Legislator Case Law & Legislation
C20241034454 DK

Orienteringsskrivelse om servicehunde bevilliget som hjælpemiddel efter servicelovens § 112

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

SKR#LOKDOK22 2024 10344 Valid

Orienteringsskrivelse om servicehunde bevilliget som hjælpemiddel efter servicelovens § 112

SKR#LOKDOK22 2024 10344 Valid

Social- og Boligministeriet er blevet gjort opmærksom på udfordringer med at sikre den rette kvalitet af servicehunde, som kan afhjælpe følgerne af en borgers varigt nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne.

Denne orienteringsskrivelse henvender sig til de 98 kommunalbestyrelser, og vedrører servicehunde bevilliget som hjælpemiddel efter servicelovens § 112.

Brevet præciserer kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at sikre, at det hjælpemiddel, borgeren får støtte til, opfylder borgerens behov for hjælp samt muligheden for at stille krav til leverandører af servicehunde.

Formålet med en servicehund

En servicehund er en hund, der er trænet til at afhjælpe følgerne af en borgers varigt nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne.

En servicehund kan være en hund, der er udvalgt og trænet fra hvalp eller borgers egen hund, der gennemgår træning til servicehund.

Servicehunde kan bevilliges som et hjælpemiddel efter servicelovens § 112.

Det er en betingelse for at få støtte til en servicehund, at hunden i væsentlig grad skal kunne afhjælpe de varige følger af borgerens nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet eller være nødvendig for, at borgeren kan udøve et erhverv jf. § 112, stk. 1, i serviceloven.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre, at støtten er tilrettelagt på en sådan måde, at borgeren får opfyldt sit behov for hjælp, og borgeren reelt kan modtage støtten, da formålet med støtten ellers ikke kan opfyldes.

Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, jf. § 3 i bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.

Dette gælder også ved bevilling af servicehund og bevilling af træning af borgers egen hund til servicehund.

I sidstnævnte situation er det træningen af hunden, som kommunalbestyrelsen kan bevillige som et hjælpemiddel efter § 112 i serviceloven.

Der kan læses mere om dette i Ankestyrelsens principmeddelelse 49-18.

Krav til servicehunde og deres leverandører

Efter de gældende regler er det kommunalbestyrelsens ansvar at sikre sig, at servicehundeleverandøren og den givne servicehund har den fornødne kvalitet og kan opfylde borgerens behov for hjælp, for at der kan bevilliges støtte til en servicehund.

Denne afgørelse beror på en konkret og individuel vurdering af borgerens behov og samlede livssituation samt en faglig vurdering af, om en given hund har de rette kvalifikationer til at dække borgerens hjælpebehov.

Kommunalbestyrelsen kan vælge, at servicehunden eller træningen af borgerens egen hund skal leveres af en bestemt leverandør, jf. servicelovens § 112, stk. 2.

Har kommunalbestyrelsen indgået en leverandøraftale, og borger ønsker en anden leverandør, indkøber borger selv servicehunden og får de udgifter, kommunalbestyrelsen kunne have købt servicehunden for hos egen leverandør, refunderet, jf. servicelovens § 112, stk. 3.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor borger bevilliges træning af sin egen hund til servicehund.

Kommunalbestyrelsen bør altid overveje, om en leverandør har den nødvendige fagkundskab i forhold til borgerens funktionsnedsættelse.

Kommunalbestyrelsen kan stille fagspecifikke krav til leverandøren fx krav til kvalitet af træningen, samt krav til hundens race, alder og helbred.

Social- og Boligministeriet er bekendt med, at flere kommuner efter afgørelsen om at yde støtte til en servicehund vælger at have en prøveperiode med en hundetræner, hvor det undersøges om servicehunden kan opfylde borgerens behov for støtte, inden hunden evt.

udplaceres hos borgeren.

En kommune har eksempelvis valgt at opstille bl.a. følgende konkrete krav til leverandører af træningsforløb af servicehunde

I vurderingen af ansøgninger om bevilling af træning af borgerens egen hund, kan kommunen også stille fagspecifikke krav til certificeringen af hunden inden afgørelsen træffes.

En kommune har eksempelvis valgt at opstille bl.a. følgende minimumskriterier for, at borgeren kan få trænet sin egen hund til at blive servicehund

En kommune har valgt at opstille krav til, at der skal være en certificering af egen hund som servicehund

Disse eksempler fra tre kommuner kan tjene som inspiration til at fastlægge en procedure for vurdering af servicehunde, som bevilliges efter serviceloven.

Kommunalbestyrelsen bør efter anskaffelsen af servicehunden følge op på, om servicehunden lever op til sit formål, fx ved at afholde løbende besøgs- og/eller opfølgningsmøder med borgeren.

Det videre arbejde

Det kan oplyses, at der som led i aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2025-28 vil blive igangsat et arbejde med relevante parter, hvor behovet og mulighederne for en sammenlægning af lovgivningen om servicehunde vil blive afdækket.

Arbejdet skal afdække, hvordan en samlet lovgivning vil gøre reglerne mere gennemskuelige for borgere, myndigheder og leverandører, herunder f.eks. regler om tilladelse, træning, adgang i det det offentlige rum mv. Det skal også afdækkes, om en certificeringsordning vil kunne skabe mere gennemskuelighed på markedet for servicehunde og sikre kvaliteten af servicehunde.

Læs mere om initiativerne i SSA-aftalen på www.sm.dk.

SKR#LOKDOK22 2024 10344 Valid

-

Der skal ske en professionel test af forskellige hunde, indtil den rette er fundet.

-

Hunden skal trænes individuelt for at imødekomme brugers funktionsnedsættelser.

-

Hunden skal specialtrænes efter den enkelte brugers behov og temperament.

-

Hunden skal oplæres hos instruktøren i ca. 20 kommandoer/tegn efter brugerens behov.

-

Hunden skal være uddannet til at kunne samarbejde med brugeren i forskelligt miljøer, og undervisningen tilpasses den enkelte brugers niveau.

-

Hunden skal trænes af en uddannet instruktør, som har fået en uddannelse inden for det at træne og uddanne hund til brugere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

-

Træningsforløbet skal vare ca. 3 måneder hos leverandøren, og afsluttes med en mental og fysisk prøve, hvor hunden sammen med instruktøren skal vise sine indlærte færdighed.

Herefter skal servicehunden være parat til at blive udplaceret hos bruger.

SKR#LOKDOK22 2024 10344 Valid

-

Hunden skal gennemgå et sundhedstjek ved egen dyrlæge.

-

Hunde over tre år godkendes som udgangspunkt ikke, da de oftest er for gamle til at kunne trænes tilstrækkeligt.

-

Hundens adfærd og temperament skal vurderes af en professionel servicehundetræner, hvor de laver den endelige vurdering af, om hunden er egnet til at gennemgå et træningsforløb til servicehund.

SKR#LOKDOK22 2024 10344 Valid

-

Certificeringen skal ske af uvildig og hundefaglig person med erfaring indenfor servicehundeområdet.

-

Servicehunden skal gencertificeres som minimum hvert andet år af uvildig og hundefaglig person, og hvis der er behov for sammentræningstimer, kan der søges om bevilling til det.

-

Hunden skal være neutraliseret for at sikre, at servicehunden ikke bliver forstyrret af drifter, når den arbejder.

-

Borgeren skal have mulighed for at kontakte leverandøren løbende i hele hundens levetid, hvis der er behov for hjælp til problematikker omkring håndtering af servicehunden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →