Legislator Case Law & Legislation
C20240991160 DK

Vejledning om ungekriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2024 9911 Valid

Vejledning om ungekriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse

VEJ#LOKDOK15 2024 9911 Valid

Kapitel 1

Indledning

1.

Ungekriminalforsorgen skal føre tilsyn med, at barnet eller den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. § 47, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

I lovens §§ 50-51 er fastsat bestemmelser om de foranstaltninger, som ungekriminalforsorgen skal iværksætte, hvis barnet eller den unge unddrager sig tilsynet eller ikke overholder Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

2.

I medfør af lovens § 52 er udstedt bekendtgørelse om ungekriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Bekendtgørelsen finder anvendelse, når barnet eller den unge mellem 10 og 17 år eller forældremyndighedsindehaverne unddrager sig ungekriminalforsorgens tilsyn eller ikke efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Bekendtgørelsens §§ 3-10 fastsætter de nærmere regler om ungekriminalforsorgens forpligtelser som tilsynsmyndighed, når der er tale om manglende efterlevelse af ungekriminalforsorgens forskrifter og Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Ungekriminalforsorgen skal altid reagere, hvis barnet eller den unge ikke efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse eller unddrager sig tilsynet af ungekriminalforsorgen.

Reaktionen over for barnet eller den unge skal være stigende i intensitet efter antal og karakteren af overtrædelserne.

VEJ#LOKDOK15 2024 9911 Valid

Kapitel 2

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen

Overtrædelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse

Ad bekendtgørelsens § 2

3.

Hvis barnet eller den unge unddrager sig tilsynet eller ikke efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse om en straksreaktion eller et forbedringsforløb, skal ungekriminalforsorgen træffe foranstaltninger efter bekendtgørelsens § 3-10 med henblik på at genetablere tilsynet og med henblik på at sikre, at barnet eller den unge efterlever afgørelsen.

4.

Det er kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges ansvarlige kommune, der skal sikre, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse fuldbyrdes, jf. lovens § 53, stk. 1.

Når nævnet har truffet afgørelse, skal kommunen således iværksætte straksreaktion og de enkelte foranstaltninger.

Ungekriminalforsorgen skal som led i tilsynet med barnet eller den unge samarbejde med kommunen.

Ungekriminalforsorgen skal derfor orientere kommunen, hvis barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne unddrager sig tilsynet, eller hvis barnet eller den unge ikke efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Kommunen skal endvidere orienteres, hvis ungekriminalforsorgen indberetter barnet eller den unge til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Ungekriminalforsorgen skal ligeledes orientere den ansvarlige kommune om en underretning til kriminalforsorgsområdet efter bekendtgørelsens § 13.

VEJ#LOKDOK15 2024 9911 Valid

Unddragelse af tilsyn

Ad bekendtgørelsens § 3

5.

Unddrager barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne sig tilsynet, skal ungekriminalforsorgen samme dag ved brev pålægge barnet eller den unge og forældremyndighedshaverne at møde op til en ny tilsynssamtale, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Det samme gælder, hvis barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne ikke overholder de forskrifter, som ungekriminalforsorgen har fastsat til gennemførelse af tilsynet.

Brevet skal indeholde oplysninger om tid og sted for tilsynssamtalen.

Ungekriminalforsorgen skal samtidig orientere den ansvarlige kommune om pålægget.

6.

Hvis barnet eller den unge samtidig overtræder foranstaltningerne i et forbedringsforløb eller en straksreaktion, skal ungekriminalforsorgen i stedet reagere i overensstemmelse med bekendtgørelsens §§ 6-10, jf. nærmere herom i vejledningens pkt. 10-14.

VEJ#LOKDOK15 2024 9911 Valid

Ad bekendtgørelsens § 4

7.

Hvis barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne undlader at møde op til en tilsynssamtale, som de er indkaldt til efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, skal ungekriminalforsorgen aflægge besøg på barnets eller den unges bopæl eller opholdssted, medmindre det efter en konkret vurdering ikke skønnes formålstjenligt, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Som eksempler på tilfælde, hvor et besøg ikke er formålstjenligt, kan nævnes

1) Ungekriminalforsorgen er bekendt med, at barnet eller den unge ikke længere opholder sig på adressen, f.eks. fordi barnet eller den unge er rømmet fra hjemmet eller anbringelsesstedet.

2) Familien er flyttet til en ny adresse uden at oplyse ungekriminalforsorgen om ny adresse.

3) Den ungetilsynsførende har ved tidligere besøg ikke fået adgang til bopælen eller barnet eller den unge.

4) Det vurderes, at det af sikkerhedsmæssige årsager ikke er forsvarligt for den ungetilsynsførende at møde op på adressen.

Aflægges der ikke besøg, skal der i stedet sendes en skriftlig indskærpelse.

Ungekriminalforsorgen skal samtidig orientere barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne om konsekvenserne ved at unddrage sig tilsyn.

Ungekriminalforsorgen skal samtidig orientere den ansvarlige kommune om indskærpelsen.

8.

Hvis barnet eller den unge samtidig overtræder foranstaltningerne i et forbedringsforløb eller en straksreaktion, skal ungekriminalforsorgen i stedet reagere i overensstemmelse med bekendtgørelsens §§ 6-10, jf. nærmere herom i vejledningens pkt. 10-14.

VEJ#LOKDOK15 2024 9911 Valid

Ad bekendtgørelsens § 5

9.

Hvis barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne unddrager sig tilsynet, og indskærpelsen ikke fører til, at tilsynet genetableres, skal ungekriminalforsorgen uden ugrundet ophold afgive en indberetning til Ungdomskriminalitetsnævnet og øvrige relevante myndigheder i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 11-14, jf. nærmere herom i vejledningens pkt. 15-19.

Manglende overholdelse af en straksreaktion eller et forbedringsforløb

Ad bekendtgørelsens § 6

10.

Efterlever barnet eller den unge ikke Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, skal ungekriminalforsorgen samme dag eller umiddelbart herefter ved brev indskærpe over for barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne, at forpligtelsen skal overholdes, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Ungekriminalforsorgen skal samtidig orientere den ansvarlige kommune om indskærpelsen.

VEJ#LOKDOK15 2024 9911 Valid

Ad bekendtgørelsens § 7

11.

Fører indskærpelsen efter § 6, stk. 1, ikke til, at barnet eller den unge overholder straksreaktionen eller forbedringsforløbet, skal ungekriminalforsorgen aflægge besøg på barnets eller den unges bopæl eller opholdssted, medmindre det efter en konkret vurdering ikke skønnes formålstjenligt, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Som eksempler på tilfælde, hvor et besøg ikke er formålstjenligt, kan nævnes

1) Ungekriminalforsorgen er bekendt med, at barnet eller den unge ikke længere opholder sig på adressen, f.eks. fordi barnet eller den unge er rømmet fra hjemmet eller anbringelsesstedet.

2) Familien er flyttet til en ny adresse uden at oplyse ungekriminalforsorgen om ny adresse.

3) Den ungetilsynsførende har ved tidligere besøg ikke fået adgang til bopælen eller til barnet eller den unge.

4) Det vurderes, at det af sikkerhedsmæssige årsager ikke er forsvarligt for den ungestilsynsførende at møde op på adressen.

Aflægges der ikke besøg, skal der i stedet sendes endnu en skriftlig indskærpelse.

Ungekriminalforsorgen skal samtidig orientere barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne om konsekvenserne ved manglende overholdelse af en straksreaktion eller et forbedringsforløb.

Ungekriminalforsorgen skal derudover orientere den ansvarlige kommune om indskærpelsen.

VEJ#LOKDOK15 2024 9911 Valid

Ad bekendtgørelsens § 8

12.

Fører den anden indskærpelse efter bekendtgørelsens § 7, stk. 1, heller ikke til, at barnet eller den unge overholder forpligtelsen, skal ungekriminalforsorgen straks orientere den ansvarlige kommune herom med henblik på, at kommunen træffer de nødvendige foranstaltninger, jf. bekendtgørelsens § 8.

Ad bekendtgørelsens § 9

13.

Kommunen har efter en orientering efter bekendtgørelsens § 8 en frist på 14 dage til at oplyse ungekriminalforsorgen om, hvilke foranstaltninger der er iværksat for at få barnet eller den unge til at efterleve nævnets afgørelse.

Formålet med bestemmelsen er at få den ansvarlige kommune til i tilstrækkelig grad at benytte de redskaber, som er til rådighed for at fuldbyrde nævnets afgørelse, herunder at eftersøge og medtage barnet eller den unge med henblik på at fuldbyrde nævnets afgørelse.

Kommunen kan i den forbindelse anmode om politiets bistand.

Ad bekendtgørelsens § 10

14.

Efterlever barnet eller den unge fortsat ikke Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, og fører hverken indskærpelse eller kommunens involvering til, at barnet eller den unge overholder forpligtelsen, skal ungekriminalforsorgen uden ugrundet ophold afgive indberetning til Ungdomskriminalitetsnævnet og øvrige relevante myndigheder i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 11-14, jf. nærmere herom i vejledningens pkt. 15-19.

VEJ#LOKDOK15 2024 9911 Valid

Indberetning til Ungdomskriminalitetsnævnet

Ad bekendtgørelsens § 11

15.

Af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, fremgår, hvilke oplysninger en indberetning til Ungdomskriminalitetsnævnet skal indeholde

1) hvornår og på hvilken måde barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne har unddraget sig tilsynet, eller hvornår og på hvilken måde barnet eller den unge har overtrådt Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse om en straksreaktion eller et forbedringsforløb,

2) de foranstaltninger ungekriminalforsorgen har truffet,

3) hvornår den ansvarlige kommune er orienteret, og

4) hvilke foranstaltninger den ansvarlige kommune har truffet.

16.

Inden en indberetning sendes til Ungdomskriminalitetsnævnet, skal barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne partshøres.

Det vil sige, at de skal gøres bekendt med sagens faktiske grundlag og have lejlighed til at udtale sig herom, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2.

Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehavernes eventuelle bemærkninger skal herefter anføres i indberetningen, inden den afgives til nævnet.

Ved fastsættelse af partshøringsfristen indgår dels ungekriminalforsorgens pligt til at reagere hurtigt, dels hensynet til at barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne får en rimelig tid til at svare på partshøringen.

Det forudsættes, at der fastsættes en kort frist.

Fristen bør som udgangspunkt fastsættes til to hverdage.

Det forudsættes, at partshøringen sendes med digital post til de 15-17-årige og forældremyndighedsindehaverne.

De 10-14-årige parthøres via forældremyndighedsindehaverne.

VEJ#LOKDOK15 2024 9911 Valid

Ad bekendtgørelsens § 12

17.

Ungekriminalforsorgen skal orientere den ansvarlige kommune om indberetningen til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Ad bekendtgørelsens § 13

18.

Ved indberetning til Ungdomskriminalitetsnævnet af en 15-17-årig, som ved dom eller som vilkår for prøveløsladelse er undergivet vilkår om efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. straffelovens § 57, nr. 10, skal ungekriminalforsorgen ligeledes afgive en indberetning til det kriminalforsorgsområde, som gennemfører vilkåret eller har truffet afgørelse om prøveløsladelse, jf. lovens § 50, stk. 2.

Indberetningen skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bekendtgørelsens § 11, stk. 1, og vejledningens pkt. 15.

Kriminalforsorgen skal ved overtrædelse af vilkår foretage vurderinger og handlinger efter reglerne i bekendtgørelse nr. 852 af 27. juni 2024 om kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte m.v. og bekendtgørelse nr. 1021 af 28. juni 2022 om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår ved prøveløsladelse, betinget dom m.v. Kriminalforsorgen skal således på baggrund af indberetningen fra ungekriminalforsorgen vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

Ad bekendtgørelsens § 14

19.

Ungekriminalforsorgen skal orientere den ansvarlige kommune om underretningen til kriminalforsorgsområdet.

VEJ#LOKDOK15 2024 9911 Valid

Indberetning til Ungdomskriminalitetsnævnet om kommunens manglende foranstaltninger

Ad bekendtgørelsens § 15

20.

Hvis kommunen ikke træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at barnet eller den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse med det samme, skal ungekriminalforsorgen indberette dette til Ungdomskriminalitetsnævnet med henblik på, at Ungdomskriminalitetsnævnet pålægger kommunen at gennemføre afgørelsen inden for en nærmere fastsat tidsfrist, jf. § 51 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Formålet med bestemmelsen er at få den ansvarlige kommune til i tilstrækkelig grad at benytte de redskaber, som er til rådighed for at fuldbyrde nævnets afgørelse, herunder at eftersøge og medtage barnet eller den unge med henblik på at fuldbyrde nævnets afgørelse.

Kommunen kan i den forbindelse anmode om politiets bistand.

21.

Vejledning nr. 9668 af 11. juli 2019 om ungekriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse bortfalder.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →