Orientering om vedtagelse af L 89 - ældreloven Til samtlige kommuner, erhvervsorganisationer på området samt andre relevante myndigheder og organisationer m.v.

Orientering om vedtagelse af L 89 - ældreloven

Til samtlige kommuner, erhvervsorganisationer på området samt andre relevante myndigheder og organisationer m.v.

I.

Indledning og baggrund

Folketinget har den 19. december 2024 vedtaget lovforslag L 89 – Forslag til ældrelov (herefter ældreloven), som træder i kraft den 1. juli 2025.

Lovforslaget som vedtaget, lov nr. 1651 af 30. december 2024, kan ses på https://www.retsinformation.dk .

Samtidig har Folketinget vedtaget lovforslag L 92 (følgeloven), som vedrører følgelovgivning med konsekvensændringer af en række lovgivninger som følge af bl.a. ældreloven.

Lovforslaget som vedtaget kan ses på: https://www.retsinformation.dk

Denne orienteringsskrivelse beskriver overordnet de nye regler, som ældreloven og følgeloven medfører.

For yderligere baggrund og uddybning af de nye regler henvises der til lovforslagene med bemærkninger, som kan findes i ovennævnte links.

Ældreministeriet vil bl.a. udsende en vejledning til ældreloven inden lovens ikrafttræden.

Ældreloven og følgeloven er en del af en større lovpakke, som udmønter de lovgivningsmæssige elementer i den politiske aftale om en ældrereform, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 18. april 2024 sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

De øvrige love, der udmønter reformen, er lov om ældretilsyn, lov om lokalplejehjem og lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v.

Med ældreloven indføres en ny hovedlov for ældrepleje og -omsorg, som tilvejebringer de overordnede lovgivningsmæssige rammer for fremtidens ældrepleje med fokus på tre bærende værdier

Med en ny hovedlov reguleres ældreområdet selvstændigt, og det afgrænses som et almenområde.

Hermed udskilles ældreområdet fra det specialiserede socialområde (serviceloven).

I den forbindelse skal det bemærkes, at hvis en person kan modtage tilbud efter ældreloven (om helhedspleje, madlevering og madordning, afløsning og aflastning m.v. efter §§ 10, 13, 14, 16 og 17), kan personen ikke modtage tilbud efter §§ 83, 83 a, 84, og 86 i serviceloven.

Det fremgår af en ny bestemmelse i servicelovens § 2, stk. 5.

Ældreloven fastsætter bl.a. krav om, at ældreplejens kerneydelser skal tildeles i form af kommunalt fastsatte rummelige pleje- og omsorgsforløb, som skal udgøre en ramme for hjælpen ud fra den ældres aktuelle behov og ønsker.

Frem for opdeling i enkeltydelser vil der efter ældreloven blive truffet afgørelse om tildeling af et forløb, hvor der er plads til løbende at justere i hjælpen, uden at der skal træffes ny afgørelse hver gang.

Et andet centralt element i ældreloven er, at der fastsættes krav om helhedspleje, dvs. at både offentlige og private leverandører skal kunne levere hele pleje- og omsorgsforløbet.

Formålet er at sikre en sammenhængende og koordineret hjælp med færrest mulige forskellige udførende medarbejdere i den ældres hjem og bedre mulighed for hurtigt at reagere på behov for justeringer i hjælpen.

Med indførelsen af helhedspleje udvides det frie valg for den ældre, så både kommunale og private leverandører får mulighed for at levere fleksibel og sammenhængende hjælp på lige fod.

Derudover er der en række bestemmelser i serviceloven, som videreføres i ældreloven – tilpasset lovens målgruppe.

Det gælder bl.a. lovregulering af følgende områder

Der gøres opmærksom på, at lovgivning om pasning af døende, jf. servicelovens §§ 119-122, med ældrelovens ikrafttrædelse pr. 1. juli 2025 fremover alene reguleres i ældrelovens §§ 23-26.

