Legislator Case Law & Legislation
C20250930909 DK

Cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding under Uddannelses- og Forskningsministeriet

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2025 9309 Valid

Cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding under Uddannelses- og Forskningsministeriet

CIR1H#LOKDOK11 2025 9309 Valid

Generelle bemærkninger

1.

Protokollatet udgør sammen med overenskomst for akademikere i staten det samlede overenskomstgrundlag for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding.

2.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2024 er der aftalt pensionsgivende tillæg til lektorer på forfremmelsesprogrammet efter § 2 a.

stk. 2.

Herudover ændres titlen som professor med særlige opgaver (MSO) til kunstnerisk professor i protokollatet.

Ændringerne har virkning fra den 1. april 2025.

3.

Protokollatet indeholder visse ansættelsesvilkår for følgende stillinger

a) Adjunkt

b) Lektor

c) Professor

d) Videnskabelig assistent

e) Studieadjunkt/ -lektor

f) Kunstnerisk professor

g) Postdoc

4.

De med * markerede tillæg mv. er pensionsgivende.

5.

Medmindre andet fremgår, er tillæg mv. angivet i årligt grundbeløb pr. 31. marts 2012.

6.

Vedrørende reglerne for opslag af stillinger henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ansættelse af kunstnerisk/videnskabeligt personale ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (for tiden bekendtgørelse nr. 452 af 12. april 2019).

7.

Der er foretaget en gennemskrivning af protokollatet under hensynstagen til opbygningen i hovedstillinger og øvrige stillinger i bekendtgørelse om stillingsstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding (bekendtgørelse nr. 1190 af 21. august 2023).

8.

Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning til denne bestemmelse.

Denne placering har ikke betydning for bestemmelsens henholdsvis bemærkningens retlige status.

Andre bemærkninger er opført forrest i cirkulæret under ”Generelle bemærkninger”.

Ikrafttræden

Cirkulæret træder i kraft den 8. april 2025.

Samtidig ophæves Skatteministeriets cirkulære af 5. november 2021 om protokollat om visse ansættelsesvilkår for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding under Uddannelses- og Forskningsministeriet (Medst.

nr. 036-21).

CIR1H#LOKDOK11 2025 9309 Valid

Bilag 1

Protokollat om visse ansættelsesvilkår for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding under Uddannelses- og Forskningsministeriet

-

Protokollatet omfatter kunstnerisk/videnskabeligt personale, der er ansat i en stilling omfattet af den til enhver tid gældende stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding.

I.

Hovedstillinger

§ 1.

Adjunkt

Ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov forlænges ansættelsesperioden for midlertidigt ansatte adjunkter efter ansøgning svarende til fraværsperiodens længde.

For varigt ansatte adjunkter udskydes fristen for fagligbedømmelse tilsvarende efter ansøgning.

Ansættelsesperioden/bedømmelsesfristen kan højst forlænges/udskydes med det antal uger, som den ansatte har ret til fravær under barsels- eller adoptionsorlov, inkl.

omsorgsdage afholdt i tilknytning til orloven.

Hvis ansættelsesperioden er sat til udløb under barsels- eller adoptionsorlov, forlænges ansættelsen i den resterende orlovsperiode.

Ansættelsen forlænges endvidere med den tid, som den ansatte har holdt orlov inden det planlagte udløb.

Ansættelsesperioden/bedømmelsesfristen kan forlænges/udskydes ved længerevarende sygdom.

Stk. 2.

Til adjunkter udgør tillægget følgende årlige beløb: 49.300 kr.*

§ 2.

Lektor

Til lektorer udgør tillægget følgende årlige beløb: 91.282 kr.*

§ 2 a.

Lektor omfattet af forfremmelsesprogram til professor

Forfremmelsesprogram til professor kan for den enkelte lektor have en varighed på op til 8 år.

Herefter overgår vedkommende til en ansættelse som professor.

Overgangen forudsætter, at den ansatte fagligt set bedømmes kvalificeret hertil.

Den faglige bedømmelse finder senest sted inden for de sidste 6 måneder inden det aftalte forfremmelsesprograms udløb.

Efter aftale med den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution kan bedømmelsen ske tidligere.

Undlader lektoren at anmode om at få sine kvalifikationer bedømt senest 6 måneder inden forfremmelsesprogrammets udløb, eller bedømmes vedkommende ikke fagligt kvalificeret, vil vedkommende fortsætte sin ansættelse som lektor uden for forfremmelsesprogrammet.

Den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution kan dog tilbyde vedkommende et ekstra forsøg inden for det konkrete forfremmelsesprograms udløb.

Der kan maksimalt ske faglig bedømmelse to gange.

Stk. 2.

Til lektorer omfattet af forfremmelsesprogram til professor ydes, ud over tillægget til lektorer, et tillæg på 45.437 kr.* årligt (31. marts 2012 niveau).

Stk. 3.

Ansatte med stillingsbetegnelsen professor med særlige opgaver (MSO) overgår efter den tidsbegrænsede ansættelse til ansættelse og aflønning som lektor.

§ 3.

Professor

Til professorer ydes en løn svarende til lønramme 37.

II.

Øvrige stillinger

§ 4.

Videnskabelig assistent

Til videnskabelige assistenter udgør tillægget følgende årlige beløb: 37.200 kr.*

§ 5.

Studieadjunkt/ - lektor

I særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med længerevarende sygdom eller barsel, kan ansættelsesperioden for tidsbegrænset ansatte studieadjunkter eller bedømmelsesfristen for varigt ansatte studieadjunkter forlænges/udskydes med indtil i alt et år.

Stk. 2.

Til studieadjunkter og studielektorer ydes nedenstående tillæg

Ved ansættelsen

34.100 kr.*

Efter tre års ansættelse

43.900 kr.*

Studielektorer

71.800 kr.*

§ 6.

Kunstnerisk professor

Til kunstnerisk professorer aftales tillægget lokalt.

Opnås der ikke enighed om andet, ydes et tillæg på 171.700 kr.*

Ved ansættelse af kunstnerisk professorer gælder samme regler for forhandling af tillæg som for lektorer.

Efter udløbet af ansættelsesperioden som kunstnerisk professor overgår pågældende til ansættelse og aflønning som lektor.

Cirkulærebemærkninger til § 6

Overgang til ansættelse som kunstnerisk professor opfattes ikke som et stillingsskift i henhold til § 27 i overenskomst for akademikere i staten, og derfor opretholdes et evt.

ydet udligningstillæg ved tilbagegang til ansættelse og aflønning som lektor.

§ 7.

Postdoc

Ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov forlænges ansættelsesperioden for midlertidigt ansatte postdocs efter ansøgning svarende til fraværsperiodens længde.

For varigt ansatte adjunkter udskydes fristen for fagligbedømmelse tilsvarende efter ansøgning.

Ansættelsesperioden/bedømmelsesfristen kan højst forlænges/udskydes med det antal uger, som den ansatte har ret til fravær under barsels- eller adoptionsorlov, inkl.

omsorgsdage afholdt i tilknytning til orloven.

Hvis ansættelsesperioden er sat til udløb under barsels- eller adoptionsorlov, forlænges ansættelsen i den resterende orlovsperiode.

Ansættelsen forlænges endvidere med den tid, som den ansatte har holdt orlov inden det planlagte udløb.

Ansættelsesperioden/bedømmelsesfristen kan forlænges/udskydes ved længerevarende sygdom.

Stk. 2.

Til postdoc udgør tillægget følgende årlige beløb: 49.300 kr.*

III.

Særlige bestemmelser

§ 8.

Særlige bestemmelser for allerede ansatte ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus under Kulturministeriet

Ansatte, der inden 1. april 2011 er ansat i stillinger som adjunkt, opretholder uændrede løn- og ansættelsesvilkår, så længe ansættelsen varer.

Eventuel forlængelse af ansættelsen sker på de vilkår, som var gældende ved ansættelsen.

§ 9.

Særlige bestemmelser for allerede ansatte inden 1. september 2015 ved Konservatorskolen

Ved forhøjelsen af de centralt aftalte tillæg for allerede ansatte adjunkter, lektorer, studieadjunkter og studielektorer modregnes forhøjelsen i eventuelle lokalt aftalte kvalifikations- og funktionstillæg.

Undtaget fra denne modregning er følgende lokalt aftalte tillæg

På Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Konservering

Funktionstillægget på 17.000 kr. for varetagelse af funktionen som afdelingsbestyrer.

Funktionstillægget på 13.100 kr. for varetagelse af funktionen som tillidsrepræsentant.

Stk. 2.

Ansatte, der er ansat før 1. august 2003, opretholder de eksisterende løn- og ansættelsesvilkår.

§ 10.

Overgangsbestemmelser for allerede ansatte ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Design og Designskolen Kolding

Undervisere ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Design og Designskolen Kolding, der er ansat inden 1. september 2015, fortsætter på hidtidige løn- og ansættelsesvilkår, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ved indplacering på stillingsstrukturen modregnes eventuelle lokalt aftalte kvalifikations- og funktionstillæg samt eventuelle udligningstillæg i studielektortillægget.

Undtaget fra denne modregning er følgende lokalt aftalte tillæg

På Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Design

1.

Tillægget for varetagelse af funktionen som programansvarlig, jf. notat af 2. juli 2014 med rettelser af 11. juli 2014.

2.

Det ikke-pensionsgivende funktionstillæg på 49.300 kr. for varetagelse af udvikling og koordinering af it-baseret undervisning, it-projektarbejde og generel it-udvikling.

3.

Funktionstillægget på 13.100 kr. for varetagelse af funktionen som tillidsrepræsentant.

På Designskolen Kolding

1.

Funktionstillægget for varetagelse af de ledelsesmæssige aspekter af faglederopgaven.

§ 11.

Overgangsbestemmelse for ansatte med stillingsbetegnelsen professor med særlige opgaver (professor MSO)

Ansatte med stillingsbetegnelsen professor med særlige opgaver (MSO) overgår efter den tidsbegrænsede ansættelse til ansættelse og aflønning som lektor.

IV.

Generelle bestemmelser

§ 12.

Undtagelse fra generelle forhandlingsregler

Afsked som følge af negativ faglig bedømmelse eller fordi den ansatte undlader at anmode om bedømmelse inden for den for vedkommende ansatte gældende frist, kan ikke behandles efter overenskomstens §§ 21 og 22 om forhandling og voldgift.

§ 13.

Ikrafttræden mv.

Protokollatet har virkning fra den 1. april 2025.

Samtidig ophæves protokollat af 4. november 2021 om visse ansættelsesvilkår for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Stk. 2.

Protokollatet kan af Finansministeriet og Akademikerne opsiges samtidig med overenskomsten og efter reglerne i samme.

København den 4. april 2025

Akademikerne

Jesper David Jensen

Finansministeriet,

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Louise Videbæk

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →