm) =0,92 (fuldtidsomregnet personale)

Der foretages en vægtning af det fuldtidsomregnede personale

(0,92 (fuldtidsomregnet pædagogisk assistentelev) * 0,24 (vægt for pædagogisk assistentelev) = 0,22 personaleenheder

Den pædagogiske assistentelev har dermed en fuldtidsgrad på 0,92.

Fuldtidsgraden for ansættelsesperioden ganges med vægten for en pædagogisk assistentelev (0,24), der dermed tager højde for, at ansættelsesforholdet både består af perioder under oplæring i daginstitutionen og perioder, hvor eleven er på skole.

I det pågældende kalenderår udgør den pædagogiske assistentelev dermed i alt 0,22 personaleenheder.

Trin 2.2: Fordeling af personale tilknyttet en specifik daginstitution mellem vuggestue og børnehave (§ 7)

Det samlede antal pædagogiske personaler, som er tilknyttet en specifik daginstitution (opgjort som i trin 2.1 og trin 2.2), skal fordeles mellem hhv.

vuggestue og børnehave.

I fordelingen af personalet skal der tages højde for hvor mange børn, der er indskrevet i hhv.

vuggestuen og børnehaven samt, at der typisk prioriteres mere personale til et barn i vuggestue i forhold til et barn i børnehave.

Som følge heraf sker fordelingen på baggrund af en fordelingsnøgle, som angiver kommunens principper for tildeling af ressourcer pr. barn i hhv.

vuggestue og børnehave.

Herudover skal der i fordelingen af pædagogisk personale tages højde for antallet af hhv.

vuggestue- og børnehavebørn i kommunen, som opgjort i trin 1.

Ved hjælp af fordelingsnøglen samt antallet af børneenheder i hhv.

vuggestue og børnehave i kommunen (som opgjort i trin 1), beregnes det såkaldte pasningsbehov i hhv.

vuggestue og børnehave.

Det pædagogiske personale i kommunen fordeles herefter mellem vuggestue og børnehave ud fra pasningsbehovet.

Beregningen foretages som følger

1) Først beregnes pasningsbehovet i hhv.

børnehaven og vuggestuen og det samlede pasningsbehov.

i.

Antal børneenheder i børnehaven = Pasningsbehov i børnehaven

i.

Antal børneenheder i vuggestuen* Fordelingsnøgle = Pasningsbehov i vuggestuen

i.

Pasningsbehov i børnehaven + Pasningsbehov i vuggestuen = Samlet pasningsbehov

2) Herefter beregnes hvor stor en andel af personalet, der på baggrund af pasningsbehovet skal fordeles til vuggestuen og børnehaven.

i.

Pasningsbehov i vuggestue/Samlet pasningsbehov = Andel personale i vuggestuer

ii.

(Pasningsbehov i børnehaver)/(Samlet pasningsbehov) = Andel personale i børnehaver

3) Til slut ganges de samlede personaleenheder med andelen af personale, der skal fordeles til hhv.

vuggestue og børnehave

i.

Andel personale i vuggestuer * Samlet antal personaleenheder = Antal personaleenheder i vuggestuer

ii.

Andel personale i børnehaver * Samlet antal personaleenheder = Antal personaleenheder i børnehaver

Der henvises til vejledningens kapitel 3.5 for nærmere beskrivelse af fordelingen af personale.

Eksempel 2.3.

Fordeling af personale mellem vuggestue og børnehave

Kommunen har 500 børneenheder samlet i kommunens vuggestuer, og 800 børneenheder i børnehaver.

For opgørelse af vuggestue- og børnehaveenheder se trin 1.

Der er i alt 110 pædagogiske personaleenheder, som har tilknytning til en specifik daginstitution (dvs. fuldtidsomregnet og vægtet personale ift.

stilling) i kommunen.

Kommunen har en fordelingsnøgle på 2,1.

Dette betyder, at kommunen tildeler 2,1 gang så mange ressourcer til et barn i vuggestuen som til et barn i børnehaven.

Det pædagogiske personale fordeles mellem hhv.

vuggestuen og børnehaven

1.

Først beregnes det samlede pasningsbehov for kommunen

i.

For at kunne sammenlægge antallet af børneenheder i vuggesten med antallet af børneenheder i børnehaven, ganges antallet af børneenheder i vuggestuen med fordelingsnøglen

500 børneenheder i vuggestuen* 2,1 (fordelingsnøgle) = 1.050 pasningsbehov i vuggestuen

Pasningsbehovet i børnehaven er 800 svarende til, at der er 800 børneenheder i børnehaven.

i.

Dermed kan det samlede pasningsbehov beregnes som

1.050 (pasningsbehov i vuggestuen) + 800 (pasningsbehov i børnehaven) = 1.850 (samlet pasningsbehov)

2.

Herefter beregnes hvor stor en andel af personalet, der på baggrund af pasningsbehovet skal fordeles til vuggestuen hhv.

børnehaven.

i.

1.050 (pasningsbehov i vuggestuen)/1.850 (samlet pasningsbehov) =0,57 (Andel personale i vuggestuen)

i.

800 (pasningsbehov i børnehaven)/1.850 (samlet pasningsbehov) =0,43 (Andel personale i børnehaven)

3.

Til sidst ganges det samlede antal personaleenheder med andelen af personale, der skal fordeles til hhv.

vuggestuen og børnehaven.

i.

0,57 (Andel personale i vuggestuen) * 110 (Samlet antal personaleenheder) = 62,7 (Antal personaleenheder i vuggestuen)

i.

0,43 (Andel personale i børnehaven) * 110 (Samlet antal personaleenheder) = 47,3 (Antal personaleenheder i børnehaven)

Efter at have opgjort andelen af personale i hhv.

vuggestuen og børnehaven på baggrund af kommunens fordelingsnøgle (2,1), fordeler de i alt 110 personaleenheder i kommunen sig med 62,7 personaleenheder i vuggestuen og 47,3 personaleenheder i børnehaven.

Trin 2.3: Fordeling af personale, som ikke er tilknyttet en specifik daginstitution, mellem vuggestue og børnehave (§ 8)

Det samlede antal pædagogiske personaler, som ikke er tilknyttet en specifik daginstitution (opgjort som i trin 2.1 og trin 2.2), skal fordeles mellem hhv.

vuggestue og børnehave.

I fordelingen af personalet skal der tages højde for, hvor stor en andel af arbejdstiden denne medarbejdergruppe benytter i hhv.

kommunens vuggestuer og børnehaver.

Som følge heraf sker fordelingen på baggrund af en fordelingsnøgle, som beregnes ud fra hvor stor en del af medarbejdergruppens arbejdstid, der gennemsnitligt benyttes i kommunens vuggestuer og børnehaver.

Eksempel 2.4.

Fordeling af personale, som ikke er tilknyttet en specifik daginstitution

Kommunen har 10 pædagogiske personaler, som er en del af et centralt placeret korps og derfor ikke kan tilknyttes til en specifik daginstitution.

For hele kalenderåret vurderes det, at personalerne bruger 5 pct. af deres arbejdstid i dagpleje, 30 pct. i vuggestue, 60 pct. i børnehave og 5 pct. af deres arbejdstid i fritidshjem.

Den samlede fordelingsnøgle for personale, som ikke er tilknyttet en specifik daginstitution

Gennemsnitlig andel arbejdstid i vuggestue=0,30

Gennemsnitlig andel arbejdstid i børnehave=0,60

Antal personaleenheder fordeles mellem vuggestue og børnehave på baggrund af ovenstående fordelingsnøgle.

Antal personaleenheder fordelt til vuggestuen opgøres som

10 personaleenheder*0,3 (gennemsnitlig arbejdstid i vuggestuen)=3 personaleenheder i vuggestuen

Antal personaleenheder fordelt til børnehaven opgøres som

10 personaleenheder*0,6 (gennemsnitlig arbejdstid i børnehaven)=6 personaleenheder i børnehaven

Det samlede antal personaleenheder, som fordeles til vuggestuen udgør dermed 3,0 personaleenheder, mens det i børnehaven udgør 6,0 personaleenheder.

De resterende 1,0 personaleenheder er brugt på dagpleje og fritidstilbudsområdet, og skal derfor ikke indgå i normeringsopgørelsen for daginstitutioner.

Trin 2.4.

Fraregning af pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer (§ 4, stk. 3 og § 9, stk. 1)

Pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler opgøres på baggrund af oplysninger om de forventede lønudgifter til hhv.

pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, som af kommunen indberettes til Børne- og Undervisningsministeriet i den årlige statusredegørelse, jf. Vejledning om pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner.

De indberettede forventede løn- og pensionsudgifter til pædagogisk personale som følge af statslige sociale puljemidler fordelt på stillingskategorier, omregnes til antal årsværk på baggrund af den gennemsnitlige årsløn for en fuldtidsansat for hver af de relevante personalegrupper opgjort på landsplan trukket fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontors (KRL) årsstatistik.