Bestemmelserne videreføres uændret og omfatter den samme målgruppe som efter nugældende retstilstand.

Tilsvarende vil de nuværende bestemmelser om ældreråd, som i dag fremgår af §§ 30-33 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, med ældrelovens ikrafttrædelse være reguleret i ældrelovens kap.

10.

Der gøres ligeledes opmærksom på, at ældreloven ikke viderefører følgende nugældende forpligtelser i serviceloven

Formålet med ældreloven er at tilvejebringe rammerne for en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkelte ældres aktuelle livssituation og behov understøtter en alderdom, som er præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær.

Ældreloven tilsigter særligt at understøtte de tre nævnte bærende værdier: 1) Den ældres selvbestemmelse, 2) Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse, samt 3) Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Ældrelovens formålsbestemmelse sætter en overordnet ramme for den måde, ældreplejen styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på, og de tre bærende værdier afspejles i lovens materielle bestemmelser.

Ældreloven finder anvendelse for ældre borgere, som har nået folkepensionsalderen, og som pga.

nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring, har behov for pleje og omsorg til varetagelse af den daglige livsførelse.

Lovens anvendelsesområdet afgrænses således af et objektivt alderskriterium kombineret med et behovskriterium relateret til den daglige livsførelse, dvs. almene – ikke specialiserede – behov.

Der er visse undtagelser for ældrelovens alders- og behovskriterium.

Dels finder loven også anvendelse for andre ældre borgere, som selvom de ikke har nået folkepensionsalderen, samlet set vurderes at have behov svarende det behov, som ældre borgere, der har nået folkepensionsalderen, kan have.

Derudover finder loven også anvendelse for borgere, som ikke opfylder alderskriteriet og behovet for pleje og omsorg, men som omfattes af en række generelle bestemmelser eksempelvis målgruppen for en generel forebyggende indsats samt tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.

Borgere med nedsat funktionsevne som følge af for eksempel et handicap eller særlige sociale problemer, der ikke omfattes af ældreloven, vil som hidtil være omfattet af servicelovens bestemmelser.

Borgere, som omfattes af ældreloven, og som udover behov for almen hjælp og støtte efter ældreloven, tillige har behov for specialiseret hjælp og støtte, vil samtidig have ret til hjælp efter serviceloven.

Med ældreloven afskaffes de nuværende krav i servicelovens § 79 a om forebyggende hjemmebesøg.

I stedet forpligtes kommunalbestyrelsen med ældrelovens § 4 til at tilvejebringe en generel forebyggende indsats over for ældre borgere i kommunen, herunder ved iværksættelse af opsøgende indsatser målrettet ældre borgere, hvor der vurderes at være et forebyggelsespotentiale.

Bestemmelsen indebærer, at den forebyggende indsats skal sætte fokus på borgerens aktuelle livssituation med henblik på at yde råd og vejledning og hjælpe borgeren til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt.

Som led heri bør der være fokus på forebyggelse af sygdom og funktionsevnetab, såvel som ensomhed og social isolation mv.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge den forebyggende indsats, herunder at sikre, at indsatsen er målrettet i forhold til særlige risikogrupper.

Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan den opsøgende indsats tilrettelægges, herunder hvor ofte samt hvilke former for opsøgende indsatser der skal iværksættes, samt hvordan kommunen opretholder kontakten med målgruppen/borgeren for den opsøgende indsats.

Kommunalbestyrelsen kan som led i forpligtelsen til iværksættelse af opsøgende indsatser beslutte fortsat at gennemføre forebyggende hjemmebesøg, såfremt det findes mest hensigtsmæssigt.

I ældrelovens § 5 fastsættes en forpligtelse til, at tilbud efter lovens §§ 10 og 11 (de nye pleje- og omsorgsforløb, som er indført som led i helhedsplejebegrebet, jf. neden for), skal gives med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.

Med ældrelovens § 6 videreføres den nuværende forpligtelse (servicelovens § 79) for kommunalbestyrelsen til at iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte – tilpasset ældrelovens målgruppe.

Kommunalpolitisk beslutning om indhold og rammer m.v. for kommunens helhedspleje

Det er et helt centralt element i ældreloven, at ældreplejen skal leveres med udgangspunkt i den enkelte ældres ønsker og behov, at ældre har indflydelse på den hjælp, de modtager, og at medarbejdere og lederes mødes med tillid til deres faglighed og kompetencer.

Som led heri indføres helhedspleje i form af sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, som erstatter den nuværende regulering af tildeling og udførelse af hjælp i enkeltydelser.

Ældrelovens § 9 fastsætter kommunalbestyrelsens forpligtelse til at træffe beslutning om helhedspleje i form af få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, herunder rammerne for organisering, tilrettelæggelse og udmøntning af tilbuddene.

Med begrebet helhedspleje forstås, at ældreplejen og måden, hjælpen leveres på, baseres på en grundlæggende helhedstænkning i forhold til den enkelte borgers samlede livssituation og udvikling heri.

Det indebærer en generel helhedsorienteret tilgang i blikket på den enkelte borger, som skal afspejle sig i, at hjælpen tilrettelægges og udføres som et sammenhængende forløb frem for levering af hjælpen i enkeltstående ydelser.

Derudover indebærer kravet om helhedspleje også en udvidelse af den nuværende regulering af frit leverandørvalg, idet hjælpen i det tildelte pleje- og omsorgsforløb skal leveres af en og samme leverandør, uanset om det er en offentlig eller privatleverandør, der har opgaven med at levere hjælpen, se pkt. 5 neden for.

De konkrete indsatser, der indgår i helhedsplejen og dermed i de nye pleje- og omsorgsforløb, omfatter

De nævnte indsatser svarer til de nugældende indsatser, som er reguleret i servicelovens § 83, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 86, stk. 1.

Der er således ikke med ældreloven tilsigtet ændringer i forhold til den hjælp, der følger af den nuværende retstilstand efter serviceloven, men alene i måden hjælpen tilrettelægges og udføres på.

Krav om et rummeligt forløb indebærer, at der inden for forløbet er plads til, at borgerens behov kan ændre sig, og at de ændrede behov kan imødekommes på baggrund af en faglig vurdering foretaget af de medarbejdere, der er omkring borgeren, uden at der skal træffes en ny afgørelse hver gang.

Det vil sige, at der er en indbygget fleksibilitet i forhold til, hvilken hjælp der gives både løbende over tid men også fra gang til gang afhængig af borgerens aktuelle behov og ønsker (faktisk forvaltningsvirksomhed).

Ældrelovens § 9 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at oplysningerne om rammerne for og indhold i kommunens få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb er tilgængelige for borgerne.

Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte hvordan, det skal ske.

Det kan eksempelvis være i form af offentliggørelse på kommunens hjemmeside.

Helhedspleje og den almene sygepleje

Det følger af den politiske aftale af 15. november 2024 om sundhedsreformen, at den almene sygepleje efter sundhedslovgivningen, vil skulle integreres med ældrelovens helhedspleje.

Dette indebærer en særskilt lovproces, og den lovgivningsmæssige integration er således ikke på nuværende tidspunkt en del af ældreloven.

Der er dog ikke noget til hinder for, at både kommuner og private leverandører arbejder med at tilrettelægge helhedsplejen i tæt integration med den kommunale sygepleje allerede fra ældrelovens ikrafttrædelse.

¬

En stor del af den almene sygepleje løses allerede i dag i mange kommuner af de samme medarbejdere, som også udfører opgaver som led i den kommunale hjemmepleje.

Det vil sige, at indsatserne i et vist omfang allerede i dag løses integreret under de samme borgerbesøg og af én og samme medarbejder.

Det er således muligt for både kommuner og private leverandører at tænke sygeplejen ind i helhedspleje fra start, også i forhold til udbud.

Tilbud om helhedspleje i form af et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb

Ældrelovens § 10 regulerer forpligtelsen til at tilbyde et pleje- og omsorgsforløb, som muliggør en løbende tilpasning af hjælpen inden for det tildelte forløb i takt med udviklingen i borgerens behov og ressourcer.

Bestemmelsen fastsætter desuden målgruppen for tilbuddet.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb til borgere, som er omfattet af loven, og som på grund af nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne har behov for hjælp eller støtte i den daglige livsførelse.

Det er et krav, at det sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb muliggør en løbende tilpasning af hjælpen inden for forløbet i takt med udviklingen i borgerens behov.

Det tildelte pleje- og omsorgsforløb vil således skulle udgøre en ramme for hjælpen, for eksempel et forløb med hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet, men uden at det er specifikt angivet, hvad hjælpen konkret vil bestå i fra gang til gang.

Bestemmelsen indebærer, at det er kommunalbestyrelsen, der indledningsvist træffer en afgørelse om, hvorvidt borgeren vurderes at have behov for hjælp og støtte i den daglige livsførelse.

Dette indebærer, at afgørelsen ligesom efter gældende ret vil skulle leve op til de forvaltningsretlige krav om bl.a. sagens oplysning, begrundelse, partshøring m.v. Afgørelsen skal baseres på en konkret og individuel vurdering af borgerens aktuelle behov og ressourcer.

Den løbende justering af hjælpen inden for det tildelte forløb og på baggrund af borgerens aktuelle behov og ressourcer vil være at betragte som faktisk forvaltningsvirksomhed, og der skal ikke træffes en ny afgørelse.

Er der væsentlige ændringer i borgerens behov, som vurderes ikke at kunne rummes inden for det tildelte pleje- og omsorgsforløb, vil der skulle træffes en ny afgørelse, hvor borgerens samlede situation vurderes på ny med henblik på tildeling af et andet forløb.

Det følger af ældrelovens § 29, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelsen skriftligt skal oplyse om indholdet af den tildelte hjælp.

Det følger endvidere af lovens § 30, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter bl.a. § 10 kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kap.

10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, dvs. svarende til gældende retstilstand.

Tilrettelæggelse og udførelse af tilbud om helhedspleje

Ældrelovens § 11 fastsætter krav til den konkrete tilrettelæggelse og udførelse af et pleje- og omsorgsforløb, der er tildelt efter lovens § 10.

Bestemmelsen forpligter til, at et pleje- og omsorgsforløb løbende skal tilrettelægges og udføres på baggrund af dialog mellem den udførende medarbejder og borgeren og ud fra en faglig vurdering af borgerens aktuelle behov og ressourcer.

Bestemmelsen indebærer således, at de konkrete beslutninger om, hvilken hjælp, den enkelte borger har brug for fra gang til gang, bliver truffet ude hos borgeren og i dialog mellem denne og den medarbejder, der kommer i borgerens hjem.

Dette indebærer, at det også er i dialogen mellem medarbejder og borger, at der inden for det tildelte forløb vil kunne ske justeringer af hjælpen – både i op- og nedadgående retning – uden at der skal træffes en ny afgørelse hver gang.

Dette vil være at betragte som faktisk forvaltningsvirksomhed, og § 11 fastsætter således rammerne for den faktiske forvaltningsvirksomhed, som medarbejderne vil skulle udøve.

Ældrelovens § 11, stk. 2, fastsætter følgende krav til, hvad tilrettelæggelse og udførelse af et pleje- og omsorgsforløb skal tage afsæt i

Bestemmelsen har bl.a. til formål at sikre, at tilrettelæggelsen og udførelsen af hjælpen sker på en sådan måde, at borgeren så vidt muligt oplever en stabil, forudsigelig og sammenhængende hjælp og støtte, samtidig med at der er fleksibilitet i forhold til borgerens behov.

Derudover er borgerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen fra gang til gang også helt central i forhold til, at borgeren skal opleve at få hjælp i overensstemmelse med aktuelle behov og ressourcer.

Med ældreloven opdeles kommunalbestyrelsens forpligtelser vedrørende madservice således, at der skelnes mellem borgere i eget hjem og beboere i plejeboliger og lignende boligenheder.

Der vil fortsat være egenbetaling for madlevering og madordning.

Ældrelovens § 13 forpligter kommunalbestyrelsen til at tilbyde mindst ét dagligt måltid mad i form af en hovedret leveret til borgere, der er omfattet af loven, bor i eget hjem, og som ikke selv kan udføre madlavningen pga.

nedsat funktionsevne.

Madlevering vil dermed være et tilbud, hvor maden enten udbringes til borgerens eget hjem, eller som borgeren kan afhente eller indtage hos leverandøren.

Madlevering vil fortsat være omfattet af frit leverandørvalg.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at tilrettelægge hjælpen på en måde, hvor maden tilberedes i borgerens eget hjem, vil hjælp til madlavningen være at betragte som hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet som en del af et pleje- og omsorgsforløb efter lovens § 10.

Ældrelovens § 14 forpligter kommunalbestyrelsen til at tilbyde madordning i form af fuld forplejning til beboere i plejeboliger og lignende boligenheder.

Bestemmelsen viderefører nuværende retstilstand for madordning for beboere i plejeboliger og lignende boligenheder.

Ældrelovens regler om frit leverandørvalg vil fortsat medføre, at ældre borgere kan vælge mellem minimum to leverandører, hvoraf alene den ene kan være kommunal.

Eftersom både offentlige og private leverandører med ældreloven skal kunne levere hele indsatsen i alle pleje- og omsorgsforløb, skal borgerne vælge mellem leverandører af helhedspleje i stedet for af enkeltydelser som f.eks. rengøring.

Med ældreloven skal private leverandører derfor som noget nyt tilbyde genoptræning.

Dermed skal leverandøren kunne levere praktisk hjælp, personlig pleje og genoptræning, som ikke sker i tilknytning til sygehusindlæggelse.

Hjælpen skal gives med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.

Det vil være et krav, at det er én leverandør, der har det samlede ansvar for at kunne levere al hjælp, der indgår i pleje- og omsorgsforløbet.

Med ældrelovens videreføres, at beboere i plejehjem og lignende boligenheder ikke omfattes af retten til frit valg af leverandør.

Efter Ældreministeriets opfattelse har kommunalbestyrelsens fortsat mulighed for at benytte private underleverandører til enkelte elementer ved levering af det kommunale tilbud.

Hvis kommunalbestyrelsen benytter en godkendelsesordning eller fritvalgsbeviser ved tilvejebringelse af det frie valg, skal afregningspriser for pleje- og omsorgsforløb og madlevering fortsat fastsættes ud fra en beregning af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud.

Kommunalbestyrelsen skal fortsat foretage efterberegning af afregningspriser løbende efter behov og mindst én gang årligt.

Det er med ældreloven dog præciseret, at efterberegningen skal ske i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab.

Med ældreloven indføres som noget nyt et efterbetalingskrav for afregningspriserne.

Det betyder, at hvis kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud har været højere end den fastsatte afregningspris, skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen.

Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end den fastsatte afregningspris, skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen.

Formålet er at sikre lige konkurrencevilkår mellem private og kommunale leverandører.

Ældreloven giver bemyndigelse til, at der fastsættes regler i en bekendtgørelse om en fast overheadsats.

Kommunerne skal fortsat fastsætte afregningspriser ud fra kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved at levere tilbuddet, men som noget nyt skal overheadomkostningerne beregnes som en fast procentdel af de direkte og øvrige indirekte omkostninger.

Overheadsatsen vil blive fastsat på baggrund af et analysearbejde og vil fremgå af bekendtgørelsen, som forventes at komme i offentlig høring i foråret 2025.

Derudover oprettes en kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som skal understøtte korrekt beregning af afregningspriser for private leverandører på hjemmehjælpsområdet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beføjelser reguleres efter konkurrenceloven.

Erhvervsministeriet vil inden lovens ikrafttrædelse udstede en bekendtgørelse med de nødvendige beføjelser.

Med ældreloven videreføres og udvides den nuværende plejehjemsoversigt (jf. nuværende § 14 a i serviceloven) til også at omfatte oplysninger om kommunale og private leverandører af hjemmepleje.

Med ældreloven ændres betegnelsen på oversigten derfor til ”plejeoversigten”.

Plejeoversigten udvides desuden til også at omfatte oplysninger om boligenheder, der er tilsvarende til de boligenheder, der er omfattet af den nuværende plejehjemsoversigt, herunder midlertidige pladser, og hvor hjælpen udgår fra servicearealer og der er tilknyttet personale.

Plejeoversigten udvides derudover med data, som giver indikation af private og kommunale plejehjems og plejeleverandørers kvalitet, således at borgere sikres bedre mulighed for at vurdere kvaliteten af plejehjem og leverandører og på den måde understøttes i det frie valg.

Det kan bl.a. være oplysninger om brugertilfredshed, faste teams og medarbejderkontinuitet.

De nærmere regler om, hvilke oplysninger, der indgår i plejeoversigten, vil blive fastsat i en kommende bekendtgørelse.

Ældrelovens §§ 45 og 46 fastsætter de nærmere regler for lovens ikrafttræden samt overgangsbestemmelser.

Ældrelovens § 45, stk. 1, fastsætter, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

I § 46 er der fastsat en række overgangsbestemmelser særligt i forhold til, hvad der gælder for borgere, der ved lovens ikrafttræden allerede modtager hjælp efter serviceloven, og som fremover vil skulle omfattes af ældrelovens bestemmelser.

Det følger bl.a. af § 46, stk. 2, at afgørelser efter servicelovens §§ 83, 83 a, 86, stk. 1, eller § 91, stk. 3, der er truffet før ældrelovens ikrafttræden den 1. juli 2025, er gældende indtil den 1. juli 2027, medmindre den tildelte hjælp eller støtte m.v. er ophørt før dette tidspunkt.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke er behov for, at der træffes nye afgørelser efter de nævnte bestemmelser i serviceloven i forbindelse med ældrelovens ikrafttræden, men at kommunalbestyrelsen senest den 1. juli 2027 skal træffe nye afgørelser efter ældrelovens §§ 10, 13 og 14 i ældreloven.

Dog følger det af ældrelovens § 46, stk. 5, at hvis en borgers behov efter den 1. juli 2025 ændrer sig i et omfang, som indebærer, at den hjælp eller støtte m.v., som borgeren er tildelt efter serviceloven, jf. ovenfor, ikke længere imødekommer borgerens behov, så indtræder kommunalbestyrelsens forpligtelse til at træffe afgørelse efter ældrelovens §§ 10, 13 og 14.

Der vil derfor skulle træffes en afgørelse i henhold til disse bestemmelser på det tidspunkt, hvor borgerens behov har ændret sig.

Afgørelserne skal træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens aktuelle behov.

Myndigheden har pligt til at oplyse sagen, før der træffes afgørelse, og dette vil som udgangspunkt indebære, at myndigheden skal inddrage parten på en relevant måde, men ikke nødvendigvis ved fysisk møde.

Det følger ligeledes af ældrelovens § 46, stk. 5, at kommunalbestyrelsen af egen drift kan vælge at træffe afgørelse efter lovens §§ 10, 13 og 14 før den 1. juli 2027, uanset at en borgers behov ikke har ændret sig efter den 1. juli 2025.

I lovens § 46, stk. 6, fastsættes, at borgere, der før ældrelovens ikrafttræden har valgt en privat leverandør eller et fritvalgsbevis efter servicelovens § 91, stk. 2, jf. stk. 1, og som har indgået aftale med en virksomhed om at udføre hjælpen, kan fortsætte med denne ordning og med samme leverandør efter de hidtil gældende regler, indtil den hjælp eller støtte m.v., som borgeren er tildelt i medfør af en afgørelse efter servicelovens § 83, ikke længere imødekommer borgerens behov, dog senest ved leverandøraftalens udløb.

Bestemmelsen indebærer, at borgere, der i dag kun modtager enkelte ydelser, fx rengøring, vil kunne fortsætte med ordningen, indtil den pågældende kontrakt måtte udløbe, eller borgerens behov ændrer sig, og derfor vil skulle have et tilbud om et forløb efter ældrelovens § 10.

Tilsvarende hvis en borger før ældrelovens ikrafttræden har udpeget en person til at udføre opgaver i medfør af servicelovens § 94, så kan borgeren vælge at lade denne person fortsætte med at udføre opgaverne, indtil den hjælp eller støtte m.v., som borgeren er tildelt efter servicelovens § 83, ikke længere imødekommer borgerens behov, dog senest ved leverandøraftalens udløb.

Med følgeloven er der vedtaget en ny regulering af madservice i servicelovens § 83 b, som indebærer, at udgangspunktet for tilbud om madservice efter serviceloven til personer, der på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan lave mad, er levering af mad fremstillet uden for personens hjem.

Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at levere ydelsen som hjælp og støtte i hjemmet.

Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle tilbyde madservice efter servicelovens § 83 b.

Der er i følgelovens § 21, stk. 6, fastsat en overgangsbestemmelse, som betyder, at afgørelser efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 2, vedrørende hjælp og støtte til madlavning og afgørelser efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, om madservice, der er truffet før den 1. juli 2025, fortsat er gældende, indtil kommunalbestyrelsen træffer en ny afgørelse om madservice efter servicelovens § 83 b.

Som følge af en ny ældrelov vil der skulle foretages en række ændringer i de nugældende bekendtgørelser, som omfatter regulering af ældreområdet.

Der vil derfor forud for eller i forbindelse med ældrelovens ikrafttrædelse bliver udstedt nye bekendtgørelser, som tager højde for de nødvendige justeringer.

I.

Overordnet om ældreloven

1.

Den ældres selvbestemmelse

2.

Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse

3.

Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

-

Betaling for tilbud

-

Forsøg

-

Finansiering og statsrefusion.

-

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg (servicelovens § 79 a)

-

Kommunalbestyrelsens forpligtelser til at træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik (servicelovens § 81 a)

-

Kommunalbestyrelsens forpligtelser til at udarbejde kvalitetsstandarder på ældreområdet (servicelovens § 139, stk. 2, og tilhørende bekendtgørelse)

-

Kommunalbestyrelsens forpligtelser til at udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik (servicelovens § 151 c).

I.

Hovedelementer i ældreloven

1)

Formål og anvendelsesområde – ældrelovens §§ 1 og 2

2)

Forebyggelse – ældrelovens §§ 4-6

3)

Helhedspleje i form af sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb – ældrelovens §§ 9-11

-

Personlig hjælp og pleje

-

Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet

-

Genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

1.

En helhedsorienteret indsats med hensyntagen til borgerens samlede livssituation.

2.

Tværfaglighed.

3.

Kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i hjælpen med færrest mulige forskellige udførende medarbejdere i hjemmet.

4.

Borgerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen.

4)

Madlevering og madordning – ældrelovens §§ 13 og 14

5)

Udvidelse af det frie leverandørvalg – ældrelovens §§ 18-22

6)

Plejeoversigten – ældrelovens § 27

I.

Ikrafttrædelse – ældrelovens §§ 45 og 46

I.

Ny regulering af madservice i servicelovens § 83 b

I.

Administrative forskrifter