Vejledning om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til indkøb af og instruktion i brug af sikkerhedsudstyr på socialpsykiatriske botilbud
Table of Provisions (23)
Statutory Text (23 Articles)
Vejledning om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til indkøb af og instruktion i brug af sikkerhedsudstyr på socialpsykiatriske botilbud
Ansøgningsfrist den 19. november 2024 kl.
23.59
◊
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 Indledning
2 Ansøgningspuljens formål
3 Ansøgerkreds
4 Målgruppe
5 Forventede resultater
6 Baggrund om ansøgningspuljen
7 Indhold i ansøgningspuljen
8 Projektperiode
9 Tildelingskriterier og vurdering af ansøgning
10 Udarbejdelse af budget
11 Tilskudsberettigede udgifter
12 Ikke tilskudsberettigede udgifter
13 Ansøgningsfrist og -procedure
14 Statsstøtte
15 Udbetaling af tilskud
16 Bilag til ansøgningen
1.
Indledning
Som led i aftalen En bedre psykiatri - hurtigere behandling til børn og unge, bedre akut hjælp og større tryghed for medarbejderne af november 2023, blev der afsat midler til udmøntning for ansøgningspulje til indkøb af og instruktion i brug af sikkerhedsudstyr på socialpsykiatriske botilbud.
Der er afsat i alt 29,1 mio. kr. til ansøgningspuljen på finansloven for 2024 på § 15.75.60.20.
2.
Ansøgningspuljens formål
Ansøgningspuljens formål er at yde tilskud til at øge sikkerheden og trygheden på socialpsykiatriske botilbud, via midler til indkøb af og instruktion i brugen af sikkerhedsudstyr og andre sikkerhedsforanstaltninger.
3.
Ansøgerkreds
Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommunale, regionale, private og selvejende socialpsykiatriske botilbud
Ved socialpsykiatriske botilbud forstås et botilbud oprettet efter servicelovens §§ 85, 107, og 108, inklusiv § 85 tilknyttet boliger efter almenboligloven §105, hvor hovedparten af beboerne er borgere med psykiske lidelser, der primært er visiteret til botilbuddet på baggrund af deres psykiske lidelser.
Der kunne eksempelvis være tale om følgende diagnoser
4.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er medarbejdere og beboere på socialpsykiatriske botilbud.
5.
Forventede resultater
Det forventes, at det voldsforebyggende arbejde på de botilbud, der opnår støtte, kan ske inden for fysiske rammer, hvor der er taget højde for forekomsten af voldsepisoder.
Forventede resultater på borgerniveau
Det forventes, at øget trivsel og tryghed på borgerniveau vil nedbringe antallet af voldsomme episoder og reducere risikoen for at de opstår.
Det gælder både voldsomme episoder mellem beboere og medarbejdere og beboerne imellem.
Det forventes desuden at antallet af magtanvendelser kan nedbringes som følge af den øgede tryghed og sikkerhed på tilbuddene.
Forventede resultater på organisatorisk niveau
Det forventes, at øget trivsel og tryghed for både beboere og medarbejdere understøtter udvikling af et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne og leder trives og er trygge.
6.
Baggrund om ansøgningspuljen
Der har gennem flere år været flere voldsomme episoder, herunder også episoder med døden til følge, på socialpsykiatriske botilbud.
Det er efterfølgende påpeget fra flere interesseorganisationer, at der er behov for yderligere tiltag til forebyggelse af voldsomme episoder, sikring af arbejdsmiljøet på botilbud og et løft af socialpsykiatrien.
Der er også gennem flere år iværksat flere tiltag med henblik på at forebygge voldsomme episoder på botilbud Både undersøgelse af risikofaktorer, metodeudvikling af voldsforebyggende tilgange i socialpsykiatrien og tiltag af mere strukturel karakter.
Trods de mange tiltag er voldsomme episoder på botilbud stadig et problem.
I 2022 fik 39 botilbud et eller flere strakspåbud af Arbejdstilsynet, fordi vold og trusler udgjorde en betydelig fare for de ansatte.
Samlet blev det til 44 strakspåbud, og i flere tilfælde kritiserede Arbejdstilsynet, at ansatte ikke har mulighed for hurtig og effektiv hjælp, og at ansatte ikke er tilstrækkeligt instrueret og oplært til opgaven.
Mere end halvdelen af strakspåbuddene skyldes bl.a. alenearbejde.
Ansøgningspuljen har således til formål at understøtte, at socialpsykiatriske botilbuds indsatser til forebyggelse af voldsomme episoder kan ske inden for fysiske rammer, hvor der er taget højde for forekomsten af voldsepisoder.
7.
Indhold i ansøgningspuljen
Ansøgningspuljen skal styrke trygheden og sikkerheden for beboere og medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud for herved at forebygge voldsomme episoder mellem beboere og mellem beboere og medarbejdere.
Puljen sikrer dette ved at give socialpsykiatriske botilbud mulighed for at søge om støtte til tryghedsskabende og sikkerhedsmæssige tiltag for både medarbejdere og beboere, herunder indkøb og instruktion i brug af sikkerhedsudstyr og andre sikkerhedsforanstaltninger, eller særlig indretning af de fysiske rammer, der tager højde for beboernes mentale udfordringer.
De tryghedsskabende og sikkerhedsmæssige tiltag skal bidrage til at understøtte tilbuddets daglige recovery-orienterede og rehabiliterende samarbejde mellem beboere og medarbejdere om det voldsforebyggende arbejde samt understøtte tilbuddets fortløbende fokus på arbejdet med det gode arbejdsmiljø.
Instruktion og oplæring i korrekt brug af tiltag og redskaber er derfor et vigtigt element i at sikre, at tiltagene har en voldsforebyggende effekt.
Tryghedsskabende og sikkerhedsmæssige tiltag, der kan reducere risikoen for at en konflikt trappes op og bliver til en voldsom episode, kan eksempelvis være følgende
7.1.
Hvad kan der søges om tilskud til?
Der kan søges om tilskud til indkøb af og instruktion i brugen af sikkerhedsudstyr andre tryghedsskabende og sikkerhedsmæssige tiltag, der kan bidrage til at øge trygheden og sikkerheden på socialpsykiatriske botilbud.
Det kan være tryghedsskabende og sikkerhedsmæssige tiltag, der har til formål at mindske risikoen for voldsomme episoder mellem beboerne, fx fysiske tavler eller digitale app-løsninger til risikovurderinger, eller særlig indretning af de fysiske rammer, der tager højde for beboernes mentale udfordringer, eller fysisk indretning, der har fokus på beroligende sansemæssige påvirkning, fx beroligende lys, lyd, farver, møbler og haver.
Det kan også være tryghedsskabende og sikkerhedsmæssige tiltag, der har til formål at beskytte personalet, fx tekniske hjælpemidler som alarm- og overvågningssystemer i form af overfaldsalarmer, overvågningskameraer og kaldeanlæg.
Det forventes, at ansøger sikrer, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til korrekt brug af det indkøbte sikkerhedsudstyr, såfremt de søger om de søger om støtte hertil.
Det er muligt gennem puljen at søge om støtte til at sikre de nødvendige kompetencer.
For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit 11-12.
8.
Projektperiode
Tilskuddet anvendes i perioden fra 1. december 2024 til 31. december 2026.
9.
Tildelingskriterier og vurdering af ansøgning
I dette afsnit beskrives de kriterier, som ansøgningerne vurderes efter.
Manglende opfyldelse af kriterierne kan bruges som begrundelse for afslag.
Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse.
De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.
Tabel 1: Tildelingskriterier og vurdering
Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående
Ad 1) Ansøgerkreds, formål og målgruppe
Det vil blive vurderet, om projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.
Til brug for vurderingen af projektets formål skal følgende beskrives
Til brug for vurdering af projektets målgruppe skal følgende beskrives
Til brug for vurdering af projektets ansøgerkreds skal følgende indsendes
Ad 2) Påbud
Ansøgere, der har fået påbud af Socialtilsynet og/eller Arbejdstilsynet på baggrund af vold eller risiko for voldsepisoder, vil blive prioriteret i forhold til ansøgere, der ikke har modtaget påbud herfor.
Med vold forstås voldsomme episoder .
En voldsom episode er en situation, hvor en person udøver fysisk vold eller psykisk vold.
Fysisk vold er angreb mod kroppen.
Psykisk vold er trusler om vold og anden krænkende adfærd.
Voldsomme episoder omfatter både situationer, hvor beboerne og medarbejdere udsættes for en voldsom episode.
Med risiko for vold forstås risiko for voldsomme episoder, jf. ovenstående definition, herunder nærved-episoder.
Nærved-episoder er et optræk til en voldsom episode, for eksempel en tilspidset konflikt, der ikke munder ud i en egentlig voldsom episode.
Til brug for vurderingen skal ansøger - med afsæt i ovenstående definitioner - angive ved afkrydsning, om man siden d. 1. januar 2024 har modtaget et eller flere påbud (herunder strakspåbud) fra Socialtilsynet og/eller Arbejdstilsynet vedrørende vold eller risiko for vold.
Såfremt man siden 1. januar 2024 har modtaget et eller flere påbud af ovenstående typer, skal ansøger som bilag til ansøgningen indsende følgende
På baggrund af ordlyden i de indsendte påbud og med afsæt i ovenstående definitioner, foretager Social- og Boligstyrelsen en vurdering af, om der er tale om påbud omhandlende vold eller risiko herfor.
Såfremt det vurderes at være tilfældet, og såfremt det vurderes, at ansøgningen lever op til puljens øvrige tildelingskriterier, vil ansøgningen blive prioriteret i den samlede sagsbehandling af puljen.
Ansøger skal være opmærksom på, at de indsendte påbud kan blive udleveret til andre efter reglerne om aktindsigt.
Endvidere skal ansøger være opmærksom på, at de indsendte påbud ikke indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold.
I så fald skal oplysningerne fjernes fra dokumentet inden, det indsendes til Social- og Boligstyrelsen.
Ad 3) Faglige krav og aktiviteter
Ansøger skal have aktuelle udfordringer med vold eller risiko for vold på botilbuddet.
Til brug for vurderingen skal følgende beskrives
Ansøger skal endvidere øge målgruppens sikkerhed og tryghed gennem indkøb af nødvendige sikkerhedsforanstaltninger samt relevant instruktion hertil.
Til brug for vurderingen skal ansøger beskrive, hvordan man med de ønskede tryghedsskabende og sikkerhedsmæssige tiltag vil øge målgruppens sikkerhed og tryghed, herunder nedbringe voldsepisoder eller risikoen herfor.
Herunder skal ansøger klart beskrive følgende
Indholdet af de enkelte aktiviteter i projektet og forudsætningerne for udgifternes størrelse skal fremgå af ansøgningen.
Ad 4) Organisering og handleplan
Det vil blive vurderet, om projektets organisering har sammenhæng med projektets formål og aktiviteter.
Til brug for vurderingen skal projektets organisationsstruktur og opgavefordeling beskrives.
Dette kan fx være en beskrivelse af den organisatoriske placering af indsatsen og projektets medarbejdere, antal ansatte på botilbuddet og deres baggrund, kvalifikationer og funktion, overordnet lederansvar mv.
Det vil endvidere blive vurderet, om ansøger har sandsynliggjort, at man kan ibrugtage sikkerhedsforanstaltningerne inden projektperiodens ophør.
Til brug for vurderingen skal ansøger beskrive et udkast til en handleplan for, hvordan man vil implementere brugen af de tryghedsskabende og sikkerhedsmæssige tiltag i løbet af projektperioden.
Handleplanen skal indeholde en beskrivelse af følgende
Ad 5) Budget
På baggrund af den samlede ansøgning, budget samt eventuelle budgetnoter vil følgende blive vurderet
Der kan kun i særlige tilfælde ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.
Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 10-12.
Ad 6) Sammenhæng
Det vil blive vurderet på baggrund af den samlede beskrivelse af projektet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, udfordringer, aktiviteter, organisering og budget mm.
10.
Udarbejdelse af budget
Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som kan hentes på ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Ved indsendelse af ansøgningen vedlægges budgetskemaet.
Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet
Budgettet skal udgøre en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.
Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere.
Dette vil fx være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.
Periodiserede budgetter
Udgifterne skal periodiseres, således at udgiften budgetteres i det kvartal, den forventes afholdt i det pågældende projektår.
Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang i kvartalet.
Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.
Enhedspriser
Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.
Hvis projektet fx indebærer afholdelse af to ens aktiviteter inden for det samme kvartal, og hver af aktiviteterne koster 10.000 kr., anføres to enheder á 10.000 kr. i det eller de kvartaler, hvor aktiviteten og dermed udgifterne forventes afholdt.
Noter til budgettet
Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.
Hvis en af budgetposterne fx er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.
Der er ikke en skabelon for udarbejdelse af forklarende noter.
Moms
Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen.
Alle udgifter i budgettet skal derfor være ekskl.
moms.
11.
Tilskudsberettigede udgifter
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen
12.
Ikke tilskudsberettigede udgifter
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen
13.
Ansøgningsfrist og -procedure
Ansøgningspuljens frist og formalia er med til at sikre, at alle ansøgere behandles lige, ved at alle ansøgere har den samme tid og det samme materiale til at udarbejde ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 19. november 2024 kl.
23.59.
Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere modtages.
Ved ansøgning forstås ansøgningsskema, budgetskema og eventuelle bilag.
Spørgsmål til ansøgningspuljen kan stilles til Social- og Boligstyrelsen.
Kontaktoplysninger fremgår af ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Indgivelse af ansøgning
Offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v. skal indgive ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen ved anvendelse af Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.
Private ansøgere kan indgive ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen ved anvendelse af Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.
Private ansøgere kan imidlertid også indsende eller aflevere ansøgningen via andre kanaler end den anviste digitale løsning, fx med post eller via mail til tilskudsforvaltning@sbst.dk .
Det er også muligt at afhente ansøgningsmaterialet i Social- og Boligstyrelsen eller få tilsendt papirskabeloner.
For alle ansøgere gælder, at ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen skal indgives på den ansøgningsblanket og i det budgetskema, som Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen.
Ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet.
Ansøgningsmaterialet ligger på ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Ansøgningen skal være modtaget i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb.
Det er ansøger, der bærer ansvaret for, at ansøgningen er modtaget inden ansøgningsfristens udløb.
Vær derfor opmærksom på at påbegynde indsendelse i god tid.
Ansøger kan downloade en kvittering på Tilskudsportalen, såfremt ansøgningen er indgivet der.
Der vil blive tilsendt en kvittering, hvis Social- og Boligstyrelsen modtager ansøgningen med post eller via mail.
For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
It-problemer ved indgivelse af ansøgning
For offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v.
Hvis I oplever fejl på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal, fx at Tilskudsportalen er nede eller systemet viser en fejlkode, og fejlen ikke kan løses inden ansøgningsfristens udløb, skal I gøre følgende
Dokumentationen skal bestå af en beskrivelse af problemet samt af et eller flere skærmprint , der dokumenterer fejlen på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.
Ovenstående er en forudsætning for, at jeres ansøgning kan indgå i Social- og Boligstyrelsens sagsbehandling.
For private ansøgere
Hvis I ansøger via Tilskudsportalen og oplever fejl, fx at Tilskudsportalen er nede eller systemet viser en fejlkode, og fejlen ikke kan løses inden ansøgningsfristens udløb, skal I gøre følgende
Dokumentationen skal bestå af en beskrivelse af problemet samt af et eller flere skærmprint , der dokumenterer fejlen på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.
Ovenstående er en forudsætning for, at jeres ansøgning kan indgå i Social- og Boligstyrelsens sagsbehandling.
Andre it-problemer
Der er ikke tale om it-tekniske problemer, hvis fx en digital signatur ikke virker.
Som ansøger bærer man selv ansvaret herfor.
Hvis I oplever it-problemer på egne systemer , er det jeres eget ansvar at afhjælpe disse, fx i samarbejde med eventuelle it-leverandører eller it-support.
Vurdering af ansøgningen og evt.
bilag
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen.
Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.
Øvrige bilag, som fremsendes, vil ikke indgå i sagsbehandlingen.
Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.
Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia
Social- og Boligstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger, som ikke opfylder formalia.
Det vil fx være tilfældet, hvis ansøgningen er modtaget for sent, hvis ansøger ikke har anvendt ansøgningspuljens ansøgningsskema eller budgetskema, hvis alle obligatoriske bilag ikke er vedlagt ansøgningen, eller hvis eventuelle anslagsbegrænsninger (anslag inkl.
mellemrum) i tekstfelter i ansøgningsskemaet er overskredet.
14.
Statsstøtte
EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis tilskuddet gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor tilskuddet fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor tilskuddet potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.
Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på de EU-retlige statsstøtteregler.
For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: www.em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold/
15.
Udbetaling af tilskud
Såfremt der opnås tilskud fra ansøgningspuljen, vil udbetalingerne ske til den NemKonto, som er tilknyttet organisationens CVR-nummer.
Hvis jeres organisation ikke har en NemKonto, skal I således kontakte jeres pengeinstitut og bede dem indberette en NemKonto.
I kan læse mere om NemKonto samt udbetaling af tilskud på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
16.
Bilag til ansøgningen
Til ansøgningen skal der medsendes følgende bilag
Såfremt man siden 1. januar 2024 har modtaget et eller flere påbud af ovenstående typer (jf. afsnit 9, Ad 2), skal ansøger indsende følgende
-
Angst
-
Depression
-
Forandret virkelighedsopfattelse
-
Personlighedsforstyrrelse
-
Spiseforstyrrelse
-
Stressbelastning
-
Tilknytningsforstyrrelse
-
Autisme
-
ADHD
-
Misbrug
-
Fysisk indretning, der tager højde for målgruppen på tilbuddets behov og udfordringer.
-
Fysisk indretning af lokaler, der gør det muligt for beboere og medarbejdere at trække sig tilbage, hvis en situation udvikler sig uhensigtsmæssigt.
-
Fysisk indretning, der har fokus på at skabe rette sansemæssig påvirkning af beboerne.
-
Tekniske hjælpemidler som eksempelvis alarm- eller kaldesystemer, som kan aktiveres enkelt og diskret, herunder instruktion og oplæring i korrekt brug af disse.
-
Digitale redskaber med et tydeligt tryghedsskabende eller sikkerhedsmæssigt fokus, herunder instruktion og oplæring i korrekt brug af disse.
1.
Ansøgerkreds, formål og målgruppe
Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.
2.
Påbud
Ansøgere, der har fået påbud af Socialtilsynet eller Arbejdstilsynet på baggrund af vold eller risiko for voldsepisoder, prioriteres.
3.
Faglige krav og aktiviteter
Ansøger skal have aktuelle udfordringer med vold eller risiko for vold på botilbuddet.
Ansøger skal øge målgruppens sikkerhed og tryghed gennem indkøb af nødvendige sikkerhedsforanstaltninger samt relevant instruktion hertil.
Ansøgningen indeholder en beskrivelse af aktiviteter og forhold, der kan forventes at bidrage til opfyldelse projektets formål og forventede resultater.
4.
Organisering og handleplan
Projektets organisering skal beskrives.
Ansøger skal have ibrugtaget sikkerhedsforanstaltningerne inden projektperiodens ophør.
5.
Budget
Der er overensstemmelse mellem budget, aktiviteter og lignende.
6.
Sammenhæng
Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, udfordringer, aktiviteter, organisering og budget mm.
-
Hvordan projektet har til formål, at øge sikkerheden og trygheden på socialpsykiatriske botilbud, via midler til indkøb af og instruktion i brugen af sikkerhedsudstyr og andre sikkerhedsforanstaltninger.
Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål.
-
Hvem der indgår i målgruppen.
Hertil skal det fremhæves, om projektet henvender sig til botilbuddets medarbejdere, beboere eller begge dele.
-
Hvad der kendetegner de medarbejdere og/eller beboere, som indgår i målgruppen.
-
Hvor mange medarbejdere og/eller beboere, der forventes at deltage i projektet.
Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet.
-
Hvordan antal medarbejdere og/eller beboere, som deltager i projektet, vil blive opgjort og optalt.
-
Hvis der er særlige hensyn (fx køn, alder, handicap, etnicitet mv.), der skal tages højde for i projektet.
-
Ansøger skal ved afkrydsning tilkendegive, at ansøger er et kommunalt, regionalt, privat eller selvejende socialpsykiatrisk botilbud, jf. servicelovens §§ 85, 107, og 108, inklusiv § 85 tilknyttet boliger efter almenboligloven §105.
-
Ansøger skal kort beskrive beboersammensætningen på botilbuddet som helhed.
Herunder hvad der kendetegner de beboere, som bor på botilbuddet, hvilke diagnoser, som beboerne har mv. Det skal hertil angives, hvor mange beboere, der samlet bor på botilbuddet.
-
Ansøger skal angive hvor stor en andel af botilbuddets beboere, der primært er visiteret til botilbuddet på baggrund af deres psykiske lidelser.
-
De påbud modtaget fra Socialtilsynet og/eller Arbejdstilsynet siden 1. januar 2024, som ansøger selv vurderer lever op til ovenstående definitioner af vold eller risiko for vold.
-
Hvordan, og i hvilket omfang, at ansøger oplever udfordringer med voldsomme episoder eller risiko herfor, både blandt beboerne og i relationen mellem beboere og ansatte på botilbuddet.
I den forbindelse kan ansøger fx underbygge beskrivelsen ved at inddrage data eller andre relevante oplysninger vedrørende vold, risiko for vold eller trusler fra beboerne.
Det kunne fx være registrering af arbejdsulykker eller sygefravær blandt medarbejdere relateret til voldsomme episoder eller nærved-episoder, eller registrering af konflikter og voldsomme episoder mellem beboerne.
Det kan eksempelvis også være relevante uddrag fra en arbejds- eller socialtilsynsrapport, eller relevante bemærkninger eller sanktioner fra Arbejdstilsynet og/eller Socialtilsynet, fx om botilbuddet er underlagt skærpet tilsyn eller har modtaget en varsling om påbud.
-
Hvilke forhold på tilbuddet, der skal forbedres, opgraderes eller etableres.
-
Hvad der konkret søges om støtte til.
Det skal beskrives, hvilke tryghedsskabende og sikkerhedsmæssige tiltag, der søges om støtte til.
-
Hvordan medarbejdere - hvis relevant - instrueres i brugen af det ønskede sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedsforanstaltninger, og hvilke medarbejdere, der instrueres heri.
Det skal beskrives, hvilke aktiviteter, der skal understøtte instruktionen i brugen af det ønskede sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedsforanstaltninger.
-
Hvordan man vil arbejde for, at de tryghedsskabende og sikkerhedsmæssige tiltag bliver anvendt til at øge målgruppens tryghed og sikkerhed, herunder nedbringe omfanget af voldsomme episoder eller risikoen herfor.
Det skal beskrives, hvilke aktiviteter, der skal understøtte, at de tryghedsskabende og sikkerhedsmæssige tiltag øger målgruppens tryghed og sikkerhed.
1)
Hvordan og hvornår man i løbet af projektperioden vil begynde implementering af de tryghedsskabende og sikkerhedsmæssige tiltag.
2)
Hvordan og hvornår man i løbet af projektperioden vil sikre, at relevante medarbejdere modtager relevant instruktion i anvendelsen af de ønskede tryghedsskabende og sikkerhedsmæssige tiltag.
-
Om der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.
-
Om der er tale om projektafgrænsede udgifter rettet mod at øge sikkerheden og trygheden på socialpsykiatriske botilbud, via midler til indkøb af og instruktion i brugen af sikkerhedsudstyr og andre sikkerhedsforanstaltninger.
-
Om budgettet er realistisk og udelukkende indeholder tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførelse.
Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.
-
Om udgifter er specificeret i budgettet.
Udgifter kan således ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.
Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.
-
Om budgettet udviser sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.
-
Projektets titel
-
Ansøgers identifikation (CVR-nummer)
-
Ansøgers navn og adresse.
1.
Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.
Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.
Ved beregning af timesats skal der anvendes en beregningsteknisk årsnorm på 1.642 timer for den beregnede timesats for fuldtidsansatte.
Årsnormen svarer til et årsværk på 1.924 timer fraregnet ferie og søgnehelligdage.
Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.
Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.
Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.
2.
Udgifter til sikkerhedsudstyr og andre sikkerhedsforanstaltninger , herunder udgifter til særlig indretning af de fysiske rammer, der tager højde for beboernes mentale udfordringer.
3.
Udgifter til honorarer til konsulenter .
4.
Udgifter til revisor .
Der kan løbende afholdes udgifter til revisor til revision af projektregnskab.
5.
Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.
6.
Udgifter til transport i egen bil.
Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Økonomistyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.
Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.
7.
Udgifter til offentlig transport .
8.
Udgifter til aktiviteter målrettet projektets målgruppe.
9.
Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter .
10.
Udgifter til lokaler .
11.
Udgifter til kontorhold (fx mindre kontorartikler, porto mv.).
12.
Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse.
Relevansen beskrives i en note til budgettet.
1.
Køb af fast ejendom .
2.
Dækning af underskud eller anden gæld.
3.
Støtte til enkeltpersoners underhold .
4.
Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.
5.
Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter.
6.
Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .
7.
Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .
1.
Inden ansøgningsfristens udløb skal I kontakte Tilskudsadministration på e-mail tilskudsforvaltning@sbst.dk eller telefon 72 42 41 33.
I skal kunne dokumentere, at de it-tekniske problemer skyldes fejl på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.
2.
Efter kontakt til Tilskudsadministration skal ovennævnte dokumentation samt ansøgning med tilhørende budget og eventuelle bilag sendes til tilskudsforvaltning@sbst.dk uden unødigt ophold .
1.
Inden ansøgningsfristens udløb skal I sende ansøgning, tilhørende budget og eventuelle bilag til Tilskudsadministration på e-mail tilskudsforvaltning@sbst.dk , så ansøgningen modtages i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb.
2.
Hvis I på grund af fejl på Tilskudsportalen ikke kan nå at sende ansøgningen via e-mail, så denne modtages i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb, skal I inden fristens udløb kontakte Tilskudsadministration på e-mail eller telefon 72 42 41 33.
I skal kunne dokumentere, at de it-tekniske problemer skyldes fejl på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.
3.
Efter kontakt til Tilskudsadministration skal ovennævnte dokumentation samt ansøgning med tilhørende budget og eventuelle bilag sendes til tilskudsforvaltning@sbst.dk uden unødigt ophold .
-
Et budget for projektet, inklusiv eventuelle budgetnoter.
Ansøgningspuljens budgetskabelon skal anvendes og budgettet skal indeholde fyldestgørende kommentarer eller noter til budgetposterne.
-
De påbud modtaget fra Socialtilsynet og/eller Arbejdstilsynet siden 1. januar 2024, som ansøger selv vurderer lever op til ovenstående definitioner af vold eller risiko for vold