Startvejledning om kontanthjælpsreformen 2024

Startvejledning om kontanthjælpsreformen 2024

Orientering om lov nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.) og om lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)

1.

Indledning

Lovforslag L 13 (Folketingssamling 2024-25) om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.) blev vedtaget i Folketinget den 17. december 2024.

Lovforslaget (L 13) kan ses på Folketingets hjemmeside (www.ft.dk).

Den vedtagne lov nr. 1655 af 30. december 2024 kan ses på Retsinformation.dk

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, men har først virkning fra den 1. juli 2025.

Enkelte elementer i loven har dog virkning fra den 1. januar 2025.

Med loven gennemføres en reform af kontanthjælpssystemet.

Der indføres bl.a. en ny ydelsesstruktur, hvor de nuværende ydelser i kontanthjælpssystemet erstattes af tre grundlæggende satser - en mindstesats, en grundsats og en forhøjet sats.

Samtidigt afskaffes nogle af de særordninger, som er med til at gøre det svært at navigere i kontanthjælpssystemet.

Det drejer sig bl.a. om 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet.

Lovforslag L 152 (Folketingssamling 2023-24) om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp) blev vedtaget i Folketinget den 30. maj 2024.

Lovforslaget kan ses på Folketingets hjemmeside.

Den vedtagne lov nr. 633 af 11. juni 2024 kan ses på Retsinformation.dk.

Lov nr. 633 af 11. juni 2024 indførte skærpede betingelser for retten til kontanthjælp og trådte i kraft den 1. juli 2024, men loven har dog først virkning fra den 1. juli 2025.

Kommunerne skal allerede nu være særligt opmærksomme på følgende elementer

Kommunernes pligt til at vejlede forud for lovens virkningstidspunkt den 1. juli 2025

Overgangen til en ny ydelsesstruktur indebærer, at alle personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet pr. 1. juli 2025, vil skulle overgå til en ny sats.

Kommunerne skal derfor forud for lovens virkningstidspunkt den 1. juli 2025 vejlede om, hvilken af de nye satser i lovens § 16 og hvilke tillæg efter lovens §§ 17-20 den enkelte kontanthjælpsmodtager i systemet vil være berettiget til fra den 1. juli 2025, hvis den pågældende på dette tidspunkt fortsat opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp.

Det bemærkes, at betegnelsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp fremover vil være kontanthjælp.

Det fremgår således af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovens § 27, stk. 4, at kommunen i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 konkret og individuelt skal vejlede personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, om, hvilken sats personen vil modtage fra den 1. juli 2025, hvis den pågældende på dette tidspunkt fortsat opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp.

For personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i perioden fra den 1. januar til og med den 31. marts 2025, skal vejledning finde sted senest den 31. marts 2025 eller hurtigst muligt herefter.

For øvrige personer skal vejledningen gives hurtigst muligt.

Kommunen skal samtidigt vejlede den enkelte person om, hvorvidt den pågældende på det foreliggende grundlag vil have ret til tillæg.

Når kommunen foretager sin vejledning, skal kommunen være opmærksom på, at der kan være personer, som efter de nuværende regler opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp, men som med de skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp, som trådte i kraft den 1. juli 2024, men som også først har virkning fra den 1. juli 2025, jf. lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp), vil gå fra at have ret til de højere kontanthjælpssatser i det nuværende ydelsessystem til kun at kunne modtage mindstesats i det nye ydelsessystem fra den 1. juli 2025.

Alle personer overgår til nyt ydelsessystem pr. 1. juli 2025.

Det betyder, at kommunen, når lovens virkningstidspunkt indtræder, skal træffe afgørelse om, hvilken sats og hvilke tillæg borgeren har ret til.

Afgørelsen skal meddeles den enkelte senest samtidig med udbetalingsmeddelelsen for juli 2025.

Kommunerne vil ikke længere skulle udsende varslingsbreve vedr.

225-timersreglen fra den 1. januar 2025

Kommunerne skal være særligt opmærksomme på, at der fra den 1. januar 2025 ikke længere skal udsendes varslingsbreve til ægtepar eller ugifte personer, der kan blive omfattet af 225-timersreglen, da denne regel afskaffes med virkning fra den 1. juli 2025.

Se mere herom nedenfor.

* * *

I denne skrivelse orienteres om de centrale nye regler i kontanthjælpssystemet, som får virkning fra den 1. juli 2025.

Der orienteres også om de elementer, som gennemføres med loven, og som får virkning fra den 1. januar 2025.

Følgende ændringer har virkning fra den 1. januar 2025

Følgende ændringer har virkning fra den 1. juli 2025

2.

Regler som træder i kraft og har virkning fra den 1. januar 2025

2.1.

Ændring af reglerne om tilbagebetaling af boligindskud

Reglen i den gældende § 95, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik om, at bortfaldsreglen i lovens § 95, stk. 2, ikke finder anvendelse for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt., har i praksis givet anledning til tvivl om, hvornår fastsættelse af tilbagebetalingskrav kan ske, herunder om kravet forfalder allerede ved udbetaling af den hjælp, som kan kræves tilbagebetalt, eller først, når borgeren er fraflyttet.

Med lovændringen sikres det, at der kan ske opkrævning hos en person, der bliver i stand til at tilbagebetale før fraflytning af lejemålet.

Med den nye bestemmelse i § 92, stk. 3, får kommunerne mulighed for at kræve tilbagebetaling af hjælp til boligindskud, når en person bliver i stand til at tilbagebetale hele eller dele af kravet.

Hjælp til boligindskud skal fortsat betales tilbage ved fraflytning af lejemålet.

Endvidere indføres en regel om bortfald af kravet, hvis der i en periode på 10 år fra hjælpens udbetaling ikke har været mulighed for at gennemføre kravet.

Bestemmelse vil medføre, at der for tilbagebetalingskrav, som vedrører boligindskud, vil gælde en bortfaldsregel svarende til den bortfaldsregel, som gælder for øvrige tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, og som også var gældende for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud, som var gældende før 1. januar 2019.

I modsætning til den gældende bortfaldsregel, hvorefter kravet bortfaldet efter 3 år, vil den nye bortfaldsregel for boligindskud være 10 år.

Tilbagebetaling af boligindskud, som er udbetalt før den 1. januar 2019, er ikke omfattet af de nye regler.

Disse krav er fortsat omfattet af den tidligere gældende 3-årige bortfaldsregel.

2.2.

Ophævelse af den mundtlige vejledningspligt i § 35 a og den tilhørende regel om sanktion

Med loven ophæves § 35 a om kommunernes pligt til mundtligt at vejlede åbenlyst uddannelsesparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere om registrering af jobsøgning i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023, herunder konsekvenserne ved eventuel manglende registrering.

Lovens § 39, stk. 2, om sanktion for manglende jobsøgning i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 ophæves også.

Begge bestemmelser regulerer en midlertidig skærpelse af rådighedsreglerne, som ikke længere er gældende, og ophævelserne er således uden virkning for kommunerne.

3.

Regler som har virkning fra den 1. juli 2025

3.1.

Nye benævnelser af hjælp i kontanthjælpssystemet og ny ydelsesstruktur

Med lovforslaget erstattes de nugældende ydelser i kontanthjælpssystemet, det vil sige selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, med et system med satser og målrettede tillæg til bestemte persongrupper i kontanthjælpssystemet.

Ændringen betyder samtidigt, at al hjælp i kontanthjælpssystemet fra den 1. juli 2025 hedder kontanthjælp.

De nye satser er mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats til hjemmeboende.

Der skelnes i reglerne mellem personer, der opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og personer, der ikke opfylder disse krav eller ikke skal opfylde disse krav.

Mindstesatsen vil blive ydet til personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i lovens § 11, stk. 3 og 8.

Opholdskravet er opfyldt, hvis personen har opholdt sig lovligt her i riget i 9 år inden for de seneste 10 år.

Opholdskravet skal løbende være opfyldt.

Beskæftigelseskravet opfyldes ved ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Beskæftigelseskravet skal kun opfyldes én gang.

Beskæftigelseskravet skal fra 1. juli 2025 opfyldes af udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og for personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Borgere fra EU-/EØS-lande kan være undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene på grund af de EU-retlige regler.

Grundsats og forhøjet sats vil blive ydet til personer, der opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i lovens § 11, stk. 3 og 8, eller ikke skal opfylde disse krav.

Satsen til hjemmeboende ydes til personer under 30 år, der hos én eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet.

Satsen udgør det samme beløb, uanset om personen opfylder opholds- og beskæftigelseskravene eller ej, men muligheden for tillæg afhænger af, om disse krav er opfyldt eller ej.

Det vil som udgangspunkt være alderen, der er udslagsgivende for, om en person vil få grundsats eller forhøjet sats.

Kommunen yder forhøjet sats, når personen er fyldt 30 år.

Personer, der endnu ikke er fyldt 30 år, modtager grundsats.

Samtidigt indføres der dog en mulighed for de 25-29-årige til at modtage forhøjet sats, hvis de inden for de seneste 10 år har haft ordinær beskæftigelse her i riget eller i et andet EU-/EØS-land i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder.

Der er tale om et nyt beskæftigelseskrav, som alene knytter sig til muligheden for at blive løftet fra grundsats til forhøjet sats.

En eventuel tidligere konstateret opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 11, stk. 8, vil dog tillige blive anset som opfyldelse af det beskæftigelseskrav, som skal opfyldes, for at en person kan overgå fra grundsats til forhøjet sats.

Som supplement til de nye satser indføres en række målrettede tillæg til bestemte persongrupper i kontanthjælpssystemet.

Med lovforslaget indføres et nyt børnetillæg til begge forældre på kontanthjælp, et tillæg til enlige forsørgere og enlige ikke-forsørgere, et særligt ungetillæg, et fritidstillæg og et midlertidigt tilpasningstillæg.

Med lovændringen indføres et månedligt børnetillæg på 2.687 kr. (2024-niveau) til personer, der modtager kontanthjælp, og som har forsørgelsespligt over for et eller flere børn under 18 år.

Ændringen betyder, at alle forsørgere, der modtager kontanthjælp, uanset om de forsørger barnet i hjemmet eller ikke, vil få et tillæg på 2.687 kr. (2024-niveau).

Ved forsørgere forstås personer, der har den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn, der er under 18 år.

Der ydes kun ét børnetillæg til kontanthjælpen uanset antallet af børn, som kontanthjælpsmodtageren har forsørgelsespligt over for.

Det vil være et krav, at barnet opholder sig her i riget (Danmark, Færøerne og Grønland), hvilket er en udvidelse i forhold til de gældende regler, hvorefter udbetaling af forsørgersats eller bidragstillæg forudsætter, at barnet opholder sig her i landet.

Dermed vil der fra den 1. juli 2025 også kunne ydes børnetillæg til kontanthjælpsmodtagere, der har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i Grønland eller på Færøerne.

Med lovændringen indføres endvidere et tillæg til enlige forsørgere, der udgør 1.581 kr. pr. måned (2024-niveau) til modtagere af mindstesats eller grundsats, og et tillæg til enlige ikke-forsørgere, der udgør 1.054 kr. pr. måned (2024-niveau) til modtagere af grundsats eller forhøjet sats.

Enlige ikke-forsørgere bliver afgrænset fra samlevende ikke-forsørgere ud fra de samme principper, som Udbetaling Danmark anvender i forbindelse med afgørelsen af, om en person betragtes som samlevende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige efter børnetilskudsloven.

Tillæg til enlige forsørgere og tillæg til enlige ikke-forsørgere udbetales forholdsmæssigt for måneden, hvis personen skifter civilstatus eller sats i løbet af en udbetalingsmåned.

Dette følger gældende regler for udbetaling af kontanthjælp til enlige forsørgere.

Som led i at gøre kontanthjælpssystemet mere gennemskueligt afskaffes aktivitetstillægget og den særlige sats for personer under 30 år, der har bestemte psykiske diagnoser.

I stedet foreslås indført et nyt særligt ungetillæg målrettet unge kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-29 år med udfordringer ud over ledighed, der er visiteret som aktivitetsparate.

Det særlige ungetillæg ydes til personer under 30 år, der modtager kontanthjælp med grundsats, herunder personer der modtager kontanthjælp under forrevalidering, og til personer, der opfylder opholds- og beskæftigelseskravet eller ikke er omfattet af kravet, og som modtager sats som hjemmeboende.

Personer, der modtager mindstesats, og personer, der modtager sats som hjemmeboende, og som er omfattet af opholds- og beskæftigelseskravet, men ikke opfylder dette, har ikke ret til det særligt ungetillæg.

Det vil være en betingelse for at få ungetillæg, at personen er visiteret aktivitetsparat af kommunen.

Det særlige ungetillæg udgør 2.500 kr. pr. måned (2024-niveau) til personer, der har forsørgelsespligt over for børn og modtager børnetillæg efter § 17.

For personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, udgør det særlige ungetillæg 1.000 kr. pr. måned (2024-niveau) til personer, der er under 25 år, og 2.500 kr. pr. måned (2024-niveau) til personer i alderen 25 til 29 år.

I perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2027 vil kommunen skulle yde et midlertidigt tilpasningstillæg med et månedligt beløb på 2.000 kr. Det midlertidige tilpasningstillæg er målrettet den gruppe af unge, der går relativt meget ned i ydelsesniveau ved overgangen til de nye regler.

På den måde får gruppen af unge tid til at tilpasse deres økonomi til de nye satser.

Nedgangen i ydelsesniveau er defineret på baggrund af personkredsens satsindplacering efter de gældende regler og dermed den samlede hjælp for juni 2025 sammenholdt med en sammenlignelig satsindplacering og tillæg efter de kommende regler og dermed den samlede hjælp for juli 2025.

Det betyder, at ydelsesnedgangen ikke skal beregnes for den enkelte person, og der tages ikke højde for eventuelle sanktioner eller fradrag for indtægter, der kan have ændret på den samlede hjælp for den enkelte for juni og juli måned i 2025.

Målgruppen er afgrænset på denne måde for at undgå at pålægge kommunerne en uforholdsmæssig tung administrationsbyrde for et midlertidigt tillæg oveni de øvrige kommende ændringer, som vil skulle håndteres af kommunerne i samme periode.

Derfor er retten til et midlertidigt tilpasningstillæg defineret ud fra, om personkredsen generelt set skønnes at opleve en reduktion i den samlede hjælp i kontanthjælpssystemet på 2.000 kr. eller mere fra juni 2025 til juli 2025 på baggrund af den sats for kontanthjælp og uddannelseshjælp, som personkredsen modtager efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i juni 2025, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, forud for, at de nye kontanthjælpsregler får virkning den 1. juli 2025, sammenholdt med den sats for den samlede hjælp bestående af kontanthjælpssatsen og tillæg, som personkredsen vil få ret til efter de nye kontanthjælpsregler fra juli 2025.

Det er en forudsætning, at den enkelte fastholder sin forsørgerstatus, civilstand, visitationskategori og sin status som enlig eller samlevende i juni og juli 2025.

Det vil være satsen for den samlede hjælp på udbetalingstidspunktet i juli 2025, der ligger til grund for vurderingen af, hvorvidt en person er omfattet af personkredsen.

Hvis en person oplever en ydelsesnedgang som følge af, at denne skifter civilstand, status fra enlig til samlevende eller omvendt, forsørgerstatus eller visitationskategori efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra juni til juli 2025, vil personen ikke være berettiget til et tilpasningstillæg.

Baggrunden herfor er, at nedgangen i ydelse ikke skyldes de nye lavere satser, men en ændring i forsørgelsesbehovet.

Personer, der modtager satsen for bestemte psykiske lidelser i kontanthjælpssystemet for juni 2025, vil dog fortsat have ret til et tilpasningstillæg for juli 2025, hvis de skifter visitationskategori fra juni 2025 til juli 2025, f.eks. ved at blive visiteret fra at være aktivitetsparat til at være jobparat og af den grund ændrer ydelsesniveau.

Dette skyldes, at det ikke er en betingelse for at være berettiget til den højere sats for bestemte psykiske lidelser efter gældende regler, at en person er visiteret aktivitetsparat.

Det er en betingelse for at få ret til det midlertidige tilpasningstillæg, at personerne modtager kontanthjælp for juli 2025 efter § 16, stk. 1, nr. 1 (grundsats) eller 3 (hjemmeboende), og at personerne har modtaget uddannelseshjælp eller kontanthjælp for juni 2025, jf. §§ 23 eller 25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024.

Det er fastsat præcist i lovens § 20, stk. 1-7, hvilke unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der er i målgruppen for det midlertidige tilpasningstillæg, på baggrund af den hjælp i kontanthjælpssystemet, som de modtager efter de gældende regler, og den hjælp, som de kommer til at modtage efter de regler, der får virkning den 1. juli 2025.

Det er således fastsat i lovens § 20, stk. 1, at de berettigede personer skal have modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet efter de hidtil gældende regler som en af disse målgrupper

Af lovens § 20, stk. 2-7, fremgår således, hvilken sats og tillæg som personer omfattet af bestemmelsens stk. 1, nr. 1-5, skal have ret til som betingelse for at kunne modtage det midlertidige tilpasningstillæg.

§ 20, stk. 2-7, har følgende ordlyd

”Stk. 2.

For personer omfattet af stk. 1, nr. 1, der modtog hjælp som samlevende eller gifte i juni 2025, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, et børnetillæg efter § 17, stk. 1, og et særligt ungetillæg efter § 19, stk. 3, nr. 3, for juli 2025.

Stk. 3.

For personer omfattet af stk. 1, nr. 1, der modtog hjælp som enlige i juni 2025, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, et børnetillæg efter § 17, stk. 1, et tillæg til enlige forsørgere efter § 18, stk. 1, og et særligt ungetillæg efter § 19, stk. 3, nr. 3, for juli 2025.

Stk. 4.

For personer omfattet af stk. 1, nr. 2, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og et særligt ungetillæg efter § 19, stk. 3, nr. 2, og at de ikke har ret til et tillæg til enlige uden forsørgelsespligt efter § 18, stk. 3, for juli 2025.

Stk. 5.

For personer omfattet af stk. 1, nr. 3, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 3, og et særligt ungetillæg efter § 19, stk. 3, nr. 2, og at de ikke har ret til et børnetillæg efter § 17, stk. 1, for juli 2025.

Stk. 6.

For personer omfattet af stk. 1, nr. 4, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter §16, stk. 1, nr. 1, og et børnetillæg efter § 17, stk. 1, for juli 2025.

Stk. 7.

For personer omfattet af stk. 1, nr. 5, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og at de ikke har ret til et børnetillæg efter § 17, stk. 1, for juli 2025.

For personer omfattet af stk. 1, nr. 5, der er fyldt 25 år, er det endvidere en betingelse, at disse ikke har ret til et tillæg til enlige uden forsørgelsespligt efter § 18, stk. 3, for juli 2025.

”

Personer, der får ret til et midlertidigt tilpasningstillæg, og som udtræder af kontanthjælpssystemet i virkningsperioden for tilpasningstillægget fra og med den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2027, vil bevare retten til et midlertidigt tilpasningstillæg, hvis de kommer til at modtage kontanthjælp igen inden juni 2027.

Hensynet er at sikre et økonomisk incitament for personkredsen til at tage arbejde – også for kortere perioder.

Ordningen indebærer, at en person, der har opnået ret til et midlertidigt tilpasningstillæg for juli 2025, vil være berettiget til tillægget i hele virkningsperioden, uanset om personen ændrer civilstand, alder, visitationskategori m.v. senere i virkningsperioden.

En overgang til forhøjet sats betyder dog, at retten til det midlertidige tilpasningstillæg ophører.

Det midlertidige tilpasningstillæg vil ikke blive satsreguleret.

3.2.

Ændring af reglerne om formue og obligatoriske arbejdsgiverbetalte pensionsordninger

Kommunen kan efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik som udgangspunkt ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov.

Med lovændringen hæves de beløb, som kommunen efter reglerne skal se bort fra (formuegrænsen), fra 10.000 kr. pr. person til 15.000 kr., og for ægtefæller fra 20.000 kr. til 30.000 kr. Endvidere vil beløbene fremadrettet blive satsreguleret årligt.

Derudover vil kommunen med lovændringen fremadrettet skulle se bort fra formue i form af obligatoriske arbejdsgiverbetalte pensionsordninger, selvom disse måtte være omfattet af en tilbagekøbsret.

Efter gældende regler kan kommunen kun se bort fra disse pensionsordninger i en karensperiode på 6 måneder fra personens ansøgning om hjælp, og efter karensperiodens udløb kun, hvis værdien af pensionsordningen ikke overstiger 50.000 kr. eller for ægtefæller 100.000 kr. (bagatelgrænsen).

Det bemærkes, at en kontanthjælpsmodtager, som på et tidspunkt forud for den 1. juli 2025, hvor de nye regler får virkning, har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder (karensperioden), og som har en obligatorisk arbejdsgiverbetalt pensionsordning med en værdi over bagatelgrænsen, ikke vil være omfattet af de nye regler.

Kommunen kan i det tilfælde derfor ikke se bort fra pensionsordningen ved vurderingen af, om personen har formue til hinder for, at der kan ydes hjælp.

Med lovændringen sker der i øvrigt en samling i lovens § 14 af formuereglerne og reglerne om, hvad kommunen skal se bort fra i forbindelse med vurderingen af, om en ansøger har formue til hinder for hjælp.

Der vil blive udstedt en ny bekendtgørelse om kapitalpensioner m.v., hvor de gældende reglerne forventes videreført, men tilpasset ændringen i forhold til obligatoriske arbejdsgiverbetalte pensionsordninger.

3.3.

Lempeligere fradrag for arbejdsindkomst

Med lovforslaget indføres et lempeligere og mere enkelt fradrag for arbejdsindkomster, så det bedre kan betale sig at tage lønnet arbejde ved siden af kontanthjælpen, selvom det kun er i få timer.

På den måde kan en kontanthjælpsmodtager øge sin økonomiske levestandard, ligesom de lønnede timer er med til at give personen en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med det lempeligere indkomstfradrag skal kommunen ved fradrag for arbejdsindtægter i kontanthjælpen se bort fra et fribeløb på 2.500 kr. for modtagere af forhøjet sats og et fribeløb på 5.000 kr. for modtagere af grundsats og mindstesats.

Der er ikke noget fribeløb for modtagere af sats som hjemmeboende.

Arbejdsindtægter ud over fribeløbet fradrages i kontanthjælpen med 65 pct. Overstiger den beregnede kontanthjælp efter 65 pct. fradrag for arbejdsindtægter sammenlagt med arbejdsindtægterne et indkomstloft, fradrages de overskydende arbejdsindtægter i kontanthjælpen krone for krone.

Indkomstloftet for personer, der modtager forhøjet sats er på 20.359 kr. (2024-niveau), svarende til 100 pct. af den maksimale dagpengesats.

Indkomstloftet for personer, der modtager grundsats eller mindstesats, er på 17.305 kr. (2024-niveau), svarende til 85 pct. af den maksimale dagpengesats.

Fribeløbene og indtægtslofterne vil blive reguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten og afrundet til nærmeste hele beløb deleligt med 100.

Fribeløbet følger satsen - forhøjet sats, grundsats eller mindstesats - uanset om den fulde sats ikke bliver udmålt som følge af sanktioner og/eller andre fradrag end fradrag for arbejdsindkomst.

Det vil skulle fremgå af kontanthjælpsmodtagerens udbetalingsmeddelelse, at arbejdsindtægter ikke fradrages fuldt ud på grund af fribeløb.

Fribeløbet er individuelt, og et uudnyttet fribeløb kan ikke overføres fra en ægtefælle til en anden ægtefælle.

Et indkomstloft på 85 pct. af den maksimale dagpengesats er ikke relevant for personer, der modtager hjemmeboende sats efter § 16, stk. 1, nr. 3, og § 16, stk. 2, nr. 2, idet hjælpen vil være fradraget fuldt ud, inden summen af kontanthjælp og lønindkomst udgør 85 pct. af den maksimale dagpengesats svarende til 17.305 kr.

Kommunen skal vejlede den enkelte person, der får tildelt kontanthjælp, om hvilken kontanthjælpssats og dermed også hvilket fribeløb og indkomstloft, som den enkelte forventes at få udmålt kontanthjælpen efter ved månedens udgang.

Det lempeligere indkomstfradrag vil blive evalueret, når det har virket nogen tid.

3.4.

Afskaffelse af kontanthjælpsloftet og indførelse af et nyt og enkelt boligstøtteloft

Med lovændringen afskaffes de gældende regler om kontanthjælpsloftet.

Det er dog intentionen, at det ikke skal være muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang.

Derfor indføres der samtidigt et nyt og enkelt boligstøtteloft, som skal understøtte, at der er et væsentligt økonomisk incitament til at tage et arbejde.

Lovændringen indebærer, at der indføres et loft over, hvor meget samlevende og ægtefæller, der modtager forhøjet sats i kontanthjælpssystemet efter lovens § 16, stk. 1, nr. 2, kan modtage i boligstøtte.

Boligstøttereglerne administreres som hidtil af Udbetaling Danmark.

Boligstøtteloftet vil ligge på 350 kr. (2024-niveau) om måneden pr. person.

Personer, der er omfattet af boligstøtteloftet, vil dermed maksimalt kunne modtage 350 kr. (2024-niveau) i boligstøtte (der er skattefri), så længe de er omfattet af boligstøtteloftet.

Arbejdsindtægter vil ikke reducere boligstøtteloftets virkning.

Der vil således ikke blive plads til mere boligstøtte, selvom kontanthjælpen til personen reduceres pga.

arbejdsindtægter, der trækkes fra i kontanthjælpen.

Boligstøtteloftet har kun virkning for hele kalendermåneder med kontanthjælp.

Det betyder, at en person, der ændrer status fra gift eller samlevende til enlig midt i en måned, for hele den kalendermåned ikke vil være omfattet af boligstøtteloftet.

Omvendt gælder det for en person, der ændrer status fra enlig til gift eller samlevende, eller som er gift eller samlevende og bliver modtager af forhøjet sats midt i en måned, først vil være omfattet af boligstøtteloftet den første hele kalendermåned som gift eller samlevende på forhøjet sats.

Der vil blive udarbejdet en vejledning om det nye boligstøtteloft.

3.5.

Fritidstillæg til børn af kontanthjælpsmodtagere

Som noget nyt vil kontanthjælpsmodtagere med mindreårige hjemmeboende børn fra den 1. juli 2025 modtage et fritidstillæg for hvert barn, dog maksimalt tre børn.

Fritidstillægget er skattefrit og udgør 450 kr. pr. barn pr. måned (2024-niveau).

Enlige forsørgere, der har ret til tillæg efter § 18, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og 2, får et reduceret fritidstillæg, som udgør en fjerdedel, dvs. 112,50 kr. pr. barn pr. måned.

Fritidstillægget er målrettet barnets fritidsliv, og forælderen skal indsende dokumentation for anvendelsen af fritidstillægget.

For at gøre ordningen administrerbar kræves alene dokumentation for en tredjedel af det udbetalte fritidstillæg.

Kommunen skal have dokumentationen hver tredje måned i faste intervaller i forhold til, hvornår fritidstillægget udbetales første gang.

Indsendes dokumentationen ikke, skal kommunen stoppe udbetalingen af fritidstillægget.

Der vil blive udviklet en digital selvbetjeningsløsning, hvortil dokumentationen kan uploades.

Det vil dog også være muligt at indlevere dokumentationen til kommunen fysisk.

Kommunen skal ikke foretage en fuldstændig kontrol af den indsendte dokumentation, men kan selv tilrettelægge omfang og afvikling af kontrol.

Det indebærer, at kommunens opgaver i forhold til administrationen af fritidstillægget vil kunne holdes på et begrænset niveau.

Der vil med den digitale selvbetjeningsløsning være en rent maskinel kontrol af, at der indsendes dokumentation og af beløbet.

Fritidstillægget vil blive evalueret, når det har virket nogen tid.

Der vil blive udarbejdet en vejledning om retten til fritidstillæg.

3.6.

Ensartede ferierettigheder og supplerende kontanthjælp under ferie

Med lovændringen vil alle kontanthjælpsmodtagere fra den 1. juli 2025 få ret til holde 4 ugers ferie, hvor de kan modtage kontanthjælp, når de har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i 12 sammenhængende måneder.

Dette er en udvidelse i forhold til gældende regler, hvor det alene er modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp, som har ret til ferie.

Det vil endvidere være muligt for personer, der har optjent ret til feriegodtgørelse i et ansættelsesforhold, at få supplerende kontanthjælp op til den konkrete kontanthjælpssats udmålt pr. afholdt feriedag.

Det betyder, at personer, der har ret til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, vil kunne anvende optjent feriegodtgørelse og få supplerende kontanthjælp under ferien.

Personen vil dermed kunne udnytte retten til at holde ferie efter § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, og være fritaget for at stå til rådighed uden at blive dårligere økonomisk stillet, end hvis de modtog den fulde kontanthjælp for måneden.

Det bemærkes, at personer omfattet af § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, som ved lovens virkningstidspunkt har opnået ret til 4 ugers ferie med ydelse efter de hidtil gældende regler, skal afholde denne ferie inden for de 12 følgende måneder, efter at retten til ferien er opnået.

Har en person f.eks. opnået ret til 4 ugers ferie efter den gældende § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik den 1. marts 2025, og personen i juni 2025 afholder 3 ugers ferie, vil personen ved lovens virkningstidspunkt den 1. juli 2025 alene have ret til yderligere 1 uges ferie til afholdelse inden den 1. marts 2026.

Ferieafholdelsesperioden starter således ikke forfra den 1. juli 2025.

Der henvises til overgangsbestemmelsen i lovens § 28, stk. 1.

Med forslaget ændres der i øvrigt ikke ved betingelserne for ret til ferie med ydelse eller afholdelse af ferie.

3.7.

Rettighedsbaseret hjælp til tilskudsberettiget medicin

Med lovændringen indføres en ret til at få dækket egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin for personer i kontanthjælpssystemet.

Det betyder, at alle borgere, der har modtaget kontanthjælp i et år eller mere, har ret til gratis medicin.

Samme ret vil gælde for børn, som bor hos en forælder, der modtager kontanthjælp.

Formålet er at undgå, at personer i kontanthjælpssystemet, herunder børn af kontanthjælpsmodtagere, ikke får den nødvendige medicin, fordi de ikke har kendskab eller ressourcer til at ansøge om tilskud efter den gældende regel i § 82 i lov om aktiv socialpolitik.

Det vil være en betingelse, at personen har modtaget kontanthjælp i mindst 12 måneder ud af de seneste 18 måneder.

En måned, hvor personen kun delvist har modtaget kontanthjælp, herunder supplerende kontanthjælp, vil indgå i opgørelsen af de 12 måneder med kontanthjælp som en hel måned.

Hvis en person i en måned har modtaget en udbetaling på 0 kr., f.eks. fordi hjælpen er blevet nedsat på grund af en ægtefælles indtægter, tæller måneden ikke med i opgørelsen af de 12 måneder.

Det er ifølge bestemmelsens ordlyd ikke en betingelse, at de 12 måneder ligger i forlængelse af hinanden.

Selvom personen i en måned ikke har fået udmålt hjælp, kan personen således godt fortsat være berettiget til medicintilskuddet.

En ægtefælle med en ret til kontanthjælp afledt af pågældendes ægtefælles sociale begivenhed vil have ret til betalt tilskudsberettiget medicin i det omfang, at den pågældende selv opfylder betingelsen om at have modtaget kontanthjælp i 12 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at ægtefællen har en afledt ret til kontanthjælp.

Der skal også reelt være udmålt hjælp til forsørgelse i det nævnte antal måneder.

For børn under 18 år, som bor hos en forælder, der modtager kontanthjælp, vil retten gælde fra den første dag, hvor forælderen har ret til kontanthjælp.

Kontanthjælpsmodtageren skal ikke selv lægge ud for medicinen, da tilskuddet vil blive ydet direkte på apoteket via Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR).

Er det billigste lægemiddel ikke på lager på det enkelte apotek, må personen afvente eller hente denne medicin på et andet apotek.

Apoteket afregner tilskuddet direkte med borgerens kommune.

3.8.

Afklaring af aktivitetsparate personer fyldt 30 år

Med det nye tiltag om afklaring indføres en pligt for kommunen til at afklare aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, når disse har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år.

Det vil være en betingelse, at personen er visiteret som aktivitetsparat på afklaringstidspunktet.

Det vil ikke være et krav, at man har været visiteret som aktivitetsparat i hele perioden.

Afklaringen vil ikke gælde for personer, som er omfattet af reglerne om program efter integrationsloven.

De pågældende omfattes af reglerne om afklaring, når de overgår til indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved udregningen af den sammenhængende toårige periode medregnes den tid, hvor de pågældende har modtaget kontanthjælp og indsats efter reglerne i integrationsloven.

Pligten til afklaring vil fremgå af § 36 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Afklaringen skal bestå i en vurdering af, om personens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, og - hvis sagen ikke skal behandles i rehabiliteringsteamet - hvilken indsats der så kan iværksættes.

Rammerne for afklaringen vil således være, at kommunen først vil skulle tage stilling til, hvorvidt personens sag vil skulle behandles i rehabiliteringsteamet.

I rehabiliteringsteamet skal der foretages en vurdering af, om personen er i målgruppen for enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension efter gældende regler.

Hvis kommunen vurderer, at sagen ikke skal behandles i rehabiliteringsteamet, vil kommunen herefter skulle tage stilling til, hvilken indsats der vil kunne iværksættes for personen i kontanthjælpssystemet.

Hvis personen allerede får en indsats, skal kommunen vurdere, om den indsats, personen får, er den rette indsats, eller om der er behov for ændringer i indsatsen.

Det kan f.eks. være, at sagsbehandleren inddrager relevante kompetencer fra social-, sundheds-, misbrugs- eller familieområdet for at vurdere, om der er behov for en tværfaglig indsats.

Hvis personen ikke får en indsats, skal kommunen vurdere, om personen har behov for en indsats og i givet fald hvilken, eksempelvis et tilbud om virksomhedspraktik.

Det vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge de nærmere rammer for afklaringen, herunder at vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder.

Det betyder, at kommunen på baggrund af en gennemgang af personens sag - således som den er oplyst - skal vurdere, om der er behov for at indhente yderligere oplysninger, eksempelvis helbredsoplysninger.

Kommunen vil ikke skulle foretage særskilte registreringer i forbindelse med vurderingen, da der er tale om et sagsbehandlingsskridt, som skal fremgå af personens sag, når kommunen har foretaget afklaringen.

Efter den første afklaring vil kommunen skulle foretage en genvurdering af personens sag hvert andet år.

Kommunen vil således skulle afklare personen på ny, hver gang personen har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år.

For personer, der bliver omfattet af reglerne om arbejdspligt efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 1654 af 30. december 2024 (L12) om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet), vil vurderingen af, hvilken indsats der skal iværksættes, skulle ske inden for rammerne af, hvilken indsats der kan tilbydes personer omfattet af arbejdspligt.

Afklaringen vil gælde ved siden af de gældende regler, der skal sikre løbende opfølgning, og at personer i kontanthjælpssystemet får den indsats, der er behov for.

Kommunen har efter § 10 i lov om aktiv socialpolitik pligt til løbende at følge sager efter loven for bl.a. at sikre, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.

Kommunen skal efter samme bestemmelse samtidigt være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp.

Det nye tiltag om afklaring har virkning fra den 1. juli 2025.

Det fremgår af lovens overgangsbestemmelser, at kommunerne vil have en periode på 2 år frem til den 1. juli 2027 til at få implementeret pligten til afklaring.

Overgangsordningen omfatter både de personer, som pr. 1. juli 2025, opfylder betingelserne for at være omfattet af § 36 a, dvs. er visiteret aktivitetsparat, er fyldt 30 år og har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år, og de personer, som opfylder betingelserne på et tidspunkt i løbet af indfasningsperioden.

Det betyder, at der ikke stilles krav til kommunerne om, at afklaringen af personerne i indfasningsperioden vil skulle ske i en bestemt rækkefølge.

3.9.

Nyaffattelse af §§ 13 og 13 a som følge af indførelse af arbejdspligt og den nye ydelsesstruktur, samt ændring af § 36

§§ 13 og 13 a i lov om aktiv socialpolitik er nyaffattet, men bestemmelsernes indhold svarer stort set til de tidligere gældende bestemmelser.

Som noget nyt er personer, der er omfattet af et program efter integrationsloven, og personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet efter § 11, indarbejdet i de enkelte stykker i bestemmelserne.

Denne persongruppe er omfattet af arbejdspligten i § 105 a-c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 20 d i integrationsloven.

Disse personer skal stå til rådighed for de indsatser, som de bliver tilbudt i forhold til arbejdspligten f.eks. nytteindsats og jobrettede tilbud.

Som noget nyt er arbejdspligten indarbejdet i §§ 13 og 13 a, således at rådighedsforpligtelsen for personer, der er omfattet af arbejdspligten, fremgår af de enkelte bestemmelser.

Samtidig er § 36 konsekvensændret, således at der kan sanktioneres for manglende overholdelse af rådighedspligten.

Endelig er det indsat i § 13, stk. 2 og 3, at kommunerne også skal rådighedsvurdere, hvis borgeren ikke har meldt sygdom til tilbudsstedet, hvis kommunen har givet besked om, at sygemelding skal ske til tilbudsstedet, jf. § 35, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Se også pkt. 3.11. nedenfor.

3.10.

Ydelsesniveauer for ressourceforløb og ledighedsydelse

Ydelsesniveauerne for ressourceforløb og ledighedsydelse er i dag fastsat med henvisning til reglerne i §§ 23, 24 og 25 om uddannelseshjælp og kontanthjælp.

På baggrund af ændringerne i kontanthjælpssystemet er § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, og § 74 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik ændret, således at beløbene, som en modtager af ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse er berettiget til, fremgår direkte af de nævnte bestemmelser.

Satserne vil svare til de satser, der er gældende i dag.

3.11.

Frihed for kommunerne til at bestemme, at sygemelding skal ske til tilbudsstedet

Ankestyrelsen har med principmeddelelse 42-22 fastslået, at en person kun kan sanktioneres for ikke at meddele sygdom til jobcenteret, og at der ikke er hjemmel til at sanktionere en person for ikke at sygemelde sig til tilbudsstedet.

Forud for Ankestyrelsens principmeddelelse var der praksis for, at kommunerne selv kunne beslutte, hvortil sygemelding skulle ske, herunder at tilbuddet kunne varetage eventuelle sygemeldinger fra kontanthjælpsmodtagere direkte.

Denne praksis har været i overensstemmelse med lovgivers intentioner.

Med loven ændres reglerne om sygemelding, når en modtager af kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse deltager i et tilbud, således at kommunerne igen får frihed til at bestemme, om den enkelte person skal sygemelde sig til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren.

Dermed kan kommunen sanktionere personen, hvis den pågældende ikke har meddelt sygdom til tilbudsstedet, og kommunen har angivet, at sygemelding skal ske til tilbudsstedet.

3.12.

Ændring af reglerne om hjælp til personer, der er indsat til afsoning m.fl.

I forbindelse med, at hjemlen til at yde flyttehjælp i 2019 blev flyttet fra lovens § 81 til § 85, blev der ved en fejl ikke konsekvensrettet i § 29.

Med lovændringen er § 85 nu tilføjet opremsningen af bestemmelser, som kan fraviges ved beskæftigelsesministerens bestemmelse herom.

Samtidigt er henvisningerne til bestemmelserne tilpasset de ændrede paragrafhenvisninger, som følger af den nye lov, herunder bl.a. som følge af ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, indførelse af ret til hjælp til medicinudgifter, indførelse af ret til fritidstillæg, og afskaffelsen af særlig støtte efter § 34 til kontanthjælpsmodtagere.

Denne ændring af bestemmelsen har virkning fra den 1. juli 2025, når det nye ydelsessystem har virkning.

Med loven er endvidere foretaget en præcisering af personkredsen omfattet af bestemmelsen, idet personkredsen, som er anbragt i varetægtssurrogat eller idømt anbringelse eller behandling på hospital eller anden institution, er udskilt til et særskilt nummer.

Denne del af loven vil have virkning fra den 1. januar 2025.

Der er med de foreslåede ændringer ikke tilsigtet en ændring i anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelsen.

Bemyndigelsen vil således som hidtil blive anvendt til at udstede regler om, at kommunen i visse tilfælde kan yde hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hjælp til forsørgelse af et barn, hjælp til dækning af udgifter ved samvær med børn under 18 år, opbevaring af bohave m.m. til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om hjælp til personer, som er anbragt i varetægtssurrogat eller idømt anbringelse eller behandling på hospital eller anden institution, er ikke anvendt i dag.

Der vil blive udstedt en opdateret bekendtgørelse med korrekte paragrafhenvisninger ved lovens virkningstidspunkt 1. juli 2025.

3.13.

Præcisering af rettighedsbaseret hjælp til tandbehandling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i en vejledende udtalelse til Ankestyrelsen den 4. juli 2023 udtalt, at det ved lovgivers affattelse af den nuværende formulering af § 82 a, stk. 6, hvor der i forbindelse med forhåndsgodkendelse henvises til prisen for det samlede behandlingsforløb, ikke har været tilsigtet, at borgere, der står med et behandlingsforslag, som er under beløbsgrænsen for kravet om forhåndsgodkendelse, afskæres fra at kunne opnå støtte, hvis der undervejs i behandlingsforløbet tilstøder en uventet fordyrelse af det samlede behandlingsforløb, således at prisen ender over beløbsgrænsen.

Med loven ændres bestemmelsen om forhåndsgodkendelse, så der i ordlyden af bestemmelsen tages højde for, at beløbet, som kommunen vurderer, ikke nødvendigvis er den endelige pris for behandlingen, og der suppleres med regler om, at kommunen uanset manglende forhåndsgodkendelse efter en konkret vurdering kan yde tilskud til behandlingen i en situation, hvor en behandling, som i første omgang ikke har krævet forhåndsgodkendelse, uden rimelig forventning herom viser sig dyrere og dermed overskrider beløbsgrænsen for forhåndsgodkendelse.

Samtidigt er afgrænsningen af personkredsen, som har ret til tandbehandling, som konsekvens af afskaffelsen af uddannelseshjælp, danskbonus, aktivitetstillæg og barselstillæg, blevet tilpasset den nye ydelsesstruktur.

De to niveauer for tilskud på henholdsvis 65 pct. og 100 pct. videreføres i bestemmelsen, men i stedet for at henvise til alder og specifikke tillæg m.v. henvises til faste beløbsgrænser som definerende for målgrupperne.

Personer, der modtager en samlet ydelse mindst på niveau med kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden børn, får ret til det lave tilskud på 65 pct. efter egenbetalingen på 600 kr. pr. år, mens personer, der modtager en samlet ydelse på mindre end niveauet for kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden børn, får ret til det høje tilskud efter egenbetalingen på 600 kr. pr. år.

Fritidstillæg og andre tilskud, som udbetales skattefrit, indgår ikke i den samlede ydelse, og hjælpen, som afgør tilskuddets størrelse, opgøres som hjælpen før eventuelle fradrag for indtægter og sanktioner.

Kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, uden børn modtager i den nye ydelsesstruktur en forhøjet sats på 12.064 kr. (2024-niveau).

Forsørgere under 30 år, der modtager grundsats, børnetillæg og eventuelt tillæg som enlig forsørger, vil som de eneste modtagere af grundsats modtage en samlet ydelse på mere end 12.064 kr., hvis de modtager særligt ungetillæg.

Øvrige kontanthjælpsmodtagere vil modtage en samlet ydelse på mindre end 12.064 kr. og vil derfor få ret til det høje tilskud.

3.14.

Afskaffelse af den særlige kontanthjælpssats efter § 27 for personer, der har nået efterlønsalderen, og som på grund af optjeningsreglerne ikke har ret til dansk folkepension

Reglen i § 27 i lov om aktiv socialpolitik om, at personer, der har nået efterlønsalderen, og som på grund af optjeningsreglerne ikke har ret til dansk folkepension, ophæves som konsekvens af ny ydelsesstruktur.

Disse personer vil fortsat modtage kontanthjælp, som fra den 1. juli 2025 i stedet udmåles efter de nye §§ 16-18, hvilket vil sige forhøjet sats, da personkredsen forudsættes at opfylde både opholdskravet og beskæftigelseskravet, samt eventuelt børnetillæg og/eller tillæg som enlig forsørger/ikke-forsørger.

Beskæftigelseskravet skal dog ikke opfyldes af personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 11, stk. 10, 2. pkt.

3.15.

Ophævelse af kontanthjælpsmodtageres ret til særlig støtte efter § 34

Som led i kontanthjælpsreformen tilpasses personkredsen for at modtage særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde efter lovens § 34, således at særlig støtte kun videreføres for personkredsen uden for kontanthjælpssystemet, dvs. modtagere af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalideringsydelse, samt modtagere af ledighedsydelse.

Endvidere vil personer, der opfylder betingelserne for at modtage særlig støtte, men som ikke modtager en af de nævnte ydelser kunne modtage særlig støtte særskilt.

Det vil som efter de gældende regler fortsat være en betingelse, at modtageren af særlig støtte har været udsat for en social begivenhed efter lovens § 11, stk. 2, dvs. at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Samtidigt udgår bestemmelsen om særlig støtte (§ 34) af kapitel 4 om kontanthjælp og flyttes til et særskilt kapitel 10 c i lov om aktiv socialpolitik som § 87.

Der vil blive udstedt en ny bekendtgørelse og tilhørende vejledning om særlig støtte.

3.16.

Ophævelse af 225-timersreglen

Med den vedtagne lov ophæves 225-timersreglen i lov om aktiv socialpolitik pr. 1. juli 2025.

Det betyder, at hver ægtefælle i et ægtepar og ugifte personer, der fra den 1. juli 2025 modtager kontanthjælp, ikke længere skal opfylde et krav om minimum 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder for at være berettiget til fuld hjælp.

Personerne skal dog stadig stå til rådighed efter de almindelige rådighedsregler i loven og sanktioneres i hjælpen efter §§ 36-40 a i loven, hvis de uden rimelig grund ikke overholder deres rådighedsforpligtelse.

Personer, som har fået nedsat ydelsen, eller hvor ydelsen bortfalder før den 1. juli 2025 som følge af 225-timersreglen, skal fra den 1. juli 2025 have den fulde hjælp igen eller hjælpen genoptaget som følge af afskaffelsen af 225-timersreglen.

Det vil fortsat være muligt for en ægtefælle, som udelukkende eller hovedsageligt har arbejdet i hjemmet, at vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter lovens § 13, stk. 11.

I så fald beregnes der alene hjælp til den anden ægtefælle.

Ophævelsen af 225-timersreglen pr. 1. juli 2025 indebærer, at kommunerne med virkning fra den 1. januar 2025 ikke længere skal udsende varslingsbreve til ægtepar eller ugifte personer, hvis hjælp står til eller forventes at bortfalde eller blive nedsat den 1. juli 2025 eller senere som følge af manglende opfyldelse af 225-timersreglen.

Reglerne om udsendelse af varslingsbreve i bekendtgørelse nr. 474 af 22. april 2020 om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen, vil derfor ikke finde anvendelse fra den 1. januar til den 30. juni 2025.

De øvrige regler i bekendtgørelsen vil fortsat være gældende frem til den 1. juli 2025.

3.17.

Øvrige ændringer - tilpasninger og konsekvensændringer

Der er i forbindelse med ændringerne af reglerne om kontanthjælpssystemet i lov om aktiv socialpolitik foretaget en række konsekvensændringer og tilpasninger i andre dele af lov om aktiv socialpolitik og i anden lovgivning.

Disse ændringer vedrører

4.

Øvrige bemærkninger

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil i løbet af foråret 2025 sende opdaterede bekendtgørelser og vejledninger relateret til lovændringerne, som udmønter Kontanthjælpsreformen, i høring med henblik på, at disse kan træde i kraft den 1. juli 2025, når loven får virkning.

Bekendtgørelser, som relaterer sig til forhold, som har virkning fra 1. januar 2025, er offentliggjort på Retsinformation samtidig med denne startvejledning.

Der henvises i øvrigt til temahjemmesiden: https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem-inklusiv-ny-arbejdspligt, hvor det er muligt at finde information om implementeringsprocessen, og hvor det også er muligt at finde information om styrelsens hotline, som kommunerne kan kontakte, spørgsmål og svar, samt henvisninger til bekendtgørelser og vejledninger, når disse offentliggøres på retsinformation.

1)

Kommunernes pligt til at vejlede forud for lovens virkningstidspunkt den 1. juli 2025

2)

Kommunerne vil ikke længere skulle udsende varslingsbreve vedr.

225-timersreglen fra den 1. januar 2025

-

Ændring af reglerne om tilbagebetaling til boligindskud

-

Ophævelse af den mundtlige vejledningspligt i § 35 a og den tilhørende regel om sanktion

-

Nye benævnelser af hjælp i kontanthjælpssystemet og ny ydelsesstruktur

-

Ændring af reglerne om formue og obligatoriske arbejdsgiverbetalte pensionsordninger

-

Lempeligere fradrag for arbejdsindkomst

-

Afskaffelse af kontanthjælpsloftet og indførelse af et nyt og enkelt boligstøtteloft

-

Fritidstillæg til børn af kontanthjælpsmodtagere

-

Ensartede ferierettigheder og supplerende kontanthjælp under ferie

-

Rettighedsbaseret hjælp til tilskudsberettiget medicin

-

Nyaffattelse af §§ 13 og 13 a som følge af indførelse af arbejdspligt og den nye ydelsesstruktur, samt ændring af § 36

-

Afklaring af aktivitetsparate personer fyldt 30 år

-

Ydelsesniveauer for ressourceforløb og ledighedsydelse

-

Frihed for kommunerne til at bestemme, at sygemelding skal ske til tilbudsstedet

-

Ændring af reglerne om hjælp til personer, der er indsat til afsoning m.fl.

-

Præcisering af rettighedsbaseret hjælp til tandbehandling

-

Afskaffelse af den særlige kontanthjælpssats efter § 27 for personer, der har nået efterlønsalderen, og som på grund af optjeningsreglerne ikke har ret til dansk folkepension

-

Ophævelse af kontanthjælpsmodtageres ret til særlig støtte efter § 34

-

Ophævelse af 225-timersreglen

-

Øvrige ændringer – tilpasninger og konsekvensændringer

Kontanthjælpssatserne

Beløb

(2024-niveau)

Grundsats, § 16, stk. 1, nr. 1

6.955 kr.

Forhøjet sats, § 16, stk. 1, nr. 2

12.064 kr.

Sats til hjemmeboende, § 16, stk. 1, nr. 3

2.823 kr.

Mindstesats, § 16, stk. 2, nr. 1

6.553 kr.

Sats til hjemmeboende, § 16, stk. 2, nr. 2

2.823 kr.

1)

enlige eller samlevende/gifte forsørgere under 30 år, der også modtager et aktivitetstillæg.

Det vil sige forsørgere under 30 år, der i juni 2025 modtager hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1 og 2, eller § 25, stk. 3, nr. 1 og 2, og som modtager et aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 1 og 2, eller § 25, stk. 9, nr. 1 og 2.

Det er en betingelse, at disse personer har ret til kontanthjælp med grundsats og er visiteret aktivitetsparate for juli 2025, se nærmere i § 20, stk. 2 og 3.

2)

udeboende ikke-forsørgere, der er fyldt 25 år, der også modtager et aktivitetstillæg.

Det vil sige udeboende ikke-forsørgere, der er fyldt 25 år, og som i juni 2025 modtager hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 6, og som modtager et aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 3, eller § 25, stk. 9, nr. 3.

Det er en betingelse, at disse personer har ret til kontanthjælp med grundsats, er samlevende eller gifte og er visiteret aktivitetsparate for juli 2025, se nærmere i § 20, stk. 4.

3)

hjemmeboende, der er fyldt 25 år, der også modtager et aktivitetstillæg.

Det vil sige hjemmeboende, der er fyldt 25 år, og som i juni 2025 modtager hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 7, eller § 25, stk. 3, nr. 7, og som modtager et aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 4, eller § 25, stk. 9, nr. 4.

Det er en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp med satsen som hjemmeboende, at de ikke har ret til et børnetillæg efter § 17, stk. 1, og er visiteret aktivitetsparate for juli 2025, se nærmere i § 20, stk. 5.

4)

forsørgere, der modtager satsen for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.

Det vil sige personer, der i juni 2025 modtager hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, eller § 25, stk. 3, nr. 4.

Det er en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp med grundsats og børnetillæg som forsørgere for juli 2025, se nærmere i § 20, stk. 6.

Det betyder, at det ikke er en betingelse for denne satskategori, at de modtager det særlige ungetillæg for juli 2025.

5)

udeboende ikke-forsørgere, der modtager satsen for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psy-kotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil person-lighedsstruktur af borderlinetype.

Det vil sige personer, der i juni 2025 modtager hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 5, eller § 25, stk. 3, nr. 5.

Det er en betingelse, at disse personer har ret til kontanthjælp med grundsats og tillæg som ikke-forsørgere for juli 2025.

For personer i satskategorier, der er fyldt 25 år, er det endvidere en betingelse, at de er samlevende eller gifte, se nærmere i lovens § 20, stk. 7.

Det betyder, at det ikke er en betingelse for personer i denne satskategori, at de modtager det særlige ungetillæg for juli 2025.

-

tilpasning af sanktionssatserne i § 35, stk. 4, og i §§ 42 og 43 til den nye ydelsesstruktur

-

tilpasning af reglerne om indbetaling af ATP-bidrag og bidrag til Obligatorisk Pension (OP) som følge den nye ydelsesstruktur

-

tilpasning af målgruppebeskrivelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

-

tilpasning af bestemmelser i anden lovgivning, som henviser til hjælpen i kontanthjælpssystemet i lov om aktiv socialpolitik, således at paragrafhenvisninger og benævnelser af hjælp i kontanthjælpssystemet følger den nye ydelsesstruktur.