Orienteringsskrivelse om personkredsen for borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96

Orienteringsskrivelse om personkredsen for borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96

Som opfølgning på den seneste tids politiske fokus samt en række artikler i pressen om konkrete sager, hvor borgere har fået afslag på eller frakendt en tidligere bevilget BPA-ordning, skal Social-, Bolig- og Ældreministeriet hermed tydeliggøre personkredsen for BPA efter servicelovens § 96, som opfølgning på den seneste orientering om en række forhold vedr.

hjælpeordningerne i servicelovens §§ 95 og 96 d. 4. oktober 2022 (vedlagt som bilag).

Personkredsen for BPA efter servicelovens § 96

Det fremgår af servicelovens § 96, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance.

Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.

Det skal understreges, at der ikke er sket lovmæssige ændringer på området siden indførelsen af BPA i dens nuværende form, som indsnævrer personkredsen for BPA-ordningen.

Personkredsen for BPA er således uændret borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning eller ledsagelse, for at kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv med mulighed for deltagelse i samfundslivet.

BPA-ordningen er som udgangspunkt rettet mod borgere med massive og sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved almindelig personlig og praktisk hjælp.

Det vil normalt sige borgere, som i høj grad er afhængige af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner som eksempelvis madlavning, bad, læse, skrive m.v., og som har et omfattende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand.

Det særlige hjælpebehov kan også f.eks. have baggrund i, at den hjælp, der er behov for, har en så personlig karakter, at det er væsentligt selv at kunne sammensætte sit hjælperkorps.

Det kan være, at borgerens behov er så specifikke og personlige, at de forudsætter individuel oplæring af hjælperne, f.eks. af hensyn til forflytning.

Der er hverken fastsat begrænsninger for, hvilke former for funktionsnedsættelser der kan være omfattet af hjælp efter servicelovens § 96 eller krav om, at borgere ikke må udføre nogle af funktionerne selv.

Det er ligeledes ikke et krav, at borgeren har eller kan få et højt aktivitetsniveau for at få hjælp efter servicelovens § 96, ligesom det ikke er et krav, at borgeren er i beskæftigelse eller under uddannelse mv. eller har planer herom.

Det forhold, at en borger ikke er i beskæftigelse, f.eks. fordi borgeren er pensionist, under uddannelse eller er ung, kan tillægges vægt som et blandt flere forhold i den samlede vurdering, men det kan ikke i sig selv udelukke borgeren fra personkredsen for BPA.

Et ændret behov som følge af en ændring i borgerens livssituation kan derimod godt potentielt begrunde en frakendelse af ordningen eller nedsættelse af hjælpertimer.

Der gælder desuden ikke nogen begrænsninger i forhold til, at unge kan få tildelt BPA, hvis den unge i øvrigt opfylder kriterierne for personkredsen, herunder kravet om, at den unge skal være over 18 år.

I udmålingen af BPA skal kommunalbestyrelsen altid foretage en konkret og individuel vurdering af, om borgeren opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter denne bestemmelse og er omfattet af personkredsen.

Udmåling af hjælp efter § 96

Udmålingen af hjælp efter servicelovens § 96 skal tage udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp, og hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som andre uden funktionsnedsættelse, både i og uden for hjemmet.

Der er dermed et andet sigte med udmåling af hjælp efter servicelovens § 96 end udmåling af personlig og praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens § 83.

Kvalitetsstandarder for § 83 kan derfor ikke anvendes som udgangspunkt for udmålingen af hjælp efter § 96, da hjælpebehovet ofte omfatter større og mindre opgaver spredt over hele døgnet, og hvor det ikke nødvendigvis er forudsigeligt, hvornår hjælpen skal leveres og konkret til hvilke opgaver.

Udmålingen af hjælp til borgere i personkredsen for BPA skal desuden foretages med afsæt i formålet med BPA-ordningen om at skabe en fleksibel og helhedsorienteret ordning med borgerens selvbestemmelse i centrum, så borgeren kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.

Den enkelte kommune skal være opmærksom på, at udmålingen ikke må være så snæver, at timerne kun kan udmåles til hjælp på helt bestemte tidspunkter eller til bestemte aktiviteter, da det vil mindske den fleksibilitet og selvbestemmelse, der er forudsat i ordningen.

Varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp

Kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter servicelovens § 96 skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen.

Iværksættelse af kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af BPA-ordningen eller nedsættelse af hjælp må i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til Ankestyrelsen, først påbegyndes, når varslingsperioden er udløbet.

Hermed sikres det, at borgerne, når der klages til Ankestyrelsen, modtager den hidtidige hjælp i uændret omfang i hele varslingsperioden, og at kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af den hidtidige hjælp først skal påbegyndes effektueret, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet.

Ny rammeaftale på handicapområdet

Til orientering er der i rammeaftalen mellem regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet af 2. maj 2024 aftalt en justering af servicelovens hjælperordninger.

Det fremgår af rammeaftalen, at den allerede nedsatte arbejdsgruppe, om en ny takstmodel for servicelovens hjælpeordninger, vil præsentere et forslag til en justering af servicelovens hjælperordninger i form af en ny takstmodel, som skal danne rammen om en bedre og enklere udmåling af tilskuddet til hjælpernes løn og administrationsbidraget.

Med afsæt i dette udspil udarbejdes lovforslag om en ny takstmodel for området.

Endvidere fremgår det, at mulighederne for en lovændring, som skal give hjælpere i servicelovens hjælperordninger lov til at udføre hjælpeopgaver for en borger svarende til det, som andre borgere i samme alder og livssituation uden en funktionsnedsættelse, selv kan udføre, afsøges i samarbejde med parterne i Sammen om Handicap.

Bilag 1

Tidligere orientering om en række forhold vedr.

hjælperordningerne efter servicelovens §§ 95 og 96

Bilaget er udeladt, da det kan findes her på retsinformation.dk.