Årslønnen opgøres som bruttolønnen inkl.

pension og evt.

centrale eller lokale tillæg, særydelser samt særlig feriegodtgørelse.

Det bemærkes, at løn- og pensionsudgifterne ikke tillægges overhead.

Det omregnede antal årsværk for hver af de tre personalegrupper summeres og fordeles mellem vuggestue og børnehave efter samme fordelingsprincipper som for personale tilknyttet en specifik daginstitution (se trin 2.2.).

Herefter fratrækkes det i samlede antal personaleenheder for hhv.

vuggestue og børnehave, (opgjort i trin 2.1 og 2.2.)

Beregningen af antal fuldtidsomregnet personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer foretages som følger

(lønudgifter til pædagoger)/(gns.årsløn pædagog) + (lønudgifter til pæd.assistent)/(gns.årsløn pæd.

assistent) + (lønudgifter til pæd.medhjælper)/(gns.

årsløn pæd.medhjælper)

= antal fuldtidsomregnet personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer

Eksempel 2.5.

Antal personaler ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer

Kommunen modtager statslige puljemidler til sociale normeringer til to anvisningsenheder.

I statusredegørelsen til Børne- og Undervisningsministeriet har kommunen oplyst, at de i det pågældende kalenderår forventer at bruge 1.300.000 kr. i lønudgifter (inkl.

pension) på pædagoger, 100.000 kr. på pædagogiske assistenter og 600.000 kr. på pædagogmedhjælpere.

Den gennemsnitlige årsløn (inkl.

pension) trukket fra KRL i det pågældende år er for en pædagog ca. 460.000 kr., 400.000 kr. for en pædagogisk assistent og 340.000 kr. for en pædagogmedhjælper.

Det samlede antal pædagogiske personaleårsværk ansat for statslige puljemidler opgøres som følger

1.300.000 kr. (pædagoger)/460.000 kr. + 100.000 kr.(pæd.assistent)/400.000 kr. + 600.000 kr.(pæd.medhjælpere)/340.000 kr.

= 4,84 årsværk

Det samlede antal pædagogiske personaleårsværk ansat for statslige puljemidler udgør dermed 4,84 (2,82+0,25+1,77).

Dette antal årsværk skal fordeles mellem vuggestue og børnehave ud fra fordelingsnøglen for personale, som er tilknyttet en specifik daginstitution og antallet af fuldtidsomregnede børn i hhv.

vuggestue og børnehave i kommunen (se eksempel 2.3.).

Det samlede antal pædagogisk personaleårsværk ansat for statslige puljemidler fordeles mellem vuggestue og børnehave som følger

i.

0,57*4,84 = 2,76 (Antal personaleårsværk i vuggestuen)

i.

0,43 * 4,84 = 2,08 (Antal personaleårsværk i børnehaven)

Antal personaleårsværk ansat for statslige puljemidler, som skal fratrækkes det samlede antal fuldtidsomregnede og vægtede pædagogiske personaler i vuggestue er 2,76, mens det tilsvarende er 2,08 årsværk, som fratrækkes i det samlede antal fuldtidsomregnede og vægtede pædagogiske personaler i børnehave.

Trin 2.5.

Fraregning af støttepersonale, som anvender tid i privatinstitutioner (§ 4, stk. 4 og § 9, stk. 2)

Pædagogisk personale, som varetager forskellige støttefunktioner i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale med den tid, som finder sted i privatinstitutioner (efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5) inkl.

tid anvendt til administrative opgaver i relation hertil.

Fraregning sker på baggrund af de oversigter, som kommunen i medfør af § 10, stk. 4, i bekendtgørelse om opgørelse af normering i privatinstitutioner som trådte i kraft den 1. januar 2025, senest den 1. februar er forpligtet til at sende til privatinstitutioner beliggende i kommunen over antallet af støttetimer til børn i privatinstitutioner i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det foregående kalenderår.

Det samlede antal støttetimer, kommunen har tildelt privatinstitutioner beliggende i kommunen, omregnes til personaleenheder ved følgende formel

(samlede antal støttetimer tildelt til privatinstitutioner)/(1.924 (årsnorm)) = fuldtidsomregnet støttepersonaleårsværk,der er tildelt privatinstitutioner

Det samlede antal fuldtidsomregnet støttepersonaleårsværk, der er tildelt til privatinstitutioner og som skal fraregnes det samlede antal pædagogiske personale i kommunen, fordeles mellem vuggestue og børnehave efter samme fordelingsprincipper som for personale, som er tilknyttet en specifik daginstitution (trin 2.2.).

Eksempel 2.6.

Antal støttepersonaler, som anvender en del af deres tid i privatinstitutioner

Kommunen har tildelt støttetimer til to privatinstitutioner beliggende i kommunen.

Den ene privatinstitution har fået tildelt 350 timer, og den anden privatinstitution har fået tildelt 500 timer i det pågældende år.

Det samlede antal støttepersonaleårsværk, der er tildelt til privatinstitutioner beliggende i kommunen opgøres som følger

(350+500 (støttetimer tildelt privatinstitutioner))/(1.924 (årsnorm))=0,44 støttepersonaleårsværk

Det samlede antal støttepersonaleårsværk, der er tildelt til privatinstitutioner beliggende i kommunen, fordeles mellem vuggestue og børnehave efter fordelingsprincipper for personale, som er tilknyttet en specifik daginstitution (se eksempel 2.3.)

Antal støttepersonaleårsværk fordelt til vuggestuen opgøres som

0,44 støttepersonaleårsværk*0,57 (fra eksempel 2.3.)=0,25 støttepersonaleårsværk i vuggestuen

Antal støttepersonaleårsværk fordelt til børnehaven opgøres som

0,44 støttepersonaleårsværk*0,43 (fra eksempel 2.3.)=0,19 støttepersonaleårsværk i børnehaven

Antallet af støttepersonaleårsværk tildelt til privatinstitutioner, som fratrækkes det samlede antal fuldtidsomregnede og vægtede pædagogiske personaler i vuggestue er 0,25, mens det tilsvarende er 0,19 årsværk, som fratrækkes i samlede antal personaler i børnehave.

Trin 3.

Opgørelse af normeringen (§§ 1-3)

I det følgende beskrives opgørelsen af normeringen i en kommune.

Normeringen opgøres som antal børn pr. pædagogisk personale.

Til opgørelse heraf skal det samlede antal børne- og personaleenheder opgøres for hhv.

vuggestuen og børnehaven.

Opgørelsen af antal børneenheder er baseret på oplysninger om, hvor stor en andel af året samt hvor mange timer ugentligt hvert enkelt barn er indmeldt i anvisningsenheden, jf. trin 1 om opgørelse af børneenheder .

For børnehaven skal det samlede antal af børneenheder opdeles efter børnenes alder.

Antallet af børneenheder, der er yngre end den 1. i måneden efter de er fyldt 3 år, skal vægtes dobbelt i normeringen for børnehave, da de ifølge lovkravet skal sikres en normering på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn, svarende til vuggestuenormering.

Opgørelsen af antal personaleenheder er baseret på oplysninger om, hvor mange timer hver enkelt medarbejder er ansat, dennes stillingskategori samt fordeling af personalet mellem hhv.

vuggestue og børnehave, jf. trin 2 om opgørelse af personaleenheder .

Normeringen opgøres som

(Antal børneenheder i vuggestuen)/(Antal personaleenheder i vuggestuen)=normering i vuggestuen (børn pr.personale)

(2 * Antal børneenheder i børnehaven,som er yngre end den 1. i måneden, efter de er fyldt 3 år + Antal børneenheder i børnehaven,som er ældre end den 1. i måneden, efter de er fyldt 3 år)/(Antal personaleenheder i børnehaven)

=normering i børnehaven (børn pr.personale)

Eksempel 3.1.

Opgørelse af normeringen

I kommunens vuggestuer er der 440 børneenheder og 150 personaleenheder.

I kommunens børnehaver er der 630 børneenheder, hvoraf 50 er yngre end den 1. i måneden, efter de fyldt 3 år og dermed vægtes dobbelt, mens 580 er ældre.

I børnehaven er der 115 personaleenheder.

Normeringen i vuggestuen opgøres som

(440 børneenheder)/(150 personaleenheder)=2,9 børn pr.personale

Normeringen i børnehaven opgøres som

(2 (vægt for børnehavebørn yngre end den 1.i måneden, efter de fyldt 3 år) *50+580 børneenheder)/(115 personaleenheder) = 5,9 børn pr.personale

Jf. lovkravet om normeringer i daginstitutioner har kommunen en normering i hhv.

vuggestuen og børnehaven, der ligger inden for lovkravet.