Legislator Case Law & Legislation
C20250919409 DK

Cirkulære om organisationsaftale for parkeringskontrollører i politiet (Til Rigspolitiet og samtlige politikredse ekskl. Grønland)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2025 9194 Valid

Cirkulære om organisationsaftale for parkeringskontrollører i politiet

(Til Rigspolitiet og samtlige politikredse ekskl.

Grønland)

CIR1H#LOKDOK11 2025 9194 Valid

§ 1.

Rigspolitiet og Serviceforbundet har indgået ny organisationsaftale for parkeringskontrollører i politiet.

Aftalen er vedlagt som bilag 1.

Stk. 2.

Aftalen trådte i kraft den 1. april 2024.

Stk. 3.

Tillægsforhøjelsen, jf. aftalens § 2, stk. 2, har virkning fra den 1. april 2025.

CIR1H#LOKDOK11 2025 9194 Valid

Bilag 1

Organisationsaftale for parkeringskontrollører i politiet

(PKAT 292)

Organisationsaftalen supplerer og/eller fraviger den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).

§ 1.

Organisationsaftalens dækningsområde

Organisationsaftalen gælder for parkeringskontrollører i politiet.

§ 2.

Løn

De ansatte aflønnes efter skalatrin 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 18 i den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om justering af tjenestemandslønninger mv., hvor skalatrin 11 er 2-årigt og resten er 1-årige.

Stk. 2.

Der ydes et tillæg på 8.500 kr. årligt i marts 2012-niveau.

Fra 1. april 2025 udgør tillægget 10.763 kr. årligt i marts 2012-niveau.

§ 3.

Midlertidig tjeneste i højere stilling

Hvis en ansat fungerer i en højere overenskomststilling eller tjenestemandsstilling, ydes der funktionsvederlag efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 4.

Arbejdstid

De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid i staten, (’Statens Arbejdstidsaftale’).

§ 5.

Deltidsbeskæftigelse

Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.

Stk. 2.

Ansættelse sker i videst muligt omfang på fuld tid.

Stk. 3.

Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.

§ 6.

Ikrafttræden og opsigelse

Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2024 og kan af begge parter opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til den 31. marts i et kalenderår, dog tidligst den 31. marts 2026.

Stk. 2.

Ved aftalens ikrafttræden bortfalder organisationsaftale for parkeringskontrollører af 9. juli 2018.

København, den 25. april 2024

Rigspolitiet

Serviceforbundet

Louise Kraev Christensen

Torben Vangsgaard

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →