Legislator Case Law & Legislation
C20241015709 DK

Cirkulære om organisationsaftale for værkstedsassistenter og værkstedsleder/teamledere ved Kofoeds Skole

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2024 10157 Valid

Cirkulære om organisationsaftale for værkstedsassistenter og værkstedsleder/teamledere ved Kofoeds Skole

CIR1H#LOKDOK11 2024 10157 Valid

1.

Indledning

Social- og Boligministeriet (tidligere Social-, Bolig- og Ældreministeriet) og Dansk Metal, FOA – Fag og Arbejde, Dansk El-Forbund, Fagligt Fælles Forbund 3F og Malerforbundet i Danmark har indgået vedlagte organisationsaftale for værkstedsassistenter og værkstedsledere/teamledere ved Kofoeds Skole (Bilag 1)

Organisationsaftalen udgør sammen med OAO-S-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag

2.

Generelle lønforhøjelser

Fra den 1. april 2025 sker der en forhøjelse af pensionssatsen varende til 0,90 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2024.

Organisationsaftalens § 4 konsekvensrettes i overensstemmelse med ændringerne i OAO-S fællesoverenskomsten, således at minipensionen bortfalder.

3.

Ikrafttræden

Dette cirkulære har virkning fra den 1. april 2024.

Samtidig ophæves Social- og Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9893 af 30. september 2019 om organisationsaftale for værkstedsassistenter og værkstedsledere/teamledere ved Kofoeds Skole.

CIR1H#LOKDOK11 2024 10157 Valid

Organisationsaftale for værkstedsassistenter og værkstedsledere/teamledere ved Kofoeds Skole

Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med OAO.

Kapitel 1.

Organisationsaftalens område

§ 1.

Dækningsområde

Organisationsaftalen omfatter værkstedassistenter og værkstedsledere/teamledere med klientbehandlende funktioner ved Kofoeds Skole.

Kapitel 2.

Løn mv.

§ 2.

Lønsystemet

Lønsystemet består af en basisløn, der kan suppleres med en tillægsdel i form af kvalifikations-

og funktionstillæg mv. Lønsystemet er aftalt i henhold til rammeaftalen om nye lønsystemer.

§ 3.

Basisløn

Alle lønninger og tillæg er angivet i grundbeløb pr. år (niveau 31. marts 2012).

Stk. 2.

Basislønnen udgør 276.025 kr. årligt.

Stk. 3.

Der ydes herudover et tillæg på 16.100 kr.

Stk. 4.

Ved ansættelse på nedsat tid ydes forholdsmæssig løn.

§ 4.

Pension

De ansatte er omfattet af § 7 i OAO-S-fællesoverenskomsten om pension, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 .

Pensionsbidraget udgør 15,30 pct., men pr. 1. april 2025 øges pensionssatsen og udgør herefter 16,4 pct.

Stk. 3.

For ansatte, for hvem der hidtil er blevet indbetalt pensionsbidrag i henhold til overenskomsten for værkstedsassistenter og værkstedsledere/teamledere ved selvejende revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder, indbetales pensionsbidraget som en personlig ordning til den hidtidige pensionskasse.

Bidraget beregnes i overensstemmelse med stk. 1 og 2.

Kapitel 3.

Arbejdstid

§ 5.

Arbejdstidsregler

De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.

Kapitel 4.

Ikrafttræden og opsigelse

§ 6.

Ikrafttræden mv.

Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2024 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2026.

Samtidig ophæves organisationsaftalen af 30. september 2019.

København, den 13/11-2024

København, den 31/10-2024

Michael Jensen

Persille Døssing

Dansk Metal

Social- og Boligministeriet

Lars Johansen

Dansk EL-Forbund

Nikolaj Hillemann

3F - Fagligt Fælles Forbund

Tanja Nielsen

FOA - Fag og Arbejde

Jonas Andersen

Malerforbundet i Danmark

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →